Nyheder fra museerne

Danmarks Borgcenter
24.02.17

Jagten på vikingerne starter i Vikingernes Metropol

Museum Sydøstdanmark igangsatte i 2016 ”Jagten på vikingerne” og den fortsætter for fuld udblæsning i 2017. På Danmarks Borgcenter åbner den unikke særudstilling Vikingernes Metropol med genstande fra vikingetidens største by, Hedeby. På Vikingeborgen ved Køge fortsætter de arkæologiske udgravninger og der vil være vikingemarkeder på Møn og i Vordingborg hen over sommeren.
Alle lokationer
23.02.17

Historier om Sydøstdanmark

2017 er udråbt som Historiens År. DR har sat alle sejl til, når en nyproduceret Danmarkshistorie fra foråret ruller over tv-skærmene i den bedste sendetid søndag aften kl. 20.00. Over hele landet vil fortiden bliver markeret og fejret med nye udstillinger, skæve tiltag, diskussion og debat. På Museum Sydøstdanmark synes vi, at historien skal opleves der, hvor den skete! Tag derfor med os på besøg i fortiden: til gravhøje og offermoser, i arkiverne og på magasin, på byvandring og omvisninger i vores udstillinger samt meget meget mere.
MSD
20.02.17

Museum Sydøstdanmark genrejser Holmegaard Glasværk

I november kom beskeden om, at Realdania støtter en genåbning af Det ny Holmegaard med 35 millioner kroner. Pengene går til renovering af de bevaringsværdige bygninger. Nu er Knud Højgaards Fond fulgt efter med tre millioner til projektet. Det betyder, at projektet nu er et skridt tættere på at kunne sættes i gang, efter værket i nogle år har ligget dødt hen.