Køng Museum indeholder dels en afdeling med en permanent udstilling, som fortæller fabrikkens historie, dels en afdeling, som viser skiftende udstillinger af kunsthåndværk, ofte med hør som omdrejningspunkt.
Den permanente udstilling om Køng Fabrik fortæller historien om storkøbmand Niels Ryberg, som grundlagde fabrikken i slutningen af 1700-tallet. Den fortæller endvidere om fabrikkens virke igennem de godt 100 år, den eksisterede, om hørfabrikation og tekstilerne, og man kan se eksempler på fabrikkens mest eksklusive duge og servietter. Ældst er en damaskdug fra 1784, og blandt de yngste tekstiler er servietter vævet omkring år 1900 til kongeskibet Dannebrog.
De skiftende udstillinger præsenterer værker af forskellige kunsthåndværkere – først og fremmest tekstilkunstnere.
Den sidste udstilling i 2024 var "Taktile mellemrum"
Næste års Udstillinger offentliggøres, så snart der er lavet aftaler med kunstnerne.
Læs mere under tidligere udstillinger.
Anne Hedeager fortæller om at arrangere udstillinger
Se tidligere udstillinger og få en kunstoplevelse her