VIKINGEMARKED PÅ VIKINGEBORGEN // 13-14.06.26

VIKINGEMARKED PÅ VIKINGEBORGEN // 13-14.06.26

Træd ind i vikingernes verden, når de igen indtager pladsen ved Borgring og forvandler området til en levende lejr fra fortiden.
Her kan du komme helt tæt på det daglige liv, hvor der handles, smedes og væves, og hvor håndværk og traditioner udfolder sig foran dine øjne.
Mærk stemningen blandt krigerne, hør lyden af aktivitet i lejren, og oplev, hvordan historien vækkes til live gennem ild, jern og fortællinger.

  • Datum: 13. Juni - 14. Juni 2026
  • Zeit: 10.00 - 16.00
  • Preis: 65 kr. - gratis entré for børn

TRÆD IND I VIKINGERNES VERDEN OG DEL EVENTYRET MED DINE BØRN

Kom til vikingemarked på Vikingeborgen Borgring og oplev livet i lejren med handel, håndværk og krigere helt tæt på, når vikingerne endnu en gang indtager pladsen den 13. - 14. juni til en spændende, stemningsfuld og autentisk weekend.

På dagene vil du kunne opleve vikingernes dagligdag på nærmeste hold, og du vil kunne give dig i kast med et væld af forskellige vikingeaktiviteter. Der vil være kampplads med krigerturneringer, bueskydning fra hesteryg, boder, værksteder, mad og mjød. Og du kan blandt andet lære at kæmpe som en viking, slave dit eget fladbrød, lave skindpunge og meget, meget mere. Kort sagt alt, hvad en viking og folk og familier med interesse for vikingetiden kan ønske sig.

Hent dine billetter

PROGRAM D. 13. & 14. JUNI

10.30 BUESKYDNING FRA HESTERYG

Oplev det næsten umulige, når Hest og Bue gæster pladsen med en spektakulær opvisning i traditionel ridning og bueskydning. Med imponerende præcision demonstrerer Futte kunsten at skyde med bue og pil fra galoperende hesteryg – en disciplin, der kræver både fuld koncentration, balance, samarbejde og mange års træning.

Publikum kan glæde sig til en nervepirrende og fascinerende oplevelse, hvor fart, teknik og samspillet mellem hest og rytter smelter sammen i en opvisning, der virker næsten uvirkelig. Hest og Bue bringer gamle traditioner til live og giver et sjældent indblik i en ældgammel kunstform, hvor mod, tillid og præcision er altafgørende.

En stemningsfuld oplevelse for både børn og voksne – og uden tvivl et af dagens mest imponerende indslag.

11.30 VIKINGEKAMP

Oplev Borgringens frygtløse krigere træde ind på kamppladsen, når sværd, økser og skjolde mødes i intense og actionfyldte kampe om ære, styrke og overlevelse. Med høje krigsråb og klingende stål vækkes vikingetidens brutale nærkampe til live i en dramatisk opvisning, hvor publikum kommer helt tæt på fortidens krigerkultur.

Kampene demonstrerer både kampteknikker, våbenbrug og den rå styrke, som vikingerne var kendt og frygtet for. Her mærkes spændingen, når krigerne tørner sammen i dueller fyldt med nerve, dramatik og historisk fortælling.

Efter opvisningen har du mulighed for at møde krigerne ansigt til ansigt – hvis du tør. Få taget et billede med en ægte vikingekriger, oplev de forskellige våben på nært hold og hør mere om livet, kampene og æresbegreberne i vikingetiden.

En levende og medrivende oplevelse for hele familien.

12.30 BLÓT

Oplev et stemningsfuldt og traditionsbundet blót, hvor gamle nordiske ritualer og fællesskabet omkring guder, ånder og forfædre vækkes til live. Blótet består af fire ceremonielle dele og giver et særligt indblik i den spirituelle side af den nordiske tro og kultur.

Først vil ritualets rammer og regler blive gennemgået, inden den hellige cirkel lukkes og blótet begynder. Herefter samles deltagerne i en fælles runde, hvor der takkes til guder, ånder og forfædre for tiden, der er gået siden sidste blót.

I den tredje del bringes offeringer, og der bedes om styrke, vejledning og gode kræfter til den kommende tid. Det er et øjeblik præget af fordybelse, respekt og nærvær, hvor gamle traditioner holdes levende gennem ritual og fællesskab.

Til sidst åbnes cirklen igen, og blótet afsluttes med en fælles tak for ceremonien og den stund, man har delt sammen.

13.30 BUESKYDNING FRA HESTERYG

Oplev det næsten umulige, når Hest og Bue gæster pladsen med en spektakulær opvisning i traditionel ridning og bueskydning. Med imponerende præcision demonstrerer Futte kunsten at skyde med bue og pil fra galoperende hesteryg – en disciplin, der kræver både fuld koncentration, balance, samarbejde og mange års træning.

Publikum kan glæde sig til en nervepirrende og fascinerende oplevelse, hvor fart, teknik og samspillet mellem hest og rytter smelter sammen i en opvisning, der virker næsten uvirkelig. Hest og Bue bringer gamle traditioner til live og giver et sjældent indblik i en ældgammel kunstform, hvor mod, tillid og præcision er altafgørende.

En stemningsfuld oplevelse for både børn og voksne – og uden tvivl et af dagens mest imponerende indslag.

14.30 VIKINGEKAMP

Oplev Borgringens frygtløse krigere træde ind på kamppladsen, når sværd, økser og skjolde mødes i intense og actionfyldte kampe om ære, styrke og overlevelse. Med høje krigsråb og klingende stål vækkes vikingetidens brutale nærkampe til live i en dramatisk opvisning, hvor publikum kommer helt tæt på fortidens krigerkultur.

Kampene demonstrerer både kampteknikker, våbenbrug og den rå styrke, som vikingerne var kendt og frygtet for. Her mærkes spændingen, når krigerne tørner sammen i dueller fyldt med nerve, dramatik og historisk fortælling.

Efter opvisningen har du mulighed for at møde krigerne ansigt til ansigt – hvis du tør. Få taget et billede med en ægte vikingekriger, oplev de forskellige våben på nært hold og hør mere om livet, kampene og æresbegreberne i vikingetiden.

En levende og medrivende oplevelse for hele familien.

10.00 - 16.00 VIKINGEMARKED

På dagene vil du kunne opleve vikingernes dagligdag på nærmeste hold, og du vil kunne give dig i kast med et væld af forskellige vikingeaktiviteter. Der vil være kampplads med krigerturneringer, hestebane, boder, værksteder, mad og mjød. Og du kan blandt andet lære at kæmpe som en viking, lave dit eget fladbrød på bål, prøve kræfter med bue og pil, lave skindpunge og meget, meget mere. Kort sagt alt, hvad en viking og folk og familier med interesse for vikingetiden kan ønske sig.

10.00 - 16.00 SKYD MED BUE OG PIL

I samarbejde med Køge Bueskyttelaug får vi besøg af erfarne bueskytter, der demonstrerer den imponerende kunst at skyde med langbue. Oplev kraften, præcisionen og teknikken helt tæt på, når de tunge buer spændes, og pilene suser afsted over pladsen.

Har du mod på det, kan du også selv prøve kræfter med langbuerne og mærke, hvor meget styrke og koncentration det kræver at håndtere dem. Aktiviteten har en aldersgrænse på 7 år.

Vi gør opmærksom på, at buerne ikke er autentiske vikingelangbuer, men det tætteste man kan komme på de historiske forbilleder.

Denne aktivitet betales med vikingemønter, som kan købes i museets reception.

10.00 - 16.00 LAV DIN EGEN RUNEAMULET

Slå dig løs i vores kreative værksted og dekorér din helt egen amulet med runer og perler med dine yndlingsfarver, i ægte vikingestil. Du får mulighed for at lære om runernes betydning og skabe et unikt minde fra dit besøg på Vikingeborgen.

Alle kan være med - både børn og voksne!

Denne aktivitet betales med vikingemønter, som kan købes i museets reception.

10.00 - 16.00 LAV DIN EGEN LÆDERPUNG

Træd ind i det kreative værksted og skab din egen personlige læderpung inspireret af vikingetiden. Pynt den med farverige perler og gamle runer, mens du lærer om runernes symbolske betydning og historierne bag dem. Tag et særligt og håndlavet minde med hjem fra dit besøg på Vikingeborgen.

Aktiviteten er for både børn og voksne – alle kan være med!

Denne aktivitet betales med vikingemønter, som kan købes i museets reception.

10.00 - 16.00 LAV DIT EGET FLADBRØD

Træd ind i vikingernes lejr og prøv kræfter med det gamle håndværk, når du laver dit eget fladbrød over åben ild. Ælt dejen, form dit brød og bag det som vikingerne gjorde det for over tusind år siden. Undervejs får du et indblik i madens betydning i vikingetiden og de rå, men enkle metoder, der blev brugt i køkkenet.

Aktiviteten er for både børn og voksne – alle kan være med!

Denne aktivitet betales med vikingemønter, som kan købes i museets reception.

10.00 - 16.00 KOM PÅ KRIGERSKOLE

Prøv kræfter med krigerskolen, hvor du trænes side om side med de ægte vikinger. Lær at bruge skjold og sværd, øv dig i styrke, mod og samarbejde, og få indblik i, hvordan en vikingekriger blev oplært til kamp og ære. Undervejs fortæller vikingerne om deres liv, traditioner og de færdigheder, der var nødvendige for at overleve i en barsk tid.

Denne aktivitet betales med vikingemønter, som kan købes i museets reception.

10.00 - 16.00 PÅ SKATTEJAGT I HARALDS VERDEN

Gå på jagt efter skjulte skatte i Harald Blåtands verden, når I besøger Vikingeborgen Borgring.

På jeres tur rundt kommer I forbi spændende fund fra fortiden, fortællinger om Haralds ringborge og interaktive guder og helgener – og hvis I kigger godt efter, kan I finde klodserne med hver sit mønster, der hjælper jer til at danne et vigtigt motiv, som I kan få vekslet til en lille belønning i museets reception.

10.00 - 16.00 GÅ I KONGENS FODSPOR

Gå ad Kongestien og følg i Harald Blåtands fodspor. Her hører I om Haralds store drømme, om hvordan vikingerne levede, og om det kæmpe arbejde, det var at bygge de runde borge.

Undervejs på din tur vil du blive udfordret af pralhalsen Harald Blåtand i forskellige discipliner. Kan du klare hans udfordringer?

10.00 - 16.00 LØS VALKYRIENS GÅDE

Træd ind i et levende nordisk eventyr og mød Valkyrien – en modig krigerkvinde, der lever blandt guderne. Men noget er gået galt: ét af gudernes våben er forsvundet, og uden hjælp kan det ikke findes igen.

Din opgave er at hjælpe Valkyrien med at løse mysteriet. For at finde det forsvundne våben må du bevæge dig ud og lytte til gudernes historier. Undervejs skal du samle spor og forbinde trådene mellem fortællingerne, som gemmer sig rundt omkring.

Løs opgaven og indløs en lille præmie i museets reception.

Se aktuelle udstillinger
EN KONGE VÆRDIG