HOP IND I HISTORIEN PÅ NÆSTVED MUSEUM
Tag hele familien med på en rejse tilbage i tiden, når Næstveds Søjler forvandler byen til en levende middelalderscene med munke, nonner og riddere til hest i gadebilledet.
Oplev den særlige stemning i Næstved Museums idylliske museumshave, hvor både børn og voksne kan kaste sig ud i underholdende og historiske lege. Træd ind i en anden tid og lad jer opsluge af middelalderens liv og leg.
Husk, at I alle dage kan gå på opdagelse i museets udstillinger, som byder på spændende fortællinger for hele familien – blandt andet om Næstveds udvikling som middelalderby.
Velkommen til middelalderen i Næstved!
PROGRAM
OPLEV HISTORIEN I HJERTET AF NÆSTVED - BESØG HELLIGÅNDSHUSET
Træd ind i Næstved Museums historiske rammer i Helligåndshuset og gå på opdagelse i fortællingerne om byens fortid. Her kan du opleve spændende udstillinger, der bringer Næstveds kulturarv til live – fra middelalderens klosterliv til moderne byudvikling. Uanset om du er til arkæologiske fund, gamle håndværk eller byens særlige historier, er der noget at blive klogere på for både børn og voksne.
Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 9. - 10. maj 2026
Tidspunkt: 11.00 - 15.00, begge dage
Pris: 65 kr.*
*Entré for børn under 18 i følge med en voksen er gratis
HOP IND I HISTORIEN MED MIDDELALDERLEGE FOR HELE FAMILIEN
Træd ind i Næstved Museums smukke og atmosfæriske museumshave, hvor middelalderens lege venter på dig. Her kan hele familien prøve kræfter med sjove og udfordrende aktiviteter, som børn og voksne morede sig med for hundreder af år siden.
Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 9. - 10. maj 2026
Tidspunkt: 11.00 - 15.00, begge dage
Pris: Gratis
EN OVERRASKENDE SKELETUDGRAVNING
Til Næstveds Søjler kan arkæolog og udgravningsleder Majken Ryeholm Etheridge opleves med et spændende oplæg om en overraskende skeletudgravning ved den forsvundne kirke i Risby.
Med udgangspunkt i det arkæologiske fund fortæller hun om arbejdet i felten, de spor der dukkede op under udgravningen, og de spørgsmål som knoglerne og kirkens forsvundne historie rejser. Oplægget giver indblik i, hvordan selv små fund kan åbne store fortællinger om fortidens mennesker, deres liv, tro og begravelsesritualer.
Foredraget sætter både fokus på den konkrete udgravning og på de metoder, arkæologer bruger til at fortolke de spor, der ligger skjult under jorden – og hvordan en tilsyneladende stille mark kan vise sig at rumme dramatiske og uventede historier.
Praktisk info
Adresse: Vesthuset (Boderne), Sct. Peders Kirkeplads 8–12, 4700 Næstved
Dato og tidspunkt: lørdag den 9. maj, kl. 14.00 - 14.30
Pris: Gratis