Arrangementer

01/2019
Sted
Info
17. jan.
Kvindehuet - kvindernes flotteste smykke
Køge Museum
Vis

Kvindehuen– kvindens flotteste smykke

Torsdag den 17. januar 2019 afholder Køge Museum et arrangement om de fine huer, kvinderne brugte på landet i 1700 og 1800-tallet.

Vi hører først et foredrag om kvindehuer fra 1800-tallet, herunder om mere specielle huer som ammehuer, brudehovedtøj og spædbørnshuer. Derefter ser vi på en række fine kvindehuer fra 1800-tallet, som normalt ikke er udstillet. Huerne er dekoreret med broderi af uld, silke, guld og sølv samt med fine silkebånd. Herefter bliver der demonstreret, hvordan en huestol blev brugt ved huefremstillingen samt, hvordan kvindehuer blev monteret med henholdsvis lin og korsklæde. Vi ser også en hel kvindedragt, som huerne har været brugt sammen med. Til sidst prøver vi selv en af teknikkerne, der er brugt i de fine gamle huer, nemlig silkebroderi.

Kvindehuens historie

I Danmark har man gået med huer siden oldtiden. I middelalderen og renæssancen blev der udviklet en lang række forskellige kvindehuer, og overklassen kunne i 1500 og 1600-tallet gå med nogle ekstremt dyre perlestukne huer. De kunne være tæt pyntet med guld, perler og ædelsten som diamanter og rubiner. I boopgørelser kunne sådanne huer stå oplistet under ”Guld, perler og ædelsten” i stedet for at stå under klædedragt.

I begyndelsen af 1700-tallet gik kvindehuen af mode i overklassen, og kvinder i byerne gik i stedet over til at bruge hvide kapper med bånd og kniplinger. Men bønderne blev ved med at bruge – og udvikle kvindehuerne.

Kvindehuerne blev en meget markant del af egnsdragterne, som kom frem omkring 1770, hvor de byggede videre på tidligere tiders mode og teknikker blandet med ny mode og med noget, som blev særligt for deres egn.

Det var ikke mærkeligt, at egnsdragterne kom frem på netop det tidspunkt. Efter meget dårlig økonomi i landbruget i første halvdel af 1700-tallet blev økonomien bedre fra midten af 1700-tallet. Priserne på landbrugsvarer steg, bøndernes velstand begyndte så småt at vokse, og en del af det blev overført til deres dragter. Udviklingen tog fart med landboreformerne i slutningen af århundredet .

I slutningen af 1700-tallet kom en række store landboreformer. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, der kom forordninger om hoveri, landsbyerne blev udskiftet og gårde udflyttet, og endelig blev der blev mulighed for selveje. Efter kriseår i begyndelsen af 1800-tallet med statsbankerot kom stigende kornpriser, der gav navn til ”Kornsalgsperioden” i 1830-1870. Herefter fulgte gode kår for salg af animalske produkter. 1800-tallet kan med god grund kaldes for ”bøndernes århundrede”!

Det var primært i kvindernes dragter og huer, at man kunne aflæse ting som, hvor bønderne kom fra, civil stand og erhverv. Mandens bondedragt var stort set ens i hele landet bortset fra små nuancer. Det var ellers mænd, der havde været bundet til deres egn af stavnsbåndet, men alligevel var det dem, der kom mest omkring og fortsatte med det efter stavnsbåndets ophævelse.

De fine kvindehuer blev brugt frem til slutningen af 1800-tallet – og nogle steder meget længere. Til sidst i form af sorte huer, som blev brugt af gamle koner. Efter første verdenskrig begyndte kvinder at gå barhovedet. Men først fra 1970 opgav kvinder helt at have noget på hovedet. Indtil da tog man lige et tørklæde eller en hat på hovedet, når man gik ud.

 

Praktiske oplysninger

Aftenens undervisere er Inge Christiansen og Lone Nielsen fra Køge Museum.

Tid: Torsdag den 17. januar 2019

Sted: Køge Museum, Nørregade 4. 4600 Køge

Pris med materialer samt kaffe/te og kage: 195 kr. plus 10 kr. i gebyr pr. billet.

Billetter kan købes på Køge Museum og på ebillet: https://www.ebillet.dk/buy.listtt.aspx?site=simple&refno=29269

 

 

 

 

02/2019
Sted
Info
01. feb.
Kyndelmisse - Kulturnat i Køge
Køge Museum
Vis

I 2019 har Køge Museums hovedhus mod Nørregade stået i 400 år. Det fejre vi bl.a. på kulturnatten, hvor hele museet er fyldt med aktiviteter.

Der er mulighed for at købe sig et glas luthendrank - minder lidt om gløgg - der i renæssancen blev brugt mod længsel og mismod. Drikken renser brystet og er god, hvis man har hoste.  

Du kan møde komandantens husbestyrerinde fra dengang, Køge husede et regiment soldater, der blev kaldt bosniakker pga. deres udseende, skønt de var pære danske.

Eller hvad med at smage maden fra dengang huset var fattiggård? Vi har valgt at servere kødsuppe. På spisesedlen kan du se, hvad fattiglemmerne ellers fik at spise.

Se hvordan, man støber tinsoldater, eller mal selv en tinsoldat (for børn), og tænk dig tilbage til 1800-tallet, hvor mange drenge legede med tinsoldater.

Når kulturnatten nærmere sig, kommer der et program for hele aftenen, så hold øje med dagspressen.