Valdemar den Store - Blue Blood Academy

Hvad?:
Middelalder, Vis alle
Hvem?
Overbygningen
Hvor?
Danmarks Borgcenter
Danmarks Borgcenter
Slotsruinen 1
4760 Vordingborg
Varighed:
2 timer
Pris:
kr. 800,00
Lærervejledning:
iTunes U:

Valdemar den Store - Blue Blood Academy

På grund af særudstillingen 'Vikingernes Metropol' på Danmarks Borgcenter vil dette forløb være tilgængeligt fra efteråret 2017.

 

Levede Valdemar den Store op til sit eget og tidens ideal om, hvad en god konge var?

I vikingetiden var idealet for en konge, at han gik forrest i kamp, så blodet flød omkring ham. Derudover skulle han vinde respekt og gerne rigdomme fra andre fyrster. Guldet og sølvet skulle han gavmildt fordele til sine trofaste følgesvende.

På Valdemar den Stores tid stillede man noget større krav til kongens egenskaber. Kongen skulle være from og en god kristen. Han skulle udbrede kristendommen, og han skulle være kirkens beskytter. Han skulle sikre landet mod fjender. Han skulle skabe retfærdighed i landet: De rige og stærke skulle frygte ham, de svage og hjælpeløse elske ham. Og ligesom han skulle beskytte kirken, skulle han beskytte alle andre hjælpeløse: enkerne, de forældreløse og de fattige. Først og fremmest skulle han selv være retfærdig. Han skulle bruge sin magt til alles gavn og ikke kun til at gavne sig selv og sine venner.

Det var sådan, Valdemar gerne ville se sig selv og blive husket?

 

Hvordan:

Send en mail til undervisning@museerne.dk, hvilket forløb du ønsker til hvem (klasse og antal elever) og hvornår, så vender vi tilbage til dig.

 

Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Skriv til os og spørg. Vi ønsker at være museum for alle.

 

Tilmeld dig Skoletjenestens nyhedsbrev: TILMELD