I starten af 1900-tallet var interessen for historie stor på Møn. Det gav sig bl.a. udtryk i gennemførelsen af en kulturhistorisk udstilling i Stege i 1902, der skulle blive grundstenen i det senere Møns Museum.

Den historiske interesse omfattede også oldtidens gravhøje. Syd for Stege Nor lå resterne af jættestuen Lundehøj, præcis på sogneskellet mellem Keldby og Stege Landsogn. Gravkammeret var faldet sammen og noget af højen ryddet, kun et par store dæksten var synlige. Der var altså kun de sørgelige rester af den engang så stolte gravhøj tilbage, og de var i fare for at blive pløjet op af de bønder, der ejede jorden.

For at undgå denne skæbne gik lokale borgere i Svensmarke, Tåstrup og Keldbylille sammen om at samle ind til højens bevarelse. Det var i 1905, og der blev i alt indsamlet 59 kroner og 25 øre.

De lokale borgere havde taget kontakt til Nationalmuseet og tilbudt at sikre højen mod fremtidig ødelæggelse ved at købe den, hvis museet så ville sørge for at fredlyse højen og istandsætte den. Direktør Sophus Müller tog med glæde mod tilbuddet og lovede i første omgang også fredning og istandsættelse ”i det omfang, som efter forholdene måtte findes passende”.

Højen blev købt. Af de indsamlede 59,25 kr. gik 31 kroner til de to grundejere, hvis jord den lå på. I den anledning skulle højen opmåles af en landmåler – det kostede yderligere 20 kroner.

Året efter trak Nationalmuseet lidt i land: Man var nu villig til at modtage Lundehøj til fredlysning ”i dens nuværende stand” – og der er intet, der tyder på, at standen i mellemtiden var blevet bedre.  Borgergruppen er da velkommen til at foranstalte en privat udgravning af højen – vel at mærke inden den fredes – men museet vil ikke gøre noget. Det vil borgerne tilsyneladende heller ikke, så i juni 1907 fredes Lundehøj.

I dag er der intet tilbage af Lundehøj, ud over et vejnavn. Fredningen blev sløjfet i 1956, efter en endelig udgravning i 1953-55.

Lundehoj tegning	Brev fra Nationalmuseet: Dir. Sophus Müller takker for Mønboernes interesse for Lundehøj
Brev fra Nationalmuseet: Lundehøj er nu klar til fredning.	Her fremgår det: 31 kr. kostede jættestuen. Et håndskrevet regnskab på kladdepapir var tilstrækkeligt.
Indsamlerne gik fra hus til hus og modtog bidrag til jættestuens bevarelse.

Netop hjemkommet fra et par timers optagelse med TV2 Øst.

Tv-stationen har en udsendelsesrække med lokalhistoriske temaer, og denne gang handlede det om et emne, Museerne Vordingborg har haft fokus på i år, nemlig Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Sjælland.

Broen er særlig aktuel som motiv på den nye 500-kroneseddel, og i den anledning lavede vi udstillingen Broen, spanden og pengesedlen som årets sommerudstilling i Den Gule Stald på Kalvehave havn.  Udstillingen fortæller både om arbejdet med at udforme pengesedler og om de to lokale motiver på 500-kronesedlen.

I forarbejdet til udstillingen dykkede jeg ned i broens forhistorie, og den er ganske interessant. Det er i virkeligheden en protestbro, fremprovokeret af indførelsen af nye skatter og afgifter på varer, der skulle føres til og fra Møn pr. skib.

Dét kunne få mønboerne op af stolen: Ved et stort protestmøde i 1934 blev man hurtigt enige om, at NU skulle Møn have en bro. 8½ år, to isvintre og en halv verdenskrig senere stod broen omsider klar til en storstilet indvielse i maj 1943.

Lokalarkiv for Møn har en film fra indvielsesdagen, hvor Dronning Alexandrine selv, kronprinseparret Frederik og Ingrid, masser af honoratiores samt en større folkemængde gjorde den store brodag festlig.

TV2 Øst har fået lov at låne klip fra denne film, som vil blive vist under udsendelsen, der også rummer interview med vejdirektoratet, undertegnede selv, samt en ældre mønbo, der husker da broen kom.

Udsendelsen bliver formentlig sendt en gang i september, mens udstillingen i Den Gule Stald kan ses frem til oktober.

Udstilling i Den Gule Stald 2011

Den Gule Stald i Kalvehave

I dag udkommer den tredje og sidste bog i Museerne Vordingborgs købstadsserie.

Denne gang er det Præstø, der har stået for skud – fotografiske skud, vel at mærke. Bogens koncept er at præsentere historiske billeder af bygninger, gader og pladser, sat over for helt nye fotos af nøjagtig de samme steder. Så nu står det enhver frit for at afgøre, om byen har udviklet sig til det bedre eller værre gennem det seneste århundrede.

45 lokaliteter er med i Præstøbogen, og hvis man vil se dem med egne øjne, kan man bagerst i bogen finde ruten på et kort, hvor alle stederne er markeret.

Bogen er blevet til i tæt samarbejde med Præstø Lokalhistoriske Arkiv, der har udvalgt de historiske billeder og skrevet teksterne. Den lokale fotograf John Kreiner har fotograferet Præstø, som byen tager sig ud i dag.

Udgivelsen markeres med en reception på biblioteket i Præstø i dag kl. 14. Præstø Lokalhistoriske Arkiv har desuden lavet en udstilling, hvor 18 af bogens billeder præsenteres. Den kan ses hele juni måned på biblioteket.

Indskrift

Det var i året 1864. Danmark havde provokeret Preussen ved at underskrive Novemberforfatningen, der skulle gøre Slesvig til en del af Danmark. En krig var uundgåelig, men danskerne var sejrssikre. Fra hele landet blev soldater sendt til Sønderjylland for at kæmpe mod fjenden ved Dannevirke og Dybbøl.

En dag i februar gik Hans Jacob Nielsen fra Tostenæs på Møn og tænkte på sin datter. Det var hendes 6 års fødselsdag, men Hans Jacob kunne ikke fejre hende, for han var sendt i krig i Sønderjylland. Menig 266 i 12. infanteri-regiment, 1. kompagni var han nu.
Aftenen efter købte han i Sønderborg kirke en gave til hende. En lille, læderindbunden bog med guldtryk på ryggen: ”Nye Testament”.

Bogen blev sendt hjem til Bodil Kirstine i Tostenæs. Men hendes far kom aldrig hjem igen.
Fire dage før det berømte nederlag ved Dybbøl døde han. Ikke en ærefuld død på slagmarken. Han døde af tyfus, lige som så mange af hans soldaterkammerater. En lidet glorværdig død, forårsaget af feber og voldsom diarré.

Tyfus var så udbredt under krigen, at der blev oprettet særlige tyfus-lazaretter, og det var på sådan et i Havnbjerg på Als, at Hans Jacob endte sine dage.

Bodil Kirstine gemte bogen som et kært minde, og når hun tog den frem, fældede hun ofte en lille tåre, husker hendes barnebarn.

Mange år efter havnede bogen på lokalarkivet i Stege, hvor historien om Hans Jacob og krigen nu er bevaret. Graven på Als findes stadig. Her ligger han sammen med fem andre faldne fra krigene i 1848 og 1864. Og i Fanefjord kirke kan hans navn ses på en mindeplade over de lokale faldne.

Bodil Kirstines bibel

Mindetavlen i Fanefjord Kirke