V for Valdemar…. Stem her på din favorit her

Vordingborg Slot med Gåsetårnet er en af Danmarks største ruiner. Siden 1992 har der været udført årlige vedligeholdelsesarbejder på ruinen. Arbejdet er i år startet med fastlægning af løse munkesten og sikring af udskredne fundamentssten på den østre ringmur ved Gåsetårnet.

Vordingborg Slotsruin kræver løbende vedligeholdelse, hvis små skader ikke skal udvikle sig til store skader. Sker det, vil det være meget dyrt eller ligefrem umuligt at reparere. Slottet bliver i år restaureret for 600.000 kr., som kommer fra Kulturarvsstyrelsen.
Arbejdet, som begyndte den 23. maj, forventes afsluttet i september måned.
Selv om slottet er ved at blive restaureret, er der stadig fri adgang til ruinanlægget.

Jyske Lov
Vordingborg Slot har været en af Danmarks største kongeborge. Borgen er grundlagt af Valdemar den Store omkring år 1160. I de følgende århundreder er borgen løbende udbygget. De største byggearbejder fandt sted under Valdemar Atterdag (1340 – 1375), som bl.a. opførte den mægtige 800 meter lange ringmur med tårne, deriblandt Gåsetårnet, som er bevaret i fuld højde. Vordingborg havde sin storhedstid under Valdemarerne, det var udgangspunkt for Ledingsflåden, og det var her Valdemar Sejr stadfæstede Jyske Lov i 1241.

Svenskekrigene
Herefter går det gradvist tilbage for borgen og efter Svenskekrigene i midten af 1600-tallet, rives bygningerne ned. Borgen oplever en kort opblomstring i 1670’erne, da Prins Jørgens palæ blev opført på borgpladsen. Af dette står i dag kun vestfløjens mandskabsbygning tilbage.
På selve borgbanken ligger Museerne Vordingborg med Danmarks Borgcenter. På museet fortælles historien om borgen og byen, og det er muligt at komme op i Gåsetårnet.

Gåsetårnet og Danmarks Borgcenter kan mod entré besøges i tidsrummet mellem kl. 10 og 16, mandag lukket.

Kilde: Kulturarv.dk

Der er i denne tid en masse snak – måske mest i kulturhistoriske kredse – om hvordan man kan og bør sætte kulturarven i spil. Turister og borgere efterlyser en højere grad af tilgængelig samt en bedre og mere up to date måde at iscenesætte kulturarven på. Traditionen i Danmark byder ikke på store udskejelser i den retning. I Danmark bevarer og vedligeholder vi. Vi bygger ikke det ødelagte op igen og genskaber ikke. Det har vi vedtaget. Enkeltstående eksemler med restaurering af f.eks gravhøje (Klekkendehøj på Møn) eller det i særklasse vellykkede Koldinghus, har vist sig at være en kæmpesuccesser. Op mod 8000 mennesker besøgte kravlede gennem den våde, smattede og mørke gang til gravkammeret på Vestmøn i 2010 – til sammenligning ved vi at det kun er de færreste kulturhistoriske museer i provinsen der formår at trække et tilsvarende antal gæster. Det er tankevækkende at denne forholdvis overkommelige “øvelse” tilfører det gamle monument så meget opmærksomhed.

Fælles for de to ovennævnte eksempler er; at der er tilført noget noget nyt ‘monumentalt’ til monumenterne. Det er det der gør forskellen og det er her oplevelse kommer ind i billedet. Det er ikke bare en restaurering – taget er ikke bare blevet lappet. Arkitekterne i Kolding har tilført elementer til Koldinghus der aldrig har været der før. Men de har øget monumentets værdi betragteligt både nationalt og lokalt med lige dele bevaring, funktion og ‘nyæstetik’.

Kulturarven er sat i spil. Den er faktisk en dynamo. Kommunerne, turistorganisationerne og regionerne taler om det. Der er hundredevis af projekter i Danmark med formål at styrke de såkaldte ‘Kulturelle fyrtårne’. Vikingetogtkalas, middelalderdage, munkeruter fra Mecklenburg-Vorpommern til Ringsted skal lokke turister til og skabe lokal identitet. Der bliver lavet myriader af fælles-markedsføringsprojekter og foldere bliver trykt i millionvis. Der er dog en tendens til at man glemmer at udkvikle selve produktet. Indpakningen bliver bedre, men produktet opdateres ikke i samme grad. Det handler om det i tiden meget fortærskede ord, oplevelse. Ikke forskning, ikke forvaltning, end ikke formidling – men oplevelse, som noget overraskende, spektakulært og særegent. Noget der er universelt vedkommende. Attraktionerne er faktisk kun fælles om at jage de samme meget mobile gæster og stjæle gode ideer fra hinanden. Markedsføring, nye apps og projektrytteri med EU-penge gør det ikke alene. Der skal produktudvikling til hvis kampen om opmærksomheden skal vindes.

Bekymringen/Spørgsmålet er så; ødelægger vi noget? Et argument fra kulturarvsbranchen er; at forfaldet og tidens tand også er en del af historien. Det er dog nok de færreste der er i tvivl om (måske med undtagelse af amerikanske turister) at de danske fortidsminder rent faktisk er fra fortiden. Der hersker næppe nogen tvivl i Kolding eller på Møn om hvorvidt vi har med autentisk kulturarv at gøre? Det nye værdi er at vi rent faktisk kan bruge kulturarven til til noget. Men det kræver mod at bryde med det vi har lært.

Måske ikke oplagt som eksempel til ovenstående tekst. Men et rigtigt godt eksempel på hvordan man an fortælle historien på mange måder.

Med sine 800 små figurer af den berømte teolog og reformator Martin Luther i dennes hjemby Wittenberg i Tyskland satte kunstneren, Ottmar Hörl en heftig og farverig debat i gang, om hvordan man skal huske Luther i eftertiden, og hvor stor en mand reformatoren egentlig var. Udstillingen af de 800 Luther-figuerer er ment som en optakt til det store Reformationsjubilæum 2017, hvor man mindes, at Luther for 500 år siden hængte de 95 teser imod Den Katolske Kirke op på Slotskirkens port, hvilket indvarslede den protestantiske reformation. Ifølge kunstneren, refererer minifigurerne til mennesket Luther, som var en mand i øjenhøjde. “Luther er en person, der hellere ville gøre sig lille end stor”, siger Hörl, som er formand for Kunstakademiet i Nürnberg. Med installationen “Hier stehe ich” (Her står jeg) ønsker Hörl at fremstille en jordnær og håndgribelig Luther. Hörl kritiserer de store monumenter af Luther, da de strider imod reformatorens personlighed

Så er Museerne Vordingborg i luften med nye hjemmesider over hele linjen. I skrivende stund pågår stadig tilrettelser og udvikling. Siderne kan opdateres direkte fra de iPhones som alle medarbejdere er udstyret med. Det giver stor fleksibilitet i hverdagen. Strukturen Indholdet på siderne generes af medarbejderne vi blogs. Der er retningslinier og formater der skal overholdes, men ellers er ordet frit. Som det fremgår af nærværende side er den meget dynamisk. Indholdet skifter næsten dagligt og alle ofte  oversete afkroge af museerne virke får mulighed for at komme helt frem i forreste række. Det er tydeligt at det betyder noget for motivationen og skriveriet. Kommunikationafd. er overordnet redaktør – men i realiteten er der ikke det store behov for løftede pegefingre. Processen Til forskel fra tidligere webprojekter har vi denne gang valgt at have en en knapt så stringent køreplan. Konceptet var ikke defineret 100% inden vi gik i gang med programmeringen. Der har selvfølgelig været retningslinier og must haves – men resultatet har på ingen måde været givet på forhånd. Siderne har gennemgået flere udviklingsstadier i live versioner. Det har resulteret i en masse feedback/frustrationer fra kolleger og webgæster undervejs – men kan man (organisationen) rumme det, er det slet ikke helt tosset at gøre det sådan. CMS-tiden er ovre Som så mange andre er vi er gået helt bort fra den klassiske CMS-idé med meget faste strukturer og økonomiske overvejelser til følge. De nye sider laves i WordPress der praktisk talt er gratis. Det betyder også at den løbende eksperimenteren med form og funktion ikke er så kostbar – det giver frirum til at prøve ting af. Beslutninger kan gøres om i en håndevending så længe man har adgang til rette kompetencer i organisationen. Sociale medier og andet gøgl Indtil videre har vi ikke været så forhippet på at være med. Det er vi stadig ikke. Andre projekter er blevet prioriteret. Som tiden er gået og twitter-feberen har fundet et leje på 37 grader hopper vi nu også med her. De nye sider gør det meget enkelt at pushe indhold ud på de diverse netværk helt automatisk. Afrapportering I et bagvedliggende lag findes museernes årsplan. I takt med at medarbejdere skriver indlæg til hjemmesiderne afrapporteres der direkte til denne. Det betyder kort sagt, at status og resultater på igangværende projekter arkiveres i samme øjeblik der publiceres. Det har flere fordele: Årsrapporterne bliver mere læsevenlige og mindre detaljer (dem der oftest tager langt tid) kommer også med. Det giver både ledelsen og omverdenen et langt bedre indblik i den reele arbejdsbyrde og medarbejderens meritter bliver synlig i organisationen. Vi deler gerne Sidder I med lignende udfordringer hjælper vi gerne. Vil du høre mere så ring til Kommunikations- og formidlingschef Anders Kaas-Sørensen på 22 85 24 48 eller mail på as@museerne.dk Nye sider her: www.danmarksborgcenter.dk www.museerne.dk www.empiregården.dk

Ved Vikingeskibssætningen i Bække har Entrepenør Jacob Bovin og Arkæolog Henrik Høyer (Begge KUAS) været igang med at ‘genskabe’ en skibssætning fra vikingetid. Ideen som forklares bedst ved at kigge på billederne blev vel modtaget af kommunen, museet, ejeren og diverse folk fra KUAS. Stensilhuetterne har samme højde som de oprindelige sten, så man kan få et visuelt indtryk af skibssætningen og se at det er et skib. Det bliver spændende at høre reaktionerne fra andre arkæologer – der skal sikkert nok være nogen som mener at det er gået for vidt. I begyndelsen af den kommende uge skal de rigtige silhuetter sættes op.

Den har været lang tid undervejs, men til gengæld er det blevet godt! Rasmus Koch Studio har haft både Borgcenter og Museerne Vordingborg under kærlig observation siden ultimo 2009. Det har resulteret i en veldokumenteret designmanual. Det lidt atypiske logo, som består af tre elemnter symboliserer borgcentrets omdrejningspunkt; Borge, konger og magt. Gåseikonet er måske ikke helt så ligetil som de andre to, men nu er vi jo i Vordingborg og vi synes ikke det var en mulighed IKKE at have gåsen med. Så kan man jo selv bedømme hvad den oppustede og skræppende gås egentlig symboliserer?! En ny sæson (2011) er for alvor begyndt og grafikken er nu ved at gøre sit indtog i den eksterne kommunikation og forvaltningen!

Danmarks Borgcenter (2013) bliver til i samarbejde med Vordingborg kommune og en række fonde. Herunder Realdania og datterselskabet RealdaniaByg, der bl.a står for anlægget af byens ny Slotstorv og istandsættelse og nybyggeri i forbindelse med Byens gamle dom-og rådhus. Vordingborg kommune har  taget en række initiativer til forbedring af byens offentlige rum, herunder også en ny banegårdsplads. Kulturarven har i hele forløbet spillet en vigtig rolle i den fysiske planlægning og Borgcentret er med på sidelinjen hele vejen. Politikere, planfolk og museum har arbejdet tæt sammen om projekterne. Borgcentrets komm.afd står bl.a for kommunikationen til borgere og interessenter – det giver selvsagt et ekstra tryk på de kulturbærende elementer i udviklingsstrategien. Seneste skud på stammen er en husstandsomdelt avis (i Vordingborg Kommune) – hvor politikere, kuas og museum giver deres bud på en udviklingsstrategi med kulturarven i førersædet.