Ydelser og erhverv

Udbud af madleverance

Museum Sydøstdanmark har valgt at drive Restaurant Borgen på Danmarks Borgcenter gennem leverance af færdigt tilberedte madvarer fra en ekstern leverandør, så museets eget personale kan betjene museets mange gæster, andre kunder på borgterrænet samt personale og gæster i museets administration med frokostretter, snacks og kage. Denne løsning er valgt for at sikre et spisetilbud med en konsistent høj kvalitet, rigtig sammensætning og pris, der matcher og understøtter den unikke besøgsoplevelse på Danmarks Borgcenter.

Museum Sydøstdanmark har derfor behov for at indgå en leveringsaftale med en ny leverandør af præfabrikerede madvarer til Restaurant Borgen i perioden frem til 31.12.2017.

Download udbudsmaterialet