Nyheder

Hvad hylans har museer med Roskilde Festival at gøre?

Det kommer der et svar på her. Men først lige en forklaring. Når vi kloger os på museerne er det faktisk for at skabe en solid baggrund for alt det, vi fortæller vores gæster om. Både i vores udstillinger, når vi inviterer til foredrag og markeder. Og også når vi involverer os i det moderne samfund. For det gør vi. 

Det gør vi bl.a. når vores medarbejdere, som her Anna S. Beck ph.d stud. Mag.art. i forhistorisk arkæologi, skriver ph.d´er om emner, som styrker museernes viden og omsætter den til værdi for samfundet. Det seneste forskningsprojekt i Museum Sydøstdanmark handler om en udgravning af en stor bebyggelse fra yngre jernalder og vikingetid (ca. 650-1.000 e.Kr.) ved Strøby på Stevns. Og det er her Roskilde Festival kommer ind.

Ved udgravningerne blev sporene af mange langhuse nemlig fundet. -Husene triggede Annas nysgerrighed.

For hvordan boede menneskene i disse huse? Og hvad betød selve husene for, hvordan menneskene boede på det sted? Udgangspunktet for projektet var at sige noget om fortidens måder at bo og bebo verden på, men i arbejdet med fortidens mennesker, rører det også ved nogle mere generelle træk af det at være menneske. Det har Anna forsøgt at inddrage ved at sammenligne yngre jernalders bebyggelser med teltlejrene på Roskilde Festival.

Annas undersøgelser viste, at yngre jernalder og vikingetidens mennesker var meget optagede af deres egen fortid. Det viser sig blandt andet på den måde, de byggede og boede – fx ved at genbruge og bygge helt op ad oldgamle gravhøje, som altså allerede i vikingetiden var flere tusinde år gamle, ved at bygge nye huse, der fuldstændig ligner forgængeren oven på ruinerne af dette og ved at lave nogle af langhusene om til monumenter kort efter de blev revet ned. Samme optagethed af historien og at skabe kontinuitet mellem den og nutiden kunne genfindes i opbygningen og strukturerne i teltlejrene på Roskilde Festival, hvor det fx var vigtigt for festivaldeltagerne at bo nogenlunde samme sted hvert år og holde fast i bestemte ritualer og strukturer. 

Det har ført til en mere generel teori om, at det, der skaber et hjem ikke nødvendigvis er en helt bestemt fysisk ramme, fx en seng, et køkken eller et tv. Men derimod skabes gennem de aktiviteter der er med til at sikre, at hjemmet fremstår sikkert og unforanderligt. Et hjem er således et sted, som fremstår ‘evigt’- og det uanset om man bor i en bebyggelse i yngre jernalder gennem 350 år eller på Roskilde Festival i én uge.

Hvad får museet og omverdenen så ud af det? Ny viden om vikingetidsbebyggelsen på Strøby Toftegård og mere generel viden om hvordan mennesker bebor verden på tværs af tid og rum. Samtidig giver projektet også forslag til nye metoder og måder at arbejde med sporene efter fortidens bebyggelser, som kan bruges i arkæologiske undersøgelser i fremtiden. 

Tillykke til Anna! Og os andre med ny og brugbar viden direkte fra historien!

Her et link til Annas side på Academia, hvor der er adgang til at læse flere artikler og syntesen fra ph.d´en.