Vikingernes togter

Vikingernes togter

Vikingetiden er en af de mest berømte perioder af danmarkshistorien - både i Danmark og i resten af verden.

Vikingerne blev kendt som nogle vilde krigere, der kom sejlende i deres skibe og overfaldt og røvede folk og byer. De var frygtede og beundrede i hele den kendte verden.

 

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Vikingernes togter.ibooks

Aftal med jeres lærer, hvad I gør.

Gåden

Men hvorfor tog vikingerne på togter ud i verden?

Hvad fik dem til at tage afsted fra deres familier og hjem?

Hvorfor sejle rundt i verden og røve, plyndre, opdage og indtage, hvor end de kom frem?

I skal nu læse og arbejde med opgaver om vikingerne for at lære om vikingernes verden.

Til slut vender vi tilbage til gåden.

Og så skal I bruge alt det, I har lært, til at prøve at svare på gåden.

Vikingetiden

Vikingerne vidste ikke selv, at de levede i 'Vikingetiden'.

Det er noget, vi langt senere har fundet på at kalde det. Derfor kan det være svært at sige præcist, hvornår vikingetiden startede og sluttede. For at finde ud af hvornår vikingetiden var, kigger man på vigtige ting, der skete i perioden.

Vikingernes togter ud i verden er en meget vigtig del af historien om vikingerne.

Man bruger ofte vikingernes togter til at afgrænse, hvornår vikingetiden startede og sluttede.

I år 793 skete det første vikingetogt, som vi kender til.

Vikinger sejlede til den lille ø Lindisfarne ud for Englands kyst.

Her lå et kloster med kristne munke. Klosteret ejede mange penge og meget sølv. Og det ville vikingerne gerne have fingrene i. Vikingerne angreb derfor klosteret og røvede munkene for alle deres værdifulde ting.

Det blev munkene meget overaskede over. De var jo Guds mænd! Så de blev normalt ikke angrebet. De kristne mente, at det var forkert at angribe hellige mænd. Men vikingerne troede ikke på den kristne gud, men på andre guder. Så de syntes ikke, det var forkert at angribe munkene. For vikingerne var det smart at angribe et kloster, for munkene var dårlige til at slås. Samtidig ejede de mange værdifulde ting.

Vikingerne tog, hvad de ville have, og så sejlede de hjem igen. Men de kristne i England huskede på, at vikingerne var kommet, og skrev det ned i en bog. De kaldte den for en krønike.

Og i den kan vi læse den dag i dag. Derfor siger vi, at vikingetiden startede i år 793.

Vikingernes togter

Efter det første angreb på klosteret på Lindisfarne kom vikingerne igen og igen.

De begyndte at sejle ud hver sommer for at tage på togt. De angreb nye byer og klostre ikke bare i England, men mange steder i Europa.

Nogle gange tog de ikke ud for at angribe, men for at handle eller opdage nye steder. Mange steder i verden begyndte man at høre om disse vikinger, der både var krigere, opdagelsesrejsende og dygtige sejlere.

Følg vikingernes rejser rundt i verden. Ved at klikke på kortet her downloader du et interaktivt kort, du kan gå på opdagelse i. Svar bagefter på spørgsmålene.

Lad os tjekke, hvad du nu ved om vikingernes togter.

Hent spørgsmålene her: Spørgsmål til Vikingernes Togter.pdf

Du kan svare direkte i den downloadede fil. Husk at gemme den.

Hvis din lærer har kopieret svararket på papir, er det naturligvis det, du skal bruge.

Gruppedrøftelse

  • Hvad synes I, er det sejeste, vikingerne har gjort?
  • Hvad tror I, vikingerne bliver husket bedst for?
  • Var der noget, I blev overraskede over, vikingerne havde gjort?
Samfundet

Ikke alle var lige i vikingernes samfund. Nogle havde mere magt og ejede ting, der var mere værd, end andre. Det vigtigste, man kunne have i vikingetiden, var jord. Man levede nemlig af dét, man kunne dyrke på jorden. De fleste mennesker i vikingetiden var altså bønder. Derfor var det vigtigt at eje jord og at eje meget af det. Hvis man ejede rigtig meget jord, havde man nemlig også meget mad. Og så kunne man ansætte folk til at arbejde for sig.

Derfor havde de, der ejede mest jord, mest magt. De kunne ansætte mænd til at være krigere, der skulle beskytte deres herrer. Hvis man havde sådan en gruppe af krigere omkring sig, blev de kaldt en hird. Så blev det meget nemmere at få folk til at gøre, som man ville have dem til.

Man kunne også betale skjalde, som lavede digte og sange for at ære deres herrer. Så hørte andre også om ens store og gode gerninger. Det fik man et godt ry af. Og vikingerne gik meget op i at have et godt ry.

 

Øvelse

Test din stilling i samfundet.

I skal nu lave en øvelse om hierarkiet i vikingetidens samfund.

Gå sammen i grupper på 5 og find et sted med god plads, og hvor I kan høre hinanden.

 

I skal nu undersøge pladsen i samfundet for 5 personer fra vikingetiden.

Fordel de følgende 5 personer blandt jer:

  • Trællen
  • Krigeren
  • Bonden med det lille landbrug
  • Storbonden
  • Storbondens kone

Når I er blevet enige om, hvem der er hvem, læser I reglerne for spillet.

 

Regler for spillet

I skal starte med at stille jer op på en række ved siden af hinanden med jeres tablet eller pc i hånden. Spillet går ud på, at I får en række spørgsmål om jeres karakter. Alle får de samme spørgsmål, men svarene på spørgsmålene er forskellige. Afhængigt af svaret vil I få besked på at gå et skridt frem eller tilbage. Hver gang I går et skridt frem, rykker I en plads op i hierarkiet i vikingernes samfund. Hver gang I går et skridt tilbage, rykker I et skridt ned i hierarkiet i vikingernes samfund.

Aftal gerne, hvor store skridt I tager.

Spillet foregår ved, at storbonden læser det første spørgsmål højt for de andre.

Herefter læser trællen sit svar på spørgsmålet op for de andre.

Derefter læser krigeren sit svar op for de andre.

Derefter læser bonden med det lille landbrug sit svar op for de andre.

Derefter læser storbondens kone sit svar op for de andre.

Til sidst læser storbonden sit eget svar op for de andre.

Når alle har læst deres svar op, udfører I den handling, som står under jeres svar, som vil fortælle jer, om I skal gå et skridt frem eller tilbage.

Når alle har udført deres handling og er klar til at gå videre, trykker I på 'Videre'-pilen, så I kommer videre til næste spørgsmål.

Storbonden læser spørgsmålet op og processen gentager sig.

Når spillet er slut, skal I lægge mærke til, hvor i hierarkiet, I står!

 

Er I klar?

Hent spillet her: Hvem er du - spillet

Gruppedrøftelse efter spillet

  • Drøft, hvad der var afgørende for placeringen i samfundet.
  • Hvad betød det at være fri i vikingetiden? Hvad betyder frihed for jer i dag?
  • Hvad betød det, hvem man var i familie med? Har jeres familie betydning for, hvilken status I har i jeres fællesskab?
  • Hvad betød det at eje noget? Betyder det noget for jeres status, hvad I ejer?
  • Hvad betød det for en viking at have ansatte? Ville I have en anden status, hvis jeres familie havde ansatte?
  • Hvorfor var det vigtigt for en viking, om man ejede et våben? Betyder det noget i dag?
  • Hvorfor var det vigtigt for vikingerne at vise sin rigdom? Hvordan viser man sin rigdom i vore dage?
Vikingeskibe

For at vikingerne overhovedet kunne komme ud i verden på togt, skulle de have en måde at komme rundt på. Vikingerne sejlede på skibe.

Vikingernes skibe var virkelig gode, langt bedre end andre skibe i Europa.

Hør lydklippet om vikingernes superskibe.

Se filmen om vikingeskibe.

Lyt godt efter, så du kan svare på quizzen om vikingeskibe.

Hent quizzen her: Quiz om skibe.pdf

Du kan svare direkte i den downloadede fil. Husk at gemme den.

Hvis din lærer har kopieret svararket på papir, er det naturligvis det, du skal bruge.

 

Kortøvelse

Med vikingernes superskibe kunne de komme langt omkring. Ikke bare til byer, der ligger ud til havet, men også til byer som ligger et godt stykke inde i landet. Det var, fordi deres skibe også kunne sejle ad floderne.

Find et kort eller et atlas, hvor du tydeligt kan se floderne i Europa.

Se, om du kan finde ruter, som vikingerne kunne bruge, hvis de ville til byerne på listen.

Vikingerne ville helst sejle så tæt på kysten som muligt eller ad floder ... og naturligvis kortest mulig afstand.

Paris(Frankrig)

York(England)

Novgorod(Rusland)

Istanbul(Tyrkiet)

Grunde til at tage på togt

Nu skal vi se på forskellige grunde til at tage på vikingetogter.

I de følgende kapitler kan du lære om:

  • Værdier og penge
  • Ære
  • Jord
  • Frihed

- Værdier og penge

Mange togter, som vikingerne tog ud på, endte med, at de kom hjem med en masse guld og sølv.

Nogle gange røvede de sig til guldet. Men da folk rundt omkring i Europa havde prøvet at blive angrebet af vikinger flere gange, var de blevet meget bange for vikingerne og deres angreb.

Et vikingeangreb var noget af det værste, man kunne tænke sig. For at undgå, at vikingerne skulle angribe deres by, begyndte folk simpelthen at betale vikingerne for at tage hjem igen uden at angribe byen.

På den måde fik vikingerne masser af guld og sølv, helt uden at skulle slås for det. Det var vikingerne fint tilfredse med.

En munk beskrev, hvordan det var, da vikingerne kom til Frankrig:

Læs kilden, og diskuter:

  • Hvad siger munken, der skete?
  • Tror du, det foregik præcist, som han beskrev det?
  • Hvorfor/hvorfor ikke?

 

Oplevelser i dag

Tænk over spørgsmålene, og diskuter dem med din sidemand eller gruppe:

  • Har du nogensinde prøvet at have indbrud i dit hjem? Eller kender du nogen, der har?
  • Hvordan føltes det? Eller kan du forestille dig, hvordan det må føles?
  • Hvad tænkte du om indbrudstyven? Hvad tror du, du ville tænke om indbrudstyven?
  • Kan du forestille dig, at oplevelsen af at have indbrud kunne påvirke, hvordan du tænker om indbrudstyve generelt?

Dem, der skrev om vikingernes togter rundt omkring i Europa, beskrev ikke altid tingene helt, som de skete. Nogle gange beskrev de, hvad de følte, der skete. Hvis munken, der skrev om vikingerne, var bange for dem, fordi han selv var blevet berøvet af dem, beskrev han måske vikingerne som større og farligere, end de i virkeligheden var.

 

Øvelse

Forestil jer, at vikingerne kommer.

Lav en opstilling, der forestiller situationen, og tag to billeder af den.

Vikingerne fik altså fat i guld og sølv - enten ved at slås sig til det eller ved at skræmme folk. Ofte var folk så bange for vikingerne, at de gav dem guld og sølv for ikke at angribe.

Men hvad skulle de bruge al det guld og sølv til?

Det var vigtigt for en viking, der gerne ville have magt, at have trofaste mænd, der ville slås for ham. Det kaldte man at have en hird. Hvis en viking havde en hird af gode krigere, så kunne han slås mod andre, der også gerne ville have magt. Hvis han vandt, så ville de andre acceptere, at han bestemte.

Men det var ikke gratis at have en hird. Krigerne havde brug for penge, sølv og guld til at købe dét, de havde brug for. En kriger i en hird kunne jo ikke samtidigt dyrke jord, for at få det, han behøvede. Han måtte have betaling for at hjælpe sin herre med at få magt.

Så hvis man ville have magt, krævede det krigere ... og krigere krævede penge.

Lyt til lydklippet.

Her hører du om en viking, der netop er kommet hjem fra togt og nu skal til at bruge sine penge i byen Hedeby. Hvad beslutter han sig for at købe? Og hvorfor?

- Ære

Det var godt for en viking at have et godt rygte. Så vidste folk, at hér var en mand, der var værd at følge. Så var det måske lettere at få gode mænd til sin hird eller at få respekt fra de andre vikinger.

For at vise, at man var en ærefuld viking, skulle man udføre ærefulde handlinger. Noget af det mest ærefulde i vikingetiden var at være modig og en dygtig kriger, som kunne udføre store bedrifter eller tage ud i verden. Men det kunne være svært at vise, at man var modig og dygtig i krig, hvis man bare sad hjemme på gården. Det var meget lettere, når man var ude på togt. Måske var det derfor, de tog ud i verden på togt?

Hvis en viking havde været en ærefuld person, så blev der nogle gange rejst en runesten for personen. En runesten er en stor sten, hvor der er hugget runer - vikingernes bogstaver - ind i stenen.

På runestenen står der så, hvilke ærefulde gerninger denne viking havde gjort. Man brugte gerne runestenene til at prale lidt – enten af sig selv eller af ens familie eller venner. Det var både godt at være en ærefuld person selv, men hvis éns venner og familie også var ærefulde, så smittede noget af æren også lidt af på en selv.

Runestenene har vi stadig. Derfor kan vi læse på dem, hvad vikingerne var stolte af at have gjort.

Kig på billederne af runestenene. Under billederne kan du se, hvad der står på dem.

Hvad pralede vikingerne af at have gjort?

Hedeby 1
Thorulv, Svens hirdmand rejste denne sten efter Erik, sin fælle, som døde, da drenge belejrede Hedeby. Og han var styrmand, en meget god dreng.
En af kong Svens krigere ærer sin kammerat, som var styrmand, efter at han er død under en belejring af byen Hedeby.
Hedeby 3
Kong Sven satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu døde ved Hedeby.
Her æres en kriger ved navn Skarde, som har været ude på togt vestpå, men som døde under et slag ved byen Hedeby, som dengang lå i Danmark.
Tirsted-stenen
Asråd og Hildung rejste denne sten efter Frede, deres frænde, men han var da mændenes skræk, og han fandt døden i Svitsjord og var først i Friggis skare derefter alle vikinger.
Denne sten er rejst for en viking ved navn Frede, som var en stor kriger, der spredte skræk og rædsel hos fjenden. Han døde i Sverige.

Hvad ville du selv prale af at kunne eller at have gjort, hvis du skulle skrive din egen runesten?

Skriv en kort tekst om dig selv og dine bedrifter. Du skal bare bruge almindelige bogstaver.

- Jord

Når vi læser historierne om, hvordan vikingerne tog til Færøerne, Island og Grønland, kan vi godt undre os lidt.

Der er ikke nogen historier om, at de overfaldt, berøvede og plyndrede sig til guld på disse togter. Der var nemlig næsten ingen mennesker at overfalde og røve på øerne! De kunne altså ikke vende rige hjem fra disse steder. Det var selvfølgeligt en stor rejse, man tog ud på, når man sejlede til Island eller Grønland i vikingetiden, så måske gav det meget ære?

Men de fleste vendte slet ikke tilbage til Skandinavien igen, når de først var taget afsted til Island eller Grønland. De blev derude. Så de kunne ikke nyde godt af den ære, man fik ved at være langt væk.

Hvad var der så på øerne?

Måske er svaret simpelt: Jord!

Jord var meget vigtigt i vikingetiden. På jorden skulle man dyrke alt det, man skulle spise, og alt det foder, ens dyr havde brug for.

 

Se filmen om vikingernes mad.

For at lave både grød og brød skal man have korn, og for at holde og spise husdyr skulle man have foder. Begge dele krævede, at man havde jord at dyrke det på. Hvis man var heldig, lå ens jord ud til noget vand, så man kunne fange fisk ligesom i Hedeby.

Men der var ikke altid jord nok til, at alle kunne få noget. I løbet af vikingetiden blev der flere og flere mennesker, som skulle deles om jorden. Så det var ikke alle, der kunne få jord. Når der ikke var jord nok hjemme, måtte nogle vikinger tage ud i verden for at finde noget jord, de kunne leve af.

 

Hvor god er du til at tage beslutninger om brugen af jord i vikingetiden?

Hjælp Astrid og Sune med at tage de rigtige beslutninger om deres jord.

Hent spillet her: Du er død - spillet

- Frihed

I vikingetiden blev kongerne mere og mere magtfulde.

I starten af vikingetiden, dengang vikingerne angreb klosteret på Lindisfarne, da var der mange konger. De regerede ikke over hele Danmark, hele Norge eller hele Sverige. De regerede over mindre dele af landene.

Men i løbet af vikingetiden var der nogle af kongerne, der fik mere magt end de andre. De havde været på vikingetogt og skaffet sig masser af guld og sølv. De havde mange hirdmænd, og de havde masser af jord.

Det brugte de nu til at komme til at bestemme over andre.

Hør historien om Harald Hårfager, den første konge af Norge.

Klik på billedet herunder af Harald for at høre historien.

Hvad kunne få dig til at tage væk fra Danmark?

Hvor ville du tage hen og hvorfor?

Afslutning

Hvorfor tog vikingerne ud i verden på deres mange togter?

Hvad fik dem til at tage afsted?

Ingen ved med sikkerhed, hvorfor vikingerne tog afsted, men mange har en mening om det eller et bud på det.

 

I skal nu bruge alt det, I har lært, til at diskutere, hvorfor vikingerne tog ud på togter.

Tænk over, hvad I tror, der var de vigtigste grunde til at vikingerne tog på togter.

Var grundene måske forskellige, afhængigt af hvor de tog hen?

 

Diskuter i grupper, inden I samles med hele klassen og præsenterer jeres bud.

Og husk: Man behøver ikke være enig!

Lærervejledning og kolofon

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Vikingernes togter.ibooks

 

Titel

Vikingernes togter

Vikingetiden er en af de mest berømte perioder af danmarkshistorien både i Danmark og i resten af verden. Vikingerne blev kendt som nogle vilde krigere, der kom sejlende i deres skibe og overfaldt og røvede folk og byer. De var frygtede og beundrede i hele den kendte verden.

Men hvorfor tog vikingerne på togter ud i verden? Hvad fik dem til at tage afsted fra deres familier og hjem for at sejle rundt i verden og røve, plyndre, opdage og indtage, hvor end de kom frem?

Målgruppe

Forløbet henvender sig til folkeskolens mellemtrin og overbygning, men kan anvendes af alle, der har lyst og interesse.

Omfang

Forløbet anslås at vare 2-4 timer alt efter hvilke dele, der (fra)vælges, og hvordan arbejdet tilrettelægges (se under 'Tilrettelæggelse').

Indhold

Kort gennemgang af forløbet:

  • Eleverne præsenteres for 'gåden' (= den historiske problemstilling), de skal arbejde med.
  • Introduktion til vikingetiden, togterne, samfundet og skibene.
  • Eleverne arbejder med fire mulige grunde til, at vikingerne tog på togter: Værdier og penge, Ære, Jord og Frihed.
  • Afslutning, hvor eleverne anvender deres viden og erfaringer til at komme med egne bud.

Materialer

Følgende materialer anvendes:

  • Baggrundstekster
  • Lydfiler fra udstillingen på Danmarks Borgcenter
  • Videofiler fra udstillingen på Wikingermuseum Haithabu
  • Billeder (også som kildemateriale)og illustrationer
  • Multiple choice-opgaver
  • Interaktivt kort
  • Spil

Faglige mål

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets øvrige arbejde, der er afgørende for, hvilke faglige og læringsmål der vælges og/eller skal formuleres.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tilrettelagt som en 'gåde' (= historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og togterne. Denne viden er vigtig for at kunne komme med en kvalificeret løsning på 'gåden'.

På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. 'Gåden' er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilder ind i arbejdet med løsningen.

Forløbet bør tilrettelægges som gruppearbejde (vores anbefaling), men kan også gennemføres som individuelt eller klassearbejde.

Vi anbefaler gruppearbejde, da der herved vil være mulighed for de diskussioner/drøftelser og den videns-, erfarings- og holdningsdeling, som opgaverne lægger op til. Endvidere er visse praktiske og/eller kreative opgaver formuleret således, at gruppearbejde er påkrævet.

Læreren bør i sin tilrettelæggelse være opmærksom på, hvordan eleverne indleverer fotografierne til opgaven i kapitlet om 'Værdier og penge': via mail eller intra til læreren, via upload til en server, via visning fra elevernes egne devices eller en hel anden måde.

Endvidere er det vigtigt, at læreren sætter sig ind i reglerne for spillet i kapitlet om 'Samfundet', så eventuel hjælp kan ydes til elever og/eller grupper.

I kapitlet om 'Vikingeskibe' er opgaven at se på kort eller atlas. Læreren bør derfor have sørget for disse.

 

Undervejs i forløbet er indlagt multiple choice-opgaver og -quizzer.

Disse er alle pdf-filer, som eleverne downloader og kan svare direkte i. Mind dem om at gemme filerne på deres pc eller tablet. De kan naturligvis også printes ud og eventuelt samles i et kompendium. Nedenstående en oversigt samt facit.

Evaluering

Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes samtaler og diskussioner samt deres bud på opgaveløsninger og 'gåden' viser deres refleksioner. Dette arbejde kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.

Derudover kan en test i eller quiz om de historiske fakta eller andre elementer fra forløbet gennemføres. Der findes på internettet et utal af værktøjer til at udvikle disse.

 

Kolofon

Vikingernes togter

Et forløb udarbejdet i forbindelse med særudstillingen 'Vikingernes Metropol' på Danmarks Borgcenter, april-oktober 2017

af Maja Rechendorff Møller og Steen Djurhuus

Museum Sydøstdanmark, 2017

Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.