Helle Gram keramik - smukt dansk design

Butikken på Empiregården er ligesom det øvrige museum, under stor forandring. Sortimentet fra hovedbutikken på Danmarks Borgcenter er nu flyttet hertil og i løbet af foråret udvider vi med nye smukke lokaler. Men allerede nu bugner butikken af spændende nyheder.

Med udgangspunkt i historien og den nordiske designkultur har vi udvalgt et fantastisk sortiment. Spændende nytænkninger og gedigne klassikere fra den danske designscene, pragtfuldt kunsthåndværk fra de bedste af egnens kunsthåndværkere, lærerige og berigende bøger og spil til børn og voksne. Legetøj til små og store børn…

Konger og dronninger, riddere og prinsesser....

Lærerig litteratur og strategiske spil

Butikken er flyttet til Empiregården i Stege. Så mens vi venter på den nye museumsbutik på Danmarks Borgcenter, kan du besøge os her.

Den historiske interesse omfattede også oldtidens gravhøje. Syd for Stege Nor lå resterne af jættestuen Lundehøj, præcis på sogneskellet mellem Keldby og Stege Landsogn. Gravkammeret var faldet sammen og noget af højen ryddet, kun et par store dæksten var synlige. Der var altså kun de sørgelige rester af den engang så stolte gravhøj tilbage, og de var i fare for at blive pløjet op af de bønder, der ejede jorden.

For at undgå denne skæbne gik lokale borgere i Svensmarke, Tåstrup og Keldbylille sammen om at samle ind til højens bevarelse. Det var i 1905, og der blev i alt indsamlet 59 kroner og 25 øre.

De lokale borgere havde taget kontakt til Nationalmuseet og tilbudt at sikre højen mod fremtidig ødelæggelse ved at købe den, hvis museet så ville sørge for at fredlyse højen og istandsætte den. Direktør Sophus Müller tog med glæde mod tilbuddet og lovede i første omgang også fredning og istandsættelse ”i det omfang, som efter forholdene måtte findes passende”.

Højen blev købt. Af de indsamlede 59,25 kr. gik 31 kroner til de to grundejere, hvis jord den lå på. I den anledning skulle højen opmåles af en landmåler – det kostede yderligere 20 kroner.

Året efter trak Nationalmuseet lidt i land: Man var nu villig til at modtage Lundehøj til fredlysning ”i dens nuværende stand” – og der er intet, der tyder på, at standen i mellemtiden var blevet bedre.  Borgergruppen er da velkommen til at foranstalte en privat udgravning af højen – vel at mærke inden den fredes – men museet vil ikke gøre noget. Det vil borgerne tilsyneladende heller ikke, så i juni 1907 fredes Lundehøj.

I dag er der intet tilbage af Lundehøj, ud over et vejnavn. Fredningen blev sløjfet i 1956, efter en endelig udgravning i 1953-55.

Gravhøje fra bronzealderen ved Hejrede Sø. Kortet er ca. 500 m på tværs.

Trænger du til lidt frisk luft i denne milde vinter, så kan du fx prøve at tage til lidt syd for Hejrede sø, hvor Højene ligger. Her ligger ca. 50 flotte bronzealderhøje og der er en smuk udsigt til Hejrede sø. Der er både store og små høje i denne højgruppe og de begravede har sandsynligvis været en del af det samme samfund. Man kan sige lidt ligesom de, der er begravet på en kirkegård, har boet i eller stammer fra sognet. Højene ligger desuden midt i Maribo Naturpark, der er kendt for at være et godt sted at se på fugle.

Om gravhøje. Gravhøjene kan være bygget mellem 1700 f.kr. og 1100 f.kr. i det arkæologer kalder den ældre bronzealder. Da ingen af højene har været udgravet kan man ikke være hundrede procent sikker på, at blev sat over bronzealdermennekser, men deres størrelse og placering tyder meget på at de har ligget på dette sted i mere end 3000 år. Højene bygget af græstørv. Ved udgravning af andre bronzealderhøje har man fundet ege- og stenkister og gravgaver. Højene fra bronzealderen blev ofte brugt mere end en gang. Der kan være flere begravelser i samme høj. I den yngre del af bronzealderen brændte man de døde og begravede dem i urner. Urnerne ble enten sat i jorden uden en høj henover eller sat i eller omkring de allerede eksisterende høje. Højene har både været gravmonumenter for de døde og landskabsmarkører for de levende, og de har kunnet ses fra bopladsen og ofte også kunnet ses fra nærliggende vandveje.

Om berejsninger. Museerne Vordingborg er igang med tilsyn med fredede fortidsminder i Guldborgsund kommune. Det er er Kulturstyrelsen, der for fire år siden igangsatte tilsynet. Men det er slet ikke noget nyt at der kommer “nogen” fra et museum og vurderer højenes tilstand. Allerede i 1879 var den første berejser fra Nationalmuseet ved Hejrede sø og den anden var der i 1954. I både 1977 og 1983 berejste Naturstyrelsen Højene.

Om pleje. Området ejes af Naturstyrelsen, der for få år siden fældede den skov, der var på stedet. Ved fældningen af træerne har man opnået to ting. For det første, at højene derved sikres bedre bevaring, fordi man fremover undgår, at træernes rødder ødelægger gravene i højene enten ved vækst eller ved at træet vælter. For det andet har Naturstyrelsen sørget for græsning med får på stedet, hvilket gør, at man som gæst får et meget naturtro indtryk af hvordan, der har set ud i bronzealderen.

Der er altid åbent for gæster ved Højene og d. 29 december 2011 har Naturpark Maribo arrangeret en tur, der bl. a. går til Højene. http://www.naturparkmaribo.dk/index.php?mod=news&area=1&id=29

Bogen er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og kan købes hos en boghandler nær dig. Hvis du vil vide mere, kan du læse en anmeldelse af bogen her

Den perfekte julegave til borgentusiasten!

Et ph.d. projekt som undertegnedes afføder som oftest ikke blot en større skriftlig afhandling til sidst, men undervejs løbende kortere artikler med relation til det behandlede emne. Der er netop indløbet en artikel til en sidste korrektur og en anden er allerede distribueret via internettet. En af de nævnte artikler er The Church of St. Andrew´s at Vordingborg Castle – A Church of diverse Status and Functions. Artiklen gennemgår Andreaskirkens historie som monument og som et vigtigt religiøst element på borgen Vordingborg med baggrund i arkæologiske undersøgelser og nogle af de kildetekster, der nævner kirken. Artiklen er produktet af en præsentation på et kirkesymposium i Visby på Gotland i juni 2010 og udkommer som del af symposieberetningen i 2012.

Museumsinspektør Berit M. Christensen fortæller om Jungshoved kirkes interiør

En tidligere omtalt Kulturarvstur til Jungshoved i september 2011 affødte en kort artikel “Magten og Æren i evighed” i lokalbladet Jungshoved som del af artikelserien Et sted på Jungshoved (s. 14). Artiklen følges i øvrigt op i næste Jungshovedblad af en artikel af museumsinspektør Berit M. Christensen ved Museerne Vordingborg. Denne artikel vil omhandle Jungshoved kirke i tiden efter 1660 og med specielt fokus på Baroniet Stampenborgs indflydelse på kirkens interiør.

- og så skal det lige tilføjes, at ovennævnte afhandling lader vente på sig. Den sover prinsessesøvn i det næste års tid, hvor videreudviklingen af Danmarks Borgcenter kræver fuld og udelt opmærksomhed.

Borgcentrets nye udstillingshus rejser sig diskret fra jorden på sammen måde som den gamle kongeborgs mange ruiner

Arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg har netop vundet arkitektkonkurrencen om et nyt udstillingshus til Danmarks Borgcenter.

Fra 2013 vil denne bemærkelsesværdig bygning danne makkerpar med Vordingborgs 650 år gamle Gåsetårn. Det nye udstillingshus kommer dog ikke til at overstråle Gåsetårnet, tværtimod så spiller den lave kileformet bygning sublimt sammen med det omkringliggende ruinterræn, og minder gæsterne om at resterne af Vordingborgs engang så mægtige middelalderborg i dag er et stemningsfyldt ruinlandskab.

På trods af udstillingshusets lave konstruktion, så bliver det nye hus et rummeligt udstillingsrum med gode muligheder for formidlingen af historien om borge, konger og magt.

Udstillingshuset er delt op i to etager der adskilles af en bred trappe der også kan bruges til foredrag og koncerter

Det nye udstillingshus bliver omdrejningspunktet i Danmarks Borgcenter, og det vil være her de besøgende trækkes ind i en forførende fortælling om danmarkshistoriens mest dramatiske begivenheder, inden de går på opdagelse på det 3,5 hektar store ruinterræn.

Udstillingshuset vil blive opført samtidig med, at hele den gamle borgruin revitaliseres med omfattende udgravninger, vand i voldgravene og ambitiøs uden- og indendørs formidling.

Den gamle bindsværksbygning som i dag er en del af Museerne Vordingborg indrettes som billetsalg og restaurant.

Udstillingshuset bliver på en gang et diskret og vovet vartegn for Vordingborg

Fra 2013 vil hele borgområdet  blive et levende og aktivt sted i de fleste af døgnets timer med aktiviteter der forhåbentlig vil skabe gode oplevelser for lokale og udenbys gæster.

Lundgaard & Tranbegs udstillingshus bliver et vovet projekt klædt i Corten stål der får en smuk rødlig patina der kommer til at spille flot sammen med Gåsetårnet og borgruinens gamle teglsten.

Danmarks Borgcenter ønsker Lundgaard & Tranberg tillykke og ser frem til samarbejdet om det nye hus.

Læs mere om det nye udstillingshus her.

Se de fire andre bud på et udstillingshus og bedømmelsesudvalgets begrundelse her.

Apostlen Bartholomæus' martyrium fra Skibinge Kirke. Staklen blev flået levende!

Ofte hører man fremført som et faktum, at alle de middelalderlige kalkmalerier blev kalket over efter Reformationen i 1536, fordi man ikke længere kunne holde ud at se på de katolske fremstillinger. Det er imidlertid en sejlivet myte! Kalkmalerierne blev i hovedreglen først kalket over flere århundreder efter Reformationen – og da fordi de var blevet gammeldags og beskadigede og ikke som udtryk for et opgør med katolicismen. Faktisk fortsatte man med at male kalkmalerier i de danske kirker efter Reformationen, og Sydsjælland er et rigtig godt sted at kigge på sådanne “nyere” kalkmalerier!

Familierne von Krogs og Rabens våben i Beldringe Kirke.

I øjeblikket bliver der i Skibinge Kirke fremdraget nogle usædvanligt fine kalkmalerier fra slutningen af 1500-tallet. Billederne forestiller en række apostles martyrier, og malerne har brugt træsnit af Lucas Cranach den ældre som forlæg. Men Skibinge Kirke er langt fra den eneste kirke, som har nyere kalkmalerier at byde på. I Udby Kirke er hele korvæggen i Renæssancen blevet udsmykket med planteornamentik, og i den nærliggende Beldringe Kirke er et væld af farvestrålende blomster, stænger og blade blevet malet på lofterne. Kalkmalerierne i Beldringe er malet så sent som sidst i 1800-tallet. Dengang hørte kirken under  Beldringe Gods, som var ejet af  familien Raben-Levetzau, og det er grunden til, at man blandt kalkmalerierne pludselig kan få øje på en række våbenskjolde med relation til den familie.

Fra Mern Kirke.

Mern Kirke hørte tidligere under Høvdingsgård Gods, som i en periode var  ejet af familien Lassen, og her finder man også nyere kalkmalerier. Kirken blev istandsat i starten af 1900-tallet, og i den forbindelse blev den udsmykket med kalkmalerier, som godsejerfruen havde tegnet. Hun var til gengæld heller ikke en fru-hvem-som-helst, men børnebogsforfatteren og -illustratoren Suzanne Lassen, som i øvrigt også var mor til krigshelten Anders Lassen!

Vordingborg Kommune er i det hele taget fantastisk rig på kalkmalerier – både middelalderlige og nyere – så kig op, når du måske er i kirke juleaften!

Langdyssen i Ovstrup skov er ca. 5500 år gammel – og fredet.

Museerne Vordingborg fører tilsyn med fredede fortidsminder i Guldborgsund kommune. Guldborgsund kommune er den kommune, der har næstflest fredede fortidsminder i hele landet. Kun Bornholm kommune har flere. I Guldborgsund kommune er der hele 1487 fredede fortidsminder.

Museerne Vordingborg er et af de 10 museer i landet, der har ansvar for at føre tilsyn med de fredede gravhøje, voldsteder, skanser og andre fredede anlæg fra Danmarks fortid.

Tilsynet består i at fortidsmindets fysiske tilstand bliver vurderet, dvs. naturlig erosion og evt. overtrædelser af Museumsloven bliver registreret og indberettet til Kulturarvsstyrelsen, der er myndighed for fredede fortidsminder. Tilsynet vil blive begyndt i december i år og vil fortsætte i ca. 6 måneder frem afhængig af vejret.

Langdyssen i Ovstrup skov er ca. 52 m lang. Link til Kulturarvsstyrelsens side om langdyssen: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/2259/.

Man er velkommen til at kontakte Museerne Vordingborg med spørgsmål i forbindelse med tilsynet.

Museerne Vordingborg 55 37 25 54 museerne@museerne.dk

Jonas Christensen 30 24 17 55 jc@museerne.dk

Birgitte Fløe Jensen 31 67 60 96 bfj@museerne.dk

Yderligere information:

Kulturarvstyrelsens hjemmeside vedrørende fredede fortidsminder: www.kulturarv.dk/alt-om-fortidsminder og Kulturarvsstyrelsens pjece om tilsynet:  http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/gravhoej/har_du_en_gravhoej.pdf

Grønsalens østlige afslutning med Fanefjord kirke i baggrunden. Til højre ses den nye kloaknedgravning.

Langdyssen, som er den videnskabelige betegnelse for sådanne anlæg, måler idag 102 meter, og er således en af landets længste eksemplarer. Men nu viser det sig, at langdyssen har været endnu længere.

I forbindelse med kloakering af gården, der ligger i forlængelse af Grønsalen mod vest, stødte arbejderne på nogle store sten, som fik dem til at kontakte museet. Stenene er ikke undersøgt endnu, men det kunne tyde på, at de stammer fra en form for fundament til randsten der er blevet fjernet på et tidspunkt. Den nuværende gård er opført omkring år 1800, og i den forbindelse har de sandsynligvis sløjfet den østlige del af højen.

At Grønsalen skulle have været endnu længere virker i bagklogskabens klare lys logisk. Dels er gavlstenene mod øst ikke særligt ‘pæne’. Afslutningen ser ikke rigtig ud sammenlignet med den flotte stensætning på langsiderne. Derudover ser det ud til at stenene på langsiderne gradvist bliver større og større jo længere de kommer mod øst. Det ville virke mere naturligt hvis de var størst på midten. At de ikke er det, kan forklares ved at den østlige del af dyssen simpelthen er blevet fjernet.

Gården ligger på en langstrakt bakke, som har været attraktiv at bygge en gård på for 200 år siden, fordi der har været forholdsvist veldrænet. Derfor blev hensyn til fortidsminder midlertidigt tilsidesat.

Nederst i billedet den nedgravede sten, der ligger i forlængelse af den sydlige randstensrække.

Hvor lang har Grønsalen så været? Det har vi ingen anelse om endnu. I løbet af de næste par uger begynder vi at undersøge det der er kommet frem. Men når man betragter landskabet på stedet er der ikke noget til hinder for, at Grønsalen har været 60-70 meter længere. Fortidsmindet har altså været endnu mere imponerende end det fremstår idag.