Nyheder

Museum Sydøstdanmark har fået kommerciel chef

Det er Dennis Paustian fra Fensmark, som skal stå i spidsen for museets fremtidige, kommercielle aktiviteter. Med hovedfokus på Det ny Holmegaard skal Dennis være med til at drive Museum Sydøstdanmark ind i en ny liga af museumsdrift. Arbejdsopgaverne bliver mange; at stå for udlejning af glasværket til konferencer, bryllupper og andre større events, butikken, frontpersonalet, samarbejde med andre turistattraktioner, at finde forpagtere til spisestederne og mange flere ting. På resten af museet får Dennis også fingeren på aftrækkeren, når der stilles skarpt på kommercielle aktiviteter. Alt sammen indsatser, der gør Museum Sydøstdanmark til et af landets mest progressive og moderne museer med fuld fokus på gæsternes oplevelser.

Velkommen til Dennis.

Læs mere om planerne for Det ny Holmegaard her.

Det ny Holmegaard på FB.

Instagram.

Læs artiklen om Dennis i Sjællandske. -Dog med den note, at det stadig er Keld Møller Hansen, der er direktøren. 

Foto Jørgen C. Jørgensen/Sjællandske.