Apostlen Bartholomæus' martyrium fra Skibinge Kirke. Staklen blev flået levende!

Ofte hører man fremført som et faktum, at alle de middelalderlige kalkmalerier blev kalket over efter Reformationen i 1536, fordi man ikke længere kunne holde ud at se på de katolske fremstillinger. Det er imidlertid en sejlivet myte! Kalkmalerierne blev i hovedreglen først kalket over flere århundreder efter Reformationen – og da fordi de var blevet gammeldags og beskadigede og ikke som udtryk for et opgør med katolicismen. Faktisk fortsatte man med at male kalkmalerier i de danske kirker efter Reformationen, og Sydsjælland er et rigtig godt sted at kigge på sådanne “nyere” kalkmalerier!

Familierne von Krogs og Rabens våben i Beldringe Kirke.

I øjeblikket bliver der i Skibinge Kirke fremdraget nogle usædvanligt fine kalkmalerier fra slutningen af 1500-tallet. Billederne forestiller en række apostles martyrier, og malerne har brugt træsnit af Lucas Cranach den ældre som forlæg. Men Skibinge Kirke er langt fra den eneste kirke, som har nyere kalkmalerier at byde på. I Udby Kirke er hele korvæggen i Renæssancen blevet udsmykket med planteornamentik, og i den nærliggende Beldringe Kirke er et væld af farvestrålende blomster, stænger og blade blevet malet på lofterne. Kalkmalerierne i Beldringe er malet så sent som sidst i 1800-tallet. Dengang hørte kirken under  Beldringe Gods, som var ejet af  familien Raben-Levetzau, og det er grunden til, at man blandt kalkmalerierne pludselig kan få øje på en række våbenskjolde med relation til den familie.

Fra Mern Kirke.

Mern Kirke hørte tidligere under Høvdingsgård Gods, som i en periode var  ejet af familien Lassen, og her finder man også nyere kalkmalerier. Kirken blev istandsat i starten af 1900-tallet, og i den forbindelse blev den udsmykket med kalkmalerier, som godsejerfruen havde tegnet. Hun var til gengæld heller ikke en fru-hvem-som-helst, men børnebogsforfatteren og -illustratoren Suzanne Lassen, som i øvrigt også var mor til krigshelten Anders Lassen!

Vordingborg Kommune er i det hele taget fantastisk rig på kalkmalerier – både middelalderlige og nyere – så kig op, når du måske er i kirke juleaften!

Lørdag d. 15. oktober åbner Museerne Vordingborg særudstillingen ”Udsigt til Havet”.

Vordingborg Kommune kan bryste sig af at have landets længste kystlinje. Hele 385 km. fordelt på badestrande, bugter, fjorde og nor, så som borger er man altid tæt på vandet. Det præger vores nutid, såvel som det har præget fortiden. Kunstnerne fik tidligt øjnene op for de smukke kystlandskaber, og med udstillingen ”Udsigt til Havet” viser Museerne Vordingborg et bredt udvalg af museets egne malerier, tegninger og stik, som alle har kysterne som motiv. Udstillingen knytter samtidig an til turistforeningens tema af samme navn, som løber frem til 2013.

De udstillede billeder spænder fra store, stemningsfyldte oliemalerier til små, fine kobberstik – og fra billeder af det travle liv i købstædernes havne til stemningsfyldte naturbilleder. Afgørende for udvalget har ikke været den kunstneriske kvalitet, men derimod at billederne tilsammen giver indtryk af kystområdernes variation, og af hvor forskelligt egnen er blevet skildret af kunstnerne igennem de sidste par hundrede år.

”Udsigt til Havet” vises i stedet for særudstillingen ”Tanker blev Ting”. Denne udstilling, om designeren Nanna Ditzel, måtte desværre lukke før tid, da den gentagne gange blev udsat for omfattende tyveri.

”Udsigt til Havet” vises vinteren over på Empiregården, Storegade 75, Stege.

Det gamle sprøjtehus på Slotstorvet i Vordingborg blev fredet i 1970.

Frem til 2015 gennemgår Kulturarvsstyrelsen alle bygninger, som blev fredet mellem 1918 og 1989. Kulturarvsstyrelsen går til opgaven kommune for kommune, og i starten af 2011 blev det Vordingborgs tur.

I hele Vordingborg Kommune er der ca. 70 ejendomme, som blev fredet i perioden, og de får alle besøg af en af styrelsens medarbejdere. For mange af bygningers vedkommende er det første besøg af fredningsmyndigheden siden selve fredningen, som for en dels vedkommende ligger så langt tilbage som 1918, hvor den første bygningsfredningslov blev indført.

Formålet med besøgene er at gennemgå og beskrive bygningerne og de helt særlige kvaliteter ved dem, som har gjort, at de er blevet fredet. Der vil også blive indsamlet viden om bygningernes historie, og til sidst vil alle oplysningerne blive gjort offenligt tilgængelige, så vi alle kan blive klogere på den rige kulturarv, som ligger i de fredede bygninger.

Museerne Vordingborg deltager i fredningsgennemgangen ved at beskrive hver bygnings historie. Det er en stor opgave, men heldigvis er bevaringsforeningerne for Præstø og Stege trådt til med en hjælpende hånd.

Fredningen af Liselund Gl. Slot går helt tilbage til 1918.

Du kan læse mere om fredningsgennemgangen på: http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredningsgennemgang/

- og på denne side kan du se de fredede huse i dit område: https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm

Gerhard von Krogh

På Øster Egesborg Kirkegård står en gravsten over en vaskeægte dansk krigshelt. Helten er general Gerhard Christoph von Krogh, og selvom det navn i dag måske er de færreste bekendt, er det helt ufortjent: Gerhard von Krogh var nemlig øverstkommanderende i Danmarkshistoriens største slag – Slaget på Isted Hede i 1850.

Slaget  var en del af den såkaldte Treårskrig (1848-50), hvor slesvig-holstenske tropper gjorde oprør mod den danske helstat. Den 25. juli 1850 mødtes ca. 26.000 slesvig-holstenske og 37.000 danske soldater i slaget på Isted Hede, som ligger i nærheden af Slesvig.  Slaget endte med dansk sejr, men den ene dag faldt over 1300 danske og slesvig-holstenske soldater. Mange af de danske faldne blev begravet på Flensborg Gl. Kirkegård, hvor også Istedløven blev opstillet til minde om slaget. Løven blev efter nederlaget i 1864 taget med til Berlin som krigsbytte men er siden kommet ”tilbage” til København, og i september i år vil den igen blive opstillet på sin oprindelige plads på Flensborg Gl. Kirkegård.

Men tilbage til Gerhard von Krogh. Han overlevede slaget og døde først 10 år senere i den æresbolig, han var blevet tildelt på Amalienborg. På Øster Egesborg Kirkegård står hans gravsten, og det skyldes, at han var gift med Siegfriede Victorine Knuth, datter af greve Adam Knuth til det nærliggende gods Lilliendal. Parrets gravsted er netop blevet fotograferet, opmålt og registret af Museerne Vordingborg i forbindelse med gravminderegistreringen på kirkegården. Der er dog det helt specielle ved Gerhard von Krogh, at han har to gravsten! Den anden står på kirkegården i Flensborg, hvor han faktisk også selv ligger begravet i en særlig gravhøj sammen med andre faldne og officerer fra krigen. Under stenen i Øster Egesborg ligger derfor kun hans hustru, selvom også Gerhard von Kroghs navn står på stenen.

Særudstillingen ”Tanker blev Ting” er netop åbnet på Empiregården i Stege. Det er en stort anlagt udstilling om designeren Nanna Ditzel, som satte et markant præg på dansk design fra midten af det 20. århundrede og frem til sin død i 2005.

Nanna Ditzel er frem for alt kendt for Trinidad-stolen og for de små trisser, men udstillingen viser et bredt udsnit af hendes – og hendes mand Jørgen Ditzels – arbejder indenfor møbel- tekstil- og smykkedesign. Smykkerne stod Nanna Ditzels hjerte særlig nært, og udstillingen præsenterer en lang række af de markante smykker, som hun igennem et halvt århundrede designede for Georg Jensen.

Smykkerne fra Georg Jensen

En del af Nanna Ditzels arbejder er blevet moderne klassikere, men det tidsløse var absolut ikke noget, hun bevidst stræbte efter. Som hun sagde, så var tidsløs noget, en ting måske kunne blive, men man måtte aldrig designe med henblik på at skabe noget tidsløst, for så tog man på forhånd afsked med enhver form for fantasi og vovemod! Nanna Ditzel skabte til sin egen tid og anvendte gerne nye materialer og ny teknik. Hun lod sig inspirere af alt, hvad hun så omkring sig – hvad enten det var naturen, historien, andre kulturer, den aktuelle mode eller hendes egen konkrete familiesituation. Hos Nanna Ditzel kunne det hele sætte tanker i gang – tanker som blev ting!

Udstillingen løber frem til den 23. oktober 2011.

Bente Holmsbøl og Dennie Ditzel lægger forsigtigt smykker i en montre.

Den 15. juni åbner sommerens særudstilling “Tanker blev Ting” på Empiregården i Stege, og i disse dage arbejdes der på højtryk for at få alt klart til åbningsdagen. Der bliver hamret, boret og puslet i det gamle hus for at få alle de mange ting rigtig på plads, så de kan fortælle historien om en af Danmarks helt store designere, Nanna Ditzel (1923-2005).

Nanna Ditzel satte et markant præg på dansk design gennem mere end et halvt århundrede. Hun er kendt af de fleste for den elegante Trinidad-stol og de små trisser, som først var børnemøbler, men siden gik deres sejrgang over hele jorden i alle farver og størrelser. Men hun var langt mere end det, og udstillingen viser en lang række af hendes vigtigste arbejder indenfor møbel- og tekstildesign samt et stort udvalg af de karakterfulde smykker, som hun igennem et livslangt samarbejde skabte for Georg Jensen.

Udstillingen er blevet til i et tæt samarbejde med Danmarks Smykkemuseum og med Nanna Ditzels datter, Dennie Ditzel. Hun står i dag for Nanna Ditzel Design A/S, og samarbejdet med hende har gjort det muligt at komme tæt på mennesket Nanna Ditzel og hendes inspirationskilder.

”Tanker blev Ting” vises i Empiregårdens stueetage, som vinteren over har gennemgået en omfattende renovering. De klassiske lokaler fremstår nu lyse og indbydende og udgør en spændende ramme omkring det moderne design.

Alle er velkomne til udstillingsåbningen d. 15. juni kl. 15!