WORKSHOP: HVAD KAN KUNSTNERISKE FAG GIVE UNGE?

WORKSHOP: HVAD KAN KUNSTNERISKE FAG GIVE UNGE?

Holmegaard Værk og Cerama inviterer lærer og pædagoger, til en lørdag med foredrag og workshop, der går i dybden med hvad kunstneriske fag kan give unge og undersøger hvordan ler og elevinddragende feedback i kunstneriske fag kan løfte eleven og undervisningen.

  • Datum: 21. November 2026
  • Zeit: 10.00 - 15.30
  • Preis: 490 kr. - billetter vil blive sat til salg snarest

HÆNDER FOR LIVET – Ler, kunst og unge i en usikker tid

Hvordan skaber vi undervisning med høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet, som samtidig understøtter unges faglige og personlige udvikling?

Kom med til en inspirerende dag, hvor Ceramas projekt Hænder for livet sætter fokus på lerets og de kreative fags betydning for unge – særligt unge, der oplever udfordringer i en verden præget af høje krav, usikkerhed og konstant præstation.

Dagen byder på et spændende foredrag med lektor Anne Mette W. Nielsen fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Med afsæt i sin forskning giver hun indsigt i, hvordan kunstneriske aktiviteter kan skabe udvikling, fællesskab og nye muligheder for unge på kanten. Foredraget har titlen:

Tendenser, dilemmaer og spændingsfelter i ungdomslivet som bagtæppe for unges møder med kunst.

Efter frokost fortsætter dagen i værkstedet sammen med keramisk kunstner, højskolelærer og projektleder for Cerama, Alikka Garder Petersen. Her arbejder vi praktisk med ler og undersøger, hvordan håndens arbejde kan understøtte sårbare gruppers behov. Samtidig afprøver vi konkrete modeller til samtaler, kritik og feedback i kunstnerisk undervisning.

Workshoppen giver både ny viden, inspiration og mulighed for selv at få fingrene i leret.

Om Cerama

Cerama er en familiedrevet virksomhed med mere end 45 års erfaring inden for keramik. Med visionen om at gøre keramik til en naturlig del af hverdagen arbejder Cerama for at skabe oplevelser, fællesskaber og udviklingsmuligheder gennem ler og keramisk kunst – for både børn, unge og voksne.

Billetter sættes til salg snarest
PRAKTISK INFO

Dato: 21. november 2026
Tid: Kl. 10.00–15.30
Sted: Holmegaard Værk
Adresse: Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Mødested: Den Blå Sofa i foyeren
Pris: 490 kr.

Prisen inkluderer foredrag, workshop, frokost samt entré til Holmegaard Værk hele dagen.

Der er plads til maksimalt 25 deltagere på workshoppen, så vi anbefaler, at du booker billet i god tid.

Arrangementet henvender sig til lærere, pædagoger og andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge.