DESIGN-JULEMARKED PÅ HOLMEGAARD VÆRK // 14-15.11.26

DESIGN-JULEMARKED PÅ HOLMEGAARD VÆRK // 14-15.11.26

Gå på opdagelse blandt 100+ stande med dansk design og kunsthåndværk til Holmegaard Julemarked. Pust dine egne julekugler, lav dine egne julegaver og meget mere.

  • Dato: 14. november - 15. november 2026
  • Tid: 10.00 - 16.00

MAGISKE OPLEVER TIL DESIGN-JULEMARKED PÅ HOLMEGAARD VÆRK

Glæd dig til at gå på opdagelse blandt 100+ talentfulde kunsthåndværkere og designere, når Holmegaard Værks smukke udstillingssale forvandles til et vaskeægte design-julemekka fyldt med lækre julegaveidéer.

Gør et kup af ekstraordinær design-karakter eller gå på opdagelse i vores indendørs specialitetsmarked, hvor du kan smage på alt fra lækre kager til mjød og eksklusive olier.

Slip fantasien løs i vores hyggelige juleværksteder, hvor du kan skabe dine egne personlige glas- og keramikmesterværker. Eller besøg glasværkstedet og oplev den magiske proces, når vores glaspustere guider dig i at puste din egen julekugle til juletræet.

PROGRAM

JULEMARKED

Glæd dig til et stemningsfuldt designjulemarked, hvor du kan gå på opdagelse blandt mere end 100 designere og kunsthåndværkere, finde unikke julegaver, smage på lækre specialiteter og opleve hyggelige juleaktiviteter. 

Markedet breder sig over Hebsgaardhallen, Hytte 68, Multisalen og udendørsarealet foran Holmegaard Værk og vil være fyldt med dansk design, godt håndværk og masser af julestemning.

Praktisk info
Adresse:
Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Tidspunkt: 10:00-16:00
Pris: 65 kr. 

PUST DIN EGEN JULEKUGLE

Gør glaspusterne kunsten efter og skab dit eget jule-mesterværk i glas, når vi inviterer besøgende til at designe og blæse deres egen julekugle i glas.

Under kyndig vejledning af museets dygtige glaspustere vil du give dig i kast med det ældgamle og noble håndværk, når du former og forvandler det brandvarme flydende materiale til en julekugle i en farve efter eget ønske.

Praktisk info
Sted:
Glasværkstedet
Tidspunkt: 10:00-12:00 & 13.00-16.00
Varighed: 10 min. pr. session
Pris: 295 kr. pr. person ekskl. fragt 
Min. alder: 10 år. 

JULEGAVER I LER

Slip kreativiteten løs i vores julegaveværksted. I keramikatelieret kan du skabe farverige glasmosaikker og lave din egen julepynt i selvhærdende ler.

Lav personlige kreationer med masser af julestemning, der er perfekte som hjemmelavede julegaver eller til at pynte derhjemme. Både børn og voksne kan være med, så tag familien under armen og vær kreative sammen.

Praktisk info
Sted:
Keramikatelieret
Tidspunkt: 10.00 - 16.00
Pris: Fra 65 kr.

DEKORÈR GLAS

Slip kreativiteten løs i glasatelieret, og giv julen et personligt præg! Her kan du dekorere glas med fine julemotiver og skabe dine egne dekorative ophæng til juletræet. 

Leg med farver og mønstre, og lav unikke kreationer, der spreder julestemning – perfekte som hjemmelavede julegaver til én, du holder af, eller som pynt til dit eget juletræ. Alle kan være med, så kom og vær kreativ med os.

Praktisk info
Sted:
Glasatelieret
Tidspunkt: 10.00 - 16.00
Pris: Fra 65 kr.

RESTAURANT HOLMEGAARD

Nyd en lækker frokost på Restaurant Holmegaard, der i weekendens anledning disker op med en lækker julemenu. Her er kvaliteten i højsædet med håndpillede rejer, hjemmerørt mayonnaise og hjemmebagt brød – noget for både store og små.

Book bord
UDENDØRS CAFÉ

I anledning af vores designjulemarked åbner vi vores udendørs café, hvor du kan tage en hyggelig pause fra julegavejagten. Nyd klassisk gløgg og æbleskiver, varme drikke og lækkert bagværk – perfekt til at komme i julestemning og tanke op på hygge undervejs.

ANDRE OPLEVELSER FOR BØRN

JULESKATTEJAGT

På jeres tur rundt på det gamle glasværk kan I gå på jagt efter skjulte skatte. Her kommer I forbi 42.000 Holmegaard-glas, 6.000 stykker Kähler-keramik, glohed glaskunst og udstillinger. Kigger I godt efter, kan I finde svarene til at løse rebussen, som I kan få vekslet til en lille belønning i museets reception.

Få udleveret skattejagten i receptionen.

STENALDERJAGT I HOLMEGAARD MOSE

Gå på jagt i Holmegaard Mose og fang tidsrejsende stenalderdyr med det interaktive spil 'Beast Hunt'. Med yderst avanceret GPS-teknologi transporteres du ind i en digital verden fyldt med tidsrejsende stenalderdyr.

Spillet er en del af Holmegaard Outdoor, og kan downloades til både iPhone og Android. 

Du downloader 'Beast Hunt' ved at scanne QR-koden og downloade appen ved ankomst til Holmegaard Værk.

PARKERING & OFFENTLIG TRANSPORT

Kommer du i bil, kan du parkere tæt ved museet. Skiltene og personalet viser vej.

Husk at købe p-billet i receptionen (husk at medbringe bilens nummerplade) eller via EasyPark-appen. En parkeringsbillet koster 40 kr. og gælder i fem timer. 

Vi har begrænsede parkeringpladser og møder du en fuld parkeringsplads henviser vi til at parkere ved Holmegaardhallen eller alternativt benytte offentlig transport. 

Fra Næstved St. kan du tage bus 601a direkte til Holmegaard Værk (Glasværksvej) og gå under 500 meter til museet.

PRAKTISK INFORMATION

Da vi forventer et stort antal besøgende denne dag, anbefaler vi, at du så vidt muligt planlægger dit besøg efter kl. 11.30 eller efter kl. 13.30. På disse tidspunkter forventer vi færre gæster, så du kan få en mere rolig oplevelse.

SMYKKER & TEKSTILER

KERAMIK

BILLEDKUNST, GLAS & TRÆ

STRIK & ANDET HÅNDVÆRK

SPECIALITETER & UDENDØRS MARKED

DESIGN JULE MARKED