NÆSTVED MUSEUM

Besøg det gamle Helligåndshus i Næstved midtby, hvor fortiden vækkes til live gennem spændende fortællinger, der fanger både børn og voksne. Oplev middelalderbyens pulserende liv og følg dens udvikling gennem tiden.

Køb billet

UDFORSK NÆSTVED MUSEUM

DET ENESTE BEVAREDE HELLIGÅNSHUS I DANMARK

Allerede ved indgangen til Helligåndshuset åbner døren til Næstveds rige historie sig. Bygningen, som i dag huser Næstved Museum, kan spores tilbage til middelalderen og er det eneste bevarede helligåndshus i Danmark. Gennem tiden har det fungeret som hospital, plejehjem, arbejdsanstalt og militærsygehus, før det i 1927 blev indrettet som museum. Træd indenfor og oplev et hus, hvor historien stadig lever i murene. 

Læs mere

NÆSTVEDS HISTORIE PÅ NÆRT HOLD

På Næstved Museum kan du stå ansigt til ansigt med bødlen i et rum med skeletter, økser og kæder og mærke byens middelalderhistorie på nært hold.

Vil du vide mere end plancherne fortæller, skræddersyr vores inspektører en omvisning efter dine interesser. Få historierne om byens spændende fortid -  fra Vikingerne ved Vester Egesborg til træskærer Abel Schrøder og kunstnerisk leder Jacob E. Bang.

Læs mere

FRI ADGANG TIL HISTORIEN

Med et årskort til Næstved Museum får du fri entré til historiske oplevelser i et helt år. Kortet giver dig 10% rabat i museets butik og på varme drikke samt en lang række fordele fx gratis entré til hele 7 andre museer.

Køb årskort og få fri entré

VELKOMMEN PÅ NÆSTVED MUSEUM

Besøg Næstved Museum for design, kunsthåndværk og kulturhistorie og oplev byens historie på nært hold.

Museet ligger midt i Næstved by i det fredede Helligåndshus fra 1400-1500-tallet – det eneste bevarede helligåndshus i Danmark. Udenfor de historiske mure venter en charmerende museumshave, hvor besøgende kan trække frist luft, nyde roen og lade historien synke ind mellem udstillingerne.