MOSAIK MED 200 ÅRS GLASSKÅR
Sted: Holmegaard Værk
Pris: 1.300 kr. (max 28 elever)
Varighed: 2,5 timer
Målgruppe: 3.–6. klasse & udskolingens billedkunstvalgfag
Vi ser på Holmegaard Værks imponerende samling af glas fra forskellige tider i værkets historie. Vi går ud i mosen, hvor de gamle glas er blevet til efterladte skår i naturen, og indsamler skårene som vi genbruger til at lave glasmosaikker.
Tilbage i værkstedet laver du dit eget værk med mosaik af glasskårene, som støbes ned i den våde gips. Du genbruger de indsamlede glasskår til at lave et bæredygtigt kunstværk, hvor du laver din fortolkning af et Holmegaard glas. Vi slipper fantasien løs og lader hænder og hoved udfolde sig i værkstedet.
Bemærk: Forløbet udbydes kun i museets åbningstid.
BOOK DIT FORLØB
Alle forløb bookes ved at skrive til undervisning@museerne.dk
Skriv hvilken skole I kommer fra, hvilket forløb I ønsker, antal elever, samt dato og tidspunkt. I får en bekræftelse og en opfølgende mail med praktiske informationer, når jeres forespørgsel er accepteret.
Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt på din henvendelse.
Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.
PRAKTISK INFO
Eleverne er aktive i værkstedet, hvor vi blander og arbejder med gips. De skal derfor have praktisk tøj på, der gerne må udsættes for værkstedsaktiviteter.
Der er under forløbet en pause, hvor gipsen skal tørre – den bruges på madpakkepause i værkstedet.
Elevernes værker skal fragtes tilbage til skolen, men de er ikke færdighærdede — medbring derfor kasser til fælles transport af værkerne.