Nyheder

Bliv ved med at være nysgerrige!

Sådan lød det, da unge fra Hastrupparken i Køge for nylig åbenede deres udstilling med fund fra undergrunden. Det er unge mellem 13 og 17 år, som er dykket ned i historien og med hjælp fra Museum Sydøstdanmarks arkæologer og metaldetektorer har bragt gode historier til overfladen.

Idéen er de unges egen og interessen for historie og vikingetiden er ikke blevet mindre efter biblioteket, Boligsocial Helhedsplan Køge og museet har rustet de unge til at færdes i fortiden med metaldetektorer. Nogle udtrykker, at det har udviklet deres sociale kompetencer og interesse for at undersøge omverdenen.

Vi på Museum Sydøstdanmark er glade og stolte af projektet, som er et eksempel på, hvordan museer kan være med til at ramme hverdagen ind og give mening for mange borgere. Og vi har tænkt os, at blive ved med at gøre museer relevante - også udenfor udstillingshusene. Vi gør det bl.a. også i projektet Kulturland og håber på flere versioner af Køgeprojektet.

Læs hele artiklen om de unge arkæologer her.