Select an NP Event

Assign an event to the 'Event display name' field by selecting: Metaobjects → NP Event → choose an entry → click 'Title'.

GIV DINE BØRN EN MAGISK OPLEVELSE

Vinterferien på Vikingeborgen Borgring byder på massevis af spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien.

Tag på skattejagt i Harald Blåtands forunderlige verden, lav din egen unikke runeamulet, gå i kongens fodspor eller tag med på en gratis børneomvisning i udstillingerne.

Børn under 18 år har gratis adgang til Vikingeborgen Borgring hele vinterferien.

Se det fulde program nedenfor.

Praktisk info
Vikingeborgen Borgring
Ringstedvej 190, 4600 Køge
07. februar - 22. februar 2025, 10.00 - 17.00 alle dage
Alm. entré - gratis entré for børn*

*Bemærk, at udvalgte aktiviteter koster penge.

Hent dine billetter

PROGRAMOVERSIGT FOR VINTERFERIE

LAV DIN EGEN RUNEAMULET

Slå dig løs i vores kreative værksted og dekorér din helt egen amulet med runer og perler med dine yndlingsfarver, i ægte vikingestil. Du får mulighed for at lære om runernes betydning og skabe et unikt minde fra dit besøg på Vikingeborgen.

Alle kan være med - både børn og voksne!

Praktisk info
Sted: Vikingeborgen Borgring
Dato: 7. – 22. februar 2026
Tidspunkt: Alle dage kl. 10.00 – 17.00 Varighed: Så længe du har lyst
Pris: 35 kr. pr. amulet

BØRNERUNDVISNING I HARALD BLÅTANDS SPOR

Skal du med på en spændende rejse 1000 år tilbage i tiden og høre om Harald Blåtands fascinerende verden?

Sammen undersøger vi, hvorfor Harald Blåtand byggede sine imponerende ringborge – og hvad de egentlig blev brugt til. Desuden skal høre spændende historier om den mægtige konge Harald Blåtand, hans store ringborge og de gamle nordiske guder. Hvordan levede vikingerne dengang? Hvad troede de på? Og hvordan gik det til, at kristendommen kom til Danmark og ændrede samfundet for altid?

Rundvisningen er målrettet børn og familier og formidles i børnehøjde.

Praktisk info
Sted: Vikingeborgen Borgring
Dato: mandag d. 9/2 + mandag d. 16/2
Tidspunkt: Kl. 10.30 og 14.30, begge dage
Pris: Gratis ved køb af entrébillet til voksne

Tilmelding: Ingen tilmelding. Deltagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Varighed: Ca. 30 minutter

PÅ SKATTEJAGT I HARALDS VERDEN

Gå på jagt efter skjulte skatte i Harald Blåtands verden, når I besøger Vikingeborgen Borgring.

På jeres tur rundt kommer I forbi spændende fund fra fortiden, fortællinger om Haralds ringborge og interaktive guder og helgener – og hvis I kigger godt efter, kan I finde klodserne med hver sit mønster, der hjælper jer til at danne et vigtigt motiv, som I kan få vekslet til en lille belønning i museets reception.

Praktisk info
Sted: Vikingeborgen Borgring
Dato: 7. – 22. februar 2026
Tidspunkt: Alle dage kl. 10.00 – 17.00
Pris: Gratis

GÅ I KONGENS FODSPOR

Gå ad Kongestien og følg i Harald Blåtands fodspor. Her hører I om Haralds store drømme, om hvordan vikingerne levede, og om det kæmpe arbejde, det var at bygge de runde borge.

Undervejs på din tur vil du blive udfordret af pralhalsen Harald Blåtand i forskellige discipliner. Kan du klare hans udfordringer?

Praktisk info
Sted: Vikingeborgen Borgring
Dato: 7. – 22. februar 2026
Tidspunkt: Alle dage kl. 10.00 – 17.00
Pris: Gratis

Se aktuelle udstillinger
EN KONGE VÆRDIG