Valdemar Atterdag

Valdemar Atterdag

Det er en gåde, hvorfor Kong Valdemar Atterdag lod sig begrave på Vordingborg.

Kong Valdemar Atterdags far, mor og søskende er begravet i Sorø Kirke. Men Kong Valdemar Atterdag valgte som den eneste konge nogensinde i danmarkshistorien at lade sig begrave på en borg - i et kongeligt borgkapel på Vordingborg. Det var højst usædvanligt.

 

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Valdemar_Atterdag.ibooks

Opgavehæftet er det samme. Aftal med jeres lærer, hvad I gør.

Gåden

Det er en gåde, hvorfor Kong Valdemar Atterdag lod sig begrave på Vordingborg.

Valdemar Atterdag.

Kong Valdemar Atterdags far, mor og søskende er begravet i Sorø Kirke. Men Kong Valdemar Atterdag valgte som den eneste konge nogensinde i danmarkshistorien at lade sig begrave på en borg - i et kongeligt borgkapel på Vordingborg. Det var højst usædvanligt.

Ingen ved 100%, hvorfor Kong Valdemar Atterdag tog den utraditionelle beslutning. Og ingen ved helt, hvorfor valget af mange mulige faldt på Vordingborg.

For at kunne komme med jeres bud på gådens løsning, skal I nu arbejde med nogle opgaver om personen Valdemar Atterdag og den tid, han levede og regerede i

I skal lære Valdemar Atterdag at kende og leve jer ind i hans liv som Danmarks konge. Til sidst skal I komme med et bud på gådens løsning: Hvorfor han valgte at lade sig begrave i Vordingborg.

Hvis I er i tvivl om noget, så spørg jeres lærer. Husk at downloade opgavehæftet, som I kan arbejde i. Det kan I hente her: Opgavehæfte_Atterdag.pdf

I kan arbejde direkte i pdf-filen.

Hvis jeres lærer har valgt at printe et opgavehæfte til jer, så er det naturligvis det, I skal bruge.

Til slut mødes I med jeres klasse og diskuterer, hvorfor Atterdag måske valgte, som han gjorde.

Kongen og tiden

Da kong Christoffer II døde, skulle hans ældste bror, Otto, overtage tronen. Det lykkedes ikke, selvom han prøvede. Derfor overtog Valdemar tronen. Problemet var bare, at Danmark ikke rigtigt var noget længere. Store dele af Danmark var givet i pant til de holstenske grever for de store lån, Valdemars forgængere havde taget og ikke kunne betale tilbage.

Christoffer II måtte til sidst flygte fra Danmark og tog sin søn Valdemar med. Han kom dog hjem igen og døde til sidst på Lolland.

Fra han var 6 år gammel til han var omkring 20, boede og opvoksede Valdemar hos tyske fyrster, mener man. Men han var ambitiøs. Han kaldte sig 'sand arvtager til Danmark' og 'tronfølger i eksil'. Da han overtog tronen, havde Danmark været uden konge i otte år. Og Valdemar kunne på det tidspunkt ikke ret meget dansk. At han blev konge, skyldtes hans evne til at indgå et ret kompliceret forlig med de holstenske grever. Nogle mener, at de holstenske grever manglede en, der kunne holde styr på deres områder og inddrive skatter. Og at de mente, at Valdemar med sin 'tyske' baggrund lige var den rette til opgaven.

Helvig

Dronning Helvig.

Valdemar tog i 1340 til Sønderjylland og blev gift med hertug Eriks datter, Helvig. Hun var berømt for sin mageløse skønhed. Derudover var familien meget rig, så hun var bestemt et godt parti at investere i. Valdemar fik på den måde både Himmerland og Nordjylland i bryllupsgave. Også det var en del af det indviklede forlig med den holstenske grever, Helvig tilhørte nemlig en konkurrerende del af kongefamilien. Nu var grundstenen lagt til Valdemars arbejde med igen at samle det danske rige til fortids storhed.

Mens Valdemar var gift med Helvig, fik de seks børn sammen, bl.a. den senere dronning Margrete I. Efter 13 års ægteskab besluttede Helvig imidlertid at gå i kloster. Man ved ikke rigtigt hvorfor. Nogle mener, at hun ikke kunne forlige sig med Valdemars måde at være konge og husbond på. En anden historie fortæller, at Valdemar havde en affære med en anden kvinde, Tove, som dronningen skal have myrdet i et bad. Men det er muligvis bare en historie, for i andre udgaver er det Valdemare den Store, der har Tove som elskerinde.

Måske var Helvig bare meget religiøs ... Måske skyldtes det, at hun mistede tre børn til pesten.

Pesten

Men Valdemar møder dog også anden modgang i sin regeringstid. Et af de største slag, han måtte kæmpe, var mod den meget magtfulde fjende: pesten, der kom ind over Danmark. Næsten en tredjedel af landets befolkning blev offer for 'den sorte død'. Heldigvis opholdt han sig den vinter, det gik værst for sig, hos kejseren i Prag. Valdemar selv undgik at blive smittet, men måtte som landets fader forsøge at rette op på situationen.

Pesten hærger.

Mange af de tomme gårde, hvor både fædre og sønner var døde, gik til kongen. Dem solgte han til stormændene, der fik jorden, mens Valdemar selv fik penge, mange penge. Dem brugte han også til at indfri landets gæld rundtomkring, så de pantsatte egne kom ind under kronen igen.

Med penge og diplomati, men også med rå vold, lykkedes det ham at samle riget igen. Tiden blev fremgangsrig, og landets befolkning fik atter håb og kunne se lysere tider i møde. Der var et ordsprog blandt danskerne, der sagde, at 'nu blev det atter dag over Danmark'. Det er på den måde, Valdemar fik tilnavnet Atterdag. En anden version af historien fortæller, at Atterdag bare betyder 'sikke nogle tider' og hentyder til Valdemars brutale fremfærd for at samle riget igen.

Visby

Nu var der kun én ting tilbage at gøre: genvinde magten over Østersøen. I perioden, hvor Danmark var svag og uden kongemagt, havde forbundet af de nordtyske hansestæder mere eller mindre overtaget magten og tjente alle pengene fra den meget lukrative sildehandel.

Valdemar besluttede sig for at angribe byen Visby på øen Gotland. Visby var også en hansestad. Og det er en grum historie. Historierne, der florerede dengang, fortalte, at Visbys borgere var så rige, at deres svin åd af sølvtrug, og at købmændenes koner gik i kjoler vævet af det pureste guld.

1361 gik han i land på Gotland og angreb Visby. Gotlands bønder forsvarede byen, alt hvad de kunne, men led et svidende nederlag. Men det sluttede ikke her. Og det er grunden til, at svenskerne (den dag i dag) kalder ham Valdemar den Onde.

Valdemar Atterdag brandbeskatter Visby.
Maleri fra 1882.

Han tvang byens borgere til at rive en del af den mægtige ringmur ned, der omgav hele Visby. Hullet skulle være så stort, at hans mænd kunne gå igennem 12 mand skulder ved skulder. På torvet stillede han tre store tønder, som skulle fyldes med guld og sølv. Det var prisen for, at han ikke ville slå samtlige byens borger ihjel og brænde byen ned. Det fortæller i hvert fald et af de mange sagn, der fortælles om Valdemar Atterdag.

Ved den manøvre gjorde Valdemar Atterdag sig for alvor upopulær. Svenskerne var vrede. Også fordi han erobrede Skåne og Øland.

Valdemar Atterdags våben.

Men værst var hansestædernes vrede. Der var to krige med hansestæderne. Første krig vinder Valdemar Atterdag, hvor han tager mange krigsfanger og forlanger løsepenge og en stor krigserstatning. For de penge bygger han formentligt Vordingborg.

Det syntes de 77 hansestæder ikke om, så de slår sig sammen og erklærer Valdemar krig. Men Valdemar var en stolt mand. Da han modtog 77 krigserklæringer på én gang, siger han:

77 høns, 77 gæs, bider gæssene mig ikke, vil jeg skide på hønsene.

Herefter satte han guldgåsen på tårnet i Vordingborg for at håne hansestæderne. Men gæssene bed. Så hårdt, at Valdemar måtte flygte til Tyskland og først kom tilbage, da der var indgået en fredsaftale, der sikrede hansestæderne endnu mere magt, end de havde haft før. Den anden krig taber han altså reelt, men klarer sig nådigt ud af problemerne.

Valdemars endeligt

I sin regeringstid formåede Valdemar at samle riget igen, og Danmark er igen en magtfaktor i Europa. Men hans kone Helvig havde forladt ham og var taget i kloster. 

Han boede i sine sidste dage på forskellige borge rundt om i landet. Mens han residerede på sit lille lystslot Gurre i Nordsjælland i 1375, døde han.

Han blev 55 år gammel. Efter sin død lod han sig efter eget ønske gravlægge i Vordingborg.

Hans datter, dronning Margrete I, lod ham to år efter i 1377 grave op og genbegrave i en smuk sarkofag i Sorø Klosterkirke.

Valdemar Atterdags sarkofag i Sorø kirke.

Da Valdemar døde, var hans sønner også døde. Så det var børnebørnene, der skulle vælges imellem. Det var her, det lykkedes hans datter Margrete at spille sin søn ind, selvom det egentlig var aftalt, at det var hendes søsters søn, der skulle være konge. Han var en af hertugerne i Mecklenburg, men Hansestæderne støttede tilsyneladende i realiteten Margrete, så ikke hertugerne fik for megen magt omkring Østersøen. Det med kronarvingen blev siden også Margretes problem, da hendes søn jo også døde, og hun i stedet måtte importere sin søsters barnebarn fra Tyskland. Han hed Erik af Pommern.

 

Herunder kan I se et udvalg af Valdemar Atterdags segl.

 

 

 

 

 

Middelalderens samfund

Se filmen, der fortæller om, hvordan middelalderens samfund var opbygget.

Opgave 1

Hvor er I?

Kong Valdemar Atterdag levede i 1300-tallet. På det tidspunkt havde Danmark ikke nogen hovedstad. Det danske kongedømme et rejse-kongedømme. Det betød, at kongen og hans følge rejste fra borg til borg for at vedligeholde magten i hele riget.

Her er et kort, hvor de vigtigste af Valdemar Atterdags borge er tegnet ind.

Skriv i opgavehæftet navne på så mange af borgene som muligt.

Du kan eventuelt bruge et kort over Danmarks til hjælp.

Læg også mærke til jeres egen by. Ligger en af Valdemars borge måske i nærheden?

Opgave 2

Hvor føler man sig hjemme?

Valdemar Atterdag blev født i Danmark omkring 1320. Som 5-6-årig flygtede han sammen med sin far Kong Christoffer II til Tyskland. Valdemar blev i Tyskland og voksede op ved det tyske kejserhof, da hans far et par år senere tog tilbage til Danmark. Da Valdemar blev 19 år, vendte han tilbage til Danmark og blev konge. 

Marker på skalaen fra 0 til 100 i opgavehæftet, hvor meget I tror, at Valdemar har følt sig hjemme i det danske rige, da han som 19-årig bliver indsat som konge?

 

Opgave 3

Er nogle steder mere magtfulde end andre?

Valdemar Atterdag blev konge i 1340. Næsten hele det danske rige var pantsat, da han tiltrådte. I de 35 år han var konge opkøbte og erobrede han det danske rige tilbage. 

Her kan I se to kort. Det første kort viser det danske rige, som det så ud, da han blev konge i 1340. Det andet kort viser det danske rige, som det så ud, da Valdemar Atterdag døde i 1375.

Hvilket sted ville I have valgt at bygge rigets største borg, hvis I havde stået i Valdemar Atterdags situation?

Placer jeres borg med et kryds på begge kort i opgavehæftet.

Opgave 4

Hvorfor bliver man gift?

Valdemar Atterdag og Dronning Helvig.
Kalkmaleri fra Sct. Peders Kirke i Næstved.

På kalkmaleriet her ser du Valdemar Atterdag til venstre og hans dronning Helvig til højre. De blev gift, fordi Valdemar Atterdag aftalte det med de hertuger, som Danmark var pantsat til, da han blev konge. Aftalen blev skrevet ned i Lübeck-traktaten i 1341. I kontrakten står der, at Valdemar skulle være rigets konge, og at han skulle købe landet tilbage fra hertugerne - bid for bid. Prisen var, at han skulle gifte sig med Helvig, søsteren til hertug Valdemar af Slesvig.

Læs dette afsnit af Lübeck-traktaten igennem.

Marker i teksten i opgavehæftet, hvad Valdemar Atterdag fik ud af at gifte sig med Helvig.

Opgave 5

Diskuter med hinanden, hvordan det har været for Valdemar og Helvig at møde hinanden allerførste gang.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 6

Hvad er det værste, der kan ske?

Valdemar Atterdag er mest kendt som kongen, der samlede det danske rige. Allerede efter små 10 år som konge var det meste af riget tilbage på danske hænder, og kongen kunne fejre den ene triumf efter den anden.

Men på samme tidspunkt i slutningen af 1340'erne skete også forfærdelige ting. Det danske rige blev ramt af 'Den sorte Død', en frygtelig pest-epidemi fra 1348-1350. Valdemar Atterdag mistede tre af sine seks børn i årene 1349 og 1350. Og i 1355 flyttede Dronning Helvig fra hoffet og bosatte sig i et kloster på Nordsjælland.

I middelalderen var man sikker på, at uanset hvad der skete, så var det Guds vilje.

Se eller gense et uddrag af filmen "Spillet om magten".

Diskuter og marker i opgavehæftet, hvad I mener, var var det værste for Valdemar Atterdag i de år.

  • at hver tredje dansker døde af pest
  • at han mistede tre børn - en spæd dreng, en spæd pige og en pige på 5 år
  • at hans dronning flyttede i kloster
Opgave 7

Er man ond, hvis man slår andre mennesker ihjel?

Her ser I Valdemar Atterdags våbenskjold.

Valdemar Atterdag blev på sin egen tid kaldt for Valdemar den Onde. Som konge havde han næsten ubegrænset magt.

Men var han ond?

Lyt til de to lydfiler fra udstillingen i Danmarks Borgcenter, der fortæller om Valdemar Atterdags angreb mod byen Visby på øen Gotland.

Lyt til historien.

Lyt til historien.

Giver det mening for jer at kalde Valdemar Atterdag ond?

Tænk på de to historier om Slaget ved Visby og på, hvad du lært i den indledende tekst om Valdemar Atterdag og hans tid.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer eller præsenterer billederne, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 8

Hvem er de bedste allierede?

Valdemar Atterdag havde magtfulde allierede i Europa. Han var på god fod med pave Urban V i Avignon, den polske konge Kasimir III og den tyske kejser Karl IV. Han besøgte dem så tit, han kunne. 

Derudover havde han venskabelige og magtpolitisker kontakter til den magtfulde Tyske Orden.

Hvordan havde Valdemar Atterdag gavn af sine allierede?

Herunder ser du nogle svarmuligheder. Alle svarmulighederne er rigtige, men nogle er vigtigere end andre. 

Sæt kryds i opgavehæftet ved dem, I mener, er de tre vigtigste.

  • Ved at have magtfulde allierede i Europa blev Valdemar Atterdag selv mere magtfuld.
  • Ved at alliere sig med den tyske kejser og den polske konge indkapslede Atterdag Hansestæderne (de gule prikker på kortet) fra bagsiden, så de ikke kunne få hjælp fra landene længere mod syd.
  • Den tyske kejsers søn var gift med Valdemar Atterdags søster, og hendes familie blev vigtige rådgivere for den unge Valdemar Atterdag.
  • Ved at være allieret med Paven sikrede Valdemar Atterdag, at hele hans folk i det danske rige blev beskyttet af Gud.
  • Valdemar Atterdag, den polske konge og den tyske kejser kunne støtte hinanden i krig.
  • Ved at være allieret med Paven blev Valdemar Atterdag slået til ridder af Jesu grav.
  • Ved at have stærke allierede havde Valdemar Atterdag et sted at rejse hen og få ’asyl’, hvis det blev for farligt for ham at være i Danmark.

 

Opgave 9

Hvilke følelser har man for det, man har skabt?

Her kan I se en lille animation af den borg, Valdemar Atterdag lod bygge i Vordingborg.

Vordingborg en pragtborg med en 800 m lang ringmur og ni mægtige tårne. Borgen blev bygget, mens Atterdag var i konflikt med hansestæderne. Hansestæderne var meget rige handelsbyer langs Østersøens kyster. Hansestæderne var selvstændige byer, som ikke tilhørte et rige. Til gengæld var de allierede i en sammenslutning, og de havde stor magt. Al handel mellem hansestæderne foregik med Østersøen som transportvej. Atterdag kontrollerede de danske kyster langs Østersøen, men han kunne opkræve endnu flere afgifter fra handelsskibene, hvis han også kunne kontrollere Østersøen op mod det vigtige handelscentrum Novgorod. Derfor besluttede han sig i 1361 for at erobre Gotland.

Valdemar Atterdag sejrede. Det var et meget blodigt slag - Slaget ved Visby - hvor tusindvis af bondesoldater blev slagtet. Hansestæderne blev så vrede, at de erklærede Atterdag krig. De belejrede Helsingborg, som lige var blevet erobret af Valdemar Atterdag på det tidspunkt. Men Atterdag samlede sin flåde ved Vordingborg og sneg sig ind på hanseaternes flåde og besejrede dem. Ikke nok med det, han tvang dem til at betale en erstatning på 170.000 lybske mark. En enorm sum i datidens penge …

Det var for de penge, Atterdag byggede pragtborgen i Vordingborg.

Hver prik symboliserer en af de rige og mægtige hansestæder på tidspunktet for Slaget om Visby.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer eller præsenterer billedet og videoen, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 10

Hvor langt skal man gå for at ligne sine helte?

Valdemar Atterdag besøgte flere gange Den Tyske Orden og kæmpede sammen med dem. Den Tyske Orden var kriger-munke. De levede som munke på de store borge med bøn og isolation, og så drog de ud som korsriddere og udbredte den kristne tro. Det vil sige, at de slog dem ihjel, som nægtede at blive døbt. Desuden var det en skik hos krigermunkene, at de lod sig begrave på deres borge.

Marienborg er den største af Den Tyske Ordens borge. Vi ved, at Valdemar Atterdag flere gange besøgte borgen. Herunder ser I to fotos. Det ene viser Marienborg (højre), det andet viser Gåsetårnet og resterne af murværk på Vordingborg (venstre). Læg mærke til de steder, hvor de to bygninger ligner hinanden.

Hvordan ligner de to borge hinanden? Se på billederne og husk på animationen fra opgave 9.

Skriv i opgavehæftet, hvor I mener, man kan se ligheder mellem borgen i Vordingborg og Marienborg.

Opgave 11

Hvordan viser man sin magt?

På toppen af Gåsetårnet satte Valdemar Atterdag en gås. Gåsen har åbent næb og spredte vinger. Den har retning mod syd.

Se dette filmklip.

Hvad vil Valdemar Atterdag fortælle med gåsen? Og hvem vil han sige det til?

Skriv om det i opgavehæftet.

Gådens afslutning

Vi vender lige tilbage til gåden.

Det er en gåde, hvorfor Kong Valdemar Atterdag lod sig begrave på Vordingborg.

Kong Valdemar Atterdags far, mor og søskende er begravet i Sorø Kirke. Men Kong Valdemar Atterdag valgte som den eneste konge nogensinde i danmarkshistorien at lade sig begrave på en borg - i et kongeligt borgkapel på Vordingborg. Det var højst usædvanligt.

Ingen ved 100%, hvorfor Kong Valdemar Atterdag tog den utraditionelle beslutning. Og ingen ved helt, hvorfor valget af mange mulige faldt på Vordingborg.

Efter I nu har arbejdet med opgaverne, skal I diskutere, hvad I mener. Det er vigtigt, at I nu bruger al den viden og alle de tanker og meninger, I har dannet undervejs.

Skriv i opgavehæftet jeres bud på gådens løsning.

Lærervejledning & Kolofon

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Valdemar_Atterdag.ibooks

Opgavehæftet er det samme.

 

Titel

Valdemar Atterdag

Det er en gåde, hvorfor Kong Valdemar Atterdag lod sig begrave på Vordingborg.

Kong Valdemar Atterdags far, mor og søskende er begravet i Sorø Kirke. Men Kong Valdemar Atterdag valgte som den eneste konge nogensinde i danmarkshistorien at lade sig begrave på en borg - i et kongeligt borgkapel på Vordingborg. Det var højst usædvanligt.

Ingen ved 100%, hvorfor Kong Valdemar Atterdag tog den utraditionelle beslutning. Og ingen ved helt, hvorfor valget af mange mulige faldt på Vordingborg.

I skal nu lære Valdemar Atterdag at kende og leve jer ind i hans liv som Danmarks konge. Til sidst skal I komme med et bud på gådens løsning: Hvorfor han valgte at lade sig begrave i Vordingborg.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til folkeskolens overbygning og de gymnasiale ungdomsuddannelser, men kan anvendes af alle, der har lyst og interesse.

Omfang

Forløbet anslås at vare mellem 2-6 timer alt efter hvilke dele, der (fra)vælges, og hvordan arbejdet tilrettelægges (se under 'Tilrettelæggelse').

Indhold

Kort gennemgang af forløbet:

  • Eleverne præsenteres for "gåden" (= den historiske problemstilling), de skal arbejde med.
  • Introduktion til personen og tiden, baggrundsviden ved tekster m.m.
  • Eleverne arbejder med 11 opgaver (opgavehæfte forefindes). Opgavehæftet kan downloades her: Opgavehæfte_Atterdag.pdf
  • Afslutning med elevernes bud på løsningen af "gåden".

Materialer

Følgende materialer anvendes:

  • Baggrundstekster
  • Introduktionsvideo om middelalderen
  • Video- og lydfiler
  • Kildetekster
  • Billeder (også som kildemateriale) og illustrationer

Faglige mål

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets øvrige arbejde, der er afgørende for, hvilke faglige og læringsmål der vælges og/eller skal formuleres.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tilrettelagt som en "gåde" (= historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og om Valdemar Atterdag. Denne viden er vigtig for at kunne komme med en kvalificeret løsning på "gåden".

På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. "Gåden" er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilde ind i arbejdet med løsningen.

Forløbet kan tilrettelægges som gruppearbejde (vores anbefaling), men kan naturligvis også gennemføres som individuelt eller klassearbejde.

Vi anbefaler, at eleverne individuelt eller i grupper arbejder med introduktions- og baggrundsmaterialet. Herefter arbejder eleverne i grupper med de 11 opgaver. Vi anbefaler gruppearbejde, da der herved vil være mulighed for diskussioner/drøftelser og vidensdeling.

Opgaverne er tilrettelagt således, at forskellige udtryksformer kan komme i anvendelse. Der vil være opgaver, der lægger op til skriftlige svar eller anden stillingtagen, men der vil også være opgaver, der kræver produktion af en kort videosekvens med dramatisering eller fotografering. Læreren bør derfor i sin tilrettelæggelse tænke over, hvordan disse svar kan præsenteres og/eller eventuelt indleveres til senere brug ved den afsluttende dialog: via mail eller intra til læreren, via upload til en server, via visning fra elevernes egne devices eller en hel anden måde.

Afslutningen bør foregå som dialog in plenum, hvor eleverne med udgangspunkt i deres arbejde med opgaverne debatterer sig frem til en løsning på "gåden".

Undervejs i forløbet henvises til, at eleverne kan arbejde i opgavehæftet.

Dette er en pdf-fil, som eleverne downloader og gemmer lokalt og kan svare direkte i. Det kan naturligvis også printes ud og eventuelt samles til et kompendium/trykt hæfte.

Opgavehæftet kan hentes her: Opgavehæfte_Atterdag.pdf

Evaluering

Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes afsluttende samtale med deres bud på "gådens" løsning viser deres refleksioner. Denne samtale kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.

Derudover kan en test i eller quiz om de historiske fakta eller andre elementer fra forløbet gennemføres. Der findes på internettet et utal af værktøjer til at udvikle dem.

 

Kolofon

Valdemar Atterdag

af Steen Djurhuus

Museum Sydøstdanmark, 2018

Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.