Vikinger - handel & håndværk

Vikinger - handel & håndværk

Written by steen On the

Vikingetiden er en af de mest berømte perioder i danmarkshistorien både i Danmark og i resten af verden. Vikingerne blev kendt som nogle vilde krigere, men handel og håndværk var en stor og vigtig del af vikingernes hverdag.

Handelen var vidt forgrenet ud i verdenen, og vikingernes netværk var stor.

Men hvem handlede vikingerne med? Og hvad handlede de med?

 

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Handel og håndværk.ibooks

Opgavehæftet er det samme. Aftal med jeres lærer, hvad I gør.

Introduktion

Vikingetiden er en af de mest kendte perioder i danmarkshistorien - både i Danmark og i udlandet. Vikingerne er kendt for at være farlige og frygtede krigere, der angreb og hærgede rundt om i Europa. Men vikingerne var også meget andet end krigere. De var dygtige handelsmænd, som sejlede ud i verden i deres skibe og bragte eksotiske varer hjem til Skandinavien. De var også håndværkere, som fremstillede kunstfærdige mønstre og smukke motiver til de ting, de lavede. Det er disse vikinger, som vi skal lære bedre at kende i dette materiale. 

Byer var en helt ny ting i Skandinavien i vikingetiden. Sådan nogle havde man aldrig haft før. Men i vikingetiden begyndte der at være steder, hvor husene lå tættere sammen, end de havde gjort før, og hvor der var så mange huse på samme sted, at det blev til en by.

Den ældste danske by i vikingetiden var Hedeby. Det blev også til den største by. Folk fra hele vikingernes verden kom til Hedeby for at købe og sælge varer. Og vikingerne kunne komme til Hedeby for at købe varer, de ikke kunne få andre steder.

Gåden

Men hvorfor blev Hedeby til sådan en vigtig handelsby?

Hvad gjorde Hedeby til et godt sted at handle?

I skal nu læse og arbejde med opgaver om vikingerne for at lære om vikingernes verden. Til slut vender vi tilbage til gåden, og så skal I bruge alt det, I har lært, til at prøve at give et svar på gåden.

At komme til Hedeby

Hedeby var vikingernes største by. Den lå geografisk sådan, at mange mennesker kom forbi den, når de skulle fra et sted til et andet.

Ovenover kan du se et gammelt kort. Kan du finde Hedeby på kortet?

Hedeby lå i nærheden af flere floder, der gjorde at man kunne sejle til Hedeby. Vikingerne foretrak at sejle, når de skulle langt. Det gjorde de fleste i Europa faktisk, fordi det at sejle tit var den hurtigste måde at komme frem på. Derfor var det vigtigt, at Hedeby lå ved vandet. De fleste rejsende kom nemlig i deres skibe.

Her er et mere moderne kort over området. Hvad hedder det farvand, som Hedeby ligger ved?

Hvis det er lidt svært at se, så tjek det ud på et andet kort på nettet eller i et atlas.

Se videoen og få en introduktion til Hedeby.

For nogle rejsende var Hedeby ikke målet for deres rejse. Det var bare et stop på vejen. De har været i Hedeby og er på vej videre.

Lyt til lydklippet om disse rejsende. Se på kortet, mens du lytter, og se de rejsendes rute. Tryk her for at høre.

kort: Wikimedia Commons - Begw / MEs

Lyt godt efter, og svar bagefter på spørgsmålene.

Du kan hente spørgsmålene her: Spørgsmål til lydklippet.pdf

Du kan enten svare direkte i pdf'en, du har downloadet, eller printe den ud. Din lærer har de rigtige svar.

 

 

Syd for grænsen til vikingernes land lå det store rige Frankerriget. I Frankerriget skrev man årbøger eller rigsannaler. Det vil sige, at man havde nogle store bøger, hvori man hvert år skrev, hvad der var sket af vigtige ting dét år.

I år 808 nedskrev de i frankerriget historien om den danske kong Godfred. Han havde været i krig med Frankerriget, så frankerne holdt godt øje med, hvad kong Godfred foretog sig. Da Godfred var på vej hjem med sin hær efter krigen, besluttede han sig for at gøre noget usædvanligt.

Læs kilden og find ud af hvad, kong Godfred gjorde:

Havnen eller byen lå altså ved Slien. Derfor blev den nogen gange kaldt for Sliesthorp. Men danskerne kaldte den for Hedeby. Kong Godfred besluttede altså aktivt, at der skulle ligge en handelsby ved Hedeby.

Gruppedrøftelse:

  • Hvorfor tror du, at kong Godfred netop valgte at lægge byen der, hvor Hedeby ligger? Hvad var fordelene ved den placering?
  • Kig på et kort over Danmark. Hvor ville du placere en vigtig handelsby i vikingetiden? Hvorfor netop dér?
Skibe

For at vikingerne overhovedet kunne komme ud i verden for at handle, skulle de have en måde at komme rundt på. Vikingerne foretrak at sejle på skibe. Vikingernes skibe var virkelig gode, langt bedre end andre skibe i Europa.

Hør lydklippet om vikingernes superskibe, og se videoen om vikingeskibe. Lyt godt efter, for bagefter skal du svare på en quiz om vikingeskibe.

Du kan høre lyklippet ved at trykke her.

Se videoen herunder:

Svar nu på spørgsmålene.

Du kan hente spørgsmålene her: Spørgsmål til skibe.pdf

Du kan enten svare direkte i pdf'en, du har downloadet, eller printe den ud. Din lærer har de rigtige svar.

En tur rundt i Hedeby

Fra kilderne kender vi navnene på nogle få af de vikinger, der rejste til Hedeby. En af dem var Ottar. Beretningen om Ottars rejse er nedskrevet ca. 890. I kilden fortælles det, at Ottar sejlede til Hedeby for at handle. Men den fortæller os ikke, hvad han oplevede der. I de følgende kapitler vil vi følge Ottar rundt i Hedeby, sådan som Ottar kunne have oplevet det. Vi ved nemlig en masse om Hedeby fra andre kilder. 

Vikingen Ottar og mændene på hans skib kom sejlende til Hedeby. Ottar og hans mænd var fra Hålogaland i Norge. De var taget hele den lange vej fra Hålogaland til Hedeby for at handle. De havde mange værdifulde ting med i lasten, som nu skulle til at sælges.

Det første, de besøgende så, da de sejlede ind mod havnen, var de mange træpæle, der stak op ad vandet. Bag disse træpæle var der en mole, altså en gangbro af træ, der stak ud i vandet. Molen var formet som en halvcirkel, og længst ude i vandet stod to tårne af træ. I tårnene var der vagter, som holdt øje med, hvem der kom sejlende forbi på vej ind til byen. De holdt øje med, om der kom fjender, som ville angribe byen. Hvis man ikke var fjende, kunne man sejle forbi stille og roligt. Så behøvede man nemlig ikke at være bange for vagterne.

Da Ottar og hans mænd var nået forbi molen, kunne de se byens havn. Havnen var det travleste sted i byen. Her var rigtig mange mennesker, som havde rigtig travlt med alle mulige forskellige ting. 
Første gang Ottar var kommet ind i havnen, var han blevet helt overvældet. Han havde aldrig i sit liv set så mange mennesker samlet på ét sted før. Det var helt anderledes end i Norge, hvor han kom fra.

kort: Wikimedia Commons - Finn Bjorklid

I havnen lå skibene fortøjet. Der var skibe fra mange forskellige steder i verden. Nogle af dem så lidt underlige ud, syntes Ottar. De var slet ikke så flotte som hans eget gode vikingeskib.

Så snart de havde lagt til ved kajen, kom byens skatteopkræver for at indkræve told for kongen. Kongen skulle have penge for, at man måtte handle i Hedeby. Det var nemlig ikke billigt for kongen at sørge for, at byen var et sikkert sted at handle. Der var mange, der syntes, at det var lettere at røve sig til de spændende handelsvarer, end at købe dem. 
Da tolden var betalt, begyndte Ottars mænd at stille deres varer op. Så så de nemlig fine ud. Byens handel foregik på havnen. Hvis man ville sælge sine varer, så var her.

Inden vi fortsætter, lad os lige se, om I har helt styr på ankomsten til Hedeby ...

Du kan hente spørgsmålene her: Spørgsmål til ankomsten.pdf

Du kan enten svare direkte i pdf'en, du har downloadet, eller printe den ud. Din lærer har de rigtige svar.

 

Mens mændene stillede varerne op, gik Ottar ind til byen. Alle de store veje i byen gik ned til havnen. Alle husene vendte gavlen ud mod vejen, så de lignede hinanden meget. Da Ottar gik igennem byen, lagde han mærke til, at de største huse lå tæt ved havnen. Det var nok de rigeste, der boede i dém. Jo længere væk fra havnen Ottar kom, jo flere små huse kunne han se. Det var dem med færre penge, der boede her.

I nogle af de mindre huse hørte håndværkerne til, kunne Ottar se. Inde i husene blev der arbejdet flittigt med at lave alle mulige flotte ting. Håndværkerne i Hedeby var meget dygtige, det vidste Ottar. 

Ottar nåede til sidst enden af gaden. Her lå volden. Det var en høj bunke jord, der skulle beskytte byen mod angreb udefra. Det var kongen, der byggede voldene. Det var derfor, at han skulle have told. Det kostede mange penge, at forsvare byen. Voldene beskyttede byen mod krigere og røvere, der kunne komme stormene inde fra landet. Ligesom træpælene i vandet, som beskyttede byen mod krigere og røvere, der kunne komme sejlende ude fra vandet. Selvom Hedeby var en vikingeby, kunne nogle vikinger alligevel godt finde på at angribe den. Hedeby var nemlig altid fyldt med mange værdifulde ting. Men kongen og hans mænd passede på byen. Det var derfor, Ottar syntes, at Hedeby var et godt sted at handle. 

Hedeby blev angrebet nogle gange gennem årene. Når det skete, var det kongen og hans krigere (som kaldtes hirdmænd), der skulle beskytte byen.

I dag kan vi stadig møde nogle af de krigere, som var med til at kæmpe ved Hedeby, når vi læser på runesten.

Vikingerne skrev nemlig nogle gange på store sten med runer. Runer var vikingernes bogstaver.

”Thexle rejste denne sten efter Åmunde … som døde ved Hedeby”
Noget af teksten på stenen mangler, fordi den er slidt af i løbet af de sidste tusinde år. En kriger ved navn Åmunde bliver æret af sin ven, der har det krigeriske navn Thexle. Det er oldnordisk for tværøkse. Det var nok Thexles yndlingsvåben. Åmunde døde i kamp ved Hedeby.
Foto: Roberto Fortuna
”Kong Sven satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu døde ved Hedeby.”
Her æres en kriger ved navn Skarde, som har været ude på togt vestpå, men som døde ved et slag ved byen Hedeby i Danmark.
Foto: Roberto Fortuna
”Thorulv, Svens hirdmand rejste denne sten efter Erik, sin fælle, som døde, da drenge belejrede Hedeby. Og han var styrmand, en meget god dreng.”
En af kong Svens krigere ærer sin kammerat, som var styrmand, efter at han er død under en belejring af byen Hedeby.
Foto: Roberto Fortuna
Foto: Søren Abildgaard

Gruppedrøftelse:

På runesten ærer nogle vikinger deres venner eller familie for vigtige ting, de havde gjort. 

  • Hvem ville du/I rejse en runesten for?
  • Hvad skulle der stå på runestenen?
Hvordan handlede man?

Når man skulle købe noget i vikingetiden, foregik det lidt anderledes end i dag. Man brugte nemlig ikke altid penge. I stedet for byttede man ting. Hvis man selv havde noget, man gerne ville af med, kunne man bytte det for tingen, man gerne ville have. I hvert fald hvis de to ting var lige meget værd. Fx kunne man bytte 1 kilo korn for en kniv. Så behøvede man slet ikke penge!

Men det kunne også være besværligt ikke at have penge. Man kunne jo ikke bytte en halv kniv for et halvt kilo korn. Hvis kniven kun er halv, er den jo i stykker! Og så er den ikke ret meget værd.

Derfor begyndte vikingerne at bruge penge. Til at starte med havde de ikke deres egne mønter. Så de brugte de mønter, som de fremmede handelsmænd havde med sig fra deres hjemlande. I nogle af de fremmede lande brugte man nemlig allerede penge.

Men kongen begyndte at synes, at det var en god ide med penge. Så han begyndte at lave sine egne mønter, som man kunne bruge i Hedeby sammen med de fremmede mønter. Men det var kun kongen, som måtte lave sine egne mønter. Det kunne de andre vikinger ikke.

Mønterne var lavet af sølv. Deres værdi afhang af, hvor meget sølv der var i mønten. Det var nemlig sølvet, der var noget værd. Derfor vejede man mønterne med en vægt for at finde ud af, hvor meget mønten var værd.

Hvis en vare kostede mindre end den mønt, man havde, så klippede man bare mønten over og betalte med en halv mønt. Sølvet blev jo ikke mindre værd, bare fordi det ikke havde form som en mønt længere. Det blev kaldt hakkesølv, fordi mønten var blevet hakket over.

Se filmklippet om betaling i Hedeby.

Følg godt med, så du kan svare på spørgsmålene efterfølgende.

Hør også lydklippet om penge i Hedeby. Tryk her og lyt.

 

Svar nu på spørgsmålene.

Du kan hente spørgsmålene her: Spørgsmål til betaling.pdf

Du kan enten svare direkte i pdf'en, du har downloadet, eller printe den ud. Din lærer har de rigtige svar.

Hvad handlede man med?

Hedeby var først og fremmest en handelsby. Når en viking kom til Hedeby, kunne han købe ting, som ikke kunne fås andre steder i landet. Det var dét, som Ottar syntes var mest spændene ved Hedeby. Der var alle de varer, som håndværkerne i Hedeby selv lavede og solgte. Så var der alle de ting, som handelsmænd som Ottar selv bragte til byen og solgte. Og så var der selvfølgelig også alle madvarerne, som bønderne omkring Hedeby solgte i byen. 

I det følgende kan du lære om alle de forskellige varer, man kunne købe i Hedeby.

Håndværkernes Hedeby

Der var mange, meget forskellige håndværkere i Hedeby. De fremstillede forskellige genstande, som enten var smukke eller praktiske - eller måske begge dele?

Se videoklippet, og lær om de varer, som håndværkerne lavede i Hedeby.

Her kan du lære mere om nogle af de ting, de dygtige håndværkere fremstillede.

Hent aktiviteten her: 3_håndværkere.ppsx

 

Varer fra landet

foto: Wikimedia Commons - Myrabella

Uden for selve Hedeby lå der bondegårde. Langt de fleste i vikingetiden boede på landet og levede af at dyrke jorden. Det var jo sådan, man fik mad. Men en bonde kunne meget mere end at dyrke jorden. De var nødt til at kunne lave de fleste ting selv. Byer var en ny ting i vikingetiden. Derfor var de også meget sjældne. Så en bonde kunne ikke bare smutte ind til byen og købe det, han havde brug for. Derfor var folk på landet for det meste alt-muligt-mænd. Men i byerne var de specialiserede. Det vil sige, at man kun var god til én ting, men så var man til gengæld også rigtig dygtig til det. En kammager kunne lave kamme, men ikke perler. Han kunne heller ikke dyrke jorden, som en bonde kunne. Men han var den bedste til at lave kamme. Derfor kom bønderne fra landet ude omkring byen nogle gange ind til byen og solgte noget af det, de havde dyrket. Folk i byen havde jo brug for at købe mad, når de ikke kunne dyrke det selv.

Varer udefra

Udover de varer, der blev fremstillet i og omkring Hedeby, var der også en masse varer, der kom fra andre steder. Varer fra alle steder i Europa kom til Hedeby for at blive solgt. Det var meget specielle ting, som man ikke kunne lave selv i Hedeby. Men jo længere væk en ting kom fra, jo dyrere var den også. Det tog nemlig både lang tid og kostede mange penge at fragte en vare over lang afstand. Derfor var der mange af disse eksotiske varer, som en almindelig viking ikke kunne købe. Det var kun for de rige. 

Download kortet ved at klikke på billede.

Tryk herefter på de små billeder af varerne for at læse mere.

 

Nu skal I lave en lille beslutningsleg.

Brug al den viden, I nu har om handelen i vikingetiden, og træf de rigtige beslutninger.

Hent aktiviteten her: beslutningsleg.ppsx

Hvem handlede man med?

Hedeby var en by fyldt med mennesker. Der var rigtig mange forskellige mennesker. Der var mænd, koner og børn. Der var frie mennesker og trælle. Der var handelsmænd og håndværkere. Der var kongens krigere og kongens skatteopkræver. Alle disse mennesker levede og arbejdede i Hedeby. Hvis man gik en tur igennem byen, ville man se dem. Hedeby var frem for alt et samlingssted for mennesker. Et sted, hvor man kunne møde og handle med folk, man ellers ikke ville have kontakt med. Nu skal vi møde nogle af dem, der kom til Hedeby for at handle.

Ottar

Ottar var fra det nordlige Norge. Han var en rig og vigtig mand deroppe. Han kunne få det folk, der boede i området og som kaldtes 'samer', til at betale skat til ham. Når de havde betalt denne skat, kunne han laste et skib og sejle til Hedeby som handelsmand.

Engang var Ottar på besøg hos den engelske konge. Det blev skrevet ned i en bog, der kaldes en krønike. Derfor kan vi stadig læse om Ottar i dag.

Læs dette uddrag om Ottar fra krøniken. Hvad var det, samerne betalte Ottar i skat, som han kunne sælge videre i Hedeby?

"Han var blandt de mægtigste mænd i sit land, alligevel havde han ikke mere end tyve køer, tyve får og tyve svin, og den smule han pløjede, pløjede han med heste. Men deres rigdom består mest i den skat, som lapperne betaler dem. Denne skat består i dyrehuder, i fuglefjer, i hvalben og i tovværk lavet af hvalhud og sælhud."

Tænk over, hvad du har lært om varer som hvalrostand (hvalben) i afsnittet om, hvad man handlede med. Var Ottars handelsvarer værdifulde i Hedeby?

Ottars handelsvarer er kilden til hans rigdom, men hvad kunne rigdom i vikingetiden også bestå af ifølge kilden?

Købmanden

Købmanden var en velhavende mand. Han boede i et af de store huse nede ved havnen. Han tjente sine penge ved, at han en gang om året lastede sit store handelsskib og tog på handelstogt. På vej ud var skibet fyldt med varer fra de dygtige håndværkere i Hedeby. Især glasperlerne og guldsmykkerne var lette at sælge i udlandet. På vej tilbage var skibet mest lastet med en af de mest indbringende varer, man kunne sælge i Hedeby: trælle! Mennesker som var blevet fanget i deres hjemland og nu skulle sælges som trælle i Hedeby. 

Engang var der en kristen bisp i Hedeby, som hed Rimpert. Han fik ondt af en nonne, der var blevet taget til fange og nu skulle sælges som træl.

Læs dette uddrag af Rimperts fortælling. 

”Da blev den hellige bisp bevæget af angst og medlidenhed med hende, og mens hedningerne holdt hende, begyndte han at tilbyde mange gaver af forskellig art for hende. Men de ville ikke gå ind på noget, medmindre han gav dem sin hest, som han havde til privat brug. Dette vægrede han sig ikke ved at gøre, men sprang straks ned fra hesten og gav hest med alt udstyr i bytte for slavinden; og da han havde frikøbt hende, skænkede han hende friheden og lod hende gå, hvorhen hun ville.”

Hvad må bispen give for at købe kvinden?

Tænk på hvad du har lært i beslutningslegen. Var det meget eller lidt?

Var det en god handel for købmanden at sælge trælle?

Bondekonen

Bondekonen boede på en gård uden for Hedeby. Der dyrkede hun og hendes mand jorden. De ejede selv jorden og de havde så meget, at de kunne dyrke mere mad, end de selv havde brug for. Derfor solgte de det overskydende til folk i Hedeby. Der kunne folk jo ikke dyrke jorden for at få mad. Det var bondekonen, der gik til byen med varerne, for der var stadig meget der skulle gøres på gården, så hendes mand blev der. Hun var alligevel også den bedste til at forhandle om prisen.

Perlemageren

Perlemageren boede fast i Hedeby. Her havde han sit værksted, hvor han lavede perler. Det var meget svært at lave perler, så man skulle øve sig meget længe for at blive god til det. Derfor var perlerne også dyre. Perlemageren solgte selv sine perler, så hvis man ville købe hans perler, skulle man komme til hans værksted. Selvom perlerne var dyre at købe, så var han ikke specielt velhavende. Han boede i et af de mindre huse i den nordvestlige del af Hedeby. Der boede de fleste håndværkere. 

 

Kan du gætte personen ud fra deres handelsvarer?

Du kan hente quizzen her: Gæt personen.pdf

Du kan enten svare direkte i pdf'en, du har downloadet, eller printe den ud. Din lærer har de rigtige svar.

Tænk over, hvor mange forskellige steder dine hverdagsting kommer fra. Læg fx mærke til, hvor ingredienserne til din aftensmad kommer fra. Er de alle sammen fra Danmark?

 

Disse meget forskellige mennesker kunne man alle sammen finde i Hedeby. Det gjorde Hedeby til et meget specielt sted, for folk fra hele vikingernes verden kom her. Arabere, der kom og handlede med deres fremmede mønter. Skandinaviske vikinger, der havde rejst til Konstantinopel og Grækenland, kom også med de ting, de havde samlet op på vejen. Vikinger tog Hedebyperler med til Rusland og solgte dem der. Derfor kunne man møde mange mennesker, som kom fra vidt forskellige steder i verden, og få fat i mange ting i Hedeby. Så behøvede man ikke at besøge alle stederne selv. Man kunne nøjes med bare at besøge Hedeby. Andre havde besøgt stedet for én.

Vikingerne ude i verdenen

Se på billederne, og se nogle af de spor, vikingerne har efterladt sig rundt omkring i verden, når de var ude at rejse.

Perler i Rusland
I byen Novgorod i Rusland har man fundet perler, som er lavet i Hedeby. Dem havde vikingerne med ud i verden, når de drog af sted for at handle, i dette tilfælde med de russiske folkeslag.
Graffiti i Istanbul
En viking har ridset en lille runeindskrift i kirken Hagia Sofia i byen Konstantinopel, som vi i dag kalder Istanbul. Når en viking skrev sit navn, så var det - lige som i dag - for at sige "Halvdan har været her".
Foto: Wikimedia Commons - Niels Elgaard Larsen
Løven fra Piræus
Løven plejede at stå i havnebyen Piræus i Grækenland. En viking har set sit snit til at ridse et bånd af runer ind i løven ved dens skulder. Runerne er for slidte til, at vi kan læse, hvad der står, men på tegningen her kan man tydeligt se dem. I dag står løven i Italien.
Arabiske mønter i Hedeby
Der findes mange arabiske mønter i Hedeby. Vikingerne handlede også med arabere, så deres penge er endt i Hedeby. Måske havde de dem selv med hjem efter et handelstogt ... i hvert fald kom araberne også til Hedeby.
Gådens afslutning

Den ældste danske by i Vikingetiden var Hedeby. Det blev også til den største by. 

Folk fra hele vikingernes verden kom til Hedeby for at købe og sælge varer.

Men hvorfor blev Hedeby til sådan en vigtig handelsby?

Hvad gjorde Hedeby til et godt sted at handle?

 

I skal nu bruge alt det, I har lært om vikingerne og Hedeby, til at diskutere, hvorfor I tror, Hedeby blev en vigtig handelsby.

Hvilke ting ville en viking have lagt vægt på, når han eller hun skulle vælge et sted at handle?

Ingen kender hundrede procent svaret.

Men hvad mener du, var den/de vigtigste grund(e)?

Lærervejledning og kolofon

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Handel og håndværk.ibooks

Opgavehæftet er det samme.

 

Vikinger - handel og håndværk

Vikingetiden er en af de mest kendte perioder i danmarkshistorien - både i Danmark og i udlandet. Vikingerne er kendt for at være farlige og frygtede krigere, der angreb og hærgede rundt om i Europa. Men vikingerne var også meget andet end krigere. De var dygtige handelsmænd, som sejlede ud i verden i deres skibe og bragte eksotiske varer hjem til Skandinavien. De var også håndværkere, som fremstillede kunstfærdige mønstre og smukke motiver til de ting, de lavede. Det er disse vikinger, som vi skal lære bedre at kende i dette materiale.

Byer var en helt ny ting i Skandinavien i vikingetiden. Sådan nogle havde man aldrig haft før. Men i vikingetiden begyndte der at være steder, hvor husene lå tættere sammen, end de havde gjort før, og hvor der var så mange huse på samme sted, at det blev til en by.

Den ældste danske by i vikingetiden var Hedeby. Det blev også til den største by. Folk fra hele vikingernes verden kom til Hedeby for at købe og sælge varer. Og vikingerne kunne komme til Hedeby for at købe varer, de ikke kunne få andre steder.

Gåden

Men hvorfor blev Hedeby til sådan en vigtig handelsby? Hvad gjorde Hedeby til et godt sted at handle?

I skal nu læse og arbejde med opgaver om vikingerne for at lære om vikingernes verden. Til slut vender vi tilbage til gåden, og så skal I bruge alt det, I har lært, til at prøve at give et svar på gåden.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til folkeskolens mellemtrin og overbygning, men kan anvendes af alle, der har lyst og interesse.

Omfang

Forløbet anslås at vare 2-4 timer alt efter hvilke dele, der (fra)vælges, og hvordan arbejdet tilrettelægges (se under 'Tilrettelæggelse').

Indhold

Kort gennemgang af forløbet:

  • Eleverne præsenteres for 'gåden' (= den historiske problemstilling), de skal arbejde med.
  • Introduktion til vikingetiden, handelen, håndværket, byen Hedeby og samfundet.
  • Eleverne følger Ottar på hans besøg i Hedeby og lærer elementer af vikingernes handel at kende: Hvem man handlede med, hvad man handlede med og hvordan man handlede.
  • Afslutning, hvor eleverne anvender deres viden og erfaringer til at komme med egne bud.

Materialer

Følgende materialer anvendes:

  • Baggrundstekster
  • Uddrag af orginalkilder, oversat til dansk
  • Lydfiler fra udstillingen på Danmarks Borgcenter
  • Videofiler fra udstillingen på Wikingermuseum Haithabu
  • Billeder (også som kildemateriale) og illustrationer
  • Multiple choice-opgaver
  • Interaktivt kort
  • Spil

Bemærkninger

Eleverne skal have mulighed for at downloade og afvikle pdf- og PowerPoint-filer.

Forløbet er oprindeligt udarbejdet i forbindelse med særudstillingen 'Vikingernes Metropol' på Danmarks Borgcenter. Det er ikke en forudsætning at have besøgt denne.

Faglige mål

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets øvrige arbejde, der er afgørende for, hvilke faglige og læringsmål der vælges og/eller skal formuleres.

Vi har i tilrettelæggelsen lagt vægt på kompetenceområdet 'Kronologi og sammenhæng' med færdigheds- og vidensmål om 'Det lokale, regionale og globale'.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tilrettelagt som en 'gåde' (= historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og handelen. Denne viden er vigtig for at kunne komme med en kvalificeret løsning på 'gåden'.

På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. 'Gåden' er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilder ind i arbejdet med løsningen.

Forløbet bør tilrettelægges som gruppearbejde (vores anbefaling), men kan også gennemføres som individuelt eller klassearbejde.

Vi anbefaler gruppearbejde, da der herved vil være mulighed for de diskussioner/drøftelser og den videns-, erfarings- og holdningsdeling, som opgaverne lægger op til. Endvidere kan visse praktiske og/eller kreative opgaver være formuleret således, at gruppearbejde er påkrævet.

Til gruppedrøftelsen i kapitlet 'At komme til Hedeby' skal eleverne bruge et kort over Danmark. Læreren bør sikre, at eleverne har adgang til et sådant - enten i elektronisk form eller som hardcopy.

Undervejs i forløbet er indlagt multiple choice-opgaver og -quizzer.

Disse er alle pdf-filer, som eleverne downloader og kan svare direkte i. De kan naturligvis også printes ud og eventuelt samles i et kompendium. Nedenstående en oversigt samt facit.

Evaluering

Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes samtaler og diskussioner samt deres bud på de kreative opgaveløsninger og 'gåden' viser deres refleksioner. Dette arbejde kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.

Derudover kan en test i eller quiz om de historiske fakta eller andre elementer fra forløbet gennemføres. Der findes på internettet et utal af værktøjer til at udvikle disse.

 

Kolofon

Vikinger - handel og håndværk

Et forløb udarbejdet i forbindelse med særudstillingen 'Vikingernes Metropol' på Danmarks Borgcenter, april-oktober 2017

af Maja Rechendorff Møller og Steen Djurhuus

Museum Sydøstdanmark, 2017

Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.