Referat af Stormøde d. 26. august 2024

Stormøde 26.8.24 i Køng

Til stede var Johnny, Birthe, Anne, Thyra, Birgitte, Helle, John, Anna Marie, Per Ole, Flemming, Lisbeth, Sonja, Åge, Hanne J. Vinnie, Steen, Bente, Bodil og Annelise

Johnny er ordstyrer, Annelise tager referat.

 

1.

  1. Johnny orienterede fra det sidste bestyrelsesmøde. Der havde været visse kontroverser, som er svære at løse, fordi de bunder i personlige oplevelser. Alle er dog enige om, at der skal arbejdes videre for museets fremtid, som vi alle sammen gerne vil. For der er mange fremtidsplaner.

Sponsorgruppen havde ikke held med deres ansøgninger. Der skal søges specifikt.

 

B.I  morgen d. 27.8. skal formand og næstformand mødes med kommunen, hvor problemerne med fugt på væggene indenfor, manglende tagrender, manglende gelænder til svagtgående og de afsmittende limfarvemalede indervægge skal fremlægges.

 

  1. Projektet med Barbara og Christina gik galt, fordi vi ikke kunne få indsigt i deres økonomi.

John vil gerne sende en hensigtserklæring til dem om evt. genoptagen af samarbejdet.

 

  1. Beslutningsreferaterne fra bestyrelsesmøderne vil fremover bliver lagt ud på hjemmesiden, så alle kan læse dem der.

 

  1. M.h.t, rundellen foran museet vil vi gerne have sået hør. Hvis det kan kombineres med forårsblomster, ville det være godt.

 

2 og 3

Indtil videre har vi i år haft 2114 besøgende, deraf en del  grupper. De 1658 besøgende kom til forårsudstillingen, og de 456 til sommerens udstilling. Her i efteråret kommer flere grupper på besøg, så besøgs-statestikken ser fornuftig ud. Gæsterne fordeler sig jævnt på fredage, lørdage og søndage. Når sæsonen er slut, vil Bodil se på besøgstallenes fordeling med statistiske briller.

  1. 2.10. kommer den udstillende kunstner, Johanne Høgh, med en gruppe og fortæller om sine værker.

Der er stor interesse for alle de forskelligartede aktiviteter, som foregår i museets regi, og Bodil fortsætter med omhyggeligt at plotte alt ind i sæsonernes vagtskemaer, således at de aktive har overblik over alle aktiviteterne.

Hvis gæster vil besøge kirken, kan en af vagterne, hvis der er tid, køre med derhen med nøglen. Men bedst er det at få en aftale med graveren eller en fra menighedsrådet om at stå til rådighed. Vi må ikke lade dem gå derover selv. Dette gælder også vore andre huse. Gå med, hvis der er tid og enighed om det; man udleverer aldrig koder til gæsterne. Tag ikke imod tekstile klenodier medmindre, de har direkte relation til Køng Museum, og der skal følge historie med. Vi har ikke lagerplads til opbevaring af irrelevante effekter.

 

4.

 John berettede om jubilæumsforberedelser/planerne. Alle, der har været engageret i museets skal have en invitation, alle, som bor i Køng skal inviteres. Bidrag gerne med navne og adresser!

Drinks og sandwisches skal fortæres indimellem talerne, som bliver holdt af John, Britt Skovgård, Johnny, Anne, Karis og Annelise.

Helle vil spørge Poul, om han vil tage billeder fra højtideligheden.

Borgerforeningen sørger for telt og flagallè.

John sørger for et jubilæumsskrift, hvortil Per Ole allerede har skrevet tekster. Et fællesfoto af de frivillige bliver taget i dag. Nogle frivillige, der ikke er til stede i dag, kunne lade sig fotografere andetsteds i organisationens hverdag, så at så mange som muligt bliver afbildet i folderen, som bliver trykt i 200 eksemplarer. Alle gæster kan få en med hjem.

Annelise minder om, at fotos fra hverdagslivet på museet meget gerne modtages digitalt til vores eksterne harddisk, som hun administrerer.

Jazzorkestret fra i sommers kommer og spiller fra 15 til 17.

 

                                                                                       PAUSE

7.Status over arbejdet i de forskellige grupper.

 

Det historiske arkiv: Per Ole arbejder til stadighed med registrering. Han vil gerne samarbejde med sognearkivet, fordi der er et interessefællesskab og overlappende historier. Lokalarkivet er for tiden i dilemma ang. adresse. Måske burde Jane fra arkivet inviteres med til et bestyrelsesmøde?

 

Vedligeholdelse:  Persiennerne ud mod gaden trænger til at blive skiftet. Om alle vinduer skulle have nye gardiner blev drøftet. Dette vil fordre en sponsorering.

Den nye ophængning af tidslinje-planche og plakat-planche blev rost. Endnu en plakat-planche bør fremstilles.

Bente præsenterede de skilte, som Ove og Preben har fremstillet til brug på markedsdagen. De skal blot lakeres og monteres på en pæl ved indkørslen til museet. Hensigten med dem er at lette orienteringen for nye gæster i byen.

 

Haven.

I forbindelse med møderne 16.9. og 24.9. bliver der mulighed for at få gjort et kraftigt oprydningsarbejde på de udenoms arealer, som vi har ansvaret for. Dvs. rundt om museet, spindeskolen og hospitalet samt fortovene derimellem.  Mindre grupper kan med fordel tage en tørn, når de har tid og selv medbringer redskaber.

 

Studiekreds

For at gøre os forhåbning om at blive et statsanerkendt museum, skal vi have 10.000 besøgende om året. Hvis det er et mål for os, er det vigtigt med skarpe, visionære og realistiske planer.

Tekstilforsker Kathrine Brandstrup har sammen med Karis sendt os et forslag for udnyttelse af Hospitalet til ophold for tekstilkunstnere/forskere, der med fondsmidler i ryggen kan bo og forske i Køng-lokaliteten.

De 5 museumssøjle skal vi forholde os til, definere og uddybe  inden den næste generalforsamling.

 

Fondsansøgergruppen

Når et projekt er beskrevet, træder gruppen i gang med at søge . Real Dania Bo og Byg er oplagt .

 

Tekstilgruppen

Tager sig af de historiske duge, registrering og opbevaring . Samarbejder med Center for Tekstilforskning. Til videre forskning har Karis modtaget et større legat.

Hanne J. mener, at det lukningstruede Møns Museum ligger inde med stor flader skuffer , der kunne egne sig til dugene. Nogen må undersøge det.

Associeringsaftalen med MSØD er stadig ufuldendt omkring dugene. I nogle tilfælde ville dugene måske ligge bedre i deres hænder?

 

Gobelingruppen.

På spindeskolen har der igennem foråret været et kursus med Ulrikka Mokdad i klassisk fransk gobelin-vævning. Der bliver oprettet endnu et her i efteråret med henblik på at få uddannet tilstrækkelig mange vævere med de specielle kompetencer, det kræver for at deltage i vævningen af det fællesprojekt, det er at væve en gobelin om Køng Fabrik. Ulrikka udarbejder kartonen, dvs. den væveskabelon, der skal væves efter, et projekt, som sagtens kan tage flere år at få færdiggjort, men som vi har aftalt skal op at hænge på museet. Til dette projekt er modtaget et mindre legat til dækning af materialer.

 

Nissebanden

En gruppe piger, der kan lide at sy, er i gang med at producere nisser til salg i butikken. I butikken vil man også kunne købe kits med materialer, således, at man selv kan sy sin egen nisse.

De flittige piger har også tænkt sig at sy forklæder af hør, også med salg for øje. Der er plads til mange flere i den hyggelige ”nissebande”. Henvendelse til Annelise på 31273723. Der sys torsdage fra 10 til 14. på 1.salen i museet.

Annelises bog ”Nisserne i Køng”  ligger nu hos trykkeren, og er forhåbentlig klar til salg til jubilæet.

 

Spindeviser:

Bente leder med sin guitar sangen af de gamle viser, der i sin tid blev skrevet til spindeskolen i Køng.  Her kan alle være med. Der bliver sunget i cafeen hver torsdag  kl. 13-15.

 

Julegaveværkstedet

Anne foreslår,  at vi ved juletid har dækket juleborde med fine duge. For at det giver mening, skal vi så have åbent museum  på visse tidspunkter i december. Det er der ikke taget stilling til.

 

It-gruppen:

Bente bestyrer hjemmesiden. Opgaven blev hun kastet lidt hovedkulds ind i ved Hanne H.`s pludselige afgang. Men hun er ved at have godt styr på det hele. Hun er klar til at lægge alt det ud på hjemmesiden, som de forskellige grupper har brug for at oplyse verden med, alt sammen for at tiltrække kunder, kommende medarbejdere  og  skabe øget interesse for Køng Museum.

Et par gange om året vil John skrive et nyhedsbrev, som bliver lagt på hjemmesiden.

 

Markedsføring.

Hovedsaglig er det John, der står for plakater og annoncering. Bodil og Johnny er dem, der skriver rundt til medlemmerne

 

 

 

                                                                                                                      Referat, Annelise

 

 

 

 

 

 

Køng Museum

Bygaden 27, 4750 Lundby

CVR nr. 33 63 03 95

Åbent i 2024 fra 24. marts til 27. oktober.