[RA. Rentekammeret, Danske Afdeling – Landmålingsarkivet: Præstø amt, Løbe nr. 9: Køng Moses Udgravning. Dokumentet har ingen opr. sidenumre – /x/: sideskift – transskriberet februar 2016 af Per Ole Schovsbo. Dokumentet omtaler følgende forretninger:
1784: åstedsforretning af 8.10. (Vedtægt om sluser og dæmninger) ikke citeret
1793: åstedsforretning 21.6.:
1: Vølkers rekvisition
2: Bielkes forespørgsel vedr. transport
3: Vølkers 5 forslag (propositioner)
4: Synsforretningen 13.7. 1792
5: Aftale 17.12. mellem Ryberg og Wiimh
Vedtægt (eragtning)
1794: åstedsmøde 29.8.:
1: Cirkulære
4: Engelholms erklæring
5: Lundbygårds erklæring
6: Rosenfeldts erklæring
7: Vølkers erklæring – jfr. vedtægten 1784 af 8.10.
8: Rosenfeldts 2. erklæring
1795: Vedtægt (eragtning) 26.1.:
1. post: angående hovedkanalens bredde og dybde
2. post: angående slusen og dæmningen
3. post: angående opsyn med sluser og dæmninger
4. post: angående udgifternes fordeling ved gravning og vedligeholdelse af hovedkanalen
5. post: angående udgifternes fordeling ved slusernes forbedring og nye dæmningens opførelse
6. post: angående hvornår vandet må tilbageholdes i mosen
7. post: angående restancerne på slusernes opbyggelse
8. post: angående betaling af kort og åstedsmøder
1791: Hoveriforretning, Øbjerggård – transskription vedlagt]
Aastæds-Forretning:
angaaende
Kiøng Moeses Udgravning
foretaget
af
Wordingborg Amts Landvæsens Commission.
Anno 1793 den 21de Junii var møedt i Kiøng undertegnede Amtmand og Wordingborg Amts Landvæsens Commissarier efter Reqvisition fra Hr Inspecteur Vøelker paa Hr Conference Raad Rybergs Vegne, for at foretage Aastæds Møede, betreffende Kiøng Moeses Udgravning, hvilken Reqvisition blev fremlagt og paategnet No 1, der lyder saaledes:
[No 1] Underdanigst Promemoria!
Kiøng Moses Udgravning m.v. vedkommende, hvorom forrige Aar allerede er /2/
skeedt Anmældelse om, ville Deres Høyvelbaarenhed nu have den Bevaagenhed og Bestemme nu saadant som mueligt et Aastædsmøede, da just dette Aar Moesen er noget tør og Arbeydet burde skee førend Høsten.
Kiøng den 11te Junii 1793
underdanigst
Vøelker
Fremlagt ved Aastædsmøedet i Kiøng den 21de Junii 1793:
Bielke, Prehn, Badstuber.
Ligeledes blev fremlagt det til Dhrer Lodseyere ergangne [forkyndte] Cirkulair dette Møede betreffende af 12te Junii sidst med Dhrer Lodseyeres Paategnning under No 2, samme er af saadan Indhold Cirkulair:
[No 2] Promemoria!
Angaaende Kiøng Moeses Udgravning med viidere, hvorom forrige Aar er corresponderet, haver Hr Inspecteur Vølker /3/ forlangt et Aastædsmøede, som er bestemt til Fredagen den 21de denne Maaned, for at faae det fornødne undersøegt og Bestemt.
Thi bliver Dhrer Lodseyere hermed anmoedet, at møede mig og øvrige Vedkommende i Kiøng om Formiddagen Klokken 10, for at paaviise det, som behøves, og Commissionens Eragtning [beslutning] derefter at forvente.
I Tilfælde De Herrer Lodseyere vil give Befordring in Natura, navnlig for mig 2de par forspans Heste og Land Væsens Commissarerne Hr. Cancellie Raad Badstuber i Præstøe og Hr Kammer Raad Prehn i Wordingborg hver en velbespændt Vogn, da maatte det Os betimelig tilkiendegives, da Vi ellers Befordrer os selv imod Betaling.
Dette maatte efter andførdte tour befordres, med Paategning forsynes og ved Aastædsmøedet /4/ afleveres.
Næstved den 12te Junii 1793.
Bielke
Til
Øebierreggard. Hansen ønsker at Dhrer Landkommissaier selv ville befordre dem. Ankom den 13de og bortsendt den 15. Hr. Windekilde er ey hieme, og ombeedes [anmodedes] at dette maatte fra Rosenfeldt sendes med første herhid.
Vølker
Hr. Windekilde [sognepræst i Køng] den 17de Junii:
mig foreviist
D. Windekilde
Lundbyegaard. Mig synes, at Bønderne var bedre tient med at levere /5/ Befordring
in Natura men Pengene kand bedre reparteres [fordeles forholdsmæssigt] paa enhver ankommer og bortsendes den 14de Junii 1793
Wiimh
Eyendoms Bønderne i Lundbye. Hr. Westengaard. ankom og bortsendt den 14de Junii 1793
Westengaard
og
Rosenfeldt – den 17de Junii 1793 – Jeg ønsker helst Commissionen reyser med egen Befordring, som bedst kand reqveteres [rekvireres]
R. Schÿdtz
til Engelholm – Bekiendtgiordt med Engelholm den 20de Junii 1793/6/
Kiærulff
Fremlagt ved Aastædsmøedet i Kiøng den 21de Junii 1793:
Bielke, Badstuber, Prehn
Af Lodseyerne var møedt Hr Conference Raad Ryberg ved sin Søn Hr Assessor [Johan Christian] Ryberg, Hr Kammer Raad Wiimh til Lundbyegaard, Hr Provst Westengaard fra Sværdborg og Hr Petersen til Engelholm med Forvalter Kiærulff, de 4re Eyendoms Bønder i Lundbye med flere af de paagrændsende Bønder. Fra Rosenfeldt gav Forvalter Shydtz skriftlig tilkiende: At naar de andre Lodseyere kunde blive i Mindelighed foreenede, skulle hands Fraværelse ikke deri giøre Hindring, men i andet Fald forventede Han Commissionens Eragtning om hvad skee bør. Hr Inspecteur Vølker mødte ligeleedes og indleverede sine skriftlige Propotitioner /7/ af dags Dato, som han ønskede maatte af de andre Herrer Lodseyere samtykkes og af Commissionen Biefaldes, som blev paategnet No 3, og til sammmes Bestyrkelse fremlagde Han endviidere en Synsforretning, foretaget den 13de Julii 1792 af 2de Kyndig Mænd Hr Andreas Fischer fra Christiansminde og Gaardmand Peder Nielsen i Faxinge, som følger denne Forretning under No 4. Der eet efter andet lyder saaledes:
[No 3] Propositioner [forslag]
Til de respective Herrer Landcomissarier og Lodseyere, vedkommende Kiøng Moeses Udgravning m.v. hvorom i Dag holdes Aastædsforsamlingen, grundende paa
hiint Aastædsmøde, som blev holden den 8de October 1784 og forrige Aars Syn /8/ under den 13de Julii.
Da Erfaring med det første Forsøg af Kiøng Moeses Udgravning, og de ved Stranden sadte Sluser, endnu har viist mange U-fuldkommenheder, og endnu ey kand forbedre Engen eller faae den fornødne Ildebrændsell i denne Skovløse Egn, hvor Folkemængden meere er tiltagen, saa haaber ieg Dhrer Land Commissarier og Lodseyere vil finde følgende Sætninger og Vedtægter rigtige og nødvendige, for at opnaa den Bedste Hensigt som er forbunden med deres Bønders egen Fordeel,
1.
Fra Weyløe Broens Sluuse ud til Stranden bør graves een Grøftt af 150 Favne, i det mindste 6 Alen Breed og 2 Alen dybt forsynet paa begge Siider med friske Bøg Pæle og flættede med Riis, hvis opkastede Jord kunde føres til en Dæmning, hvorom den anden Post handler. Maaskee /9/ for at spare Pæle og Riis, kunde man det første Aar prøve om det fra Moesen kommende Vand kunde skiære sig igiennem og vedligeholde denne Rende, og i dette Fald accorderer med Slusemanden at vedligeholde samme ved Lav-Vand; men i modsadte Fald bør dog i Dag bestemmes, at for at sætte disse Pæle flættede med Riis uden viidere Forespørgsell hos Lodseyere, Leverancen og Arbeyde dertil kunde forlicenteres [forliciteres] – Den nu gravende Grøftt, saavel uden for denne Sluse i Stranden, som og ved den ved Faarebechs Slusen, bør graves af samtlige Lodseyeres Bønder, da den er vanskelig at grave og bør nøye oppasses, at Vandet er lav og i een Dag graves.
2.
I sidste Vinter med den stærke Storm, saae Man, at det paa begge Siider af Slusen staaende /10/ Steendige er ei høyt nok og foruden skiærer Vandet saa stærk at det jævnlig falder ud, der burde sættes en Dæmning [af] en Lage Tang og en Lage Jord af 8te Alens Høyede og 6 Alens Breed, efter 3 Aars Forløb vil det være siunken over 2 Alen, og saa kand den skiæres saa skraae, som den bør være. Tang dertil findes langt ved Stranden og Jorden tages af den i Stranden gaaende Grøftt.
3.
Hr Konferenceraad Ryberg har for sin Regning ladet bygge Sluse Huuset ved Weiløe Broen og forlanger af Loeseyere ingen Godtgiørelse men Manden, som forsvarlig skal passe den og om Vinteren at den ey tilfryser, kan ey giøre det omsonst [uden betaling] og bør i det mindste aarlig have 8 rdl i Løn.
4.
Erfaringen har viist, at Weiløe Broesluse er ei lagt dybt nok /11/ og ey heller er den Breed nok, den bør siunkes 1 Alen og giøres 1 Stieboer meere til. Stene under Weiløe Broen bør optages, og naar engang den skulle forbedres, saa var det godt den kom nærmere til Slusen og blev med Foedstykkerne sadt dybere.
5.
Ved samme Sluse er det hvormed Fordeel kunde anbringes en Vind Mølle som udmaler det øvrige Vand, som Stranden, som er højere end Grøften ei vil tage til sig. Den store Kiøng Moese lønner sig nok de Omkostninger og man fortryder paa Gaunøe allereede, at Møllen, som før har staaet ved Weiløe Moese /: en ubetydende imod Kiøngs:/ er forfalden. Ieg har seet en paa Dronningegaard, som i 1½ Minut udmaler 600 Tønder Vand, og den vil koste her /12/ i Landet 1400 rdl.
6.
Heele Kanalens Gravning og Oprensning fra og Strand til Strand og uden for Stranden, i det allermindste af 6 Alens Bredde og 3 Alens dybde ey dybere, hvor Jordsmonne faaer den høyt [højde], som første Aastædsmøde bestemmer, bør strax foretages, da Vi ei eethver Aar [er] saa hældig at see Moesen saa befriet fra Vand, som dette Aar, og i denne for Bonden saa travle Tiid var det vel bedst, at saavel Grøftterne ud i Stranden, Dæmningen, Gravningen og Oprensningen [af] Kanalen m.m. blev med det allerførste forlicenterets, hvormed Dhrer Lodseyere uden viidere Forespørgsell efter Licitation vilde være nøyet for at befordre Sagen jo før io hellere, til hvilken Hensigts Opnaaelse man Tiersdag nu kommende kunde holde samme Licitation, naar [i] Morgen [lørdag den 22.juni] /13/i de nærmeste Kiøbstæder med Trommeslag og Søndag ved en Deel Landsbye Kierker blev bekiendtgiordt.
Kiørsel Arbeyde ved Dæmningen vedkommende, kunde forrettes i Omgang af samtlige Lodseyeres Bønder eller Lodseyerne, naar de tilsiges Aften før under en anseelig Mulct, naar de ei møeder.
7.
Kanalens aarlige bestandige Vedligeholdelse lader paa ingen Maade tænke sig end under en Mulct af 2de rdl for hver enkelt Mand, naar han inden den 1ste Maii og 1 October hands Part [af] Grøften ei har i samme Stand, som de nu skal sættes i, de i denne Moese deel, havende Sognefogder og de tvende Sluse Mænd Løn 14 Dage for denne Tiid gaae fra Strand til Strand, eftersee hver Mands Part, advare dem hvorved der fandtes Brøst og naar de kom den 1ste Maii og den 1ste November igien/14/ og samme var ey forsvarlig istandsadt, bør Synsmændene strax lade sætte det i stand paa den Skyldiges Bekostning og foruden betaler den Skyldige 4 rdl, hvis halve Deel deeles til Synsmændene og den anden halve Deel til dette Sognets Fattige eller Hospitals Lemmer hvorudi den Skyldige boer. Ligeleedes bør efter samme Maade straffes Synsmænd med 1 rdl for hver for hver enkelt Mands Part, som de seer igiennem Fingre eller er partiske.
8.
Ved Faarebeks Sluse bør giøres og forholdes i henseende [til] Dæmningen [og] Grøften ud i Stranden at bygge et Huus og Lønne en Mand, som passer Slusen ligesom saadan før er meldt ved Veiløe Sluse, undtagen at den Sluse [ved Faarebeck] ei behøver at sættes dybere eller giøres Breedere.
Og for at opmuntre Dhrer Lodseyerne til dette saa nyttige /15/ Foretagende, og for at forekomme Disputer for Fremtiiden, synes mig var det Bedste, at formaae Hr Assessor Ryberg, som formodentlig ved dette Møede er nærværende, at hands Fader besørger Sluuse Huus og Mølle bygget, Huusemændene Lønnet, deslige Synsmænd og Sluuserne samt Grøfter udi Stranden vedligeholden imod at Renterne af det Bygte og dens Vedligeholdelse, reparteres [fordeles forholdsmæssigt] paa samtlig Hartkorn og betales af samtlige Herrer Lodseyere hvert Aar inden 1ste Maii.
Sagen bliver ei saa kostbar.
Møllen til 1400 rdl, vil beløbe sig i Renter og
aarlig Vedligeholdelse a 6 pC 84-0-0
Huset ved Faarebec Sluse vil koster 200 rdl
dens Vedligeholdelse er beregnet a 6 pC 12-0-0
Begge Slusemænds /16/aarlige Løn 16-0-0
Begge Slusernes Vedligeholdelse 16-0-0
300 Favne i Stranden at rense 10-0-0
2de Sognefogder og 2de Slusemænd
at eftersee 4re Gange om Aaret 8-0-0
udgiør aarlig 146 rdl
Dertil contribuerer [efter tdr hartkorn]:
Kiøng [by] for 101-2-3-0
Ditto Præstegaarden 6-0-2-2½
Ditto Kirkejorden 1-1-0-1
Øebierggaard 23-7-2-0
Lundbyegaard 91-3-3-0
Søren Nielsen i Lundbye 6-5-0-2
2de Eyendoms Bønder ditto 7-1-3-2
Engelholms Bonde og Skovridergaard 9-1-3-2
Rosenfeldt 170-7-2-1/3
Præstegaarden i Sværdborg 7-4-3-2
424-2-0- 2 5/6
/17/Blev altsaa for hver Tønde Hartkorn aarlig at svare 2 Mark og 1½ Sk – denne aarlige Skatt for Bonden , for hands egen Fordeels Skyld, hvor han nu i alle Tiider sikkrere kand høste sit forbedrende Tørv og forskaffe sig den fornødne Ildebrændsell, vil han ey være saa u-behagelig end mange Udgifter, thi bliver nu intet væsentlig bestemt, som en Regul [regel] for all Tiider, saa kand der ventes at Moesen bliver saa tilgroet, at man uden størrere Udgifter, hverken kan Høe eller Tørve kand faae deraf, tilkommende Waldemarc vil segle derpaa igien, og de ved bedre Agerdyrknings Forbedring og Industrie tiltagende Mennesker, hvorom denne Egn allerede vidner, maae i Mangel af Ildebrændsel emigrere.
Lykkes denne sidste Plan, saa haaber ieg dette i Dags Møde vil ey fortryde Dhrer Lodseyene /18/De respective Herrerr Landcommissarier ville behagentlig og i Dag decidere, om de 3de Selveyere, samt Hr Pedersens Bonde i Lundbye eller de øvrige Lundbye Bønder ere pligtig at betale hvad Sluuserne har kostet, da de nægter Betaling.
Førend Fællesskabet i Lundbye blev ophævet, blev 1784 begge Sluser bestemt, hvoraf den eene strax blev færdig og den anden først forrige Aar, hvis ei var min Skyld.
Søren Nielsens begge Sluuse Porter beløber sig efter een P.T. Hr Kammerherre v. Bielke tilstillede Repartitions Liste [forholdsmæssig opstillet liste]:
til 8-2-6½
Nyesøe tvende Bønders 8-4-10
Engelholms do 11-1-2½
Endviidere besværer sig Hans Mortensen og Jacob Hansen, begge de første fra Kiøng i Baderiid udflyttede Gaarde, siden de ingen Part har i Kiøng Moese, de ei kand tage lige Deel/19/ med de øvrige Mænd i Kiøng med Gravning og Omkostninger. Og Niels Ingvardsen, Frantz Andersen, Hans Brak, Peder Jensen, Jens Pedersen, samt Peder Holst, som ey har saamegt i Kiøng Moese, som de øvrige Mænd, attraaer ey heller, at dem kand komme saa meget til, som de øvrige Kiøng Beboere. Dog er disse Mænd ei saa u-villing at tage lige Deel naar samtlig øvrige Kiøng Mænd vil hielpe at grave m.m. i deres Nørre Moese, hvilket Dhrer Landcomissarier overlades til Deres Decision.
Kiøng den 21de Junii 1793
underdanigst Vølker
P.S. I Fald Hr Assessor Ryberg skulle resolvere til Planen, som i den 8de Post mældes, saa maae alligevel af samtlige Lodseyere Materialiens frie tilførdsell fra Kiøbstæderne besørges /20/ saavel til Huuset, som til Møllen, og den aarlige Vedligeholdelse med Grøften i Stranden skee ey heller af Pæle og Riis men alleene en gang om Aaret at rense, i fald det efter den 1ste Post er giørligt, ellers saa maatte Dhrer Lodseyere foreene sig først, paa hvilken Maade og af hvem det skulle besørges og andet betales.
Vølker.
Fremlagt ved Aastædsmøedet i Kiøng den 21de Junii 1793:
Bielke, Badstuber, Prehn.
[No 4]
Anno 1792 Fredagen den 13de Julii vare Vi undertegnede Mænd møedte paa Øebergaard efter Velædle Hr Inspecteuer Vøelkers Begiæring, for at tage den saa Kaldede Kiøng Moese i Øyesyn, hvorledes samme er vedligeholdt, og befindes i hensende til Grøftens Oprensning /21/ og Vandets Afleedning med viidere. – Til denne Forretning at overvære vare Lodseyerne Bekiendgiorte Dagen. Hr Inspecteuren foreviiste Os ellers [?] en skriftlig Promemoria af 26de Junii sidst over de Propositioner [forslag], han syntes tienlige i Henseende Bemeldte Moese, som han lod Os overveie og tillige give Vores Betænkning over. –
Vi begav Os derpaa til den forlangte Forretning og Befandt følgende Mangler ved Grøfterne, nemlig:
Aaen eller Kanalen fra den anlagte Sluse ved Weile Broen igiennem Øeberregaards Hovmark er indtil første Lunde Broe befandtes de fleste Stæder 8 Alen Breed, og nogle Stæder mindre af forskiællig Dybde, paa de fleste Stæder vel /22/ oprensed, men paa nogle Stæder begroed med Rør og Flæk [flæg: vandplanter], som maae istandsættes. Paa denne Strækning kunde Aaen og paa nogle Stæder væred graved meere Perpendiculair [lodret/dyb] til Aae Vandets frie Løb.
Og erindre tillige at ved Huuset, hvor Konges Garn [sættes] maatte [der på grund af ]U-reenligheden af Aske, som udløber i Aaen [fra huset] gives et andet Løb.
Fra forbemeldte forreste Lunde Broe til Østre ditto, er Aaen endeel begroed med Rør, som bør opskiæres og ved den sidste Broe fattes noged at oprenses og skiæres bredere og dybere, at Aaen kand faa 6 Alens Bredde.
Fra Hovedgaardtaxen op til Magretha Mark, som skal være Lundbye Part, befandtes Aaen endeel begroed med Rør, og ligeleedes ikkuns deels 5 og /23/deels 4 Alen Breed, som paa samme Maade maae føres i stand. For Præstens Mark i Kiøng befandtes Aaen endeel begroed med Rør, som maae afskiæres.
For Jacob Holsteeners Mark ibidem [sammesteds] befandtes Aaen til Hiørned meget opfyldt med Mudder og Urter, som bør oprenses – Den øvrige Deel forsvarlig. For Niels Andersens Mark ibidem var Aaen forsvarlig. For Rasmus Pedersens Mark ibidem var Aaen ligeleedes forsvarlig undtagen lidet Rør, som maae afskiæres og et Stykke, maae giøres bredere at det bliver 6 Alen. For Hemming Pedersens og Hans Hansens Marker ibidem, som Lundbye holder vedlige var Aaen noget begroed med Rør og Siv, fattes og noged paa adskillige Stæder i de 6 Alens bredde, det øvrige /24/
i [god] Stand. For Kiøng Byes Mark, som 2de Mænd i Lundbye der ere Selveyerbønder holder oprensed er Aaen ikkuns 5 Alen breed, som maae være 1 Alen bredere. For et Stykke, som en Triangull [trekant] af Øebiergaards Hovmark er Aaen for smal og maae være 1 Alen bredere, og tildeels oprenses, saavel som Engelholms Bønders Part i Lundbye, som Øebiergaards Anpart.
Aaen imellem Sværdborg Enghauge og Kiøng Moese, som Sværdborg holder vedlige, fandtes endeel begroed med Rør og ellers bør graves 1 Alen bredere. Aaen imellem Sværdborg Rug Mark og Kiøng Enghauge, som Kiøng Bye holder vedlige, er endeel begroet med Rør som bør afskiæres, og ellers bør graves 1 Alen bredere og Aaen imellem Christopher Holsteens Mark i Kiøng og /25/ Sallerup Moese, som Sværdborg, Kastelev, Sallerup og Kiøng holder vedlige, maae af skiæres paa begge Siider, da den er endeel udfalden paa adskillige Stæder op til røede Leed. Aaen fra Rødeleed imellem bemeldte Holsteens Mark i Kiøng og Sallerup Enghauge som forbemeldte Byer holder ved lige, var i [god] Stand, undtagen lidet var udfalden og begroed med Rør. Aaen imellem Sallerup Enghauge og Ole Jørgensens Mark i Kiøng, som forbemeldte Byer ligeledes holder vedlige, var i stand undtagen lidet Rør, som maae afskiæres. Aaen imellem Sallerup Rug Mark og Præstens Mark i Kiøng deraf ditto Byer veligeholdes var i stand. Aaen, som gaaer igiennem Jacob Hansens Mark i Kiøng behøver forrest at oprenses /26/ og nogle Stæder at graves bredere. Aaen som gaaer imellem Hans Mortensens og Niels Ingvongsens [Ingvardsens] Mark i Kiøng var en deel opgroed med Rør til den nye sadte Sluse strax ved Faarebechs Broe, som maae sættes i stand.
Ved forestaaende Syns Forretning var møedt efterskrevne Mænd, som paaviste Os Aaegrøfterne, Nemlig: Rasmus Pedersen, Gaardmand af Kiøng, Christopher Hansen Gaardmand af Sværdborg, Ole Larsen Gaardmand af Sallerup, Hans Rasmussen og Jacob Hansen Selveyer Bønder i Lundbye.
Saa var og møedt Hr Forvalter Kiærulff fre Engelholm paa Hr Petersens Bønder i Lundbye Ingvard Knudsen og Simon Uldrichsens Vegne som de clarerede [erklærede] ey at vedtage nogen Deel i denne Aaes Oprensning siden Bønderne ey havde nogen paastødende Jord paa samme. /27/
Paa den Os af Hr Inspecteur Vøelkers leverede Promemoria og de i samme andførte Propositioner er Vores Betænkning saaledes:
1ste Proposition:
Grøften eller Aaen, som Vi som forbemeldte har efterseet fra Weiløe Broe og den der anlagte Sluse og indtil Faarebroe og den derved forefundne nye anlagte Sluse finder Vi af den Situation og Beliggenhed: At Vi troer sikkert, naar samme bestandig holdes oprensed og har Dybde af 2 – 2½ til 3 a 4re Alen efter Grundens Beskaffenhed kand 6 Alens Bredde sluge Vandet overalt. Den Jord som opgraves hvor haard Bund findes, maatte opsættes til begge Siider, som en Vold og ikke udkastes, at den ikke, naar stærk Regn hastig derefter indfaldt /28/ skulde atter nedfalde i Aaen. Det var og godt om denne Vold kunde beplantes med smaae Piile /: NB, naar de kunde freedes for Creaturers Bid. De giorde Bunden fast og holdt Mudder og det oprensede fra at falde ned i Aaen. Lad være nogle kunde vel falde paa at deres Blade vilde tilstoppe Aaen. Men maaskee de kunde derimod giøre den Nytte at forhindre Rør, Siv, Flæk og adskillige Urters Opvæxt meere langsom at komme freem.
Aaen bør desuden aarlig oprenses. Saa synes Vi og at naar Grøften blev beplantet, maatte samme skee af hver Siders paagrændsende da Piilene bedst blev fredet. Men den Part af Længde og Bredde i Aaen, som enhver har eller ved Lodtrækning maatte tilfalde, skulde kuns af samme alleene oprenses, og ey af begge Siders paagrændsende for at forekomme [forhindre] Uorden i Gravningen og viidere. Derimod paa de Stæder /29/ hvor Bunden er Blød var det godt at et lidet Giærde blev sadt på begge Siider af Aaen, een Alen høy, tæt vundet med piile-Riis, hvor det Mudder, som oprenses af Aaen kunde lægges bag ved for at fastne [størkne].
2den Proposition:
Angaaende Gravningen fra Sluserne og ud i Stranden med viidere, som Vi have efterseet:
I: fra den anlagte Sluse ved Weile Broen og ud ad Stranden fandt Vi følgende Mangler som Vi synes burde føres i Stand og være til Nytte:
a) fra Slusen og til Weile Broen burde Aaen oprenses og giøres 8te Alen Breed og 2de Alen dyb, Sanden maatte bortføres og et lidet Riisgiærde sættes på begge Siider for at holde Sanden fra at nedskylles.
b) Weile Broen staaer paa skraae for den anlagte Sluse – 6 Alen formeget tilbage, hvorfor Vandet ey har sit frie Løb /30/ men standses. Naar denne Broe eengang kom under Reparation kunde samme forflyttes frem i Øster, da den kom lige som Slusen at staae.
c) Foeden under bemeldte Weile Broe burde og siunkes 2de Alen i Grunden, da den nu staae oven for Vandet, paa det at Broen kunde tage imod Vandets Løb og Iisskamper [isklumper] som om Vinteren paa visse Tiider kunde fornødiges at stødes i stykker til Udløb i Stranden.
d) Fra bemeldte Weile Broe og ud i Stranden, ansaae Vi at burde graves 100de Faune Grøftt – 8 Alen Breed og 2 Alen Dyb. Den Sand som opkastes maatte enten bortføres eller udkastes fra Grøften paa begge Siider af denne nye Grøftt vil det og være nødvendig for at holde Sanden fra at indskylles , at der paa begge Siider blev sadt gode Bøge Pæle, og derpaa vundet med lange Piile eller Bøge Riis paa een /31/ Tiid, naar det var beqvemmest ved Lav Vande. Det maatte observeres, at denne Grøftt kom lige for Slusen at staae i fald Broen, som forhen anført blev engang sadt frem. Ved denne Weile Broe og Sluse er strax ved eet Huus. Det synes meget nyttigt at Manden her boer oppasser denne Sluse, deels med at optrække Stigborene naar det var lav Vande i Stranden, og sætte dem i høy Vande, hertil behøves idelig Opsyn, og for dette Arbeyde og Iisens Istykkeslagning er 8te rdl den ringeste Betaling om Aaret.
II: Ved Faarebechs Broe hvor strax ved og er anlagt en nye Sluse til Vandets Udløb af Aaen og at holde Vandet fra Stranden ei at gaae ind, som vi og have efterseet, befandtes følgende Mangler:
Fra samme og ind i Stranden /32/ gaaer Vandets Løb formeget i Bugter. Vi anseer her fornøden at bør graves og udføres i Stranden i en lige linie een Aae Gryftt – 100 Favne lang og 8 Alen breed og 2 Alen dyb, og dette Arbeyde at forrettes og fuldføres i et og alt paa samme Maade, som ved Weile Broen er anførde med Gravning, Pæle samt Gierdesætning. Her er intet Huus bygged men skal Slusen giøre den intendeerte [tilsigtede] Nytte, var det fornøden at et Huus ligeleedes her blev bygged og Manden i samme at paapasse Stigboerne og Broen paa ligemaade som ved Weile Broen forhen er anførdt og for lige Betaling.
3die Proposition:
Er nu Besvared
4de Proposition:
Er Voreanker saaledes:
Det nye Arbeyde, som skulde graves og forrettes fra Begge /33/ de anførdte Broer og ud i Stranden, maatte saasnart muelig foretages og var vel bedst det skeedte ved Accordt eller Licitation første Gang med 2 eller 4 Mænd for at faae det giort forsvarlig. Og hvad angaaer den gamle Gravning og Opreningsning i Aaen fra Slusen ved Weile Broen til Slusen ved Faarebechs Broen da er det fonøden at dette Arbeyde skeede af enhver aarlig og saasnart Vandet satte sig i Aaen, og at det blev bragt istand inden førstkommende Michelii [Mikkels dag den 29. september], hvortil alle Vedkommende i Forveyen betids maatte advares. 8te Dage derefter kunde 2de u-villige Mænd eftersee den gandske Aaestrækning, om samme var forsvarlig fandtes da Brøst, skulde den skyldige bøde den Mulct som enten høye Vedkommende /34/ fastsætter, eller Lodseyerne forud vare eenige om. De 2de Mænd, som oppassede Sluserne kunde vel og eftersee Hoved Aaen paa visse Tiider om Aaret, og naar der fandtes Mangel som skulle føres i stand, ved Budskikkelse til Vedkommende advare Dem om hvad der behøvedes forrettets.
5te Proposition:
Det synes i Vore Tanker billigt, at alle paagrændsende tage Deel i dette vigtige og nyttige Arbeyde med Aaens Oprensning enten samme gaaer igiennem Enge eller Agerjord, thi lad være nogle har ingen Part i Tørveskiær saa kan de dog have Fordeel ved at grave Grøfter og afløbs Render paa deres Jorder, hvoraf Vandet da kand løbe i den ommeldte Aae.
Den Ommeldte nye Vey kunde i adskillige /35/ Tilfælde være til Nytte over Kiøng Moese, naar derom kand skee Foreening med alle Vedkommende. Men da saadan en Wey vil koste meget Arbeyde og en Broe af i ringeste 8te Alens Længde, store Bekostning, saa vil dette neppe skee i Mindeligehed, naar 2 eller 3 Mænd skulle bekoste alt. Men om dette med meere maatte i Forveyen med Lodseyerne corresponderes og skee Foreening om Beskostningen.
Saaledes haver Vi efter Paaviisning det retteste Vi have kundet skiønne og erfare, foretaged det ommeldte Syn, da Aaen paa endeel Stæder var saa opfyldt med Vand, at samme staaer lige med Moesens Overflade, ligesom og besvared de Os foreviiste Propositioner, det Vi har ved med Vore Hænders Underskriftt tilstaaer /36/
Datum Kiøng ut supra
A. Fisker Peder Nielsen
af Christiansminde af Faxinge
Fremlagt ved Aastædsmødet i Kiøng den 21de Junii 1793:
Bielke, Prehn, Badstuber
Commissionen begav sig derefter med samtlige tilstædeværende ud paa Kiøng Moese for at eftersee ommeldte Sluses og Grøfterilstand, og ville derefter udbeede sig de øvrige Herrer Lodseyeres Betænkning om, hvorvidt de maatte finde Hr Inspecteurens Forslag til Moesens destobedre Tørrelse antagelig. Hr Kammer Raad Wiimh erklærede at være eenig med Hr Inspecteur Vøelker i at den allerede gravede Grøftt bliver efter Vedtægten ved forrige Aastæds Møede af 8de October 1784 oprensede og aarlig vedligeholdte forsvarlig under en hvis bestemmende Mulct for den, som heri efterlader /37/ sin Pligt, naar det paa een bequem Tiid af Aaret bliver bestemt at skulle skee, hvorhos han fremlagde en imellem Hr Conference Raad Ryberg og ham den 17de December 1789 oprettet nærmere Foreening, tilligemd en Copie deraf til at følge denne Forretning under No 5, den lyder saaldedes:
[No5] Copie
Underskrevne Dags Dato blev imellem
Os underskrevne Conference Raad Ryberg til Øebierggaard og Kammer Raad Wiimh til Lundbygaard, indgaaed følgende Foreening:
1
At Lundbygaards Bønder i Lundbye skal fra Dato af tilhøre de udi Kiøng Moese imellem samme og Lundbye Moese afsatte 200de Favne Grøfter, til Istandsættelse og aarlig Vedligeholdelse efter Bestemmelse ved Aastædsforretningen, og /38/ vi
herved forpligter Os i et og alt at efterkomme, og har ieg Conference Raad Ryberg
Originalen til mig taget, og Kammer Raad Wiimh en vidimeret [attesteret] Copie.
Kiøbenhavn den 17de December 1789re
Ryberg Wiimh
Fremlagt ved Aastødsmøedet i Kiøng den 21de Junii 1793
Bielke, Badstuber, Prehn
vidimeres af Wiimh
Hvortil han henholdt sig, hvad i øvrigt angaaende foreslagne Udgravning fra Slusen ud i Stranden med videre proponerede [forslag] da havde Bønderne derimod besværet dem ikke at kunde tage Deel i, som alt for byrdefuld, da de allereede havde paataget dem 200de Favne , som ikke paastødte deres Grund, altsaa kunde paa deres Vegne /39/ ikke vedtage Hr. Inspecteurens Propositioner, men henstillede det til den høyrespective Commission: Om de mundtlig ville tillade Bønderne at erklære det summa og derefter afgive deres Kiendelse.
Hvorhos Hr Kammer Raad Wiimh anmeldte: At Hr Provst Westengaard i Sværdborg havde givet ham i Commission at erklære det samme paa hands Vegne – De 3die Selveyerbønder i Lundbye, som er tilstæde nemlig Søren Nielsen, Jens Clausen, Jacob Hansen og af Lundbygaard Gods Sognefoged Hans Hansen og Peder Knudsen, samt Ingvard Knudsen af Engelholm Gods erklærede, efterat have anhørt [påhørt] Hr Inspecteur Vøelkers Propositioner, at de ikke kunde samtykke i nogen nye Gravning eller Penges udgifter, hverken til Sluse eller /40/ Mølle, men de ansaae det meget nyttigt at den allereede gravede Hovedgryftt bliver forsvarlig holdt vedlige, saa udbad de sig alleene at det naatte blive med een nøyagtig og rigtig Repartition [forholdsmæssig fordeling] bestemt, hvorstor en Andeel enhver Bye og eenkelt Mand er pligtig at tage i Hovedgryftens Vedligeholdelse, thi ved den forhen giordte Repartition finder de iblandt andet den Mangel, at Lundbye Torp som dog har Deel i Moesen er gandske forbiegaaet, saa har og Ring Bye en Enghauge som har Connexion med Kiøng Moese, derimod formeener Søren Nielsen i Lundbye at han, som ingen Grund har der støder til Kiøng Moese Gryftt, bør være frie for at tage Deel i Hovedgrøften. Hr Proprietair Petersen loed ved Hr. Forvalter Kiærulff tilkiendegive: At han ved sidste Aastædsforretning /41/ som blev holdet den 8de October 1784, hverken var møedt eller den Tiid havde vedtaget noget i denne Moeses Udgravning, men tvertimod epiperet [opponeret?] ved det den Gang circulerende Indvarsling til Møedet kunde endnu ikke heller tage nogen Deel i de af Hr Inspecteur Vøelkers fremsadte Propositioner enten i henseende til Gravning, Broer eller Huses, Slusers eller Dæmningers Istandsættelse, da han ansaae Samme at være u-nyttig, og i det mindste ingen anden til Fordeel end alleene Øbierregaard og Gods, han nægtede ikke, at hands Bønder ioe skulle findes villige til at oprense den Deel af Hovedgryften, som dem kand tilkomme, for saavidt deres paastødende Hartkorns Jorder tilgrændser Kanalen. Sognepræsten i Kiøng Hr Windekilde var tilstæde og erklærede: at /42/ han ikke skulle være imod at svare sin Andeel af Tønde Hartkorn, ifald Propositionerne skulle blive antaget. Hr Inspecteur Vøelker, som ugierne fornam at hands Forslag ikke fandt nogen af de Herrer Lodseyeres Biefald uden alleene Sognepræstens Hr Windekildes, ville dog i det mindste forvente, at havd der er medtaget i Aastædsforretningen af 8de October 1784, forbliver i sin Kraftt, indtil nærmere Decision kand erholdes, og saaledes overloed han det omventilerede [drøftede] til Commissionens Eagtning [beslutning].
Hr. Forvalter Kiærulff paa Hr Petersens Vegne formeente: at Aastædsforretningen af 8. October 1784 ikke vedkom Ham, da han aldriig havde vedtaget samme. Comissionen som fandt saavel de Herrer Lodeyere selv, som vedkommende Bønder at være af saa ulige Meeninger om den Bedste maade at have Kiøng Moese befriet fra det overflødige Vand /43/ og ikke det aleene, men endog at man er af ulige Meening om, hvem og hvormange der bør tage Deel i Moesens Udgravning, hvilket af Commissionen forlanges decideret, kunde blot ved i Dag at oversee Situationen uden endnu at viide, hvem og hvorvidt enhver har Deel i eller grændser paa Moesen, ikke saa sig istand til med udfordrende Sikkerhed og Tilforladelighed at til eller frakiende nogen af de paagrændsende Deel i dette Arbeyde, men maatte først i følge Forordningen af 25de Junii 1790 § 7de, udbeede sig af Hr Reqvirenten et Charte af en authoriseret Person forfattet over Kiøng Moese i sin hele Strækning og Grændser, som tillige kunde oplyse , hvem og hvorledes enhver enten har Deel i eller grændser paa bemeldte Moese, og indtil saadant /44/ skeer eragtede Commissionen paa Grund af høystbemeldte i Forordningens 6te §: at enhver Lodseyer bør selv eller med sine Bønder være betænkt paa i næstkommende Uge, om ellers Vandets Beskaffenheddet nogenleedes vil tillade, at besørge sin Andeel af denne nu gravede Hoved Kanal forsvarligen oprenset, saaledes at Vandet allevegne kand have frie Løb og til den Ende begyndes strax og saa snart mueligt med den yderste Deel af Kanalen imod Weiløe Broe, som tilhører Kiøng Gods , saavelsom med den anden yderste Deel ud til Faarebechs Broen og saaledes uden Ophold fortsættes Oprensningen af de Lodseyere, som har Deel længere ind i Moesen, saaledes at Oprensningen kand være færdig inden førstkommende Høe-Høst begynder, og saaleedes at Gryften kand faae sin Bredde og Dybde efter Aastædsforretningen /45/ under Straf af een Rigsdaler for den Bonde, som efterat han derom har været lovlig tilsagt skulde befindes ikke at have oprenset sin Andeel inden denne Maaneds Udgang, naar Syn derover bliver foretaget af de 2de Sognefogder Rasmus Pedersen i Kiøng og Hans Hansen i Lundbye.
Chartet anmodede Commissionen om at blive om mueligt optaget i denne Sommer eller om det ikke kand skee, da inden 1ste Maii førstkommende. Og da ingen havde noget for i Dag videre at erindre, blev Forretningen for i Dag sluttet.
Datum ut supra
J. R. Bielke, A. Badstuber, F. Prehn
Paa min Faders Vegne
J Ryberg
Wiimh Windekilde
Paa Hr Petersens Vegne /46/
Kjærulffr
Saaledes bliver denne med det opasserede overeenstemmende Aastæds-Forretning herved under Vore Hænder og beseglinger beskreven udstædt
J R Bielke, A Badstuber, F Prehn
/47/Aasteds og Eragtnings Forretninger
angaaende
Kiøng- Moses Udgravning.-
Anno 1794 den 29 August var mødt i Kiøng undertegnede Amtmand Bielke tillige med Wordingborg-Amts Landvæsens Commissaier Cancellie-Raad Badstuber og Kammereraad Prehn, for efter Reqvisition fra Hr Inspecteur Vøelker i Kiøng paa S T [salvo titulo: udeladelse af titel/usikker titel] Hr Conference-Raad Rybergs Vegne at afhandle, hvorledes Kiøng-Mose på fordelagtigste Maade for alle Vedkommende kan og bør udgraves, hvorved blev fremlagt det til Lodsejerne ergangne [forkyndte] Circulair af 26 August sidst [: 1794] med Lodsejernes Paategninger, som blev paategnet til Forretningens Indlemmelse: No 1. Saaledes lydende:
No 1.-
Circulair // Pro Memoria!
Efter Begiering fra Hr Inspecteur Vøelker om et Aastedsmøde i henseende Kiøng-Mose, med hvis Nivellation Hr Capitain Recke nu skal være færdig, bliver samme herved bestemt at holde førstkommende Fredag den 29de om Formiddagen ved 10 slet, hvor samtlige paastødende Lodsejere ville behage at /48/ møde mig og øvrige Vedkommende bemeldte Dag og Tiid paa Aastedet, for at iagttage det fornødne – Skulle Dhrer Lodsejere ville afgive Befordring for mig og Landvæsens Commisarierne in Natura, maae jeg bede at sende en velbespændt Bondevogn til Præstøe og Wordingborg for at befordre Hr Cancellie Raad Badstuber og Hr Kammer Raad Prehn til Moedet, og for mig 2de par gode Toespandsheste og eer det da best at samme møder hos hver især Aftenen forud, eller og om Fredag Morgen i seneste Kl 6 – I anden Fald besørger saavel ieg som Dhrer Landvæsens Commisairer Saadant selv, imod Betaling derfor paa Aastedet.-
Dette ville Hr Inspecteur Vøelker med Expresse-Bud, saa hastig som muelig fra Sted til anden lade befordre samt med Paategning om Forkyndelse forsyne, hvorefter det paa Aastedet bliver mig at overlevere. –
Nestved den 26 August 1794.-
Udi S T Hr Kammerherre og Amtmand v. Bielkes Fraværelse, som Fuldmægtig
Knudsen
Til
1. Hr Inspecteur Vøelker.-
Befordret pr Expresse i Dag til samtlige Lodsejerne. Herfra sendes ingen Vogne /49/ men som sædvanlig befordrer Dhrer Land Comissairer sig selv, og Udgiftteren reparteres paa samtlige Lodsejere – Kiøng den 27 August
Vøelker
2. Hr. Mortensen i Kiøng.-
Foreviist, og er villig at betale sin Andeel til Befordring
Mortensen
3. Jacob Hæss ibidem.-
Foreviist, og vil møde samt betaler sin Andeel efter Harttkorn
Jacob Hæss
4. Hr. Windekilde.-
Mig bekjendtgjort, og min Andeel til Befordringen skal betales af
D. Windekilde
5. Præstegaarden i Sverdborg.-
Provsten er død og Sønnen var rejst til Kiøbenhavn
6. Hr Inspecteur Schydtz.-
Møder og betaler Andeel af Befordrings Omkostninger
R. Schydtz
7. Forvalter Møller.-
Mig bekjendtgiort den 28 August 1794 og skal ifølge deraf vorde mødt.-
Møller /50/
8. De 4 Ejendoms Bønder [selvejerbønder] i Lundbye.-
Kunde ej skrive, men vil møde.
9. Engelholm, samt om flere Lodsejere herefter det paa Aastedet bliver at aflevere.- Foreviist, men kan ej herfra tilstaae nogen Deel i foranførte Befordringer, som man Formoder vil i Tiden blive for Hr Inspecteurens egen Regning. I øvrigt henholder man sig til sin /: i denne Begivenhed :/ forhen nedlagte Erklæring samt reserverer til sin Tiid, hvad videre kunde agtes fornødent.-
Engelholm den 27 August 1794
Paa S T Hr. Proprietair Petersens vegne
Kierulf.
Jacob Hansen Selvejer i Ring har svaret, at naar de andre Mænd i Ring, Øebierggaard Gods vedkommende, blev Pligtige at tage Deel i nogle Omkostninger han vil ej Kunde fritages.-
Vøelker
Fremlagt ved Aastedsmødet i Kiøng den 29 August 1794,-
Bielke, Badstuber og Prehn/51/
Ved Forretningen var tilstede Reqvirenten Hr Inspecteur Vølker, Hr Inspecteur Schydtz fra Rosenfeldt paa S T Hr Kammerherre Calmettes Vegne, Hr Forvalter Møller fra Lundbygaard paa S T Hr Kammer Raad Wiimhs Vegne, for Engelholm Hr Forvalter Kierulf, Sognepræsten i Kiøng Hr Windekilde og Arvefæsteren ibidem Hr Mortensen og Jacob Hæss samt de 4de Ejendomsbønder i Lundbye: Søren Nielsen, Jens Clausen, Jacob Hansen samt Selvejer Jakob Hansen i Ring, saa var og mødt Hr Capitain og Landinspecteur Reche som foreviste det af ham forefattede Situations Kort over Aaløbet heel igjennem Kiøng-Mose fra Stranden til Faarrebeks Broe til Stranden ved Weyløe-Broe, ligesom han og til Commissionen indleverede sin skriftlige Relation og Betænkning Kiøng-Moses Udgravning vedkommende der blev tilstedeværende Lodsejere forelæst, for derom at erfare enhvers Formening.-
Hr Forvalter Møller henholdt sig paa Hr Kammeraad Wiimhs Vegne, til hvad som under Aastedsmødet der 21 Junii f. Aa. [:1793] er anbragt, og kunde paa Hr Kammer Raadens og Godsets Vegne ikke indlade sig i nogen /52/ Bestemmelse, hvorved baade hænge Synder eller Udgifter for Hr Kammer Raaden eller Bønderne, saa meget mere, da Hr. Kammer Raaden ikke agter at tage Deel i slige Bekostninger, og desaarsag henstiller til Commissionens Eagtning, hvorvidt det bør paalegges Bønderne, Hr Kammer Raaden uvedkommende, da han i den henseende vil være fornøyet med Commissionens Kjendelse som afgørende, dog formodede han, at Bøndernes egen Erklæring saaledes som den af dem er afgivet, tilføres.-
Hr Forvalter Kierulff erklærede paa Engelholms Bønders vegne ej at kunde vedtage nogen Deeltagelse i Sluser eller Dæmninger eller videre af det Proponerede, men vel at Engelholms Godses Bønder skal findes villige til at tage Deel i Hovedgrøftens Oprensning, saavidt deres paastødende Grunde skrækker når Øbierggaard modtage den halve Andeel af det, som paastøder sammes Hovedgaards Marker og kunde samme saaledes bestemmes ved Anordningsmæssig Lodkastning, hvem at disse der skal tage øverste eller nederste Flodmaal, i Øvrigt exciperede [tog han afstand fra] i kraftigste Maade imod alle Omkostninger, saavel som /53/ Bønderne som Herskabet, har forberedt sig ligeledeil, om skulle behøves, ved et Tingsvidne at oplyse, hvad Tab Engelholms Bønder hidtil og endnu aarlig lider med Mosens Udravning og Bandets Borttagelse, haabende i øvrigt, at Bøndernes egen Declaration i Dag har maatte anføres og tages i Betragtning.-
Hr Inspecteur Schydtz og Selvejerbønderne af Lundbye og Ring kunde ej hellere tage Deel i videre end Grøfternes Oprensning, ligeledes erklærede Fæstebønderne af Lundbye og Engelholm Gods saavelsom de fra Avnøe-Gods, at de ikke kunde tage Deel i det vidtløftige Arbejde og Udgifter, som her tilpligtes, men ønskede helst, at Dæmning og Sluse var borte og Vandet kunde have sit frie Løb, da de havde tabt meget paa deres Høe siden Slusen blev sadt.
Hr Windekilde tilligemed Hr. Mortensen og Jakob Hæss af Kiøng samtykte i alt Hr Capitain Reches Forslag, og var villing til at svare deres Andeel af de Bekostninger, som sammes Udførelse kunde fordre, naar repartitionen skeer paa alt paastødende Hartkorn.
Hr Inspecteur Vøelker, som var overbevist/54/om den store Nytte, som ville tilflyde ikke alleneste Kiøng-Gaard og Gods, men samtlige Lodsejere, naar Hr Capitain Reches Forslag blev fulgt, ønskede saa meget muligt at lette sammes Udførelse og til den Ende tilbød sig paa Hr Conference Raad Rybergs Vegne at istandsætteSlusen og Dæmningerne saaledes, som Forslaget indeholder for den Summa 300 rdl imod at Dhere Lodsejere deri vil tage Deel, enten ved under et at udbetale deres Qvantum efter repartition, eller ved at have aarlige Rate deraf med 12 rdl.
Inspecteur Schydtz og Forvalter Møller lovede inden 14 Dage til Commissionen at indgive hvad de, foruden deres foran tilførte, i Anledning af Hr Inspekcteur Vøelkers proponerede kunde vedtage eller ikke, da Schydtz imidlertiid ville indhente Hans Principals [herres] Betænkning herom. –
Hr Inspecteur Vøelker erklærede endvidere, at dersom Hr Forvalter Kierulfs Principal Hr. Petersen til Engelholm skulle undslaae sig for paa sine Bønders Vegne at tage Deel i Slusernes og Dæmningernes Bekostning, som han har erklæret at paatage sig, saa vil han paa/55/Hr Conference Raad Rybergs Vegne ogsaa paatage sig den Andeel deraf, som Engelholms Bønder kunde tilkomme, hvorom Forvalter Kierulf lovede til formelte Tiid at forskaffe sin Principals Erklæring. –
Selvejerbønderne i Lundbye ventede sig befriet for at tage Deel i Omkostningerne paa Dæmning og Slusen, imod at de tager Deel i Udgravningen – og Søren Nielsen i særdeleshed haabede endog at blive frie for at vedligeholde sin forhen havde Andeel af Grøften, siden han for 8 a 9 Aar siden har ved Lundbye Byes Udskiftning mistet de Jorder, som han før havde Grøften paastødende, hvilke nu er komne under hele Byen, som og de øvrige tilstedeværende Lundbye-Mænd tilstod rigtig at være, men forvente dog, at da Søren Nielsen er Lodsejer i Mosen, og uimodsigelig hele Tiden har haft sin Anpart i Aaeløbet til Vedligeholdelse, han da ikke kunde befries derfra, da han saavelsom disse har Nytte deraf.
Hr Inspecteur Vøelker fremlagte en foregaaende Aastedsforretning, ang: Kiøng Moses Udgravning af 8 October 1784, hvilken han ville forvente at ville af Commissionen blive taget i Betragtning/56/ i følge Forordningen af 25 Junii 1790 §3, for saavidt deri allerede i Forvejen indeholdes en Foreening imellem Lodsejerne om hvers Andeel i Grøften, med videre for saavidt ingen Forandring deri i Dag er aftalt, samme Aastedsforretning blev paategnet No 3 –
Forvalter Kierulf erklærede at han ansaae, at denne Forretning ikke indeholder noget forbindende for Engelholm, da de efter samme ingen Deel har haft i Mosegravningen for det øvrigste henholdt sig til Hr Inspecteur Vøelkers afgivne Erklæring. –
Inspecteur Schydtz og Forvalter Møller lovede om 14 Dage ligeledes om denne Poste at afgive deres Betænkning, og maatte endnu udbede Hr Inspecteur Vøelkers Bestemmelse om Hensigten med Slusens og Dæmningens Anlæg, samt hvor lang Tiid ud paa Aaret Vandet maae indeholdes i Mosen – Hr Inspecteur Vøelker hertil svarede: at Vandet naatte ikke komme op til Grændsen af Agerjorden og overalt ikke holdes længer paa end til 1ste Maii –
I henseende til Aaløbets Oprensning vedtog samtlige Lodsejere strax at lade samme foretage og inden 14 Dage at fuldføre samme til /57/ 6 Alens Bredde, og at saaledes den 15 September førstkommende Formiddag kl 10 ved Faarebeks Broen, for at eftersee om hvers Andeel er gjort forsvarlig, da det siden vil ankomme paa Commissionens Eragtning, om den gamle Plan i det Fald skal følges, eller Hr Capitain Reches i Dag gjorte Forslag, hvorfor blev fastsadt 1 rdl Straf for den Bonde, som ikke til den Tiid her oprenset sin Part.
Commissionen anlovede Eragtning om det hele, saasnart de belovede Erklæringer og andre behøvende Oplysninger ere indkomne, og da ingen for i Dag havde videre at erindre, blev Forretningen sluttet.
Datum ut supra
Bielke. Badstuber. Prehn
Reche. Paa S T Hr Kammerherre og Amtmand von la Calmettes Vegne: B. Schydtz. Voelker. Paa S T Hr Kammer Raad Wiimhs Vegne: Møller. D. Windekilde. Paa Hr Proprietair Petersens Vegne: Kierulf. Jakob Hess. Søren Nielsen. Jakob Hansen. Jens Clausen. Hans Rasmussen. P. Mortensen. /58/
Eragtning
Angaaende Kiøng-Moses Udgravning med mere. –
Ved det sidste Aastedsmøde af 29 August 1794 forbeholdt adskillige af Dhrer Lodsejere sig, nemlig Engelholm, Lundbyegaard og Rosenfeldt, at afgive nærmere Erklæring angaaende adskillige omhandlede Poster – Disse Erklæringer ere siden indkomne under Datis 3 September, 11 September og 9 October 1794 saavelsom en senere Erklæring fra Hr Inspekcteur Vøelker af 13 September 1794 og en Do fra Hr Inspecteur Schydtz af 26 Januar 1795, og lyder under No 4, 5, 6, 7 og 8 saaledes:
No 4 [fra Engelholm]
Underdanig og ærbødig Pro Memoria!
Ved det under 29 August sidst holdte Aastedsmøde /: i Overværelse af Dhrer Landvæsens Commissarier :/ angaaende Hr Inspecteur Vøelkers Propositioner og Paastand om Kiøng-Moses Udgravning, Dæmningers og Slusers Anlæg og Vedligeholdelse m.m., lod jeg min Fuldmægtig møde paa mine og Bønders Vegne, for at paasee det fornødne. Og skal han da paa Aastedet have protesteret imod alle Omkostninger, som ved Hr Inspecteur /59/ Vøelkers Vittighed i Opfindelser, kunde komme mig eller mine 2de Gaardfæster i Lundbye til Penge-Udgift i nogen Maade.- Jeg vil ikke nægte, at det jo er en soleklar Sandhed: at Øbierggaard og Gods har alene den fortrinligste Nytte af denne Mosegravning m.v., da Mosen for det meste , deels ligger til Øbeierggaards hovedmarker, dels til Kiøng-Bye, som er Øbierggaards Bønder, derimod taber mine Bønder saavelsom flere paagrændsende i den aarlige Græsning og Høebjergning noget anseligt hver Aar. Vel er det! At mine Bønders Andeel er kuns en ringe Deel, som støder til Mosen, thi dersom deres samtlige Enge strakte sig til samme, ville de vist komme til at mangle det nødvendige Foder-Høe, af den Aarsag at Vandet for hastig borttages fra deres Engstumper, og samme ligger vel saa højt som Mosen i Almindelighed.- Denne Mose har ellers i Forrige Tider givet mere Græs end nu, da Kunsten vil overstige Naturen. Saa længe jeg mindes, har Vandet ved hjelp af en ringe Grøft meget got løbet ud af Mosen, og der er bleven Høstet Høe i Overflødighed i steden for /60/ at det der nu kan avles er ringe.
Har Vandet som vel neppe med megen Møje og utaalelige Omkostninger skulle kunde holdes ude, i alt for stort Uvejr og overordentlige høj Vande, vil i og for sig selv ikke være saa skadelig, som man forestiller sig, helst naar ingen Dæmninger bliver anlagt, der kan standse sammes Udløb strax igjen ved lav Vand, saaledes har jeg erfaret, at det endog paa sine Steder har tjent Quegene til en Forfriskelse. –
Ved den Grøft som allerede for en Deel Aar siden er kastet i bemeldte Kiøng Mose, kan Vandet meget godt, uden saa mange store Omkostninger, gaae ind og ud af Mosen, helst naar Grøften bliver vedligeholdt med Oprensning, dette er en Sandhed som jeg tror enhver af Lodsejerne og paastødende Jordbrugere vil være enig med mig om, Hr Inspecteur Voelker undtagen.-
Aldrig har jeg tiltraadt eller indgaaet det allermindste, der har Navn af Forening, betreffende denne Moses Udgravning eller videre som dermed kunde staae i nogen Forbindelse, og heller ikke kan jeg tilstaae at tage Deel i noget, hvorved mine Bønder skulle paalegges Synder og Udgifter, siden jeg tror, at det er mere end nok, at de Aarlig maae miste fem a sex gode Læs Høe, som man gjerne kan regne /: uden at /61/ vurdere det for højt:/ til 10 a 12 rdl, hvilket jeg tilbyder mig at bevise, om saadant skulle behøves. Og at de derved temmelig vel har contribueret til Fordeel for Øebierggaard og Gods, dette tror jeg nok, at Hr Inspecteur Voelker har selv indseet, da han ved Aastedemødet den 29de August sidst [1794] nedlagte saadan Erklæring: At han ville paa S T Hr Conference Raad Rybergs Vegne tilstaae at betale alle Udgifter og Omkostninger, som jeg eller mine Bønder i Lundbye kunde komme til at betale af de 9 Tdr 1 Skp 3 Fd 2 Alb Hartkorn, de der har. Hr Insepecteuren har ædsket mit Svar, om jeg ville modtage eller approbere [godkende] denne hans Erklæring? Dertil svarer jeg: Det jeg fuldkommen er fornøjet med [er] hans Erklæring om at fritage mine Bønder for unyttige Udgifter og har herhos, paa mine Bønders Vegne, at takke ham fordi han har indseet den sande Billighed og befriet dem fra Omkostninger og Synder, der maaske ville bleven dem endnu mere utaalelig end den det aarlige Afsavn foraarsager, at det Høe de forhen har kundet avle paa de 2de Stumper Engkiler, som uheldigviis /: langt fra deres øvrige Mark der ligger /62/ paa høje Banker :/ er falden i deres Lod. Saaledes haver saavel jeg som mine Bønder antaget og approberet Hr. Inspecteurens Erklæring, og seer os i Kraft af samme, altsaa baade nu og for Eftertiden, befriet for hvad Omkostninger der existerer.
Denne Mosegrøft er desuden kastet saaledes: at den udgjør et Dige mellem Øbierggaards Hovedgaards Mark og mine Bønders paagrændsende Lodder /: saavelsom fleres :/ altsaa meget viiseligt anlagt, til at hegne for Hovmarkerne, som efter den 4de Post i Auctions Conditionerne /: hvorefter de Kongl. Godser blev Solgt :/ [i 1774] skal holde sig selv [med] Hegn. Ikke destomindre har jeg dog for Landvæsens Commissionen, paa Aasteden 29 August sidst, ladet ved min Fuldmægtig declarere: at mine Bønder skulle findes villige til at oprense Grøften aarlig, for saavidt deres Grunde støder til samme, dog at Øebierggaard tager halv Andeel med mine Bønder, siden Hovmarken støder paa Grøften lige overfor mine Bønders Engstumper, og at der kunde kastes Lod, om hvm af samme der skal tage øverste eller nederste Flodmaal.-
Hvornæst jeg haaber, og underdanigst /63/ paastaaer: at jeg og Bønder /: paa Grund af Hr. Inspecteur Voelkers Declaration:/ vorder for alle Omkostninger j denne Mose betreffende aldeles frifunden samt at mine Bønder der hverken selv eller ved mig har indgaaet nogen mindelig Forening om Deeltagelse i denne Mosegrøft, vorder om ikke aldeles frifunden for Gravning i samme, da at de dog ej vorder tilpligtet at oprense mere af samme, end det Halve, saavidt deres Grunde støder paa samme, og Øebierggaard det øvrige Halve. Og saaledes indlades samme af mig til Commissionens Eragtning.-
Engelholm den 3 September 1794
Underdanigst og ærbødigst af
H. Petersen
Til Hrer Landvæsens Comissarier for Wordingborg-Amt
No 5 [Lundbygaard]
Underdanigst Pro Memoria!
At Lundbygaards Godses Bønder i Lundbye ikke kan imponeres [pålægges] nogen Deeltagelse til Istandsettelsen af de ved Weiløe og Faarebeks Broerne værende Sluser, viser udtrykkelig den ved Aastedsmødet den 21 Junii f. Aa. [1793] under No 5 fremlagte Forening [aftale] imellem P T Hr. Conference Raad Ryberg og Hr Kammer Raad Wiimh /64/ af Dato 17 December 1789, som i dens 3de Post bestemmer, at disse Slusers Vedligeholdelse og Reparationer altiid bør ske af Øebierggaards nuværende og efterkommende Ejere, uden at samme i nogen Maade maae komme Lundbygaards værende og efterkommende Ejere for dets Hartkorn til Last eller Regning.-
Desaarsag det og overlades Velædle Hr Inspecteur Vøelker som han i følge denne Forening og i hensyn til den Nytte, som Øebierggaard og Gods formenes fortrinlig at kan have af Slusernes bedre Reparation og Forandring, selv paa højbemelte Hr Conference Raadens Vegne, vil lade samme fuldføre, da jeg ikke efter Omstændighederne kan vedtage noge Deeltagelse i disse ny Bekostninger, men maae paastaae S T Hr Kammer Raad Wiimh og Godset Bønder derfra aldeles fritaget.
I henseende til Grøfternes Udvidelse efter den af Hr. Capitain Reches indgivne Relation og Betænkning, da maae jeg henholde mig til hvad saavel fra Hr Kammer Raaden som Godsets Bønder og mig anbragt ved Aastedsmøderne den 21 Junii f. Aa. og 29de August sidst og formenes: At de allerede opkastede Grøfter, naar de alene tilbørlig oprenses, fuldkommen kan /65/ trække det fornødne Vand naar Sluserne hensigtsmæssig vorder brugte, overalt ere Bønderne uformuende [fattige] til at instandføre disse Grøfter efter den ny Plan, hvis uhyre Bredde, og den Vanskelighed at kommer til Gravningen for Vand, vil foraarsages dem betydelige Udgifter hvilken Bekostning, i steden for at fremme deres Vel, kan foraarsage disse fattige Landboeres Gjeld og Armode.
Af den hele Plan sees ej heller noget, der kand geraade [tjene] Lundbygaards Bønder til Fordeel paa deres Enge i Kiøng-Mose, thi i hvorvel Hr Inspekcteur Voelker har erklæret, at Mosen maa staae under Vand til Maii-Dag, med den Indskrænkning, at det ikke maa komme højere end til Grændsen af Agerlandet, sees dog at samme allene er et Skjul til at kunde fremme sin egen Hensigt, nemlig gandske at udtørre Mosen, saasom det Grændseskjel han setter for Vandets Højde, formodentlig skal være den Jord, han i Mosen paa et af de sidste Steder har forsøgt at forvandle til Pløjeland, efter hvilken Maalestok en liden Deel, og næsten intet af det store Areal Mosen indeholder, ville nyde nogen Nytte af Vandet.-
I øvrigt seer jeg mig beføjet saavel paa Hr Kammer Raad Wiimhs Vegne /66/ som for dette Godses Bønder i Lundbye excipere [modarbejde] imod mindste Deeltagelse i de Bekostninger, som Hr Inspecteur Vøelker har foraarsaget, saavel paa de holdne Aastedsmøder som den foranstaltede Nivellation, der øjensynlig alene har sigtet til Fordeel for Øebjerggaard og Gods, og aldrig kan komme Lundbygaards Godsets Bønder i Lundbye til nogen Nytte – hvorfor jeg erklærer: at de 200 Favne Grøfter som Lundbygaards Bønder er ved Aastedsforretning af 8 October 1784 tildeelte ved Øebjerggaards Andeel, alene er skeet som en godvillig Betingelse, hvorfor deres Udvidelse, om samme af Øebierggaards Ejere attraaes, at kan komme Bønderne i Lundbye til Last, men at samme i saa Fald bør skee for Øebierggaards Ejeres egen Regning, for saavidt samme overskrider den Bestemmelse sidstmeldte Aastedsforretning indeholder.-
Denne min Betænkning, jeg ikke har skullet undlade, underdanigst ifølge min Anlovning ved Aastedsmødet den 29de f. M. at tilstille den høje Commission til naadigst Overvejelse og Bedømmelse,-
Lundbygaard den 11 September 1794
Underdanigst
Møller
Den høj-respective Til Landvæsens Commission i Wordingborg-Amt/67/
No 6 [Rosenfeldt]
Underdanigst Pro Memoria!
Efter indhentet Resolution fra min Høje Herre, skulle jeg [Schydtz] over det, som S T Hr Capitain Reche og Hr Inspecteur Vøelker paa S T Hr Conference Raad Rybergs Vegne have proponeret, ved Aastedsmødet i Kiøng den 29 August sidst, angaaende Kanal-gravning i og Dæmning for Kiøng Mose m.v. underdanigst erklære: at da det indsees de bekostede Sluser ere uden Nytte naar ingen forsvarlig Dæmning er med samme, som kan holde Vandet ude, saa er Højbemeldte min Herre paa hans vedkommende Bønders Vegne enig i, at disse Dæmninger forsvarligen bør settes, og Sluserne forandres, alt efter Herr Capitain Reches Forslag, og at Hr Conference Raad Ryberg besørger det forsvarligen, Dæmningen i alt begge Stedet, i det mindste 434 Favne eller mere om behøves, for den Summa 300 rdl, hvoraf Rosenfeldts Bønders Andeel, naar Arbejdet er færdig og samtlige Lodsejere foreviist, og som forsvarlig gjort af dem antaget, strax skal blive udbetalt, eller 4 pCt Aarlig svaret, indtil Capital-Summen er betalt. Men denne Bekostnings Summa 300 rdl paastaaes bør reparteres i følge Forordningen/68/ af 25 Junii 1790 paa de i Kiøng-Mose deeltager, og efter den Nytte enhver især har af Bekostningen uden Hensigt til paagrændsende Hartkorn, eller hvad Aastedsforretningen af 8 October 1784 herom indeholder, siden sammes ikke i den Post er gaaet i Opfyldelse før allerhøjstbemelte Forordningenen af 25 Junii 1790 var udkommen, og som altsaa nu bliver Reglen. Derimod haves intet imod, at Inddelingen af Kanalen til Opgravning og Vedligeholdelse forbliver i Kraft efter Bestemmelsen i bemeldte Aastedsmøde af 8 Oktober 1784, siden samme i den Post er gaaet i Opfyldelse, da enhver er tildeelt sin Part, og altsaa efter Forordningens 3 § bør staae ved Magt, ligesom og formenes, at den i tilmeldte Forretning bestemte Kanalens Bredde 6 Alener er tilstrækkelig, naar den got oprenses, og i det mindste paastaaes, at det derved maae forblive, indtil det næste Foraar sees, om ikke 6 Alens Bredde er tilstrækkelig, naar nu forsvarlig Oprensning som vedtaget, er sket dette Efteraar paa den Brerdde.-
I øvrigt henholder jeg mig til den Aftale, som blev bestemt ved Mødet den 29 August sidst, at nemlig: Vandet skal holdes paa Mosen hver Vinter, og maae ei udlades før 1ste Mai hvert Aar, da det saa hastig muligt skal udlades, dog at det om Vinteren ikke maae stemmes højere, end til hvad nærværende Tiid er Agerjord /69/ Og saaledes indstilles dette under den Høie Respective Commissions Eragtning
Rosenfeldt den 9 October 1794
Underdanigst Schydtz
Til Højvelbaarne Hr Kammerherre og Amtmand de Bielke Ridder etc.
No 7 [Voelkers sene erklæring]
Nogle nøjere Oplysninger til de respective Herrer Landvæsens Commissarier, Kiøng Mose vedkommende.
1.
Den gamle Vedtægt af 1784 den 8 October som bestemmer Sluser og Dæmninger samt at repartere Omkostningerne efter Hartkorn, haaber jeg bliver antaget til Grundregel. Vel vinder Øebierggaard Gods noget derved, men der forefalder ofte smaa Reparationer ved Sluserne, da samme staaer paa Øebierggaard Gods, og som vilde være for vidtløftigt at forlange jævnlig Dhrer Losejeres Hjelp dertil.-
De 200 Favne som Lundbygaards Gods skal grave igjennem Øebierggaards Hovmarker efter forbemeldte Aastedsforretning, har samme rigtig nok i Skjellet imellem dem og disse Hovmarker, men de anden 200 Favne /70/
som Rosenfeldt-Gods er pligtig til at grave i disse Hovmarker, har samme ad interim [indtil videre] paa Jacob Hansens Jord Udflyter fra Kiøng. Disse 200 Favne præcaveres [udelukkes] for Øebjerggards fri Hovedgaards Taxt, og da de ere nærmere for Rosenfeldt-Gods, saa tilkommer vel Kiøng Mænd at tage samme i Hovedmarkerne, før da alle Kiøng Mænd gjorde Hoverie, saa kom det udover et, men da endeel er gaaet fra Hoverie, samme kjøbt deres Gaarde til Ejendom, og maaske Hoveriet aldeles ophæves, saa vilde det blive til kommende Hof-Parcellister, som ingen Part eller og kuns noget ubetydelig haver i Kiøng-Mose, for besværlig at grave denne irregulaire og brede Grøft for Mosens Lodsejeres Skyld, som den største Nytte har af samme.-
3.
Da Grøften igennem forbemeldte Jakob Hansens Jorder ingen Skjelsgrøfter og hverken han eller Hans Mortensen, ligeledes Udflyttene fra Kiøng, har ingen Deel i Mosen, saa sandt Kiøng-Mænd med deres Udflyttere for Billigt, at komme disse 2de Mænd til Hjelp, og de har svaret sig saaledes, nemlig: Samtlige Kiøngs 18 Mænd graver og vedligeholder i lige Dele med Jacob Hansen og Hans Mortensen de Parter som fra Stranden, hvilken ligger i Kanalen ved Sallerups Leed, begynder /71/ og følger til Stranden ved Faarebeks Broe, dog Sallerups Andeel, som kommer imellem bemeldte Linie, undtagen.-
Saa har og 12 Mænd i Kiøng og udflyttede med 6 andre gjort en Forening hvis sidste som ej har saa megen Part i Kiøng Mose, som de andre, men fik ved Udskiftning deres Parter for det meste paa Nørrermosen tager alligevel saavel med gravningen som og i de øvrgie Dele Kiøng-Moses Forbedring vedkommende, lige Deel og derimod hjelper de andre 12 Mænd dem at grave i Nørremosen.-
Dette skjøndt Lodsejerne udvedkommende, ønsker jeg meget at det maatte med anføres, for at undgaae for Fremtiden Disputer imellem vore Mænd indbyrdes, som let kunde møde naar flere bliver Selvegere.-
4.
At hver Sluse, skjøndt Dørene [portene] forandres og hvilke for Fremtiden skal efter Vandets Tryk selv aabne og lukke sig, alligevel behøver en Mand som oppasser dem, bliver vel uden Spørgsmaal, men omsonst gjør ingen dette Arbejde og Slusemændene bør foruden frit Boepæl dog i det mindste have hver 8rdl aarlig. Nødvendigheden udkræver dette Opsyn, da man ved Faarebeks Broe allerede har /72/ bemerket, siden Manden som passer Slusen, boer et stykke derfra, at Slusen er bleven beskadiget, og foruden skal Slusemanden jævnlig om Vinteren hugge Isen bort, at Døren bestandig kan lukke eller aabne sig. Ved Weiløe-Broesluse er et Huus, men ej ved Faarebeks Broe, og at bygge dette, som under 200 rdl ej vil bygges, burde Lodsejerne komme til Hjelp.-
5.
Skulde dette, meer end i en henseende skadelige Vedtægt, nemlig: // At Vandet skulde indeholdes til den 1ste Maii// nemlig bliver ved Magt, saa maae jeg dog bede de respective Hrer Landkommissairer at bestemme det saa nøje, at det ej maae naae den til i Dag oppløjede Jord. Saa nyttig og uundværlige og Vandets behold er for Engen, saa skadelige bliver det og fra Tørveskier, som ej tilig nok kan faaes fra Mosen. Øebiergaard og Rosenfeldts Bønder indseer det allerede, og bliver bange for Følgerne da derimod Lundbyrne har anden steds Tørvebund, og ligesaadan har man erfaret, at Vandet burde staae længere end 1ste Maii, naar Rugen skal have Nytten deraf, Sidste Sommer den 1ste Junii om Morgenen /73/ Kl 5 hvor allerede Solen Virkede paa mit Thermometer, var den kun 2 Grader over Ispunkten, og samme Nat havde det frossen, det foraarsagede at det unge paa Mosen fremspirende Græs, som formedelst Østenvind om Foraaret var blottet, blev beskadiget, og Følgerne deraf var, Bønderne fik ej saa meget Høe som ellers, da Vandet stod længere i Mosen. Dhrer Landvæsens Comissarier ville altsaa indsee ej allene den Skade, som det overflødige Vand vil foraarsage Agerjorden, hvor man i saadan Tilfælde ej kan pløye den Tiilig nok, og hvis sure Beed aldels vil forhindre Vintersæden, men endog dem som i denne skovløse Egn trænger til Ildebrændsel, da derimod de øvrige Lodsejere ingen væsentlig Nytte har, at lade Vandet kuns staae til den 1ste Maii, den beste Maade blev vel stedse denne, at enhver paa sin Side gjorde de Indretninger, som han selv behager, og at Grøften bestandig var renset og Vandet alletider havde sit fri Løb, paa den Maade har jeg allerede præpareret mig paa mit lidet stykke Jord, hvor jeg opkastet Dæmning og formedelst smaa Stieborer regjerer Vand, og flere vil følge dette Eksempel, og derved fornærmes ingen.- /74/ Profilet paa Hr Capitain Reches Kort viser, at den største Højde i Køng-Mose er 4 Fod 9 Tommer ved Lundbye-Side, og derimod i Hovmarken er kuns 3 Fod, vilde Lundbyerne nu have 4 a 6 Tommer Vand over Jorden, og som skulde staae indtil 1ste Maii, saa kunde de som boede ved Stranden, og endeel Agerjorder som støder til Mosen, ej faae dem i rette Tiid beqvemme, og vilde tabe meer end nogensinde troes.-
6.
Den aarlige Vedligeholdelse af Kanalen, som efter Hr Capitains Plan dog i det allermindste skulde være 6 Alen breed og 2 Alen dyb, undtagen paa faae Steder, hvor der skal graves dybere, og altsaa og bredere, burde dog skee, nemlig Gravningen imellem Høe- og Korn-Høsten, og forinden Michaelii [29. september] afskjeres kun Rør eller andet hvad der kunde være opvoxen, men for at opnaae dette, tvivler jeg meget om en Mulct af 1rdl er tilstrækkelig da dog den første Aastedsforretning bestemmer 2rdl for hver Mand, og den aarlige Oprensning er ligesaa vigtig end den første Gravning – Maaske var det bedre at Mulcten blev bestemt efter hver Favn, hvor den var gravet uforsvarlig, thi en Mand have sin /75/
Part paa 2 a 3 Steder, og foruden denne Mulct skulde, naar Grøften ej forsvarlig var opgravet før Kornhøsten, graves for den Efterladendes Regning hvad det og koster.-
7.
Eftersynet til disse før benævnte Tider kunde skee af Uvedkomende [uvildige] og ej af Bønder, som har Part i Mosen, og Slusemændene var vel de beqvemmeste, som aarlig inden Kornhøsteog Michaelii eftersaae samme, og de burde og have den Mulct af dem, som ej har eller ikke forsvarlig gravet – Deslige, og Slusemændene tilgodekommende Mulct af dem, som ved Hørrens Sænkning eller andet skadelig for Vandets fri Løb, lagde noget i Hoved-Kanalen.
8.
Paa S.T. Hr Conferenbceraads Vegne fragaaes ej hvad vi sidste Aaestedsmøde er tilstaaet, nemlig at udlegge de Penge, hvad Dæmningen ville koste, og at Dhrer Lodsejere enten betaler deres Part igjen, eller og svarer lovlige Rater, men hvor meget Hartkorn der skal svare, maae vel decideres [bestemmes] af Dhrer Landvæsenskommissarier, da nogle endnu rester for Sluserne, og gjør vanskeligheden at betale. Ved Sluserne blev Hartkornet saaledes reparteret:
Øebierggaard fri Hovedgaards Taxt /76/ den Deel fra Kiøng-Bye
vedkommende 23 Tdr 4 Skp 2 Fd 0 Alb
Kiøng-Bye med dens Udflyttere 101 2 3 0
Præstegaarden i Kiøng 5 0 2 2
Voelker for Kirkejorden 1 1 0 1
Lundbyegaard Gods 91 3 3 0
Nyssøe-Selvejer i Lundbye 7 1 3 2
Søren Nielsen Selvejer i Lundby 6 5 0 2
Engelholms Selvejer i Lundby 9 1 3 2
Rosenfeldt Gods 170 7 2 1/3
Præstegaarden i Sverdborg 7 4 3 2
424 Tdr 2 Skp 2 5/6 Fd 0Alb
Nogle i Lundbye siger, at de ved Udskiftning ingen Part fik i Mosen og Hr. Pedersens Part ved denne ny Dæmning bortfalder vel for saavidt, siden Hr Conference Raaden har lovet at betale for ham, og hvilken Offerte Herr Pedersen og har antaget. Alt dette ville de respective Herrer Landvæsenscomisarier nærmere bestemme, deslige hvilket og hvor meget Hartkorn, Dæmninger og Slusens Vedligeholdelse m.v., der er pligtig at contribuere dertil , da Hr Pedersen vel ej forlanger at fritages, siden jeg ej med sidste Aastedsmøde har lovet meer end at Conference Raaden vilde betale Hr Pedersens Andeel, som disse Dæmninger og Slusers Istandsættelse /77/ Saa ønsker jeg og Dhrer Landvæsesnscommissariers Eragtning i henseende de resterende Slusepenge, da Samme nægtes af Vedkommende.-
Engelholms Andeel for begge Sluser 11rdl 1 mk 2½ sk
Søren Nielsen Selvejer 8 1 6
Nysøe Selvejer 8 4 10
Hr Pedersens Erklæring paa første Aastedsmøde som blev holdt 1784, samt hans Udeblivelse, kan vel ej fritage ham deerfor, da hans Hartkorn i Lundbye har haftden Tiid Part i Mosen og nu igjen ved Udskiftningen. Nyesøe Bønder nyder før og nu usus fructem [den fulde udnyttelse] af Kiøng-Moses Forbedring, og Søren Nielsen var dog den Tiid, da Sluserne blev vedtaget, Deltager i Mosen.
10.
Endelig troer jeg Hr. Pedersen samt de andre Herrer Lodsejere bliver vel ligesaa pligtig at betale efter før beregnede Haartkorn, hvad Hr. Capitain Reches Regning vedkommende, nemlig 240 rdl
og saavel Herrer Landvæsenscommissarier tvende Møder med Befordring 28 rdl
268 rdl
Kiøng den 13 September 1794
Ærbødigst af Vøelker
No 8 [Schydtz]
Underdanist Pro Memoria! /78/
Hr. Inspecteur Vøelker i Kiøng har meddelt mig Gjenpart af den Regning han har betalt S T Hr Capitain Reche for Kortet over Kiøng-Mose, stor 240rdl, med Underretning: at han har ansøgt Deres Højvelbaarenhed med Dhrer Landvæsesn Commissarier at ligne sammes Summa paa Lodsejerne i Kiøng Mose til Udredelse.- I den Anledning giver jeg mig den underdanige Frihed at anmerke: Deet jeg ikke troer Forordningen af 25 Junii 1790 dens 7 §: i dette Tilfælde kan blive anvendelig, thi vel har Commissionen med Mødet den 21 Junii 1793 beordret, at saadant Kort optaget, men til denne Ordre har Inspecteur Vøelker her givet Anledning ved det han paastod i sine [ved] samme Møde fremlagte Propositioner, at Vandet ikke kunde faaes af Kiøng-Mose, uden med enten at grave meget og bekosteligt ud i Stranden uden for Sluserne eller og at bygge en Vejrmølle, hvorimod med-Lodsejerne var overbeviste om at Mosen kunde have fuld fornøden Afløb og holdes tør, naar i følge Aastedsmøde-Forretningen under 8de October 1784, Kanalen holdes got oprenset, og Dæmningerne ved Sluserne vare blevne opførte. Men fordi dette manglede, kom ved høj Vande om Vinteren saa overmaade Vand i Mosen, at Sluserne ikke kunde modstaae det om Foraaret saa betimelig, at Mosen kunde blive tør til Tørveskjering, hvilket maae have forledt Inspekcteur Vøelker til , at troe den proponerede Gravning i Stranden eller Vejrmølle fornøden. Men /79/ da nu Hr Capitain Reches Forretning og Kort beviser: at ingen af Delene behøves for Vandfaldets Skyld, saa paastaaes paa Højvelbaarne Hr Kammerherre og Amtmand von [de] la Calmettes Vegne, at disse unødvendige fraarsagede Omkostninger eller overmeldte 240 rdl bliver alene for Hr Inspecteur Vøelkers eller Øebierregaards Herskabs Regning, og saaledes med Lodsejerne uvedkommende. I al Fald mener jeg højunderdanigst, det er uden for al Tvivl, at de i Regningen anførte 34 rdl 4 mk, for Hr Capitain Reches ene forgjeves Rejse, bliver alene for Hr Inspecteur Vøelkers egen Regning, siden han ikke kunde reqvireret Herr Capitainen herhid paa en Tiid, da han vidste intet i Mosen kunde udrettes. Hvilket saaledes under den høje respective Landvæsens Commissions Eragtning indstilles.-
Rosenfeldt den 26 Januarii 1795
underdanigst R. Schydtz
Højvelbaarne Hr Kammerherre og Amtmand de Bielke, Ridder etc.:
De Poster altsaa som i Anledning af det saavel ved de adskillige Aastedsmøder som i forbemeldte siden indkomne Erklæringer afhandlede vil komme i Betragtning, bliver følgende:
1ste Post.-
Angaaende Hovedkanalens Bredde og Dybde.- /80/
Ved Aatedsmødet af 8 October 1784 blev af tilstedeværende Lodsejere vedtaget: at Hovedkanalen skulde kastes 6 Alen Bred og 3 Alen Dyb, samt hvor Forhøjningen skulde forefalde, da noget dybere til Vandets Befordring, hvilket og siden om ikke overalt, dog for største Delen, saaledes er iværksadt. Hr Capitain Reche har vel i sin Betænkning ønsket, at Breden kunde blive 8 a 9 Alen oprenset, hvorimod det, efter det forfattede Profils Udviisning, kunde være nok, naar Grøftens Dybde bliver 2Alen paa 3 a 4 steder nær. Men da de fleste af Lodsejerne vedbliver at mene, at den engang bestemte 6 Alens Bredde kan være nok til at sluge Vandet, saa synest det rettest, at overlade dette til nogle Aars Erfaring og Lodsejernes nærmere Overenskommelse, men da det er af Vigtighed at Grøften overalt er dyb nok til at afføre Vandet, saaledes: at intet formedelst Huller og Ujævnheder skal blive staaende, saa kan Hr Capitainens Erindringer om en dybere følgelig og bredere Gravning paa sine Steder ikke tilsidesettes, hvorfor
Eragtes:
Hovedkanalen bør overalt være, og hvor den ikke er det, saasom imellem Øebierggaard og Lundbye, graves 6 Alen bred i det mindste, og imellem Fleskeholmen og Suleholmen graves 1½ Alen dybere samt 3 Alen bredere oventil, end den nu er, ligesaa Grøften ved Jacob Hess og Sallerup-Broe, hvor Situationen [landskabet] stiger, ligesaa paa adskillige Steder igjennem Jakob Hansens Lod og ved /81/ Faarebeks Broe imellem Hans Mortensens og Niels Ingvord Jensens Lodder. Paa de øvrige Steder bør den altiid holdes 2 Alen dyb, samt aarlig eftersees, og holdes reen for Rør og Flæk, saavelsom for anden Ureenhed, som ved Hørblødning, Garnkogning ellere deslige deri kunde samles. Gravningen, saaledes som bestemt, bør skee strax og være færdig inden October-Maaneds Udgang, saafremt Vand og Vejr tillader det, under Straf af 1 Mark danske for hver Favn, som de ved at derover tagende Syn befindes at have Mangel enten i Bredde eller Dybde, og saafremt det Manglende inden 8te Dage derefter ikke findes tilbørlig opgravet og istandsadt, foranstalter største Lodsejer det Manglende gravet for den Efterladendes Regning.-
Den aarlige Opgravning bør skee inden hvert Aars Mikkelsdag under Straf af 1 rdl for hver Mand, som befindes til den Tiid ikke at have oprenset sin Part tilbørlig, og lige Straf bør den være undergiven, som ved Hørs Sænkning eller andet for Vandets frie Løb hinderligt befindes at gjøre Kanalen Ureen. Straffen i begge Tilfælde tilfalder det Sogns Fattige, hvorunder den Skyldige boer – Synet bør paa samtlige Lodsegers Bekostning Aarlig Tages i Overensstemmelse med Forordningens af 25 Junii 1790 § 6, ved 2de: efter alle vedkommendes Lovlige Indkaldelse dertil af Rette udmeldende uvillige Mænd, hvis Forretning til Tinge afhjemles.- /82/
2den Post.-
Angaaende Slusen og Dæmningen.-
Ved Aastedsmødet af 8 October 1784 blev endvidere af tilstedeværende Lodsejere bestemt og anseet nødvendigt, at der saavel ved Weilø – som ved Faarebeks Broen blev sadt Dæmninger med Sluser, for at hindre Strandens Indløb ved høj Vande og at kunde udlade Vandet af Mosen, naar Stranden var lav, disse Sluser og Dæmninger ere og istandbragte, men befindes ikke i den Stand de vare med 2de Stigbore, som ved en Vinde trækkes op og need, at virke den tilsigtde Nytte – Herr Capitain Reche formener, at de hensigtsmæssigere kunde indrettes ved at udtage den mellemste Stænde [bord] og anbringe en Dør [sluseport] ved Slusen, der paa staaenden Tappe forneden gik selv op og i, ligesom Vandet stiger og falder m.v., samt at, om disse Sluser skulle være til Nytte, saa maatte paa begge Siider af samme gjøres Dæmninger af 2½ Alens højde over daglig Vande og 3 Alens bredde for oven m.v. og anseer han disse Slusers og Dæmningers Vedligeholdelse at være ligesaa vigitig som Udgravningen selv. Denne Forandring ved Sluserne og de 2de Dæmningers Opførelse har de 2de største Lodsjere Øebierggaard og Rosenfeldt saavelsom adskillige enkelte Lodsejere vedtaget, som sees af Aastedsforretningen af 29 August 1794, og Hr Inspecteur Schydtzes senere Erklæring af 29 October 1794 , og da Commissionen ligesaa anseer Forslaget at være af Vigtighed for at opnaae Hensigten at holde Vandet /83/ ude af Mosen, naar det kan gjøre Skade, følgelig til almindelig Nytte for Lodsejerne saa
Eragtedes:
De 2de ved Weile- og Faarebeks Broe værende Sluser bør forandres derhen, at i steden for de 2de Stiegbore med en Vinde, hvorved hver nu er forsynet, anbringes en Dør, der paa staaende Tappe for neden gaaer selv op og i ligesom Vandet stiger og falder, at hele Sluserne saavel i Bunden som paa Siiderne diktes [tætnes] og paaslaaes Revler, og om Slusen endda skulde være utæt i Bunden, maae den indrammes [med] Spidsplanker [næsten som en spunsvæg] ved Sluget. Paa begge Sider af Sluserne bør gjøres Dæmninger af 2½ Alens højde over daglig Vande og 3 Alens bredde for oven, og at Dosseringen [skråningen] mod Stranden faaer dobbelt Anlæg imod højden [30 grades hældning ?], og at Dosseringen indvendig bliver Fod paa Fod [45 graders hældning], hvilke Dæmninger bliver at gjøre ved Weile-Broe-Sluse omtrent 334 Favne lang, og ved Faarbeks Broesluse omtrent 100 Favne lang, alt efter den Tegning over Plan og Profil til Sluse og Dæmning ved Weile-Broe som findes paa Kortet.
3die Post.-
Angaaende Opsyn med Sluser og Dæmninger.
Det synes nyttigt og nødvendigt, at der haves daglig Tilsyn med Sluserne og Dæmningerne, for at støde den om Vinteren sig der samlede Iis i stykker, som stoppende for Slusen og ellers kunde gjøre Skade, og for strax at anmelde, hvad Brøst derpaa kunde forefalde, til snarest Reparation. Men dertil /84/ behøves uden Tvivl et Huus bygget ved hver af de langt afsides fra andre Huse beliggende Sluser, hvis Beboer kunde have Opsigt dermed, og til den Ende af Lodsejerne eller største Lodsejer vilde blive nærmere at instruere om sin Pligt ved Slusens og Dæmningens Paapasning og den af Hr. Inspecteur Vøelker foreslagen Løn af 8 rdl Aarlig tilligemed fri Huus for enhver af disse Tilsynsmænd, synes ikke upassende.- Øebierggards Ejer har allerede opført et sadant Huus ved Weile-Broe, og vilde maaske ikke være uvillig til at lade et lige Huus for en Tilsynsmand opbygge ved Faarebeks Broe. Forslaget om en saadan Tilsynsmand ved hver Broe og hans aarlige Beløning er og ikke modsagt af de Lodsejere, som have samtyket Slusernes Forandring og de ny Dæmninger. Det Eragtes derfor billig at:
Naar Øebiergaards Ejer ved Faarebeks Broe, ligesom ved Weilebroe er skeet, lader opføre et beqvemt Huus, og forsyner dem begge med duelige Tilsynsmænd, bør samtlige Lodsejere tage Deel i den for disse Tilsynsmænd efter nøjeste Andeel bestemmende aarlige Løn i samme Forhold, i hvilket de have efter ansettes til. Deeltagelsen i Slusens og Dæmningens Vedligeholdelse.
4de Post. –
Angående Repartitionen over Hoved-Kanalens Gravning og Vedligeholdelse. –
Ved Aastedsmødet af 8 October 1784 har Lundbyegaard og Rosenfeldt vedtaget at lade /85/ grave og vedligeholde 200 Favne af Hoved-Kanalen, saavidt den gaaer igjennem Øebierggaards Hovmark, og for resten er Kanalen strax efter bemeldte Aastedsmøde af Lodsejerne selv indbyrdes opmaalt og deelt til Gravning og Vedligeholdelse – Vel har Engelholms Ejer villet excipere sig fra at efterkomme det ved Bemeldte Aastedsmøde vedtagen, som han ikke overværede har samtykt. Men da Paategningen paa Circulairet af 4 October 1784 i bemeldte Aastedsforretning viser, at Mødet har været ved Engelholm Bekjendtgjort, saa synes Forordningen af 23 April 1781 § 30 her at træde i Kraft, ligesaa har Selvejer Søren Nielsen i Lundbye villet unddrage sig fra Deeltagelse i Kanalens Vedligeholdelse, siden han ved Lundbye-Byes Udskiftning skal have mistet de Jorder, som han havde Grøften paastødende, men allerede anførte Forordnings § 3 befaler, at den Deel, som engang en Grundejer er tildeelt, skal han vedligeholde i hvad Forandring og Deling med tilstødende Grundstykker end maatte skee, og i hvor mange Ejeres Grunde og Jorder derved maatte komme til at paastøde Vandløbet. Paa grund altsaa af Forordningen af 25 Junii 1790 § 3: Eragtes:
At det ved Hoved-Kanalens Inddeling til Gravning og Vedligeholdelse, saaledes som den strax efter bemeldte Aastedsmøde af Lodsejerne selv er vedtaget, bør have sat Forblivende, for saavidt Vedkommende ikke siden anderledes derom ere forenede.
5te Post. –
Angående Repartitionen af Bekostningerne /86/ paa Slusernes Forandring, de ny Dæmningers Opførelse og begges aarlige Vedligeholdelse. –
Ved Aastedsmødet af 8 October 1784, var det vedtaget, at de da samtykte Dæmninger og Sluser skulde settes for fælles Regning efter Mosen paagrændsende Hartkorn, og denne Vedtægt kunde ansees gjeldende i henseende til Repartitionen af Bekostningerne paa Sluserne og Dæmningerne, saadan som de da blev opført, men siden udkom Forordningen af 25 Junii 1790, som vil, at enhver Lodsejer skal ansettes med Hensigt til den rimelige Fordeel, Vandets Afledning vil forskaffe ham, til at tage forholdsmæssig Andeel i paagaaende Omkostninger § 2, og at endogsaa de, som ikke grændser til Vandløbet, men dog have Nytte af dets Vedligeholdelse, ogsaa maae kunne ansettes til at bedrage med Penge til Vedligeholdelsen § 3, og denne Anordning synes da at ville blive Reglen for Repartitionen af ovenmelte Bekostninger, som uden for [i stedet for] hine første Vedtægt – Der skal altsaa hensees til den rimelige Fordeel Vandets Afledning kan forskaffe de Lodsejre – En anselig Moses mere end 1200 Tønder Lands Befries fra skadeligt Vand, som hidtil har hindret Græsbundens og Tørveskjerts Forbedring, og dertil, foruden Gravningen, hensigtende Beqvemme Slusers og Dæmningers Indretning og Vedligeholdelse, vil uden Tvivl kunne anføres at /87/ forskaffe alle i Mosen Lodtagne rimelig Nytte, og følgelig at alle bør tage Deel i Bekostningerne, Som dertil kan medgaa. Men saa bliver Spørgsmaalet: i hvad Proportion [omfang]? Hr Capitain Reches Kort er ypperligt i henseende til at betegne Kanalens Løb med sine Bugter og nærmeste Grændser, samt Løbets stigende og faldende, men underretter ikke Commissionen om Kiøng-Moses Strækning og Begrænsning, samt hvorledes og hvorvidt enhver enten har Deel, eller Grændsen paa Mosen og har Ager- eller Englodder, som communicerer med Mosen og kunde, ligesom Lodsejerne i Mosen selv have Nytte af Vandets Udførelse af Mosen /: hvorom Commissionen ved Aastedmødet af 21 Junii 1793 yttrede Ønske :/ hvormed Commissionen kunde vejledes til med nogen Sikkerhed at bestemme den forholdsmæssige Nytte, som anseer Lodtagen og Paagræsende rimeligviis kunde tilflyde, og den Andeel ham derfor burde tildeeles af Bekostningerne til et saa vigtigt Anlæg, og dets Vedligeholdelse, og Commissionen ved da herved ingen anden Maalestok at rette sig efter end den, hvorefter Lodsejerne imellem sig selv har inddelt Kanalen til Gravning og Vedligeholdelse, da det synes rimeligt, at ingen af de Lodtagne har paataget sig mere at grave, end i Forhold til den Nytte, enhver rimeligviis kunde have af Gravningen, og at ingen er forbiegaaet, som med rette burde ansettes til at tage Deel deri.- Da nu Øebierggaards/88/Ejer Hr Conference Raad Ryberg efter Tilbud vil paatage sig at istandsette Slusen og Dæmningen efter Hr Capitain Reches Forslag for den Summa 300 rdl, dette Tilbud og er antaget af Rosenfeldt, og ingen af de øvrige Lodtagne har yttret at ville paatage sig sammes Istandsættelse for ringere, saa Eragtes:
Naar Øebierggaards Ejer har istandsat Slusen og Dæmningen efter Forslaget, saa bør han derfor nyde Godtgjørelse af samtlige Lodsejere i Forhold af den Andeel enhver har i Kanalens Gravning og Vedligeholdelse, enten ved under et at betale hver sit Qvantum af bemeldte 300 rdl efter Repartition, eller og ved at svare hver sin forholdsmæssige Andeel af den aarlige Rate – 12 rdl, hvorved dog vil blive at agte:
a) Da Lundbyegaard og Rosenfeldt ved at paatage sig hver 200 Favne af Kanalen, saavidt den gaaer igjennem Øbeierggaards Hovmark, ikke har paataget sig videre ved disse 400 Favnes Gravning og Vedligeholdelse, saa bør disse 400 Favne være uden for det Favnemaal, hvorefter de bliver at ansette til Bekostningernes Udredelse paa Slusen og Dæmningen, og beregnes under det Maal, hvorefter Øbierggaard deri tager Deel,-
b) Da Lundbyegaards Ejer Hr Kammer Raad Wiimh ved Aastedsforretningen af 21de Junii 1793 har fremlagt en Forening [aftale] af 17de December 1789, efter hvis 3die Post han og efterkommende /89/ Lundbygaards Ejere for denne Gaards Hartkorn er Fritaget for Vedligeholdelsen af de 2de Sluser, som Øebiergaard har paataget sig, saavidt Lundbyegaard deri havde Deel, altiid at bekoste vedligeholdt. Saa skjønnes ej rettere, end at den Deel, som ellers vilde tilfalde Lundbyegaards Gods af Bekostningerne paa Sluserne og Dæmningerne vil i Kraft af Foreningen bliver for Øebierggaards Regning. –
c) Da Hr Inspecteur Vøelker ved Aastedsmødet af 29 August 1794 ligeledes har erklæret, at naar Hr Petersen til Engelholm skulde undslaae sig for paa sine Bønders Vegne at tage Deel i Slusernes og Dæmningernes Bekostning, hvilke han har erklæret at paatage sig , saa vil han paa Hr Conference Raad Rybergs Vegne ogsaa paatage sig den Andeel deraf, som Engelholms Bønder kunde Tilkomme, og dette Tilbud af Hr Petersen ved hans Erklæring af 3 September 1794 er antaget, saa bliver Engelholms Andeel af Bekostningerne paa Slusernes Forandring og Dæmningerns Istandsættelse efter Hr Capitain Reches Forslag /: hvorunder dog den aarlige Vedligeholdelse, hvori Engelholms Gods ligesom de øvrige Lodtagne bør tage Deel, ikke er indbegreben :/ af Hr Inspecteur Vøelker paa Hr Conference Raad Rybergs Vegne af udrede.- /90/
6te Post.-
Angaaende Tidens Bestemmelse, til hvilken Vandet maae holdes i Mosen.
Fra Øebierggaards Side er denne Tidspunkt ved Aastedsmødet af 29de August 1794 fastsadt til hvert Aars 1ste Maii, hvilket og fra Rosenfeldt og Lundbyegaard er vedtaget, af de øvrige Lodsejere ikke imodsagt, og er overensstemmende med Lovens Anordning om Vandholdet ved Græsmøller. Og da det i Øvrigt staaer enhver Lodsejer frit for ved passende Dæmninger at afholde Vandet i Mosen fra at stige op paa Agerjorden, saa Eragtes:
Saa længe Lodsejerne ikke anderledes kan forenes, som maae skee dog til Nytte for Agerland og Tørveskjer var at ønske, maae Vandet tilbageholdes i Mosen til 1ste Maii, men ikke længere, og da strax gives fri Løb. –
7de Post. –
Angaaende Restancerne af Bekostningerne paa Slusernes Opbyggelse.
Ved Aastedsmødet af 8 October 1784 blev det vedtaget, at Dæmningen og Slusen, som da blev vedtaget, skulde settes for fælles Regning efter Mosens paagrænsende Hartkorn, hvorunder da og saavel Selvejer Søren Nielsen som Engelholms og Nysøe i Lundbye havende Hartkorn /91/var indbegrebet,-
I henseende til Engelholm, igjentages hvad for hen ved 4de Post er erindret. Selvejer Søren Nielsen og Nyesøe 2de Bønder har fundet sig pligtige at tage Deel i Kanalens Gravning, de kan altsaa vel og ansees at have været vigtige til at tage Deel i Slusernes Bekostning efter det, som Lundbyegaards da værende Ejer, som største Lodsejer i den da af Fællesskab udskiftede Lundbye Bye vedtog, hvorfor Eragtes billigt at det Resterende for Slusernes Opbygning, nemlig:
Engelholms Andeel 11 rdl 1 mk 2½ sk
Søren Nielsens Andeel 8 1 6
Nyesøe Bønder nu Selvejeres Andeel 8 4 10
Bør af Vedkommende betales, som havde Hartkornet, hvorpaa Restancen hviler, i Brug.
8de Post.
Angaaende Betaling af Kort og Aastedsmøder.
Paa grund af Forordningerne af 23 April 1781, samt 25 Junii 1790 § 1 og Placaten af 10 November 1791, om Nivelleringer § 10 og efter de forhen ved 5te Post anførte Grunde, Eragtes:
At saavel Landvæsens Commissionens Møder som hr Capitain Reches Regning /92/ for Korte og Nivellering bør af samtlige Lodsejere udredes i Forhold af den Andeel som enhver har paataget sig i Kanalens Gravning og Vedligeholdelse, dog at Øebierggaard betaler for de 400 Favne, som Lundbyegaard og Rosenfeldt frivillig har paataget sig i Kanalen, saavidt den gaaer igjennem Øebiergaards Hovmark. –
Med Forslaget om videre Gravning fra Sluserne ud til Stranden, samt en Mølles Anlæg til Vandets Udmaling, vil det beroe til nærmere Forening imellem Lodsejerne.
Wordingborg-Amts Landvæsens Commission den 8de September 1796,-
Bielke. Badstuber. Prehn.
Saaledes bliver disse Aasteds og Eragtnings Forretninger hvad under vore Hænder og Forseglinger, beskreven udstedt.
Bielke. Badstuber. Prehn.