DANMARKS BORGCENTER
Dyk ned i magtens intrigante verden og oplev Vordingborgs middelalderlige storhed på Danmarks Borgcenter eller tag turen i det 36 meter høje Gåsetårn, hvor fortidens myter og mysterier vækkes til live i udstillingen 'MONSTER'.
Dyk ned i magtens intrigante verden og oplev Vordingborgs middelalderlige storhed på Danmarks Borgcenter eller tag turen i det 36 meter høje Gåsetårn, hvor fortidens myter og mysterier vækkes til live i udstillingen 'MONSTER'.
Historien møder dig allerede, før du træder ind på Danmarks Borgcenter. Lige foran venter slotsruinen med den mægtige ringmur og det ikoniske Gåsetårn - klar til at tage dig med på opdagelse i kongernes Vordingborg... Og med audioguiden i ørene føles det næsten, som om kongerne står ved din side og fortæller om deres triumfer - og små tab, de helst ville have glemt.
Slå dig løs i Børnenes Borgcenter - et legende univers, hvor historien bliver levende for familiens yngste.
Inde i den farverige container kan børnene fordybe sig i kreative aktiviteter som tegning, maling og vægmaleri, mens de udenfor kan prøve kræfter med stylter, udklædning og byggelege.
Med et årskort til Danmarks Borgcenter får du fri entré til historiske oplevelser i et helt år. Kortet giver dig 10% rabat i museets butik og på varme drikke samt en lang række fordele fx gratis entré til hele 7 andre museer.
Lige for foden af det ikoniske Gåsetårn ligger Danmarks Borgcenter - et interaktivt oplevelsescenter for hele familien, hvor historien om kongemagten i middelalderen bliver levende på stedet, hvor det hele skete. Her kommer du tæt på kongerne og de spor, som århundreder af magt, handel, intriger og kampe har efterladt. Med audioguiden kan du skræddersy oplevelsen og få timevis af underholdning for både børn og voksne.
Tag også turen op i det 36 meter høje Gåsetårn, hvor du får en smuk udsigt og et storslået overblik over fortiden.