Damask
Mønstervævet stof (af italiensk damasco der betyder fra Damaskus) med mønstre  der fremstår i matte og blanke flader på begge sider af stoffet. I modsætning til drejl  kræver damasken både et bindingsskel og et mønsterskel i væven. Bindingen der binder stoffet sammen, er normalt 6-8 skaftet satin, mens mønsteret blev dannet af op til flere hundrede harnisktråde med blylodder. Ved at hæve og sænke disse tråde  fremkommer mønsteret i stoffet. På Køng Fabrik havde man fra 1780 såkaldte  trækvæve, hvor en medhjælper trak harnisktrådene efter et tegnet mønster, men  omkring 1830 fik man jacquard maskiner opsat på vævene, hvis hulkort styrede  mønsterskellets harnisktråde. Damaskmønstrene er derfor ofte figurlige, mens  drejlsmønstrene er mere geometriske, fordi de kun dannes af skaftevævens  grundbinding.

Billedet er fotograferet af en plakat på museets opslagstavle

KONGEDUGENE læs mere her

Damask video

Podcast om linned, fortalt af Annelise Høgh Hansen

 

Køng Museum

Bygaden 27, 4750 Lundby

CVR nr. 33 63 03 95

Åbent i 2024 fra 24. marts til 27. oktober.