Margrete I

Margrete I

Hvem var mennesket Margrete?

For at kunne svare på det "simple" spørgsmål, skal I arbejde med 11 opgaver. Men først får I lidt viden om Margrete og den tid, hun levede i.

For at arbejde med dette materiale, er det nødvendigt, at I downloader opgavehæftet. Det vil følge jer igennem hele arbejdet.

Hent hæftet her: Opgavehæfte til Margrete 1.pdf

Undervejs kan I svare og skrive direkte i pdf-filen, I har downloadet - husk at gemme en gang imellem. Hvis jeres lærer har valgt at printe svarhæftet til jer i stedet, er det naturligvis det hæfte, I skal bruge.

 

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Margrete I.ibooks

Opgavehæftet er det samme. Aftal med jeres lærer, hvad I gør.

Gåden

Hvem var mennesket Margrete?

Margrete den Første er den mest magtfulde dronning, Danmark nogensinde har haft. Hun underlagde sig Danmark, Norge og Sverige og samlede de tre riger i ét - en bedrift ingen nordisk regent har præsteret hverken før eller efter.

Vi kender hendes erobringer, hendes familieforhold, hendes fjender og hendes allierede. Men hvem var mennesket bag? Hvordan forvaltede hun magten gennem sine to sønner? Hvordan bar hun sig ad med aldrig at blive forrådt? Hvad var det, hun kunne, som sikrede hende de mange sejre?

Efter I har arbejdet med opgaverne, vender vi tilbage til gåden. Her er det vigtigt, at I bruger al den viden og alle de tanker og meninger, I har dannet undervejs.

Margrete - kvinden og tiden
Dronning Margretes sarkofag i Roskilde Domkirke.

Margrete blev født i 1353 som yngste barn af Valdemar Atterdag og dronning Helvig. Allerede da hun var ti år gammel, blev hun gift med den norske konge Håkon, som selv var søn af den svenske konge Magnus Eriksson. Et par år efter brylluppet blev hun hentet op til sin mand i Norge, og i 1370 fødte deres eneste barn, Oluf. Den lille prins var altså søn af den norske konge og barnebarn af både den svenske og den danske konge, og det skulle vise sig at blive vigtigt.

Valdemar Atterdag.
Kalkmaleri i Skt. Peters kirke i Næstved.

Da Valdemar Atterdag døde i 1375, var hans sønner allerede døde. Så hvem skulle nu være konge? Godt nok havde han to døtre, men de kunne som kvinder ikke regere i eget navn. Valdemar havde før sin død lovet tronen til et barnebarn i Mecklenborg i Nordtyskland, men Margrete rejste straks til Danmark, da hun hørte om sin fars død. Det lykkedes hende da også at få sin egen søn Oluf valgt til konge. Han var godt nok kun fem år gammel, så Margrete og Håkon skulle regere for ham. Fem år senere døde Håkon, og nu blev Oluf også konge af Norge. Da han stadig ikke var myndig, regerede Margrete nu både Danmark og Norge for ham.

Men så skete katastrofen: Oluf døde pludseligt i 1387. Endnu engang var en dansk prins død, og der var ingen arving til tronen. Mecklenborgerne gjorde igen krav på tronen, men Margrete gjorde nu det helt usædvanlige, at hun selv tog magten. Og i stedet for konge eller dronning kaldte hun sig ”fuldmægtig frue og husbond” i Danmark - og året efter også i Norge. Men det var uhørt, at der ikke var en konge til at lede landet, så Margrete valgte at tage sin søsters barnebarn, Bugislaw af Pommern til sig som arving. Han kunne ikke hedde Bugislaw som nordisk konge. Så han fik det nye nordiske navn Erik, og han blev hyldet som norsk konge.

Erik af Pommern.

I Sverige sluttede Margrete sig til en gruppe af oprørske stormænd, og efter en årrække lykkedes det at vælte den svenske konge, Albrecht af Mecklenborg. Erik af Pommern blev derefter valgt som konge både i Danmark og Sverige, og på et stort møde i den svenske by Kalmar i 1397 blev han kronet som konge over Danmark, Norge og Sverige. Kalmarunionen var skabt. Margrete overlod nu formelt magten til Erik, men i virkeligheden fortsatte hun med at være den egentlige regent.

Margrete døde i 1412 - måske af pest - på sit skib i Flensborg Fjord.

 

Se videoen om, hvordan samfundet var opbygget i middelalderen.

 

 

Og nu til opgaverne

For at kunne komme med jeres bud på gådens løsning, skal I nu arbejde med nogle opgaver om personen Margrete I og den tid, hun levede og regerede i.

Hvis I er i tvivl om noget, så spørg jeres lærer, som også kan hjælpe jer med det svarhæfte, som I kan arbejde i.

Opgave 1

Hvilket navn giver mest gavn?

Mange konger i Danmarks historie har fået tilnavne efter deres død: Atterdag, Sejr og Blåtand.

 

Margrete tildelte sig selv en række tilnavne, mens hun levede. Hun brugte dem til at signalere sin magt og position. Vi har fundet nogle af hendes selvvalgte tilnavne frem:

1375: Dronning af Norge og Sverige, kong Valdemars datter og rette arving

1375: Margrete, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges dronning

1387: Fuldmægtige frue og husbond og det ganske rige, Danmarks formynder

1388: Norges mægtige frue og retmæssige husbond

1389: Sveriges fuldmægtige frue og rette husbond

1397: Nådige frue, dronning Margrete

Giv hinanden tilnavne i opgavehæftet.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer eller præsenterer billederne, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 2

Er lederpotentiale medfødt?

Margrete blev forlovet med den norske kong Håkon, da hun var 6 år gammel. Hun var 10 år, da de blev gift, og flyttede fra det danske hof til det norske. Da hun var 15 år og gravid, skrev hun et brev til sin mand. Brevet findes endnu, selvom det er mere end 600 år gammelt. 

Læs Margretes brev herunder og diskuter med hinanden, om og hvordan hun udviser lederpotentiale.

Markér på linjen i opgavehæftet, hvor stort et lederpotentiale, I synes, den unge Margrete havde.

 

Min allerkæreste Herre, jeg, Margrete hilser jer inderligt.

Med Gud kan jeg fortælle, at jeg har det godt. Med Gud vil jeg spørge, hvordan I har det.

I skal vide, min kære Herre, at jeg og mine tjenere lider så stor nød med mad og drikke, at hverken jeg eller de fatter vores nød. Og derfor beder jeg Jer, min kære Herre, at I kan finde en måde at forbedre det på, så de, som er sammen med mig, ikke skal tvinges væk fra mig på grund af sult.

Og jeg beder Jer skrive til Vestfall, om han vil give mig kredit på de varer, jeg bestiller og modtager, og sig til ham, at I vil betale ham godt, for det han giver mig i kredit.

Hvis I skriver til ham, vil I så også sende mig en kopi?

Jeg vil også bede jer om, at I belønner Hans Møntmester så godt, at han vil blive i jeres tjeneste og ikke rejse bort, for jeg har forstået på ham, at han gerne bliver.

Og såfremt I bliver enig med ham om, at han vil låne mig et skib, vil I da skrive til mig, hvad han har svaret?

Ligeledes vil jeg fortælle Jer, min kære Herre, at jeg har fået brev fra Bartholomeus Guldsmed, hvori han bad mig undskylde over for Jer, at han ikke kom til Jer, som I havde skrevet, han skulle. Men hvis han var taget til Jer, ville skibet have sejlet fra ham med det gods, som han skulle betale i Flandern. Han bad mig også sige, at han med Guds hjælp vil komme inden vinteren.

Måtte Gud være med Jer.

Skrevet på Akershus. På evangelisten Lukas’ dag.

Opgave 3

Som far så datter?

Da Margrete var en lille pige, gik hendes far, kong Valdemar Atterdag, i krig mod Visby i Sverige.

Visby.

I udstillingen på museet i Vordingborg kan man opleve, hvad krigen betød for indbyggerne i Visby. Herunder kan I se nogle genstande fra udstillingen og lytte til historier fra museets iPad-guide.

Til sidst kommer selve opgaven.

Rustning fra Visby.

Lyt til historien om Slaget ved Visby.

 

Knogler fundet i Visby.
Kranie fundet i Visby.

Lyt til historien om kampene ved Visby.

 

I kan skrive jeres tekster i opgavehæftet.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer eller præsenterer billederne, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 4

Går hæder og ære i arv?

Både Margrete og hendes far, kong Valdemar Atterdag, forstod i deres regeringsperiode at udnytte rigets situation til at sikre sig magten.

Da Valdemar Atterdag blev konge, havde landet ikke haft en konge i 8 år. Han samlede et splittet Danmark under sig.

Da kong Valdemar Atterdag døde, havde han ingen søn, som kunne efterfølge ham på tronen. Alt pegede på, at hans arvtager skulle være hans barnebarn i Tyskland. Men hans datter Margrete, som var gift med den norske kong Håkon, pressede på for at få sin 5-årige søn Oluf valgt som konge i Danmark. Barnekonger kunne ikke regere, så Oluf blev konge med Margrete som formynder. Det blev begyndelsen på Margretes 37 år ved magten.

Valdemar Atterdag brugte penge, vold, krig, list, alliancer og forhandling til at erobre Danmark tilbage fra de tyske fyrster, som landet var pantsat til, da han blev konge. Margretes metoder var de samme, blot var hun ikke krigsherre på samme måde som sin far. Herunder finder du en lille "tegneserie", der viser Margretes vigtigste erobringer.

Margrete refererede ofte til, at hun var sin fars datter. Eksempelvis kaldte hun sig selv for ”Dronning af Norge og Sverige, kong Valdemars datter og rette arving” og ”Vi Margrete med Guds nåde Valdemar Danekonges datter”. Hun lænede sig op af sin fars store succes, når hun skulle frem i verden.

Diskutér med hinanden, om jeres forældre - eller andre familiemedlemmer - har opnået hæder og ære, som I kan læne jer op af i jeres eget liv.

Skriv jeres personlige historier i opgavehæftet.

Opgave 5

Hvornår er det i orden at løbe fra en aftale?

I udstillingen på Danmarks Borgcenter i Vordingborg kan I se, hvordan et gyldigt dokument så ud i middelalderen. Her er et billede af dokumentet.

Kroningsbrevet, som I nu skal høre om, var et dokument som dette.

Da Margrete var 44 år havde hun samlet Sverige, Norge og Danmark i en union - Kalmarunionen - og regerede reelt over hele Norden.

Margrete, hendes søn Erik (som var konge), stormændene og højtstående folk fra kirken forhandlede i Kalmar om, hvem der skulle bestemme i hvilke lande og hvordan. Alle ønskede maksimal indflydelse.

Forhandlingerne udmøntede sig i to dokumenter, som stadig findes. Men de er meget forskellige både i udseende og indhold.

 

Det ene er Kroningsbrevet.

Kroningsbrevet er, som et retsgyldigt dokument skulle være. Det er skrevet på pergament og underskrevet med hængende segl af 67 højtstående personer fra alle tre riger: kongelige, stormænd og gejstlige. Kroningsbrevet er kortfattet og giver kongemagten ret frie hænder i Kalmarunionens tre riger: Norge, Sverige og Danmark.

 

Det andet er Unionsdokumentet.

Det er ikke et retsgyldigt dokument. Det er skrevet som en kladde på papir og har 10 påtrykte segl, som vi ikke længere kan tyde. Unionsdokumentet har 9 paragraffer, der detaljeret beskriver, hvordan forholdene i de tre riger skulle være.

Det var Margretes ansvar at få papirkladden, altså Unionsdokumentet, skrevet på pergament og underskrevet med hængende segl. Men hun lod det aldrig ske! Og Kroningsbrevet blev dermed det gældende dokument.

Vi har udvalgt nogle passager fra de to dokumenter, som I skal læse. Hold øje med, hvilken indflydelse Margrete ønsker, og hvilken indflydelse de andre landes magtfulde mænd ønsker. 

Her er et uddrag af Kroningsbrevet:

Der står:

Gud lønne fremdeles vor kære frue, dronning Margrete, for alt godt. Hun har handlet over for og omgåedes med os i disse tre kongeriger og har stået i spidsen for disse fornævnte riger, således at alle vi, der bygger og bor i disse fornævnte riger, ingen beskyldninger retter mod hende, men ønsker, at Gud må give hende himmerige til gengæld for, som hun har omgåedes og behandlet os, og vi takker hende gerne for alt godt og (vil) at alle disse foranskrevne punkter og artikler med Guds hjælp skal blive urokkelige og faste i Guds navn, således som skrevet overfor. Til større sikkerhed for alle disse foranskrevne punkter og artikler har alle vi fornævnte med vor vilje og vort vidende ladet vore segl hænge under dette brev ...

 

Her er to uddrag af Unionsdokumentet:

De handler om hhv. arveretten og om selve lovtekster.

Om arveret

Og altid en af kongesønnerne - hvis Gud vil, at der findes nogen - skal disse tre riger vælge, og han skal vedblive at være konge, og der skal ikke være flere, således som tidligere sagt. Skulle det ske, at kongen dør barnløs - hvilket Gud forbyde - da skal rigets rådgivere og mænd efter deres bedste samvittighed vælge og tage en anden, hvem Gud giver dem nåde til, og den de mener, det vil være rigtigst og forstandigst over for Gud og nyttigst for rigerne.

 

Om lovtekster

Fremdeles skal kongen i Danmark styre og råde med sit rige over borg og fæstning, over lov og dom, således som det er lov og ret, og kongen har ret til og bør gøre, og ligeledes i Sverige og i Norge, efter deres lov og ret, og hvad kongen der har ret til og bør gøre; og ingen lov eller ret skal føres ud af det ene rige og ind i det andet, når den ikke tidligere har været lov og ret der, men kongen og hvert rige skal forblive ved sin egen lov og ret, således som det før er sagt, og hvert bør forblive.

 

Markér nu på linjen i opgavehæftet, hvor meget magt Margrete ville have haft, hvis hun havde holdt sit ord og gjort Unionsdokumentet retsgyldigt.

Opgave 6

Hvad frygtede folket i Margretes regeringsperiode?

Algade-skatten.

I udstillingen på Danmarks Borgcenter i Vordingborg kan I se en skat med mange sølvmønter. Mønterne er blevet gravet ned i Margretes regeringsperiode. Her kan I høre, hvad museets iPad-guide fortæller om skatten.

 

 

Skriv nu i opgavehæftet, hvad I tror, der skete med skatten.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer eller viser videoen, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 7

Hvordan kan accessories understrege din personlighed?

I udstillingen på Danmarks Borgcenter i Vordingborg kan I se en signet, der fundet her på borgen. Her kan I høre, hvad museets iPad-guide fortæller om signeten.

En signet var strengt personlig og svarer til vores tids cpr-nummer eller et fingeraftryk. Signeten bevidnede og beviste, at en underskrift var ægte. Forestil jer, hvad I kunne have opnået, hvis I havde haft Margretes signet! I kunne have underlagt jer riger, udnævnt biskopper, fordelt magt og penge, skrevet hemmelige breve til paven og meget meget mere. Derfor holdt Margrete naturligvis godt øje med sine signeter. Da hun sad på toppen af sin magt sidst i livet, brugte hun en særlig signet. Signeten sad i hendes fingerring.

På det venstre billede kan I se det aftryk, som signeten fra fingerringen satte. Signetens aftryk hedder et segl. Forestil jer Margrete vende hånden og ’underskrive’ et dokument med sit segl. Det har sikkert kunnet få enhver stormand til at gyse. På det højre billede kan du se et andet af Margretes signeter.

Sammenlign de to segl.

Sæt mærker i opgavehæftet, hvor I synes, hendes personlighed kommer til udtryk.

Begrund jeres valg.

Opgave 8

Har man magt, som man har dragt?

Denne enestående kjole er vævet af ægte guld. Kjolens snit er som i almindelige 1400-tals kjoler, men stoffet - guldbrokade - er en dronning værdig. Kjolen er så kostbar, at den i sig selv er et magtsymbol.

På billedet ser I den originale og mere end 600 år gamle kjole. Det er et ufatteligt held, at kjolen stadig findes. Det er en af verdens fineste eksisterende pragtkjoler fra middelalderen. Den er syet til en kvinde, som var lidt over gennemsnits-højden med en lille skævhed over skulderne - sandsynligvis Margrete.

Modeinteresserede forskere har ikke kunnet lade være med at genskabe kjolen i al sin pragt. På fotografiet ser I den moderne kopi, som viser, hvordan kjolen tog sig ud for mere end 600 år siden.

På iPad-guiden på Danmarks Borgcenter i Vordingborg findes en lille film, hvor forskellige eksperter fortæller om ”Magtsymbolet”.

Se hele filmen, men vær særligt opmærksom i de passager, hvor Ann-Sofie Nielsen fortæller om, hvordan tøj udtrykker magt.

 

I kan skrive noter til præsentationen af modeshowet i opgavehæftet.

Opgave 9

Hvordan skal en regent opføre sig?

Margrete fik kun et biologisk barn: Oluf, som var konge over Danmark og Norge, før han døde kun 17 år gammel.

Margrete adopterede sin søsters barnebarn Erik og fik ham indsat som konge i stedet for Oluf. Men i virkeligheden var det hele tiden Margrete, der regerede. 

Da hendes liv lakkede mod enden, skrev hun et brev til Erik om, hvordan han skulle styre riget. 

 

Vi har valgt tre uddrag fra brevet, som I skal læse her. 

Markér i teksten i opgavehæftet, hvad Margrete mener, Erik skal gøre som konge for at beholde sin magt.

 

Fremdeles skal vor søn alle vegne, han drager frem, lade almuen hylde ham og sværge, at de med Guds hjælp vil anse ham for deres konge af Guds nåde og gøre alt det for ham, som de bør gøre for deres konge. Og han skal svare dem, som gør dette for ham, at han vil holde dem ved fred, lov og ret efter bedste evne, og at han ingenlunde forsømmer at gøre dette, hvor han kommer frem, sådan som det er sagt ovenfor.

Fremdeles hvis hr. Amund eller nogen anden byder ham til gæst, at han så spiser med dem. Og hvis nogen, mand eller kvinde, ung eller gammel, tilbyder at give ham noget stort eller småt, at han da velvilligt modtager det af dem. Hvilket, hvis han ikke gjorde det, da kunne folket tage anstød deraf, og da kunne man opfatte det anderledes, end han havde villet det, og der kunne komme meget heraf.

Fremdeles at han er tolerant og tidig både årle og silde, og først hver dag tjener Gud, og vægter sine ord og ikke taler hverken i harme eller på et andet tidspunkt, hvor han eller flere kunne få skade deraf eller nogen måtte tage noget anstød af ham.

Opgave 10

For egen eller andres skyld?

Margrete gav mange dyre gaver og donationer til kirkerne. Gaverne var en måde at sikre sig et godt forhold til Gud. Det var også en måde at knytte tætte bånd til kirkens magtfulde folk. Donationerne kulminerede i testamentet, som hun skrev som 58-årig, året før sin død. Hun gav, hvad der svarer til 2.356 kg sølv. Noget var gaver tiltænkt kirkerne, andet skulle kirkens folk dele ud ifølge Margretes ønske.

Vi har valgt nogle uddrag fra Margretes testamente.

Læs dem igennem og svar i opgavehæftet på, hvilke følelser I tror, der får hende til at give netop de donationer.

 

Først vil og skal vi uddele 5000 lybske mark af denne føromtalte pengesum på den anden side af Øresund, nemlig i Skåne, i Sverige, i Halland og i Blekinge blandt fattige kirker og klostre og blandt vor Herres folk samt til fattigfolk, som ingenting har, og hjælpe fattige jomfruer, kvinder og mænd til det daglige brød til gengæld for det, som er sket i krigen.

Når Margrete her taler om 'krigen', så tænker hun på den krig i 1388-89, der førte til, at Margrete fik herredømmet over Sverige.

De 1000 lødige mark, som så er tilbage af disse føromtalte 3000 lødige mark, skal vi uddele dels blandt kvinder og møer, om hvem man kan erfare og få at vide, at de er blevet krænkede og fornedrede øst for Øresund i denne krig i de tre riger. Og en del deraf skal vi uddele til gavn for de menneskers sjæle, hvilke er døde i denne krig, såvel til lands som til vands, hvadenten de har været med riget eller imod det.

Fremdeles er der, når dette føromtalte, som skal uddeles på den måde, som er omtalt ovenfor, er udtaget af disse føromtalte 16.377½ lybske mark, stadig 2.900 lybske mark tilbage, hvilke vi vil og skal uddele på følgende måde: Vi tager 1500 lybske mark deraf og lader afholde pilgrimsrejser til hellige steder, både indenlands og udenlands for noget deraf; og for noget deraf skal man komme fattigfolk og arme og trængende mennesker, om hvem man kan erfare, at de med urette har mistet, hvad de havde i disse tre riger, Danmark, Norge og Sverige, til hjælp til deres udkomme; og for nogle af disse føromtalte 1500 lybske mark skal fattige klerke have hjælp til skolegang.

Hvilke følelser er det, tror I, der får Margrete til at give netop disse donationer?

I må gerne vælge flere eller skrive jeres egen i opgavehæftet.

  • Anger
  • Lyst til at vise sin rigdom
  • Moralsk pligt til at sone sine synder
  • Lyst til at leve op til andres forventninger
  • Pligt til at give befolkningen et plaster på såret
  • Angst for ikke at komme i himlen
  • Medmenneskelig medfølelse
  • Dårlig samvittighed
  • ...
Margretes grav i Roskilde Domkirke.
Opgave 11

Venskab eller magt?

Margrete blev begravet i Sorø kirke. Men kort tid efter flyttede hendes livslange rådgiver, Peder Lodehat, hendes lig til Roskilde Domkirke.

Margretes sarkofag.

Her var han biskop, og her blev han også selv begravet.

De to kørte parløb gennem hele Margretes karriere. Han var rådgiver for hende fra det øjeblik, hendes 5-årige søn Oluf blev konge i Danmark. Desuden sørgede han for, at kirken bistod hende med penge. Hun sørgede til gengæld for, at han blev tildelt jordbesiddelser og mægtige stillinger inden for kirken. Læs denne kilde som eksempel:

Margrete, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges dronning, til alle, hvem dette brev når til. Det skal stå klart for alle, nulevende og fremtidige, at vi med dette brev overlader og tilstår vor ærværdige klerk herr Peder Jensen, kannik i Roskilde, alt vort gods i Ubby i Ars herred, som efter vor elskede faders død er tilfaldet os, med alle dets tilliggender, nemlig agre, enge, græsgange, skove og fiskevande, vådt og tørt, intet undtaget, til frit at råde over for livstid til egen nytte og tarv og med al ret, og vi hjemler det for krav fra alle, hvem det angår eller i fremtiden vil kunne angå. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev sammen med den gode mand Bertold van Sees segl. Givet i Kalundborg i det Herrens år 1375 dagen før biskoppen sankt Mortens dag.

På fotografiet lidt længere oppe kan I se Margretes pragt-sarkofag, som den står i Roskilde Domkirke i dag. Det var biskop Peder Lodehat og Margretes søn Erik, der købte sarkofagen og placerede den ved højaltret i kirken. 16 meter derfra blev Peder Lodehat selv begravet. Peder Lodehats gravplade kan I se på fotografiet her.

Vi ved ikke, hvorfor det var så vigtigt for Peder Lodehat, at Margretes lig blev flyttet fra Sorø Kirke til Roskilde Domkirke.

 

Diskutér mulighederne med hinanden og giv jeres bud i opgavehæftet.

I må gerne vælge flere muligheder eller skrive jeres egen.

  • Fordi det ville gøre Roskilde Domkirke endnu mere magtfuld.
  • Fordi han elskede hende.
  • Fordi Lodehat ville have det sidste ord i sagen om, hvor Margrete skulle begraves.
  • Fordi han vidste, at han selv skulle begraves i Roskilde Domkirke.
  • Fordi han opfattede hende som familie.
  • Fordi han ville vise verden, at Margrete var hans ven.
  • Fordi …
Gådens afslutning

Vi vender lige tilbage til gåden ...

Hvem var mennesket Margrete?

Margrete den Første er den mest magtfulde dronning, Danmark nogensinde har haft. Hun underlagde sig Danmark, Norge og Sverige og samlede de tre riger i ét - en bedrift ingen nordisk regent har præsteret hverken før eller efter.

Vi kender hendes erobringer, hendes familieforhold, hendes fjender og hendes allierede. Men hvem var mennesket bag? Hvordan forvaltede hun magten gennem sine to sønner? Hvordan bar hun sig ad med aldrig at blive forrådt? Hvad var det, hun kunne, som sikrede hende de mange sejre?

 

Efter I nu har arbejdet med opgaverne, skal I diskutere, hvad I mener.

Det er vigtigt, at I nu bruger al den viden og alle de tanker og meninger, I har dannet undervejs.

Lærervejledning og kolofon

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Margrete I.ibooks

Opgavehæftet er det samme.

 

Gåden:

Hvem var mennesket Margrete?

Margrete den Første er den mest magtfulde dronning, Danmark nogensinde har haft. Hun underlagde sig Danmark, Norge og Sverige og samlede de tre riger i ét - en bedrift ingen nordisk regent har præsteret hverken før eller efter.

Vi kender hendes erobringer, hendes familieforhold, hendes fjender og hendes allierede. Men hvem var mennesket bag? Hvordan forvaltede hun magten gennem sine to sønner? Hvordan bar hun sig ad med aldrig at blive forrådt? Hvad var det, hun kunne, som sikrede hende de mange sejre?

Målgruppe:

Forløbet henvender sig til folkeskolens overbygning og de gymnasiale ungdomsuddannelser, men kan anvendes af alle, der har lyst og interesse.

Omfang:

Forløbet anslås at vare mellem 2-6 timer alt efter hvilke dele, der (fra)vælges, og hvordan arbejdet tilrettelægges (se under 'Tilrettelæggelse').

Indhold:

Kort gennemgang af forløbet:

  • Eleverne præsenteres for "gåden" (= den historiske problemstilling), de skal arbejde med.
  • Introduktion til personen og tiden, baggrundsviden ved tekster m.m.
  • Eleverne arbejder med 11 opgaver (opgavehæfte forefindes): Opgavehæfte til Margrete 1.pdf.
  • Afslutning med elevernes bud på løsningen af "gåden".

Materialer:

Følgende materialer anvendes:

  • Baggrundstekster
  • Introduktionsvideo om middelalderen
  • Ekspertvideo- og lydfiler
  • Kildetekster
  • Billeder (også som kildemateriale) og illustrationer

Faglige mål:

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets øvrige arbejde, der er afgørende for, hvilke faglige og læringsmål der vælges og/eller skal formuleres.

Tilrettelæggelse:

Forløbet er tilrettelagt som en "gåde" (= historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og om Margret I. Denne viden er vigtig for at kunne komme med en kvalificeret løsning på "gåden".

På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. "Gåden" er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilde ind i arbejdet med løsningen.

Forløbet kan tilrettelægges som gruppearbejde (vores anbefaling), men kan naturligvis også gennemføres som individuelt eller klassearbejde.

Vi anbefaler, at eleverne individuelt eller i grupper arbejder med introduktions- og baggrundsmaterialet. Herefter arbejder eleverne i grupper med de 11 opgaver. Vi anbefaler gruppearbejde, da der herved vil være mulighed for diskussioner/drøftelser og vidensdeling.

Opgaverne er tilrettelagt således, at forskellige udtryksformer kan komme i anvendelse. Der vil være opgaver, der lægger op til skriftlige svar eller anden stillingtagen, men der vil også være opgaver, der kræver produktion af en kort videosekvens med dramatisering eller fotografering. Læreren bør derfor i sin tilrettelæggelse tænke over, hvordan disse svar kan præsenteres og/eller eventuelt indleveres til senere brug ved den afsluttende dialog: via mail eller intra til læreren, via upload til en server, via visning fra elevernes egne devices eller en hel anden måde.

Afslutningen bør foregå som dialog in plenum, hvor eleverne med udgangspunkt i deres arbejde med opgaverne debatterer sig frem til en løsning på "gåden".

Undervejs i forløbet henvises til, at eleverne kan arbejde i opgavehæftet.

Dette er en pdf-fil, som eleverne downloader og gemmer lokalt og kan svare direkte i. Det kan naturligvis også printes ud og eventuelt samles til et kompendium/trykt hæfte.

Opgavehæftet kan hentes her: Opgavehæfte til Margrete 1.pdf

Evaluering

Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes afsluttende samtale med deres bud på "gådens" løsning viser deres refleksioner. Denne samtale kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.

Derudover kan en test i eller quiz om de historiske fakta eller andre elementer fra forløbet gennemføres. Der findes på internettet et utal af værktøjer til at udvikle dem.

 

Kolofon

Margrete I

af Steen Djurhuus

Museum Sydøstdanmark, 2018

Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.