Historiker Rikke Agnete Olsen, som er forfatter til adskillige bøger med middelalderen og borge som centrum, bl.a. den udsolgte Borge i Danmark, har netop begået et nyt digert værk om vores borge. Bogen hedder slet og ret Danske Middelalderborge, er på 298 sider og rigt illustreret med farvefotos af fotografen Janne Klerk.

Bogen er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og kan købes hos en boghandler nær dig. Hvis du vil vide mere, kan du læse en anmeldelse af bogen her

Den perfekte julegave til borgentusiasten!

Et ph.d. projekt som undertegnedes afføder som oftest ikke blot en større skriftlig afhandling til sidst, men undervejs løbende kortere artikler med relation til det behandlede emne. Der er netop indløbet en artikel til en sidste korrektur og en anden er allerede distribueret via internettet. En af de nævnte artikler er The Church of St. Andrew´s at Vordingborg Castle – A Church of diverse Status and Functions. Artiklen gennemgår Andreaskirkens historie som monument og som et vigtigt religiøst element på borgen Vordingborg med baggrund i arkæologiske undersøgelser og nogle af de kildetekster, der nævner kirken. Artiklen er produktet af en præsentation på et kirkesymposium i Visby på Gotland i juni 2010 og udkommer som del af symposieberetningen i 2012.

En tidligere omtalt Kulturarvstur til Jungshoved i september 2011 affødte en kort artikel “Magten og Æren i evighed” i lokalbladet Jungshoved som del af artikelserien Et sted på Jungshoved (s. 14). Artiklen følges i øvrigt op i næste Jungshovedblad af en artikel af museumsinspektør Berit M. Christensen ved Museerne Vordingborg. Denne artikel vil omhandle Jungshoved kirke i tiden efter 1660 og med specielt fokus på Baroniet Stampenborgs indflydelse på kirkens interiør.

- og så skal det lige tilføjes, at ovennævnte afhandling lader vente på sig. Den sover prinsessesøvn i det næste års tid, hvor videreudviklingen af Danmarks Borgcenter kræver fuld og udelt opmærksomhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som optakt til et kommende blogindlæg på denne side, får I her et dugfrisk billede af det igangværende borgbyggeri i Guedelon, Frankrig ca. 200 km SØ for Paris. Det er som at være rejst tilbage til 1200-tallet.

 

Den faste iagttager af Danmarks Borgcenter og denne hjemmeside, har måske undret sig over forsommerens udmeldinger omkring en ny borgforskningsforening og undret sig over, at der tilsyneladende ikke sker noget på den front -, ikke mindst i forhold til den annoncerede genoptagelse af Nyhedsbrevet Vindebroen. Men noget sker der altså i kulissen!

Som nævnt i indlægget Borgforskerforum og Vindebroen, blev der i foråret oprettet en ny borgforskningsforening. Foreningen kalder sig Magt, Borg og Landskab 1000-1660 og arbejder kort fortalt for at støtte den tværvidenskabelige forskning og formidling om borgene i middelalderens og renæssancens Danmark.

Der er nedsat en bestyrelse, bestående af:

Formand Claus Frederik Sørensen, Nyborg Slot

Næstformand Lars Sass Jensen, Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet

Redaktør (af hjemmesiden) Dorthe Danner Lund, Danmarks Borgcenter/RUC

Kassererposten er foreløbig ubesat, men Danmarks Borgcenter fungerer som sekretariat for foreningen og derfor vil kassererposten givetvis blive knyttet hertil.

Øvrige medlemmer af bestyrelsen, er: Leif Plith-Lauritsen, Lolland-Falster Museum, Charlotte Boje H. Andersen, Thisted Museum, Vivian Etting, Nationalmuseet, Martin Borring Olesen, Kalundborg Museum, Anders Ohlsson, Historiska Museet, Lund, Johan Wallin, Danmarks Borgcenter/RUC, Claus Ravn, freelance historiker.

Foreningens navn og medlemmer

Navnet Magt, Borg og Landskab 1000-1660 er valgt, fordi det indrammer såvel en central tidsperiode for borgbyggeriet som begreber, der lægger sig tæt op ad hinanden i en borgforskningskontekst. Det har været på tale, at navnet skulle kunne oversættes til engelsk, eller give mening på engelsk i forhold til det internationale tilsnit ved at etablere en sådan forening. Det har foreløbig ikke været muligt at nå frem til et mere internationalt klingende navn, som samtidig giver god mening på dansk, men vi lytter gerne til eventuelle kreative bud. Medlemmer i foreningen er fremadrettet institutioner og enkeltpersoner, der gennem deres arbejde/uddannelse har faglig baggrund for arbejdet med borge.

Hvad med Vindebroen?

Foreningens oprettelse er gået på tværs af tidligere tiders online Borgforskerforum og halvårlige nyhedsbrev Vindebroen, der endnu kun er blevet udsendt to gange. Det har været ønsket at starte på en frisk, og det tidligere Borgforskerforum Online døde sammen med Danmarks Borgcenters forrige hjemmeside og derfor er Vindebroen ikke videreført som nyhedsbrev. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan opstå et nyt nyhedsbrev fra foreningens side.

Stærkere profil

Det væsentlige i denne fortælling er, at der nu findes en stærkere borgforskningsprofil i Danmark på baggrund af stiftelsen af foreningen Magt, Borg og Landskab 1000-1660 i et samarbejde på tværs af det middelalderlige Danmark, og at der allerede er lagt op til mange spændende tiltag. En forening med aktiver giver nye udfoldelsesmuligheder og det er tanken at initiere nye forskningsprojekter der kan udmunde i formidling af forskellig karakter.

Tradition og fornyelse

Det årlige arrangement “Borgforskerforum”, hvor borgforskere fra Danmark og Skåne orienterer hinanden omkring igangværende eller afsluttede projekter fortsætter som det plejer, dog vil et nyt punkt ved disse lejligheder være den årlige generalforsamling i foreningen. Af nye tiltag arbejder vi på at kunne lancere en ny hjemmeside, der kan orientere om alt fra undersøgelser til litteratur og udenlandsk borgforskning. Man er velkommen til et sneak peak på adressen borgforskning.org. Hjemmesiden forventes at være i drift ved udgangen af året. Derudover forbereder et udvalg under bestyrelsen en konference til afholdelse i efteråret 2012.

Henvendelser omkring foreningen kan rettes til Dorthe Danner Lund

Torsdag den 1. september indbyder Museerne Vordingborg til kulturarvstur på Jungshoved.

Målet for turen er Jungshoved Kirke og voldsted, som ligger ganske tæt på hinanden ved indsejlingen til Jungshoved Nor. Det var her, forfatteren Carit Etlar lod en del af handlingen i sine kendte romaner om Gøngehøvdingens bedrifter foregå, men man behøver ikke gribe til fantasien for at finde de gode historier om området.

De mange arkæologiske levn fra såvel jernalder som middelalder vidner om en forsvarsmæssigt velplaceret lokalitet. Foruden kongeborgen, er det især de solidt byggede pælespærringer i vandet rundt om noret, der giver stedet denne karakter. Borgen omtales første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, og den videreføres som kongeborg helt frem til dens ødelæggelse i forbindelse med svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Kirken menes at være jævnaldrende med borgen, men er i dag i al sin ensomhed eneste synlige bevis på stedets tidligere storhed.Til gengæld er kirken i sig selv helt speciel i kraft af sit rige interiør skabt af Danmarks allerstørste billedhuggere.

Kulturarvsturen starter kl. 19 og varer til ca. Kl. 20.30. Deltagelse i turen er gratis, og vi mødes ved lågen til voldstedet. Værter på turen er Middelalderarkæolog Dorthe Danner Lund og Historiker Berit Christensen, begge Museerne Vordingborg.

 

Midt i tidspres og fortvivlelsen over mit ph.d. projekts mange løse ender, tager jeg mig her tid til at minde mig selv og omverdenen om, hvorfor jeg har kastet mig ud i netop dette ph.d. projekt og hvor jeg er på vej hen. Derfor tre spørgsmål til mig selv:

Hvad handler dit projekt om?

Jeg ser på relationer mellem middelalderlige borge og kirker på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og i Skåne. Fælles for de lokaliteter jeg inddrager er, at der som udgangspunkt ikke må være længere end 500 m mellem borgen og kirken, da et af projektets dogmer er “den nære relation”. De relationer jeg ser på kan både være eksisterende arkitektur, særlige indretninger og/eller udsmykning i kirken, eller på borgen; altså fysiske udtryk, der knytter borg og kirke sammen, foruden relationer, der fremgår i de skrevne kilder f.eks. møder og forhandlinger, som er foregået i kirken.

Jeg arbejder med perioden 1157-1396 (1147-1419). I 1100-tallet blev mange af landets endnu stående stenkirker opført, eller var under opførelse, og borge skød op som magtbastioner overalt. Perioden indledes med Valdemar Den Stores enekongedømme og er i øvrigt en periode, hvor Konge og Kirke i form af Valdemar og Absalon indgik i et tæt samarbejde. I løbet af de følgende århundreder oplevede landet utallige krige, økonomisk deroute, kongeløse perioder og deraf en ny opblomstring af borge, især private, dvs. ikke kongelige, der i flere tilfælde lader til at knytte bånd med nærliggende kirker.Opførelsen af private borge ophører med indstiftelsen af Dronning Margrete den 1.´s borgforbud i 1396. Mange, primært private, borge blev revet ned, flere steder endda til fordel for opførelsen af kirker og klostre og en del af projektets overvejelser går derfor på, hvilken betydning Dr. Margrete den 1.´s “pacifistiske” samfundsændring får i tiden umiddelbart derefter. Den i parentes satte ydre afgræsning 1147-1419 markerer begivenheder på den internationale scene – primært om, og hvordan korstogene kan have været en inspirationskilde til den hjemlige borg- og kirkearkitektur.

Hvorfor er det vigtigt? Hvad kan vi bruge det til?
Der er igennem tiden gjort flere tiltag til at beskrive forholdet mellem de tidlige “gård og kirkeanlæg” dvs. mellem den ubefæstede bolig og en tilhørende privat- eller sognekirke. Det jeg ønsker med dette projekt er blandt andet at trække denne relation op i tid og markere forholdet mellem en bolig, der er befæstet, altså en borg, og kirken den refererer til. I virkeligheden handler det, som i al humanistisk forskning, om de mennesker, der levede under og med disse forhold. Hvad tænkte de om Gud, Kirken og biskoppen og hvordan brugte, endsige udnyttede, de den nære relation til Kirken som institution og kirken som fysisk bygning?

Derudover håber jeg på at kunne nuancere billedet af begrebet borgkapeller. Vi har enkelte steder beviser for og andre steder kraftige formodninger om, at borgene har haft mindre borgkapeller, men på de borge, som er fuldstændig nedrevne, er det andre faktorer, såsom fundmateriale fra borgene man vil skulle se på.

 

 

 

Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?

Projektet er udsprunget af en fascination af kirkesituationen på/ved Vordingborgs borg, hvor vi indenfor et begrænset område, kender til to sognekirker, der også betegnes som kapeller, og hvor spørgsmålet omkring en mulig tidlig (dåbs-/træ-)kirke, foruden et kapel integreret i selve højborgen hænger og svæver i luften. Vordingborg er en kongeborg og derfor et helt specielt eksempel. Det lille lokale forsvarsanlæg klods op ad en lille sognekirke i en landsby, er langt mere almindeligt, men mindst lige så fascinerende som situationen på den store borg.

Overordnet er dét at få mulighed for at fordybe sig i et specielt emne, som man brænder for, motivation i sig selv, men allerhelst vil jeg gerne dele den viden, jeg oparbejder. Jeg ser frem til, at min forskning kommer til nytte og besvarer hidtil ubesvarede spørgsmål omkring stormænd, konger og deres forhold til datidens tro.

Det er blot 3. dagen af sommerens udgravning på Vordingborg, men hvis det fortsætter i samme kadence de næste 3 uger, vil vi snart se Gåsetårnet vælte og moræneknolden, som Vordingborgs borg ligger på skylle i havet! De to middelalderarkæologer Lars og Henrik og den lille minirendegraver har ualmindeligt travlt med at underminere den engang så stolte borg i forsøget på at kortlægge bygninger og anlæg indenfor ringmuren på borgens østside. Foreløbig er det blevet til lidt murværk, en bygning, hvori et gulv, en nyere tids mur (der er ikke tale om munkesten), mulige tidligt middelalderlige pløjespor, en nedgravning, der både kan være en tildækket brønd og en skelgrøft. Tolkningerne er mange, når man kun får lov at se tidligere tiders anlæg i grøfter med en bredde på 1 meter! Arkæologisk metode er indimellem dybt besynderlig, men nødvendig, især når man arbejder med et fredet fortidsminde, hvor Kulturarvsstyrelsen altid har det sidste ord. Man kan godt allerede savne lidt middelalderlir over årets udgravning. Jeg tror, at snobberne fra “Rytteriet” (red. radio og tv-program på DR2) ville konstatere: “De var sgu så fattige dernede i middelalderens Vordingborg, end ikke et lille champagneglas har de tabt på gulvet.” Og Dalai Lama ville velsigne stedet for sin åbenlyse, fredelige fortid, da der umiddelbart heller ikke er levnet spor af krigsmateriel. Sandheder med modifikationer – rigdomme har der været masser af og borgen har set utallige krige, hvoraf især krigen mod svenskerne i midten af 1600-tallet gjorde det af med de trætte bygninger. Der skal nok dukke noget op, som ville kunne overraske både snobberne og Dalai Lama. Fra Borgens nutidige HQ og Gåsetårnets top holder vi løbende øje med de effektive arkæologer i aktion, et syn, der mest af alt får en til at tænke på et af 1980´ernes helt store Gnags hits “Vilde kaniner”. Det er selvfølgelig den intense grøftegravning, der her tænkes på, men paradoksalt nok handler teksten i sangen om “Den kolde krig” – tiden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning – som i modsætning til middelalderens (Vordingborgs) enormt positive interesse for landene mod Øst, var udtryk for en voksende mistillid til østlandenes, især Sovjetunionens hensigter. Middelalderens begejstring for landene langs Østersøen kom til udtryk i den ekspansion især Valdemar Sejr er kendt for, i den arkitektur borgen har haft og i de varer, der blev ført hertil. Ting som ikke fandtes i det Danmark vi kender i dag. Og måske popper der glimt af disse op i grøfterne derude. Selv et lille potteskår kan være guld for en arkæolog – glem ikke det. Resten af historien vil jeg hermed overlade til Lars Sass Jensen, som alle hverdage kl 13.00 fortæller om dagens fund og om meningen med det hele.

Ph.d. studerende på Afdeling for Middelalder – og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet Lars Sass Jensen og hans udgravningsmakker Henrik Karll har netop i dag påbegyndt 4 ugers udgravning på Vordingborg.

 

Lars tegner og fortæller alle hverdage kl. 13.00 om slagets gang. Foreløbig er det dog det rene brok….

I månedsvis har den ph.d. studerende, undertegnede, henlagt studierne til fordel for hjemlig yngelpleje, men nu er det tid til borgforskning igen! Borgene, voldstederne og deres kirker, som min forskning kredser om, er gudskelov taknemmelige punkter i landskabet, som bliver liggende, hvor de nu engang er blevet placeret. Min kommende opgave bliver at udpege, udvælge og undersøge de lokaliteter jeg finder relevant og aflægge dem en visit. Og årstiden kunne ikke være bedre til den slags forskningsekskursioner, bortset fra antallet af brændenælder, tidsler og anden bevoksning, som gror på de mere uplejede voldsteder, og udsynet, der skæmmes af bladene på træerne, men jeg klager ikke. Tænk hvis mit projekt gjorde mig nødsaget til at stå i en kedelig kælder og lave forsøg med rotter -uf!

De næste måneder bliver intense. Der skal virkelig tages fat. Måske man skulle opstøve et “Do not disturb” skilt til at hænge rundt om halsen eller alternativt en elefanthue med indbyggede ørepropper, hvis der skal opnåes arbejdsro, for jeg skal love for at projekt Danmarks Borgcenter er et utroligt forstyrrende element. Det buldrer derudaf med planlægning, møder, arkæologiske undersøgelser, projektering af det ene og det andet, iPhones og apps mig her og mig der…. Jeg, der “bare” skal forske, kunne godt unde mine travle kolleger tid til fordybelse. Midt i al stress og jag, glemmer man let udgangspunktet og det der er hovedformålet såvel med ph.d. projekt og projekt Danmarks Borgcenter, nemlig: borgforskning og -formidling borgforskning og -formidling borgforskning og -formidling borgforskning og -formidling borgforskning og -formidling borgforskning og -formidling borgforskning og -formidling borgforskning og -formidling…Numensass, den lille Gumbas er forbi…følg med på borgforskningsbloggen, hvis du vil rejse dybere ind i sindet.