HØSTMARKED PÅ NÆSTVED MUSEUM // 14.10.26

HØSTMARKED PÅ NÆSTVED MUSEUM // 14.10.26

Ved Høstmarkedet i den lille have ved Næstved Museum fyldes luften med musik, dufte og en smule røg fra smedens esse. Historisk formidling blandes med hyggelig markedsstemning. I små handelsboder kan købes lokal honning, pileflet, lækre æbler og meget mere.

  • Datum: 14. Oktober 2026
  • Zeit: 10.00 - 16.00
  • Preis: Gratis entré

HOP IND I HISTORIEN PÅ NÆSTVED MUSEUM

Det startede som en ide til et hyggeligt efterårsarrangement på Næstved Museum i år 2000, og det lille familievenlige efterårsmarked lever stadig.

Ved Høstmarkedet i den lille have ved Næstved Museum fyldes luften med musik, dufte og en smule røg fra smedens esse. Historisk formidling blandes med hyggelig markedsstemning. I små handelsboder kan købes lokal honning, pileflet, lækre æbler og meget mere.

Hos Ildsmeden kan man høre om smedemetoder og -teknikker op gennem tiderne, mens han svinger den store hammer mod det varme jern.

Mogenstrup Kildelaug har børneaktiviteter og fortæller om den helbredende Sankt Mogens kilde ved Præstø Landevej. Sækkepibespilleren Jens Hørring Olsen spiller musik fra middelalderen og renæssancen, og han fortæller også gerne om sine instrumenter.

I ”Kastanje Hygge” kan børnene slå sig ned og lave flotte/fantasifulde dyr ud af kastanjer (åbner 10.30).

Hvis kaffetørsten melder sig står Næstved Museumsforening klar i Kustodehusets ”Æblecafe” med salg af varme drikke, kold saft og hjemmebag med æbler.

I anledningen af Høstmarkedet holder Næstved Museum åben i tidsrummet kl.10- 16, og der er gratis adgang til udstillingerne.


Markedets mange indslag er støttet af Næstved Kommunes pulje til kultur- og Fritidsaktiviteter.