Valdemar den Store

Valdemar den Store

Levede Valdemar den Store op til sit eget og tidens ideal om, hvad en god konge var?

I vikingetiden var idealet for en konge, at han gik forrest i kamp, så blodet flød omkring ham. Derudover skulle han vinde respekt og gerne rigdomme fra andre fyrster. Guldet og sølvet skulle han gavmildt fordele til sine trofaste følgesvende.

 

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBooks her:

Valdemar den Store.ibooks

Valdemar den Store De 6 spor.ibooks

Opgavehæftet er det samme. Aftal med jeres lærer, hvad I gør.

Gåden

Levede Valdemar den Store op til sit eget og tidens ideal om, hvad en god konge var?

I vikingetiden var idealet for en konge, at han gik forrest i kamp, så blodet flød omkring ham. Derudover skulle han vinde respekt og gerne rigdomme fra andre fyrster. Guldet og sølvet skulle han gavmildt fordele til sine trofaste følgesvende.

På Valdemar den Stores tid stillede man noget større krav til kongens egenskaber. Kongen skulle være from og en god kristen. Han skulle udbrede kristendommen, og han skulle være kirkens beskytter. Han skulle sikre landet mod fjender. Han skulle skabe retfærdighed i landet: De rige og stærke skulle frygte ham, de svage og hjælpeløse elske ham. Og ligesom han skulle beskytte kirken, skulle han beskytte alle andre hjælpeløse: enkerne, de forældreløse og de fattige. Først og fremmest skulle han selv være retfærdig. Han skulle bruge sin magt til alles gavn og ikke kun til at gavne sig selv og sine venner.

Det var sådan, Valdemar gerne ville se sig selv og blive husket.

Valdemars vej til magten gik over ti års borgerkrig. Og da han var blevet konge, fulgte 25 år med krig mod de vendiske stammer på Østersøens sydkyst.

I skal følge Valdemar gennem forskellige begivenheder i hans liv. Til slut skal I afgøre, om han var den konge, han gerne ville huskes som.

 

Efter introduktionen og efter at have lært noget om personen og tiden skal I forfølge 6 spor.

I det ene skal I se på hans forhold til de fremmede.

I det andet spor arbejder I med, hvad kirken betød for hans magt.

I det tredje undersøger I, hvad Valdemars slægt og familie betød for hans succes.

Fjerde spor handler om hans venner, mens det femte mere handler om Valdemar selv, og det sjette spor om hans uvenner.

 

Vær opmærksom på, at nogle af opgaverne går igen i de forskellige spor!

Hvis I (sammen med jeres lærer) har valgt, at alle følger alle spor, må I lige hoppe dem over, I har lavet i et tidligere spor.

Hvis I (sammen med jeres lærer) har valgt, at forskellige grupper følger forskellige spor, så giver det hele mening …

Til slut mødes I med jeres klasse og diskuterer, om I synes, Valdemar levede op til idealet om en god konge. Her skal I altså med baggrund i alt det, I har lært, komme med et bud på gåden. Men inden I kaster jer ud i opgaverne, er det vigtigt, at I har lidt viden om Valdemar den Store og hans tid.

Samfundet var en hel del anderledes end det, vi kender i dag. Først skal I se en film, der fortæller om Danmark i middelalderen. For at få fuldt udbytte, skal I også lige have lidt mere styr på selve Valdemar den Store og nogle af de mennesker, der omgav ham.

Hvem var Svend og Knud?

Hvem var Absalon?

Hvor ligger Rygen?

Hvad eller hvem er venderne?

Hvem var Saxo?

I det følgende materiale kan I lære om netop det. Og når I har læst materialet igennem, vender vi lige tilbage for at se, om I fik styr på det.

Spillet om magten

Se filmen om, hvordan samfundet var opbygget i middelalderen.

Valdemars liv

Lad os til at starte med at kaste et blik på Valdemar den Stores liv og slægt.

 

Tidslinje

1131 Valdemars far, Knud Lavard, dræbes 7. januar. Valdemar fødes kort efter.
1130erne Valdemar tilbringer en del af sin barndom i Fjenneslev med den jævnaldrende Absalon.
1146 Kong Erik Lam dør. I Jylland vælges Knud Magnussen til konge, i Østdanmark vælges Svend Grathe. Valdemar står bag Svend.
1152-54 Valdemar skifter side til Knud Magnussen.
1154 Valdemar og Knud udråbes til konger i Jylland.
1157 ca. 28. juli Landet deles i tre mellem Svend, Knud og Valdemar.
  9. august Blodgildet i Roskilde. Knud dræbes af Svend Grathes mænd.
  Valdemar ægter Sofie.
  23. oktober Slaget på Grathe Hede. Svend dræbes, og Valdemar er enekonge.
1158 Absalon bliver biskop af Roskilde.
1158-82 Årlige krigstogter mod de vendiske områder.
1162 Valdemars søn, Knud, fødes.
1167 Buris Henriksen fængsles.
1169 Vendernes hovedby Arkona indtages.
1170 25. juni Knud Lavard helgenkåres i Ringsted, og ved samme lejlighed krones Valdemars søn, Knud (Knud d. 6.), til konge.
1177 Absalon bliver ærkebiskop.
1178 Valdemars slægtning, Magnus Eriksen, fængsles på Søborg.
1180-81 Skånske oprør.
1182 12. maj Valdemar dør på Vordingborg.
Stamtræ

Se på Valdemar den Stores stamtavle.

Kongeslægten var væsentligt mere forgrenet, end stamtræet nedenfor viser. Der er kun tale om et udsnit, især møntet på at vise de personer, som I møder her i materialet.

 

Valgkongedømmet

Danmark var gennem hele middelalderen et valgkongedømme. Det betyder, at kongetitlen ikke gik i arv, som den gør i vore dage. Han skulle vælges. Måden, man valgte kongen på, ændrede sig gennem tiderne, og i perioder var valghandlingen nærmest bare et show.

Fra gammel tid skulle kongen vælges på et landsmøde i hver af de fire større landsdele. Dem kaldte man landsting. Jylland holdt sit landsting i Viborg, Sønderjylland i Urnehoved, Skåne i Lund, og Sjælland holdt sit i Ringsted. Men ofte havde et fælles hærmøde eller lignende i virkeligheden foretaget valget, inden landstingene samledes.

Der var ikke rigtig nogen regler for, hvordan valget skulle foregå. Der var egentlig heller ingen regler for, hvem der kunne være med til at vælge, eller hvem der kunne vælges til konge. Der var tradition for, at man frem til 1170 altid valgte en mand af kongeslægten, og at det altid var en våbenfør mand, eller med andre ord: en fuldvoksen mand. Men der var vide rammer for, hvem man regnede til kongeslægten. En kandidat til tronen behøvede ikke nødvendigvis at være efterkommer eller nær slægtning til den afdøde konge. Kravet var blot, at han var efterkommer af en eller anden tidligere konge. Det var ikke nogen forhindring, at han nedstammede fra en kvindelinje, eller om han selv var af uægte fødsel, som man kaldte det, når man var født uden for ægteskab.

Til valgkongedømmet hørte også, at man havde ret til at vælge om. Det var næppe en alment accepteret ret, men den blev undtagelsesvis håndhævet af landstingene. Et landsting kunne kun foretage nyvalg, hvis de anså den siddende konge for at være uhørt uretfærdig og tyrannisk.

Som regel var valget enstemmigt mellem de fire landsting. Men det skete, at tingene ikke var enige. Og så var konsekvensen enten en deling af landet eller borgerkrig. Et eksempel: I 1131 lod Erik Emune sig udråbe til modkonge på Sjælland og i Skåne som konsekvens af, at kong Niels blev anklaget for at være medskyldig i drabet på Knud Lavard året før. Og i 1146 valgte jyderne Knud Magnussen til konge, mens sjællænderne valgte Svend Grathe. Konsekvensen var en borgerkrig mellem de to parter.

Valdemar den Store gennemførte imidlertid et statskup, hvor arvekongedømmet blev indført i praksis, mens landet på papiret stadig var et valgkongedømme. Valdemar fik i 1165 sin mindreårige søn, Knud, anerkendt eller valgt som medkonge på et møde med hæren efter et krigstogt. I 1170 gennemførtes så den første kroning af en dansk konge, hvor den unge Knud fik kirkens velsignelse oven i hærens. Saxos beskrivelser viser dog, at kuppet endnu kun var delvis gennemført: Ved Valdemars død måtte Knud lade sig (gen)vælge på landstingene, og hans rådgivere frygtede, at han ikke ville blive valgt.

Efter Knuds tronbestigelse var kongevalg frem til 1250 kun en formalitet, hvis der da overhovedet fandt et sted.

Vejen til magten

I året 1146 startede en langvarig borgerkrig i Danmark. Deltagerne var Svend, Knud og Valdemar. De var alle af kongeslægten, og alle kunne gøre krav på tronen. Svend og Valdemar var endda fætre.

Kampene bølgede frem og tilbage gennem ti år. Der blev gjort forsøg på at stifte fred og dele landet mellem de tre. Men det slog fejl.

Valdemar var først allieret med Svend imod Knud. Men midtvejs i borgerkrigen skiftede han side. Nu fik Knud og Valdemar sammen overtaget mod Svend.

Og her kommer så historien om Svend, Knud og Valdemar. Det er sådan en historie, alle kender, men ingen kan huske. I 1157 gik det egentlig meget godt, og endnu en fred syntes at være på plads. Svend inviterede sine "kongekolleger" til en fest i Roskilde. Men han havde skumle planer. Han ville lægge sine mænd i et baghold, dræbe Knud og Valdemar, og selv overtage tronen for hele riget.

Mens de festede, stormede Svends mænd ind, og der blev kæmpet, så blodet sprøjtede ud til alle sider. Knud blev dræbt, da hans kranie blev kløvet. Valdemar nåede, på trods af at han var blevet såret, ud til sin hest og ride alt, hvad remmer og tøj kunne holde, til sin fædrene gård i Fjenneslev. Hans fosterbrødre, Absalon og Esbern Snare, fik sat ham på et skib for at sejle ham hjem til Jylland.

Men Svend satte efter ham. Da Svend nåede Jylland, havde Valdemar samlet en hær af sine trofaste jyske bønder. Nu stod Svend og Valdemar over for hinanden, og senere på året mødtes de så i et afgørende slag på Grathe Hede ved Viborg. Valdemar sejrede, og Svend blev dræbt, måske med en økse som den på billedet.

Valdemar var nu enehersker i Danmark, og han huskes som konge under navnet Valdemar den Store, mens vi plejer at kalde Svend for Svend Grathe.

 

Krigen mod venderne

I et stort område, der i dag er det nordøstlige Tyskland, levede dengang en række folkeslag, som vi samlet kalder vendere. De talte et sprog, der er i familie med moderne polsk og tjekkisk. Deres politiske centrum var øen Rygen, der ligger kun 50 km fra Møn.

I modsætning til danskerne var venderne ikke kristne. Derfor kaldte vi dem hedenske. Der havde igennem tiden været mange fjendtligheder mellem danskerne og især rygboerne. Da Valdemar den Store blev konge i 1157, var Danmark efter sigende særlig plaget af vendiske overfald.

Valdemar svarede igen ved at gå til angreb på Rygen. Næsten hvert eneste år i sin 25 år som konge sejlede han sydpå med en hær og bekæmpede og overfaldt venderne. Efter ti år havde han knækket rygboerne, der overgav sig og blev underlagt den danske konge. De følgende år overgav flere af de omkringliggende områder sig.

Kampen mod venderne prægede hele Valdemars tid som konge. Og sejrene over dem var noget af det, han gerne ville huskes for. I hans grav lagde man en blyplade, hvor der bl.a. står følgende tekst:

Her ligger danernes konge Valdemar den første, hellig Knuds søn, vendernes mægtige overvinder, det undertrykte fædrelands fremragende befrier, fredens genopretter og bevarer. Denne overvandt lykkeligt Rygens beboere og omvendte som den første samme til troen på Kristus, idet afgudsbillederne blev ødelagt.

Absalon og Saxo

Den første danmarkshistorie

Man kan ikke fortælle Valdemar den Stores historie uden også at nævne hans nærmeste ven og allierede, Absalon. De to var næsten lige gamle, og Valdemar havde tilbragt en del af sin barndom i Absalons hjem.

Som voksen støttede de hinanden under borgerkrigen. Deres samarbejde fortsatte senere under krigene mod venderne, hvor de sammen stod i spidsen for den danske hær.

Absalon og hans slægtninge hjalp Valdemar til kongemagten. Med hjælp fra kongen nåede Absalon selv at blive ærkebiskop. Det var det højeste embede, man kunne nå i Danmark, hvis man ikke var født ind i kongeslægten.

Som ærkebiskop havde Absalon en talentfuld yngre medarbejder, der hed Saxo eller Saxo Grammaticus. Absalon havde selv et stort ønske om at få skrevet sit lands historie, og han pålagde Saxo at gøre arbejdet.

Det tog Saxo mindst 20 år at skrive sin danmarkshistorie. Men så blev den også det største værk, der blev lavet i hele den danske middelalder. Både ved sit omfang og ved sin betydning. Han kaldte det "Gesta Danorum". Det er latin og betyder "Danernes bedrifter".

Saxo syntes, at Absalon var en stor helt og en gave til det danske folk. Han syntes også, at Valdemar var en næsten lige så stor helt.

De to kunne efter Saxos opfattelse ikke gøre noget galt. Og havde de fjender, så var der tale om skurke. Saxo skriver om deres sejre og deres ubrydelige sammenhold, men også om de uenigheder, de havde undervejs.

Og han fortæller, hvordan Absalon, syg af sorg, græd som en pisket, da han i 1182 måtte lægge sin ven Valdemar i graven.

Valdemar den Stores borg

Valdemar den Store var den første, der byggede borg i Vordingborg.

Gåsetårnet og den meget store murstensfæstning, man kan se resterne af i dag, stammer fra en senere tid. Der er ikke noget tilbage over jorden af Valdemar den Stores borg. Arkæologerne mener, at den har set ud som på billedet herover.

Som I kan se, var den ikke særlig stor, og den var kun bygget af træ. Men den lå godt beskyttet. Den lå på toppen af en bakke med havet til den ene side. På de tre andre sider var den omgivet af en dyb voldgrav.

Det var en af kongens vigtigste borge. Her sad kongen, når den danske krigsflåde samledes i farvandene omkring og skulle i krig på fremmede kyster.

Det var også her på borgen, at Valdemar den Store døde i 1182. Han blev 51 år gammel.

Eftermæle - kilder

Født den 7. januar 1131

Lod sig vælge til konge i Vestdanmark 1154

Konge over hele Danmark 1157-82

Død den 12. maj 1182 i Vordingborg

Teksterne er delvist moderniserede i forhold til de originale oversættelser.

 

Blypladen i graven

Da man i sin tid åbnede Valdemar den Stores grav i Ringsted kirke, fandt man en blyplade med indskrift både på for- og bagsiden. Man regner med, at den er lagt i graven nogle årtier efter Valdemars død.

På bagsidens af blypladen i Valdemars grav står følgende tekst:

Her ligger danskernes konge, Valdemar den 1., vendernes overvinder og behersker, fædrelandets befrier, fredens bevarer, den hellige Knuds søn, der overvandt Rygens beboere og som den første omvendte dem til troen på Kristus. Men han døde 1182 år efter herrens legemliggørelse i sin regerings 26. år, den 12. maj.

På forsiden står næsten det samme:

Her ligger danskernes konge, Valdemar den 1., hellig Knuds søn, vendernes mægtige overvinder, det undertrykte fædrelands fremragende befrier, fredens genopretter og bevarer. Han overvandt lykkeligt Rygens beboere og omvendte som den første samme beboerne til troen på Kristus, idet afgudsbillederne blev ødelagt. Også den mur til hele rigets beskyttelse, som i almindelighed kaldes Danevirke, opførte han som den første af brændte teglsten, og han byggede borgen på Sprogø. Men han døde i det 1182 år efter herrens legemliggørelse i sin regerings 26. år, 12. maj.

Hør teksterne læst op.

 

Chronicon

Radulfus Niger: Verdens historie (Chronicon)

Radulfus Niger var en engelsk krønikeskriver, der skrev sin verdenshistorie omkring år 1200, altså få år efter Valdemar den Stores død. Han synes at støtte sig på en dansk kilde, der ser tiden fra Knud Magnussens slægts side. Beretningen om slaget på Grathe Hede slutter således:

 

Helmold fra Lübeck

Helmold fra Lübecks venderkrønike

Helmold var en tysk præst fra Lübeck, der omkring 1170 beskrev kampene mellem tyskere, danskere og vendere, altså mens Valdemar den Store stadig levede. Helmold sympatiserede med især den holstenske greve, mens han var stærkt kritisk over for danskerne. Om Valdemar skriver han i forbindelse med, at man sagde, at venderne havde overfaldet dele af Danmark med en stor hær og lagt alt øde:

 

Sven Aggesen

Sven Aggesen: Danmarks kongers historie

Sven Aggesen nedstammede fra en af de store danske adelsslægter. Han skrev kort efter Valdemars død en lille danmarkshistorie, hvor han omtaler Valdemar på følgende måde:

Man har ment, at den sidste sætning ikke kan være rigtig. Der må være tale om en afskrivningsfejl. I stedet for grusom skulle der stå eftergivende. Det er der dog næppe grund til at mene.

 

Knytlingasaga

Knytlingasaga er en islandsk saga nedskrevet midt i 1200-tallet eller lidt før. En stor del af stoffet fra Valdemar den Stores tid bygger primært på Saxo uden dog at være ren afskrift.

 

Saxo

Saxo: Danmarks Historie

Saxo begyndte at skrive sin danmarkshistorie kort efter Valdemars død og afsluttede den mere end 20 år efter. Saxo har kendt Valdemars nærmeste rådgiver, Absalon, godt. Han har sikkert også kendt Valdemar.

Saxo giver os en både lang og detaljeret beskrivelse af Valdemar den Stores tid, hvor Valdemar og Absalon er hovedpersoner. Der er mange passager med karakteristik af Valdemar.

Om Valdemars temperament

Om mildhed eller grusomhed

Om kongefamilien

Et gennemgående træk er, at Valdemar støtter sig til sine venner og rådgivere fra Hvide-slægten, først og fremmest Absalon. Hans forhold til sine egne slægtninge er anspændt. Det kommer i adskillige tilfælde ligefrem til fjendtligheder. Således betror kongen sig til Absalon under sagen om Magnus Eriksens forræderi (Bog 14, kap. 54):

Og måske derfor fik han kronet sin egen søn som mindreårig. Det var ellers i strid med de konstitutionelle traditioner. I 1170 blev den mindreårige Knud kronet og salvet i Ringsted kirke. Saxo fortæller (Bog 14, kap. 40):

Er vi klar?

I skal lige om lidt kaste jer over opgaverne, der skal hjælpe jer til at komme med et bud på gåden. Men inden da, lad os for en kort stund vende tilbage til spørgsmålene.

Hvem var Svend og Knud?

Hvem var Absalon?

Hvor ligger Rygen?

Hvad eller hvem er venderne?

Hvem var Saxo?

 

Fik I styr på det?

Kan I selv svare?

Her kommer en lille quiz. Hvis I er flere, kunne I jo passende lave den mod hinanden …!

Og lad os så komme i gang med opgaverne.

Der er seks spor, I kan arbejde med. I kan aftale med jeres lærer, at I hver især forfølger ét spor. En anden mulighed er at arbejde sammen i seks grupper, hvor hver gruppe forfølger hver sit spor. Naturligvis er der også mulighed for, at alle enten individuelt eller i grupper skal forfølge alle seks spor.

Uanset hvilken model I vælger sammen med jeres lærer, så er det vigtigt, at I fremlægger for hinanden, hvad I har arbejdet med, og drøfter det med hinanden.

Og det er klart, at jo flere spor I har forfulgt, desto bedre bliver I i stand til at komme med et bud på gåden. Nogle af opgaverne går igen i flere spor, men så kan I jo bare hoppe dem over, I har klaret.

Sporene er:

  • de fremmede
  • kirken
  • familien
  • venner
  • Valdemar
  • uvenner

Efter I har arbejdet med opgaverne, vender vi tilbage til gåden.

Spor 1 - de fremmede

De fremmede betyder på Valdemars tid især venderne. De holdt til på de nuværende nordtyske kyster. Deres hovedby Arkona lå på øen Rygen, blot 50 km fra Møn.

Venderne var hedenske. Med andre ord, så troede de ikke på den kristne gud. Derudover hærgede de med jævne mellemrum de danske områder med overfald, plyndringer og voldtægter. Disse to forhold kunne den danske konge naturligvis ikke leve med. Derfor gik han til angreb på dem og underlagde sig sidenhen venderne.

Spor 1 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

 

Opgave 1

Hvorfor fører man krig?

Borgen for 800 år siden

Valdemar den Stores tid som konge stod i krigens tegn. Når den danske flåde samledes for at tage i krig, og det gjorde den hvert eneste år, mødtes flåden som regel ved Vordingborg. Her har kongen siddet på sin borg og afventet, at flåden ankom fra de forskellige landsdele. Det var, som I kan i det følgende, en temmelig lille borg og kun bygget af træ.

Se ud over sundet på billedet herover. Næsset overfor hedder Oringe. Fra spidsen af næsset var der dengang sat en pælespærring hen til spidsen af den nuværende lystbådehavn, og der var kun en lille åbning i midten. Denne åbning var det eneste sted, man kunne sejle helt ind til borgen. Selvom borgen ikke var stor, var den godt beskyttet mod angreb.

Forestil jer hvordan skibene kom sejlende hertil, enkeltvis eller i små grupper, og lagde til i den indre havn. Hvordan havnen efterhånden blev fyldt med skibe.

Den danske flåde kunne på sit højeste være på op til 1.200 skibe. Som I kan regne ud, kunne de ikke alle sammen være her. Her må kun være kommet de vigtigste skibe med flådens anførere, de håndgangne mænd og biskopperne, der skulle holde råd med kongen på borgen. Resten af flåden har lagt til ved Møn eller Masnedsund eller et andet sted i nærheden, hvor man har afventet, at kongen og hans rådgivere gav signal til afgang.

Når den danske flåde samledes, var det næsten altid for at føre krig mod venderne. Venderne boede på kysterne af det nuværende Polen og østlige Tyskland. Venderne hærgede ofte de danske kyster, og disse pirater, som man kaldte dem, kom især fra øen Rygen, der ligger kun godt 50 kilometer fra Falster. Danskerne havde modsat gennem tiden flere gange overfaldet Rygen.

Valdemar nøjedes ikke med at overfalde. Igennem sine 25 år som konge samlede han næsten hvert år den danske hær og drog i krig mod Rygen og de nærliggende vendiske områder. Til gengæld ophørte de borgerkrige, som i mange år havde plaget Danmark.

Nogle gange kæmpede danskerne mod regulære vendiske tropper. Andre gange gik krigstogtet alene ud på at plyndre, brænde byer af og tage slaver.

Venderne var hedninge, som det kaldtes. Modsat danskerne, som var kristne. Og på Rygen stod de vendiske templer med statuer i træ af deres guder. Efter 10 års krigstogter erobrede danskerne øen. Danskerne rev de hedenske statuer ned og tvang indbyggerne til at lade sig døbe og blive kristne. Samtidig blev øen lagt under den danske konge, og venderne skulle fremover betale skat til både kongen og kirken.

Da Rygens største by, Arkona, overgav sig, lod Valdemar byen slippe for at blive plyndret. Det var en del af danskerne stærkt utilfredse med.

Hvilke grunde tror I, fik Valdemar til at angribe venderne?

Marker dem af på listen i opgavehæftet.

Vær klar til at kunne argumentere for jeres svar, når I skal gennemgå dem i klassen.

 

Opgave 2

Hvad siger man til sine nærmeste?

Hvad skal man nå at fortælle?

I året 1182 forberedte Valdemar sit tyvende krigstogt mod venderne. Men han var bekymret, for det så ikke ud til at blive en let sag. Saxo skriver, at Valdemar tænkte, at det ville skade hans rygte, hvis han løb ud i et nederlag. Så han gav i stedet sin ven og våbenfælle, Absalon, og sin søn Knud ordre til at føre hæren. De protesterede og var tæt på at nægte. Så blev det stormvejr, så man under alle omstændigheder ikke kunne komme af sted. Og så meddelte jyderne i hæren, at de ville hjem.

Alle disse bekymringer gik Valdemar så meget på, at han blev syg med feber. Og feberen tog til. Han tog til borgen i Vordingborg og lagde sig i sygesengen. Imens besluttede Absalon, at det bedste var at aflyse krigstogtet. Fra sit sygeleje kunne Valdemar nu se flåden sejle hjemad i det fjerne. Det gjorde ham endnu mere syg.

Kort efter ankom hans søn Knud. Og sammen med Knud kom Valdemars tre nærmeste venner og rådgivere. Det var Absalon, Absalons bror Esbern Snare, og Absalons fætter Sune. De tre havde været hans støtter som ung under borgerkrigen. Siden havde de fulgt ham gennem hans 25 år som konge.

Valdemar fornemmede, at han næppe havde langt igen. Han har vidst, at dette måske var sidste gang, han fik sine nærmeste i tale. Det viste sig også at være sandt.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

 

Opgave 3

Hvad er sejrherrens ret?

På billeder her kan I se kirketomten lige ved Gåsetårnet på borgruinen i Vordingborg.

Læs fortællingen om Arkonas fald og løs opgaven.

Kast først et blik på billedet nedenunder. Det beskriver ødelæggelsen af det hedenske tempel i Arkona i året 1169. Maleriet er et meget kendt maleri fra 1894 af maleren Tuxen, der beskriver danskernes indtog i den vendiske by Arkona. Arkona lå på Rygen. Den var en af vendernes politiske og ikke mindst religiøse hovedbyer.

Så snart Arkona var faldet, gik danskerne i gang med at omvende Rygens indbyggere. Først ødelagde man alle de hedenske gudebilleder. Derefter sendte man præster rundt, der skulle døbe de besejrede, så de kunne blive gode kristne.

Ryg-boerne var før blevet omvendt flere gange, men var hver gang faldet tilbage til hedenskabet. Nu var deres gudebilleder brændt, og de danske præster havde militæret i ryggen. Denne gang blev venderne for alvor kristne, uanset om de brød sig om det eller ej.

Danskerne opfattede det som deres pligt at omvende venderne til kristendommen. Men man mente også, at det ville stoppe deres overfald på de danske kyster, hvis de blev omvendt til kristendommen.

Men kan man det?

Er det i orden at presse en overvunden fjende til at tilslutte sig sejrherrens ideer eller religion?

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer billederne, så I alle kan se hinandens bud.

 

Opgave 4

Hvordan forsvare sig?

Her på billedet kan I se en pæl fra den pælespærring, der beskyttede Vordingborg Nordhavn. Det, I kan se, er den øverste del af en mere end 4 meter lang pæl fra pælespærringen.

Pælespærringen hindrede fri indsejling til havnen. Kun gennem en åbning i midten var det muligt for skibe at forcere forsvarsværket. Spærringen består af op imod 400 bøge- og egetræspæle nedrammet i to rækker tværs over noret. Pælene stod oprindeligt synlige over havoverfladen, og de kan endnu i dag skimtes på havbunden.

Den østligste pælespærring er fra midt i 1000-tallet. Den beskyttede en kongsgård, der blev ødelagt, da Valdemar den Store byggede borg på stedet.

Den vestligste pælespærring er fra ca. 1161 og er en del af forsvaret til Valdemar den Stores borg. Vordingborg fungerede på det tidspunkt som samlingssted for flåden forud for togterne mod venderne.

Læs om Valdemars borgbyggeri og besvar opgaven.

Borgbyggeri

Danskernes officielle begrundelse for at bekrige venderne var, at de bedrev sørøveri på de danske kyster.

Vi ved, at venderne blandt andet angreb Langeland, Lolland-Falster, Fyn, Aarhus, Amager ved København og Masnedø ved Vordingborg.

Noget af det første, Valdemar gjorde, da han var blevet konge i 1157, var at bygge borge. Borgene skulle beskytte kysterne mod piraterne. Samtidig var der mandskab og søfolk på borgene, der hurtigt kunne sætte et skib i søen og forfølge piraterne, når man opdagede dem.

Borgene lå gerne lidt af vejen i en vig eller en bugt, og de kunne være beskyttet af en landtange. For yderligere at beskytte sig kunne man sætte pæleværk op ved indsejlingen med pæle, som I læste om tidligere.

Valdemar rejste selv fire borge. Hans venner Absalon og Absalons bror, Esbern Snare, rejste også hver en. Vi kender altså i alt til seks borge fra Valdemars tid.

Den ene af de seks borge var Vordingborg. Mærk af på kortet i opgavehæftet, hvor I synes, det ville være smart at lægge de andre fem borge.

I opgavehæftet kan I også se, hvor Valdemar byggede sine borge.

Sammenlign med jeres bud og diskuter, hvorfor han måske valgte, som han gjorde.

Spor 2 - kirken

På Valdemars tid spillede kirken en fremtrædende rolle, også når det kom til magt og til, hvordan riget skulle regeres. For en konge var det derfor vigtigt at stå på god fod med kirken folk.

Hvis man var i stand til at vinde kirken på sin side, var man som konge bedre stillet. Derfor var inddragelse af kirken sammen med gaver til kirken vigtige elementer i rigets politik og magtbalance.

Spor 2 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

 

Opgave 1

Hvorfor byggede man med mursten?

På Valdemar den Stores tid begyndte man for første gang i Danmark at bygge i de såkaldte brændte sten, det vil sige mursten eller teglsten, som vi også kalder dem. Håndværket med at bygge i mursten var især udbredt i Norditalien, og det var sikkert italienske murere, der opførte de første murstensbygninger i Danmark.

Da historikeren Sven Aggesen kort efter Valdemars død skulle fortælle om kongens særligt mindeværdige gerninger, lagde han særligt vægt på murstenene. Han skriver:

Valdemar var den første, der opførte et vagttårn af brændte sten. Det var på Sprogø. Endelig udbedrede han forsvarsmuren Dannevirke med en teglstensmur, men døde før arbejdet var færdigt.

Foruden de militære byggerier fik Valdemar bygget Skt. Bents kirke i Ringsted (billedet herunder). Det var en for sin tid enorm bygning, og selv i dag er den imponerende, som den står på det højeste punkt i Ringsted.

På billederne herunder kan I se domkirken i Lund. Den blev bygget først i 1100-talllet, før man fik mursten. Dengang byggede man i granitsten, når det skulle være fint.

Inden I svarer på opgaven, kan I læse en mening fra en fagmand. Den svenske arkæolog og borgforsker Anders Ödman siger om grunden til, at man gik over til mursten:

Hør teksten læst op.

Men hvorfor begyndte man at bygge i mursten i stedet for i granitsten?

Diskuter hvorfor og kryds af i opgavehæftet, hvilke grunde I tror, der ligger bag.

Vær klar til at kunne argumentere for jeres svar, når I skal gennemgå dem i klassen.

  • mursten er pænere
  • murstensbyggeri er mere holdbart
  • mursten er billigere end sten
  • det er nemmere at bygge med mursten
  • det var smart og moderne
  • mursten giver bedre forsvarsværker

 

Opgave 2

Venskab eller lederevner?

Første lidt om, hvad en biskop var i middelalderen:

Hvad er katolikker? Hvad er en biskop?

Danmark var på Valdemars og Absalons tid katolsk, ligesom fx Spanien, Italien og Sydamerika stadig er det i dag. Og alle danskere var katolikker. Andet var ikke tilladt.

Katolikkerne anser paven for at være tættere på Gud end alle andre mennesker. Derfor lod de også i middelalderen paven vejlede og bestemme over, hvordan man lever et fromt liv. Også kongerne måtte underordne sig pavens ønsker. Paven sad lige som i dag i Rom. Ude i de enkelte lande var det biskopperne, der skulle føre hans ideer og politik ud i livet.

Derfor havde biskopperne enorm magt. I Danmark kunne de have lige så meget magt som dem, der regerede landet. Det skyldtes blandt andet, at de var mere veluddannede end de fleste, og at de ofte kom fra de rigeste slægter.

Her ser I en mønt fra middelalderen med Valdemar og Absalon på.

Valdemar og Absalon havde som børn leget sammen i Absalons hjem i Fjenneslev i nærheden af Ringsted. Siden havde Absalon læst i Paris og taget de nødvendige eksamener for at kunne få en lederpost i kirken. Absalon vendte tilbage under borgerkrigen mellem Sven, Knud og Valdemar. Han stod på Valdemars side, og han blev en kompetent topforhandler for Valdemar.

Så snart Valdemar havde vundet borgerkrigen, indtrådte Absalon i ledelsen af hæren, og han anførte sammen med Valdemar de første af de mange krigstogter mod venderne.

De var venner, men de var ofte uenige. Først og fremmest var de allierede. Absalon og hans familie havde hjulpet Valdemar med at få magten.

Året efter Valdemar kom til magten, skulle der vælges ny biskop i Roskilde. Det var præsterne ved kirken i Roskilde, der skulle vælge den nye biskop. Men de kunne ikke blive enige, og det kom ligefrem til uroligheder i byen. Kong Valdemar kom derfor til Roskilde med et bevæbnet følge. Med sig havde han desuden sin ven Absalon.

Kort efter at Valdemar kom til Roskilde, blev Absalon valgt til ny biskop. Mønten I ser længere oppe blev lavet kort efter. Der er en konge på forsiden og en biskop på bagsiden. Det skal forestille at være Valdemar og Absalon.

Her er Saxos beretning om begivenheden i forkortet form:

Det kunne se ud, som om Valdemar hjalp sin ven til magten.

Tror I han gjorde det, fordi Absalon var kvalificeret, veluddannet og havde vist sig som en dygtig politiker? Eller var det, fordi de var venner, og Valdemar havde brug for Absalon?

Angiv på skalaen i opgavehæftet, hvad I mener.

0 procent betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100 procent, at det kun var, fordi Absalon var den bedste til jobbet.

 

Opgave 3

Hvordan fører man sig frem?

Blodgilde, Grathe Hede og Vitskøl Kloster

Da Valdemar var 16 år gammel, udbrød der borgerkrig i Danmark, en borgerkrig der varede i mere end ti år. Den anførtes, foruden af Valdemar selv, af hans nære slægtninge, Knud og Svend. De stræbte alle tre efter den danske krone. Men i 1157, da Valdemar var 26 år, blev de tilsyneladende enige om at dele landet mellem sig. Ved en forsoningsfest i Roskilde blev Knud imidlertid dræbt, mens Valdemar flygtede hårdt såret til Jylland. Man har siden kaldt det Blodgildet i Roskilde. Sven satte efter Valdemar med en hær, og de to mødtes i det afgørende slag ved Grathe Hede nær Viborg. Her blev Sven dræbt, og Valdemar var nu enekonge.

Senere samme år stiftede Valdemar Vitskøl Kloster i Nordjylland. I den anledning udstedte han det dokument, I kan læse nedenunder. Her fortæller han om, hvordan Gud reddede ham fra Blodgildet i Roskilde og senere hjalp ham til sejr på Grathe Hede. Han giver Svend al skylden for, hvad der er sket. Og som tak til Gud for hjælpen giver han nu de hellige munke en mulighed for at leve i det nye kloster.

Hør brevet læst op.

Forestil jer, at Valdemar holder en tale, da grundstenen til det nye klosterbyggeri bliver lagt. Her har den nye konge en mulighed for at præsentere sig selv og hvad han står for, mens munkene og en række prominente gæster hører på. Hvad har han sagt?

Læs først teksten fra brevet. Indspil så en video med Valdemars tale. Tænk over, at han måske ikke talte helt, som vi gør i dag. Skriv nogle af jeres tanker ned i opgavehæftet.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

 

Opgave 4

Hvordan vil man huskes?

Efter 25 års regering døde Valdemar den Store i Vordingborg. Han blev begravet i den kirke i Ringsted, som han selv havde fået bygget. Ved gravlæggelsen lagde man en lille blyplade med i graven. På blypladen var der indridset en lille oversigt over hans gerninger.

Valdemar havde udført mange ting i sin tid som konge, der nok var værd at nævne. Men der kunne ikke stå ret meget på den lille blyplade. Vi må tro, at man har valgt at skrive de ting, man fandt vigtigst, eller måske de ting, Valdemar selv gerne ville huskes for.

En af de egenskaber, man forventede af en konge, var jo, at han var en god kristen, der brugte sin magt til at hjælpe og forsvare kirken. Herunder hørte også, at han hjalp med at udbrede kristendommen.

Læs teksten fra blypladen i Ringsted (endnu engang). Se på den med kirkens briller. Marker i teksten i opgavehæftet, hvad en biskop eller præst på Valdemars tid ville have været særlig tilfreds med.

På bagsidens af blypladen i Valdemars grav står følgende tekst:

Her ligger danskernes konge, Valdemar den 1., vendernes overvinder og behersker, fædrelandets befrier, fredens bevarer, den hellige Knuds søn, der overvandt Rygens beboere og som den første omvendte dem til troen på Kristus. Men han døde 1182 år efter herrens legemliggørelse i sin regerings 26. år, den 12. maj.

På forsiden står næsten det samme:

Her ligger danskernes konge, Valdemar den 1., hellig Knuds søn, vendernes mægtige overvinder, det undertrykte fædrelands fremragende befrier, fredens genopretter og bevarer. Han overvandt lykkeligt Rygens beboere og omvendte som den første samme beboere til troen på Kristus, idet afgudsbillederne blev ødelagt. Også den mur til hele rigets beskyttelse, som i almindelighed kaldes Danevirke, opførte han som den første af brændte teglsten, og han byggede borgen på Sprogø. Men han døde i det 1182 år efter herrens legemliggørelse i sin regerings 26. år, 12. maj.

Hør teksterne læst op.

Spor 3 - familien

Familie har til alle tider spillet en central rolle i menneskers liv. Om man var bonde, borger eller adelig - og endda kongelig - betød ikke så meget. Familien var den, der støttede op og var medbestemmende for, hvilken retning livet skulle tage.

Men jo højere op i hierarkiet man kom, desto vigtigere var det at udnytte sine familiære bånd og kontakter til at fremme sin egen sag. Og her var Valdemar ingen undtagelse.

Spor 3 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

 

Opgave 1

Kan man gifte sig uden selv at have valgt det?

Da Valdemar var 15 år, startede en langvarig borgerkrig mellem Valdemar selv og hans slægtninge, Knud og Svend.

I de første fem år af borgerkrigen stod Valdemar sammen med sin fætter Svend. De kæmpede mod Knud, hvis far i sin tid havde været med til at slå Valdemars far ihjel.

Alligevel begyndte Knud og Valdemar at nærme sig hinanden. Det skete ved, at Knud tilbød sin halvsøster Sofie i ægteskab til Valdemar. Sofie var da 11 år. Valdemar overvejede længe, men endte med at slå til.

Valdemar blev trolovet med Sofie. Fra da af kæmpede han sammen med Knud mod Svend. Fire år efter trolovelsen blev Valdemar og Sofie gift.

Der findes ikke malerier af Sofie, men Nationalmuseet i København opbevarer det sidste, der er tilbage af hende.

Valdemar og Sofie indgik altså et såkaldt arrangeret ægteskab. Vi ved ikke, om Sofie er blevet spurgt, om hun havde lyst. Vi ved, at Valdemar i forvejen havde en søn uden for ægteskab.

Om Sofie ved vi fra to mænd, der begge kendte hende, at hun var en ualmindelig smuk kvinde. Historikeren Saxo ved desuden, at hun var god til at få sin vilje sat igennem. Sofie overlevede Valdemar og blev nogle år efter Valdemars død gift med den tyske grev Ludvig af Thüringen. Men hun brød sig ikke om greven og forlod ham efter et år.

Læs, hvad Saxo skrev om Valdemars og Sofies trolovelse:

Knuds rådgivere sørgede altid for at nævne Sofie over for Valdemar og omtale hendes skønhed. Men Valdemar sagde, at pigen var datter af en russer og ikke havde nogen formue i Danmark. Selvom han var indstillet på at lade sig overtale, lod han, som om at han var mere bekymret over hendes fattigdom, end han var tiltrukket af hendes udseende. Først da Knud havde tilbudt ham en tredjedel af sin samlede formue som medgift, indgik Valdemar trolovelse med pigen. Herefter overlod han det til en kvinde ved navn Bodil at opdrage Sofie, indtil hun var gammel nok til at kunne gifte sig. Herved blev Knud og Valdemar så oprigtigt og dybfølt knyttet sammen, at ingen af de gamle modsætninger, der havde hængt som skygger over dem selv eller deres fædre, kunne stå i vejen for den nye alliance.

Hør kilden læst op.

Tal nu sammen: Kan man forestille sig, at Valdemar og Sofie blev lykkelige sammen? Kan der være kærlighed i et arrangeret ægteskab?

Skriv jeres svar i opgavehæftet og fortsæt med den næste opgave om Sofie.

 

Opgave 2

Blev Sofie lykkelig gift?

Mønt med Sofie og Valdemar

En trolovelse var en højtidelig handling. Det var et bindende løfte om at gifte sig, der både bandt de to trolovede og deres forældre eller værger. Sofies værge var nok hendes halvbror Knud.

Overvej først, hvilke af de følgende muligheder I tror på:

  • Tænkte Valdemar mest på alliancen med Knud, på de penge der fulgte med, eller på pigens skønhed?
  • Var Sofie beæret over at skulle troloves med en høj, flot mand af den danske kongeslægt?
  • Eller var hun vred over, at hun blev tvunget med til det her?
  • Følte de noget for hinanden?
  • Og hvad tænkte Knud på under den højtidelige ceremoni?

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

 

Opgave 3

Hvordan skal man bruge sin magt?

Valdemar og Buris

Valdemar og Buris var halvfætre og nogenlunde lige gamle. Buris' far havde slået Valdemars far ihjel. Alligevel stod Valdemar og Buris sammen i borgerkrigen mod Svend. Da de havde vundet borgerkrigen, gjorde Valdemar Buris til hertug af Sønderjylland. Buris deltog desuden på kongens side i de mange felttog mod venderne og blev under en kamp hårdt såret.

Alligevel skriver historikeren Saxo, at Valdemar trods Buris' tapperhed aldrig var helt tryg ved Buris. Da Buris en dag nægtede at anerkende Valdemars treårige søn, Knud, som tronfølger, blev det ligefrem til uvenskab. Saxo skriver ordret:

Nogle år senere fattede Valdemar og hans venner mistanke om, at Buris havde planer om at tage magten med hjælp fra sine slægtninge i Norge. De havde ikke beviser, men de følte sig sikre i deres sag. Buris blev anholdt her i Vordingborg, nogenlunde hvor I står lige nu.

Hvis mistanken var berettiget, var Buris at regne for landsforræder, og han kunne dømmes uden retssag. Det var altså helt op til Valdemar at bestemme, hvad der skulle ske med Buris nu.

Inden I går videre, skal I lige tage stilling til situationen.

Hvad burde Valdemar gøre? Kryds en eller flere muligheder af i opgavehæftet.

  • benåde ham med en irettesættelse
  • blinde ham
  • fængsle ham i nogle år
  • sende ham i landflygtighed
  • lade sin søster gifte sig med ham
  • halshugge ham
  • kastrere ham
  • tage hertugdømmet fra ham
  • lede efter flere beviser

 

Hvordan gik det så Buris?

Saxo fortæller kun, at Buris blev lagt i lænker.

Folkeviser og sagn, der er skrevet mange hundrede år senere, har en lidt anden historie. De fortæller, at Buris gjorde Valdemars søster Kirsten gravid uden for ægteskab. Valdemar blev rasende. Han blindede Buris og satte ham i fængsel. Sin søster dansede han til døde.

Men det er selvfølgelig kun et sagn ... og endog kun én af de mange udgaver.

Det eneste, vi ved med sikkerhed, står i en gammel krønike. Under året 1167 fortæller den:

Buris blev fængslet, kastreret og fik stukket øjnene ud.

Her ligger Buris begravet ved Vestervig Kirke i Thy sammen med sin Liden Kirsten - ikke ved siden af hende, men i forlængelse af hende.

 

Opgave 4

Hvordan er man noget særligt?

Helgenkåringen i Ringsted

I 1170 holdt man en stor og vigtig ceremoni i den nye kirke i Ringsted, som Valdemar selv havde fået bygget til lejligheden. Man fejrede, at Valdemars far, Knud Lavard, var blevet kåret til helgen af paven.

Man havde skrevet til paven, at Knud havde levet et fromt og kristent liv. Han var helt uskyldigt blevet myrdet af sin ugudelige fætter, og der skete mirakler og vidundere ved hans grav. Paven vurderede derfor, at Knud var helligere end andre mennesker, en af Guds særlige udvalgte. Det kaldtes en helgen, og det sker stadig i dag, at paven udråber helgener. En helgen står så at sige allerede ved porten til Himmerige, hvor vi andre må vente på Dommedag, før det afgøres, om vi skal i Helvede eller i Himmelen. Ved at bede til en afdød helgen kunne man være heldig at få ordnet en tandpine eller løst et pengeproblem.

Festen var storslået. Landets betydeligste mænd var til stede, og der var også tilløb fra udlandet. Knuds knogler var blevet gravet op, og nu blev de lagt i et særligt skrin, en lille udsmykket kiste. Kisten skulle stå fremme i kirken, så man kunne tilbede den døde.

Optoget blev ledsaget af hyldestsange til den døde og takkehymner til Gud, og alle råbte i kor: Længe leve Sjællands skytshelgen! At Knud nu var Sjællands skytshelgen betød, at særligt sjællændere kunne have gavn af at bede til ham, hvis de havde brug for et stort eller lille mirakel.

Valdemar må have været tilfreds. Som søn af en helgen var han nu konge af en særligt ophøjet slags. Hans børn ville være noget særligt. Det samme ville hans slægt være i al fremtid.

På billedet nedenunder kan I se Knud Lavard fremstillet på et kalkmaleri i kirken i Ringsted. Sammenlign ham med Jesus på korset.

Kan I se ligheder mellem de to? Eller forskelle?

Find to vigtige ligheder og to vigtige forskelle og skriv dem ned i opgavehæftet.

 

Opgave 5

Frihed eller tryghed?

Helgenkåringen

Da Valdemars far var blevet lagt i det hellige skrin, startede festens anden del. Valdemars søn på 7 år, der hed Knud efter sin hellige farfar, skulle nu krones til konge. Drengen skulle altså være Valdemars medkonge.

Drengen blev kronet og derefter salvet af ærkebiskoppen. Det vil rent faktisk sige, at han fik smurt salve i håret. Det svarer lidt til at blive døbt. Den lille Knud fik på den måde Guds velsignelse til sin kommende gerning som konge.

Man havde ikke før brugt kongekroning i Danmark. Traditionen var, at man valgte kongen. En forsamling af landets ledende mænd valgte den bedst egnede voksne mand. Man valgte altid en person, der hørte til kongeslægten, men personen skulle også gøre sig fortjent til valget. Nu havde Valdemar brudt traditionen. Han havde sørget for, at den lille Knud med sikkerhed blev hans efterfølger som konge.

Det betød, at hvad der måtte være tilbage af Valdemars fætre og halvfætre og nevøer og grandnevøer ikke længere kunne gøre sig håb om blive valgt til konge efter Valdemar. Valdemar havde aflyst kongevalget.

I Valdemars egen levetid havde Danmark gennemlevet tre borgerkrige, der alle skyldtes uenighed om, hvem der havde ret til at sidde på tronen. Efter festen i Ringsted var der ikke borgerkrig i 70 år.

Diskutér, hvad I mener, der er vigtigst: Frihed til at vælge eller tryghed ved, at der nok ikke bliver krig?

Forestil jer så, at I sidder til Ringstedfesten og tænker over det samme. Hvad ville I foretrække?

Vis det på barometeret i opgavehæftet. Hvis I er uenige, kan I sætte flere mærker ... 

Spor 4 - venner

Venner er vigtige. Bare tænk på jer selv: Hvad ville I gøre uden jeres venner. Man kan bruge dem og drage nytte af dem, og man kan misbruge og udnytte dem.

Når det gælder lederskab, er det måske endnu mere vigtigt, at man ved, hvem ens venner er, og hvad man kan bruge dem til. Valdemar den Store var ret god til netop det.

Spor 4 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

 

Opgave 1

Venskab eller lederevner?

Første lidt om, hvad en biskop var i middelalderen:

Hvad er katolikker? Hvad er en biskop?

Danmark var på Valdemars og Absalons tid katolsk, ligesom fx Spanien, Italien og Sydamerika stadig er det i dag. Og alle danskere var katolikker. Andet var ikke tilladt.

Katolikkerne anser paven for at være tættere på Gud end alle andre mennesker. Derfor lod de også i middelalderen paven vejlede og bestemme over, hvordan man lever et fromt liv. Også kongerne måtte underordne sig pavens ønsker. Paven sad lige som i dag i Rom. Ude i de enkelte lande var det biskopperne, der skulle føre hans ideer og politik ud i livet.

Derfor havde biskopperne enorm magt. I Danmark kunne de have lige så meget magt som dem, der regerede landet. Det skyldtes blandt andet, at de var mere veluddannede end de fleste, og at de ofte kom fra de rigeste slægter.

Her ser I en mønt fra middelalderen med Valdemar og Absalon på.

Valdemar og Absalon havde som børn leget sammen i Absalons hjem i Fjenneslev i nærheden af Ringsted. Siden havde Absalon læst i Paris og taget de nødvendige eksamener for at kunne få en lederpost i kirken. Absalon vendte tilbage under borgerkrigen mellem Sven, Knud og Valdemar. Han stod på Valdemars side, og han blev en kompetent topforhandler for Valdemar.

Så snart Valdemar havde vundet borgerkrigen, indtrådte Absalon i ledelsen af hæren, og han anførte sammen med Valdemar de første af de mange krigstogter mod venderne.

De var venner, men de var ofte uenige. Først og fremmest var de allierede. Absalon og hans familie havde hjulpet Valdemar med at få magten.

Året efter Valdemar kom til magten, skulle der vælges ny biskop i Roskilde. Det var præsterne ved kirken i Roskilde, der skulle vælge den nye biskop. Men de kunne ikke blive enige, og det kom ligefrem til uroligheder i byen. Kong Valdemar kom derfor til Roskilde med et bevæbnet følge. Med sig havde han desuden sin ven Absalon.

Kort efter at Valdemar kom til Roskilde, blev Absalon valgt til ny biskop. Mønten I ser længere oppe blev lavet kort efter. Der er en konge på forsiden og en biskop på bagsiden. Det skal forestille at være Valdemar og Absalon.

Her er Saxos beretning om begivenheden i forkortet form:

Det kunne se ud, som om Valdemar hjalp sin ven til magten.

Tror I han gjorde det, fordi Absalon var kvalificeret, veluddannet og havde vist sig som en dygtig politiker? Eller var det, fordi de var venner, og Valdemar havde brug for Absalon?

Angiv på skalaen i opgavehæftet, hvad I mener.

0 procent betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100 procent, at det kun var, fordi Absalon var den bedste til jobbet.

 

Opgave 2

Vennegaven

Absalon nåede at være biskop i 43 år. Han kan godt have lignet figuren, I kan se i opgave 1. Med tiden blev han også ærkebiskop. Det var den højeste post i den danske kirke. Forholdet mellem kongen og den stærke kirke var ikke altid godt, men på Absalons tid var der ingen gnidninger mellem de to.

Med tiden blev Absalon også ganske rig. Rigdom på denne tid var i mindre grad penge - det var først og fremmest jordejendom. Og Absalon ejede virkelig meget jord. Noget af det havde han arvet, noget havde han købt, men meget af det havde han fået af sin ven kong Valdemar.

Kort før sin død skænkede Valdemar Absalon en stor gave bestående af jordejendom i nærheden af København. Som I kan se i teksten herunder, var der tale om gods i fx Valby, Vanløse, Virum og Gentofte. Prøv at finde alle de steder, Absalon fik gods, på et moderne kort over København og mærk dem af.

Her er et moderne kort over Storkøbenhavn. I kan også finde et i opgavehæftet.

Prøv, om I kan finde de steder, der er nævnt i teksten. Måske skal I lige slå dem op. I må også gerne bruge et andet kort, som I selv finder, eller som jeres lærer har fundet til jer.

 

Opgave 3

Hvordan håndterer man en krise?

Denne opgave handler om venskab og fjendskab. Læs først om det skånske oprør i 1180.

Det skånske oprør

Den højeste post i den danske kirke var posten som ærkebiskop. Og da Absalon havde været biskop af Roskilde i 20 år, blev han forfremmet til ærkebiskop. Ligesom biskoppen af Roskilde havde Sjælland som sit område, havde ærkebiskoppen Skåne.

I Skåne blev Absalon imidlertid hurtigt upopulær. Faktisk så upopulær, at de skånske bønder et par år efter startede en bevæbnet opstand. Det var blandt mange andre ting især Absalons forsøg på at få indført en særlig skat til sig selv, de var utilfredse med. Skatten kaldtes bispetiende, og det var egentlig en skat, Absalon ifølge paven havde krav på.

Absalon forsøgte at dæmpe oprøret, men snart efter måtte han flygte over til sin borg i København. Kort efter mødtes han med kong Valdemar og fortalte, hvad der var sket.

Kongen samlede med det samme en hær og tog til Skåne. Han gik i gang med at forhandle med oprørerne, men da skåningerne fik at vide, at Absalon var med kongen, gik de nærmest amok. Valdemar overtalte så Absalon til igen at forlade Skåne.

Valdemar fik lavet sin aftale. Men i Skåne nægtede de alligevel stadig at betale den famøse bispetiende, og oprøret blussede op igen. Nu vendte Valdemar og Absalon tilbage med en stærkere hær. De mødte skåningerne i slag, og Valdemar foranstaltede en massakre på de skånske bønder.

Selvom oprøret nu var slået ned, besluttede Valdemar alligevel - meget mod Absalons vilje - at udskyde kravet om, at bønderne skulle betale skat til biskoppen.

Skånske oprør. De to venners reaktioner.

I skal nu læse lidt om, hvordan historikeren Saxo, der kendte både Absalon og Valdemar, beskriver de to mænds reaktioner på de kriser, de kom ud for under det skånske oprør.

Hør kilderne læst op.

I skal nu vurdere, hvad oprøret viser om de to venners personlige egenskaber.

Hvilke egenskaber lå mest hos den ene, hvilke mest hos den anden?

Mærk af på skemaet i opgavehæftet. Mærker i for eksempel af midt på bjælken, betyder det, at Valdemar og Absalon besad lige meget af en bestemt egenskab.

Husk!

Der er ikke noget rigtigt eller forkert i denne opgave. Det er jeres vurdering på baggrund af, hvad I nu har lært om de to.

 

Opgave 4

Hvad siger man til sine nærmeste?

Hvad skal man nå at fortælle?

I året 1182 forberedte Valdemar sit tyvende krigstogt mod venderne. Men han var bekymret, for det så ikke ud til at blive en let sag. Saxo skriver, at Valdemar tænkte, at det ville skade hans rygte, hvis han løb ud i et nederlag. Så han gav i stedet sin ven og våbenfælle, Absalon, og sin søn Knud ordre til at føre hæren. De protesterede og var tæt på at nægte. Så blev det stormvejr, så man under alle omstændigheder ikke kunne komme af sted. Og så meddelte jyderne i hæren, at de ville hjem.

Alle disse bekymringer gik Valdemar så meget på, at han blev syg med feber. Og feberen tog til. Han tog til borgen i Vordingborg og lagde sig i sygesengen. Imens besluttede Absalon, at det bedste var at aflyse krigstogtet. Fra sit sygeleje kunne Valdemar nu se flåden sejle hjemad i det fjerne. Det gjorde ham endnu mere syg.

Kort efter ankom hans søn Knud. Og sammen med Knud kom Valdemars tre nærmeste venner og rådgivere. Det var Absalon, Absalons bror Esbern Snare, og Absalons fætter Sune. De tre havde været hans støtter som ung under borgerkrigen. Siden havde de fulgt ham gennem hans 25 år som konge.

Valdemar fornemmede, at han næppe havde langt igen. Han har vidst, at dette måske var sidste gang, han fik sine nærmeste i tale. Det viste sig også at være sandt.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

Spor 5 - Valdemar

I dette spor handler det om Valdemar selv. Hvorfor gjorde han mon de ting, han gjorde?

Ved alt, hvad han gjorde, lå hans bevæggrunde i, hvad der var bedst for riget. Ingen tvivl om det! Men man kan heller ikke være i tvivl om, at han tænkte meget over, hvordan eftertiden ville huske ham.

Spor 5 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

 

Opgave 1

Hvordan fører man sig frem?

Blodgilde, Grathe Hede og Vitskøl Kloster

Da Valdemar var 16 år gammel, udbrød der borgerkrig i Danmark, en borgerkrig der varede i mere end ti år. Den anførtes, foruden af Valdemar selv, af hans nære slægtninge, Knud og Svend. De stræbte alle tre efter den danske krone. Men i 1157, da Valdemar var 26 år, blev de tilsyneladende enige om at dele landet mellem sig. Ved en forsoningsfest i Roskilde blev Knud imidlertid dræbt, mens Valdemar flygtede hårdt såret til Jylland. Man har siden kaldt det Blodgildet i Roskilde. Sven satte efter Valdemar med en hær, og de to mødtes i det afgørende slag ved Grathe Hede nær Viborg. Her blev Sven dræbt, og Valdemar var nu enekonge.

Senere samme år stiftede Valdemar Vitskøl Kloster i Nordjylland. I den anledning udstedte han det dokument, I kan læse nedenunder. Her fortæller han om, hvordan Gud reddede ham fra Blodgildet i Roskilde og senere hjalp ham til sejr på Grathe Hede. Han giver Svend al skylden for, hvad der er sket. Og som tak til Gud for hjælpen giver han nu de hellige munke en mulighed for at leve i det nye kloster.

Senere samme år stiftede Valdemar Vitskøl Kloster i Nordjylland. I den anledning udstedte han det dokument, I kan læse nedenunder. Her fortæller han om, hvordan Gud reddede ham fra Blodgildet i Roskilde og senere hjalp ham til sejr på Grathe Hede. Han giver Svend al skylden for, hvad der er sket. Og som tak til Gud for hjælpen giver han nu de hellige munke en mulighed for at leve i det nye kloster.

Hør brevet læst op.

Forestil jer, at Valdemar holder en tale, da grundstenen til det nye klosterbyggeri bliver lagt. Her har den nye konge en mulighed for at præsentere sig selv og hvad han står for, mens munkene og en række prominente gæster hører på. Hvad har han sagt?

Læs først teksten fra brevet. Indspil så en video med Valdemars tale. Tænk over, at han måske ikke talte helt, som vi gør i dag. Skriv nogle af jeres tanker ned i opgavehæftet.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

 

Opgave 2

Hvorfor fører man krig?

Borgen for 800 år siden

Valdemar den Stores tid som konge stod i krigens tegn. Når den danske flåde samledes for at tage i krig, og det gjorde den hvert eneste år, mødtes flåden som regel ved Vordingborg. Her har kongen siddet på sin borg og afventet, at flåden ankom fra de forskellige landsdele. Det var, som I kan i det følgende, en temmelig lille borg og kun bygget af træ.

Se ud over sundet på billedet herover. Næsset overfor hedder Oringe. Fra spidsen af næsset var der dengang sat en pælespærring hen til spidsen af den nuværende lystbådehavn, og der var kun en lille åbning i midten. Denne åbning var det eneste sted, man kunne sejle helt ind til borgen. Selvom borgen ikke var stor, var den godt beskyttet mod angreb.

Forestil jer hvordan skibene kom sejlende hertil, enkeltvis eller i små grupper, og lagde til i den indre havn. Hvordan havnen efterhånden blev fyldt med skibe.

Den danske flåde kunne på sit højeste være på op til 1.200 skibe. Som I kan regne ud, kunne de ikke alle sammen være her. Her må kun være kommet de vigtigste skibe med flådens anførere, de håndgangne mænd og biskopperne, der skulle holde råd med kongen på borgen. Resten af flåden har lagt til ved Møn eller Masnedsund eller et andet sted i nærheden, hvor man har afventet, at kongen og hans rådgivere gav signal til afgang.

Når den danske flåde samledes, var det næsten altid for at føre krig mod venderne. Venderne boede på kysterne af det nuværende Polen og østlige Tyskland. Venderne hærgede ofte de danske kyster, og disse pirater, som man kaldte dem, kom især fra øen Rygen, der ligger kun godt 50 kilometer fra Falster. Danskerne havde modsat gennem tiden flere gange overfaldet Rygen.

Valdemar nøjedes ikke med at overfalde. Igennem sine 25 år som konge samlede han næsten hvert år den danske hær og drog i krig mod Rygen og de nærliggende vendiske områder. Til gengæld ophørte de borgerkrige, som i mange år havde plaget Danmark.

Nogle gange kæmpede danskerne mod regulære vendiske tropper. Andre gange gik krigstogtet alene ud på at plyndre, brænde byer af og tage slaver.

Venderne var hedninge, som det kaldtes. Modsat danskerne, som var kristne. Og på Rygen stod de vendiske templer med statuer i træ af deres guder. Efter 10 års krigstogter erobrede danskerne øen. Danskerne rev de hedenske statuer ned og tvang indbyggerne til at lade sig døbe og blive kristne. Samtidig blev øen lagt under den danske konge, og venderne skulle fremover betale skat til både kongen og kirken.

Da Rygens største by, Arkona, overgav sig, lod Valdemar byen slippe for at blive plyndret. Det var en del af danskerne stærkt utilfredse med.

Hvilke grunde tror I, fik Valdemar til at angribe venderne?

Marker dem af på listen i opgavehæftet.

Vær klar til at kunne argumentere for jeres svar, når I skal gennemgå dem i klassen.

 

Opgave 3

Hvorfor byggede man med mursten?

På Valdemar den Stores tid begyndte man for første gang i Danmark at bygge i de såkaldte brændte sten, det vil sige mursten eller teglsten, som vi også kalder dem. Håndværket med at bygge i mursten var især udbredt i Norditalien, og det var sikkert italienske murere, der opførte de første murstensbygninger i Danmark.

Da historikeren Sven Aggesen kort efter Valdemars død skulle fortælle om kongens særligt mindeværdige gerninger, lagde han særligt vægt på murstenene. Han skriver:

Valdemar var den første, der opførte et vagttårn af brændte sten. Det var på Sprogø. Endelig udbedrede han forsvarsmuren Dannevirke med en teglstensmur, men døde før arbejdet var færdigt.

Foruden de militære byggerier fik Valdemar bygget Skt. Bents kirke i Ringsted (billedet herunder). Det var en for sin tid enorm bygning, og selv i dag er den imponerende, som den står på det højeste punkt i Ringsted.

På billederne herunder kan I se domkirken i Lund. Den blev bygget først i 1100-talllet, før man fik mursten. Dengang byggede man i granitsten, når det skulle være fint.

Inden I svarer på opgaven, kan I læse en mening fra en fagmand. Den svenske arkæolog og borgforsker Anders Ödman siger om grunden til, at man gik over til mursten:

Hør teksten læst op.

Men hvorfor begyndte man at bygge i mursten i stedet for i granitsten?

Diskuter hvorfor og kryds af i opgavehæftet, hvilke grunde I tror, der ligger bag.

Vær klar til at kunne argumentere for jeres svar, når I skal gennemgå dem i klassen.

  • mursten er pænere
  • murstensbyggeri er mere holdbart
  • mursten er billigere end sten
  • det er nemmere at bygge med mursten
  • det var smart og moderne
  • mursten giver bedre forsvarsværker

 

Opgave 4

Hvordan vil man huskes?

Efter 25 års regering døde Valdemar den Store i Vordingborg. Han blev begravet i den kirke i Ringsted, som han selv havde fået bygget. Ved gravlæggelsen lagde man en lille blyplade med i graven. På blypladen var der indridset en lille oversigt over hans gerninger.

Valdemar havde udført mange ting i sin tid som konge, der nok var værd at nævne. Men der kunne ikke stå ret meget på den lille blyplade. Vi må tro, at man har valgt at skrive de ting, man fandt vigtigst, eller måske de ting, Valdemar selv gerne ville huskes for.

En af de egenskaber, man forventede af en konge, var jo, at han var en god kristen, der brugte sin magt til at hjælpe og forsvare kirken. Herunder hørte også, at han hjalp med at udbrede kristendommen.

Læs teksten fra blypladen i Ringsted (endnu engang). Se på den med kirkens briller. Marker i teksten i opgavehæftet, hvad en biskop eller præst på Valdemars tid ville have været særlig tilfreds med.

På bagsidens af blypladen i Valdemars grav står følgende tekst:

Her ligger danskernes konge, Valdemar den 1., vendernes overvinder og behersker, fædrelandets befrier, fredens bevarer, den hellige Knuds søn, der overvandt Rygens beboere og som den første omvendte dem til troen på Kristus. Men han døde 1182 år efter herrens legemliggørelse i sin regerings 26. år, den 12. maj.

På forsiden står næsten det samme:

Her ligger danskernes konge, Valdemar den 1., hellig Knuds søn, vendernes mægtige overvinder, det undertrykte fædrelands fremragende befrier, fredens genopretter og bevarer. Han overvandt lykkeligt Rygens beboere og omvendte som den første samme beboere til troen på Kristus, idet afgudsbillederne blev ødelagt. Også den mur til hele rigets beskyttelse, som i almindelighed kaldes Danevirke, opførte han som den første af brændte teglsten, og han byggede borgen på Sprogø. Men han døde i det 1182 år efter herrens legemliggørelse i sin regerings 26. år, 12. maj.

Hør teksterne læst op.

Spor 6 - uvenner

Der er et mundheld, der går på, at man skal holde sine uvenner tættere på sig selv end sine venner. Det var Valdemar den Store ekspert i. Han vidste altid, hvor han havde dem, og var ikke bange for at bruge sin magt imod dem.

Når det gælder lederskab, er det meget vigtigt, at man ved, hvem ens uvenner er, og at man ikke tøver og viser svaghed.

Spor 6 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

 

Opgave 1

Kan man stole på medierne?

Da Valdemar var 15 år, udbrød der borgerkrig om kongemagten i Danmark. Valdemar og hans slægtninge, Knud og Svend, kæmpede med og mod hinanden i årevis. Da borgerkrigen havde varet 10 år, sluttede de tre endelig forlig. De delte landet i tre dele og fik hver sin del. Fjorten dage efter aftalen holdt de sammen et gilde i Roskilde for at fejre freden.

Gildet var lystigt, og man spillede blandt andet brætspil, fortæller krøniken. Det kan faktisk godt være en spillebrik som den, I kan se længere oppe. De er lavet af hvalrostand og stammer netop fra denne tid.

Gildet endte imidlertid blodigt. Knud blev dræbt. Valdemar blev alvorligt såret og undslap kun med nød og næppe med sin gode ven Absalon. Sven slap uskadt. Historikeren Saxo skriver, at det var Svend og hans mænd, der havde planlagt et svigefuldt baghold, det vi nu kalder Blodgildet i Roskilde.

Saxo var ikke selv til stede, men han var ikke i tvivl om, hvad der skete den aften. Saxo var tæt knyttet til Absalon og Valdemar, og han har sikkert sin viden fra Absalon. Saxos beskrivelse var også den, Valdemar selv gav, og det var den, man kendte fx i England eller på Island.

Svend selv og hans mænd, Ingvar Kveise, Ditlev og Riber-Ulf, blev udråbt som ansvarlige for mordet på Knud. Alle fire blev dræbt i kamp eller henrettet kun tre måneder efter Blodgildet.

Der har altså knap været nogen tilbage, der kunne fortælle Svens version af, hvad der skete i gildesalen den blodige nat. Vi kender kun sejrherrernes mening om sagen.

Læs teksten med Saxos version af historien:

Hør kilden læst op.

I skal nu afgøre, om I tror på, hvad Saxo skrev.

Marker på sand/falsk-barometeret i opgavehæftet.

Hvis I er uenige, kan I sætte mere end en markering.

Vær klar på at kunne argumentere, når I på klassen taler om jeres svar.

 

Opgave 2

Kan magt skifte på én dag?

Ti års borgerkrig mellem Svend, Knud og Valdemar endte i året 1157 med slaget på Grathe Hede i nærheden af Viborg.

I begyndelsen af borgerkrigen havde Valdemar været på Svends side. Siden havde han skiftet over til Knuds side og var blevet trolovet med Knuds smukke halvsøster.

I 1157 havde de tre sluttet fred. Men kort efter blev Knud dræbt i Roskilde, og Valdemar flygtede til Jylland. Her opsøgte Svend Valdemar med en stor hær. De mødtes på Grathe Hede.

Slaget på Grathe Hede var et af middelalderens få, afgørende slag. Der kunne kun være én vinder og én taber, det kunne ikke ende uafgjort. Og taberen skulle ikke regne med at komme fra slaget i live. Det var et slag, der skulle afgøre, hvad retning danmarkshistorien nu skulle tage.

Sådan gik det også. Svend led nederlag og blev dræbt med et øksehug under sin flugt fra kamphandlingerne.

Øksen I kan se, har sikkert været brugt ved slaget. Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det var dén, kong Svend blev dræbt med.

Næsten alle de ledende mænd i Svends følge blev dræbt eller henrettet bagefter.

På billedet her kan I se et monument på Grathe Hede, der er rejst i nyere tid som minde om slaget.

Valdemar stod nu alene tilbage som sejrherre og konge. En ny tid var begyndt.

Kan I huske begivenheder i vores tid, hvor alt på én dag er blevet forandret?

Enten i verden, i Danmark eller i jeres egne omgivelser.

Skriv nogle eksempler ned i opgavehæfte.

 

Opgave 3

Hvordan skal man bruge sin magt?

Valdemar og Buris

Valdemar og Buris var halvfætre og nogenlunde lige gamle. Buris' far havde slået Valdemars far ihjel. Alligevel stod Valdemar og Buris sammen i borgerkrigen mod Svend. Da de havde vundet borgerkrigen, gjorde Valdemar Buris til hertug af Sønderjylland. Buris deltog desuden på kongens side i de mange felttog mod venderne og blev under en kamp hårdt såret.

Alligevel skriver historikeren Saxo, at Valdemar trods Buris' tapperhed aldrig var helt tryg ved Buris. Da Buris en dag nægtede at anerkende Valdemars treårige søn, Knud, som tronfølger, blev det ligefrem til uvenskab. Saxo skriver ordret:

Nogle år senere fattede Valdemar og hans venner mistanke om, at Buris havde planer om at tage magten med hjælp fra sine slægtninge i Norge. De havde ikke beviser, men de følte sig sikre i deres sag. Buris blev anholdt her i Vordingborg, nogenlunde hvor I står lige nu.

Hvis mistanken var berettiget, var Buris at regne for landsforræder, og han kunne dømmes uden retssag. Det var altså helt op til Valdemar at bestemme, hvad der skulle ske med Buris nu.

Inden I går videre, skal I lige tage stilling til situationen.

Hvad burde Valdemar gøre? Kryds en eller flere muligheder af i opgavehæftet.

  • benåde ham med en irettesættelse
  • blinde ham
  • fængsle ham i nogle år
  • sende ham i landflygtighed
  • lade sin søster gifte sig med ham
  • halshugge ham
  • kastrere ham
  • tage hertugdømmet fra ham
  • lede efter flere beviser

 

Hvordan gik det så Buris?

Saxo fortæller kun, at Buris blev lagt i lænker.

Folkeviser og sagn, der er skrevet mange hundrede år senere, har en lidt anden historie. De fortæller, at Buris gjorde Valdemars søster Kirsten gravid uden for ægteskab. Valdemar blev rasende. Han blindede Buris og satte ham i fængsel. Sin søster dansede han til døde.

Men det er selvfølgelig kun et sagn ... og endog kun én af de mange udgaver.

Det eneste, vi ved med sikkerhed, står i en gammel krønike. Under året 1167 fortæller den:

Buris blev fængslet, kastreret og fik stukket øjnene ud.

Her ligger Buris begravet ved Vestervig Kirke i Thy sammen med sin Liden Kirsten - ikke ved siden af hende, men i forlængelse af hende.

 

Opgave 4

Hvordan håndterer man en krise?

Denne opgave handler om venskab og fjendskab. Læs først om det skånske oprør i 1180.

Det skånske oprør

Den højeste post i den danske kirke var posten som ærkebiskop. Og da Absalon havde været biskop af Roskilde i 20 år, blev han forfremmet til ærkebiskop. Ligesom biskoppen af Roskilde havde Sjælland som sit område, havde ærkebiskoppen Skåne.

I Skåne blev Absalon imidlertid hurtigt upopulær. Faktisk så upopulær, at de skånske bønder et par år efter startede en bevæbnet opstand. Det var blandt mange andre ting især Absalons forsøg på at få indført en særlig skat til sig selv, de var utilfredse med. Skatten kaldtes bispetiende, og det var egentlig en skat, Absalon ifølge paven havde krav på.

Absalon forsøgte at dæmpe oprøret, men snart efter måtte han flygte over til sin borg i København. Kort efter mødtes han med kong Valdemar og fortalte, hvad der var sket.

Kongen samlede med det samme en hær og tog til Skåne. Han gik i gang med at forhandle med oprørerne, men da skåningerne fik at vide, at Absalon var med kongen, gik de nærmest amok. Valdemar overtalte så Absalon til igen at forlade Skåne.

Valdemar fik lavet sin aftale. Men i Skåne nægtede de alligevel stadig at betale den famøse bispetiende, og oprøret blussede op igen. Nu vendte Valdemar og Absalon tilbage med en stærkere hær. De mødte skåningerne i slag, og Valdemar foranstaltede en massakre på de skånske bønder.

Selvom oprøret nu var slået ned, besluttede Valdemar alligevel - meget mod Absalons vilje - at udskyde kravet om, at bønderne skulle betale skat til biskoppen.

Skånske oprør. De to venners reaktioner.

I skal nu læse lidt om, hvordan historikeren Saxo, der kendte både Absalon og Valdemar, beskriver de to mænds reaktioner på de kriser, de kom ud for under det skånske oprør.

Hør kilderne læst op.

I skal nu vurdere, hvad oprøret viser om de to venners personlige egenskaber.

Hvilke egenskaber lå mest hos den ene, hvilke mest hos den anden?

Mærk af på skemaet i opgavehæftet. Mærker i for eksempel af midt på bjælken, betyder det, at Valdemar og Absalon besad lige meget af en bestemt egenskab.

Husk!

Der er ikke noget rigtigt eller forkert i denne opgave. Det er jeres vurdering på baggrund af, hvad I nu har lært om de to.

Gådens afslutning

Lad os lige vende tilbage til gåden.

Den lød: Levede Valdemar den Store op til sit eget og tidens ideal om, hvad en god konge var?

I har nu mødt Valdemar den Store gennem nogle betydningsfulde punkter i hans liv. Det skal I nu bruge til at bedømme ham.

I teksterne længere nede (under billedet) er der tre beskrivelser af Valdemar, som alle er lavet kort efter hans død. Den første er fra en islandsk saga. Den næste er fra en englænder ved navn Radulfus Niger. Og til sidst kommer en beskrivelse fra Sven Aggesen, der havde kendt Valdemar personligt.

Læs de tre beskrivelser. Husk, hvad I har fundet ud af, mens I løste opgaverne. I skal nu beslutte jer for, om I synes, Valdemar den Store var den retfærdige konge, han gerne ville huskes som.

I selve gåden kan I læse, hvad man på Valdemars tid anså for en retfærdig hersker: Han skulle udbrede kristendommen, så verden kunne blive bedre, og han skulle hjælpe kirken og være gavmild over for den. Han skulle hjælpe de svage mod de stærke og beskytte de fattige og forsvarsløse. Han skulle være retfærdig over for alle og måtte ikke misbruge sin magt.

Knytlingasaga

Valdemar døde 5. maj. Han blev ført til Ringsted og begravet der, og hans død var en stor sorg for det menige folk i hele Danmark. Han havde da været enekonge i Danmark i 26 år og havde udkæmpet 28 slag i hedenske lande, og han vedblev, så længe han levede, at føre krig mod hedningene, idet han ville befæste Gud og kristendommen.

Hør kilden læst op her.

Radulfus Niger

Derefter herskede Valdemar alene, grusom og tapper, men god til at udbrede den kristne tro. Han tvang rygboernes rige og konge til at lade sig kristne og lagde dem under sig.

Sven Aggesen

Således vandt da Valdemar, den hæderværdige sejrherre, kongedømmet, som han styrede i 27 år. Han sikrede fuldstændig sit riges grænser med så stor tapperhed, at mens de vilde vendere før, mens der havde været splid mellem danskerne, havde hærget og plyndret alle kystområder og øer, skaffede han fred til alle veje på havene. Og han lagde venderne ind under sit styre, idet han tvang dem til at betale skat.

Selvom han udførte mange mindeværdige bedrifter, fortjener især tre at huskes. For det første tvang han med våbenmagt rygboerne til at lade sig døbe. For det andet var han den første, der opførte et vagttårn af brændte sten. Det var på Sprogø. Endelig udbedrede han Dannevirke med en teglstensmur, men døde før arbejdet var færdigt.

Han var en mand, hvis livsførelse på alle måder fortjente ros. Han var velskabt og smuk, vittig, taktfuld, klog, overmåde skarpsynet i forhandling, kraftfuld i handling, glimrende som kriger, fin i sit væsen, sejrrig, afholdt af alle, altid til overflod fulgt af lykke. Kun var han over for sine egne noget mere grusom end rimeligt var.

Hør kilden læst op her.

Levede Valdemar op til alt dette, eller til noget af det, eller til det meste af det?

Angiv jeres mening på barometret i opgavehæftet.

100 procent betyder at han levede fuldstændig op til sit eget ideal.

Husk, at I skal kunne argumentere for jeres beslutning, når I mødes igen med klassen. Hvis de andre hold er uenige med jer, skal I kunne overbevise dem om, at I har ret.

 

Lærervejledning & Kolofon

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBooks her:

Valdemar den Store.ibooks

Valdemar den Store De 6 spor.ibooks

Opgavehæftet er det samme.

 

Titel

Valdemar den Store

Levede Valdemar den Store op til sit eget og tidens ideal om, hvad en god konge var?

I vikingetiden var idealet for en konge, at han gik forrest i kamp, så blodet flød omkring ham. Derudover skulle han vinde respekt og gerne rigdomme fra andre fyrster. Guldet og sølvet skulle han gavmildt fordele til sine trofaste følgesvende.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til folkeskolens overbygning og de gymnasiale ungdomsuddannelser, men kan anvendes af alle, der har lyst og interesse.

Omfang

Forløbet anslås at vare mellem 2-6 timer alt efter hvilke dele, der (fra)vælges, og hvordan arbejdet tilrettelægges (se under 'Tilrettelæggelse').

Indhold

Kort gennemgang af forløbet:

  • Eleverne præsenteres for "gåden" (= den historiske problemstilling), de skal arbejde med.
  • Introduktion til personen og tiden, baggrundsviden ved kilder, tekster m.m.
  • Eleverne arbejder med 6 spor (opgavehæfte forefindes). Opgavehæftet kan downloades her: Opgavehæfte_Valdemar_den_Store.pdf
  • Afslutning med elevernes bud på løsningen af "gåden".

Materialer

Følgende materialer anvendes:

  • Baggrundstekster
  • Introduktionsvideo om middelalderen
  • Kildetekster (enkelte er indlæste)
  • Billeder (også som kildemateriale) og illustrationer

Faglige mål

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets øvrige arbejde, der er afgørende for, hvilke faglige og læringsmål der vælges og/eller skal formuleres.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tilrettelagt som en "gåde" (= historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og om Valdemar den Store. Denne viden er vigtig for at kunne komme med en kvalificeret løsning på "gåden".

På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. "Gåden" er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilde ind i arbejdet med løsningen.

Forløbet kan tilrettelægges som gruppearbejde (vores anbefaling), men kan naturligvis også gennemføres som individuelt eller klassearbejde.

Vi anbefaler, at eleverne individuelt eller i grupper arbejder med introduktions- og baggrundsmaterialet. Herefter arbejder eleverne i grupper med de 6 spor. Vi anbefaler gruppearbejde, da der herved vil være mulighed for diskussioner/drøftelser og vidensdeling.

Vær opmærksom på, at enkelte af opgaverne går igen i de enkelte spor. Det er gjort for at tage højde for, at ikke alle grupper arbejder med alle spor. På den måde når eleverne frem til et bud på gådens løsning med forskellige tilgange. Hvis man vælger, at alle elever skal følge alle spor, må de naturligvis hoppe de opgaver, de har løst, over.

Opgaverne er tilrettelagt således, at forskellige udtryksformer kan komme i anvendelse. Der vil være opgaver, der lægger op til skriftlige svar eller anden stillingtagen, men der vil også være opgaver, der kræver produktion af en kort videosekvens med dramatisering eller fotografering. Læreren bør derfor i sin tilrettelæggelse tænke over, hvordan disse svar indleveres til senere brug ved den afsluttende dialog: via mail eller intra til læreren, via upload til en server, via visning fra elevernes egne devices eller en hel anden måde.

Afslutningen bør foregå som dialog in plenum, hvor eleverne med udgangspunkt i deres arbejde med sporene debatterer sig frem til en løsning på "gåden".

Undervejs i forløbet henvises til, at eleverne kan arbejde i opgavehæftet.

Dette er en pdf-fil, som eleverne downloader og gemmer lokalt og kan svare direkte i. Det kan naturligvis også printes ud og eventuelt samles til et kompendium/trykt hæfte.

Opgavehæftet kan hentes her: Opgavehæfte_Valdemar_den_Store.pdf

Evaluering

Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes afsluttende samtale med deres bud på "gådens" løsning viser deres refleksioner. Denne samtale kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.

Derudover kan en test i eller quiz om de historiske fakta eller andre elementer fra forløbet gennemføres. Der findes på internettet et utal af værktøjer til at udvikle dem.

 

Kolofon

Valdemar den Store

af Steen Djurhuus

Museum Sydøstdanmark, 2018

Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.