Amatørarkæolog Axel Degn Johansson fra Lundby fortæller i tre artikler i 4750Avisen (2005-2006) om stednavne i 4750-området (Lundby og omegn).  Hans referencer er Lis Weise ”Stednavne i Præstø Amt” og ”Nudansk Ordbog” fra Politikens Forlag.

Her er gengivet den del af artiklerne, som omhandler stednavne i Køng Sogn (med tilladelse af forfatteren):

Køng skrives 1370 Kingæ, men er allerede da omdannet til ukendelighed og har intet med en konge at gøre.  Forleddet kommer vistnok af det olddanske kwi, som betyder kvægfold. Køng-folkene var nok folk, der var kendt for deres kvægfolde i forbindelse med græsning i samme store mose som ved Sværdborg.

Sallerup skrives i begyndelsen af 1200-tallet Saltorp.  Det olddanske ord sal er omdiskuteret, men det kan betyde en stormands sædegård.

Avnø skrives 1376 Agnøø.  Forleddet er det gammeldanske aghn = agn eller madding.  Det indgår ofte i navne på steder nær fiskevand.

Kostræde skrives 1356 Kortstrædhæ. Det har således ikke noget med køer at gøre, men betyder det korte stræde eller den korte vej.

Køng Flæskholm, lokalt kaldet Flaskholmen, indgår 1770 i marknavnet Fleskeholms Enge.  Ordet flæsk er almindeligt i stednavne og betyder noget afskåret, hvad der her beskriver den isolerede holm i mosen mellem Køng og Lundby.

Svinø skrives allerede 1393 Swynø, altså Svinø, da y står for i.  Tidligere gik svinene løst i skoven i sommerhalvåret og fandt føden.  Vigtigt var olden af bøg og eg.  Svinø har dog så vidt vides aldrig haft så store skove, at øen kunne føde mange oldensvin.  ”Svinene” er i dette tilfælde marsvin, der til langt ind i 1900-tallet blev fanget ud for øen, der nu heller ikke længere er en ø, men er blevet landfast ved tilgroning og inddæmning.