PRAKTISK INFO & HJÆLP
Her finder du info, der kan hjælpe dig med at planlægge dit besøg på Vikingeborgen Borgring. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl eller har andre spørgsmål.
Du kan kontakte os på mail museerne@museerne.dk eller ringe på tlf. +45 7070 1236
Vikingeborgen Borgring er indrettet med fokus på tilgængelighed for alle gæster.
Museet er i tre niveauer, men der er indendørs adgang til elevator, så alle udstillinger kan besøges uden brug af trapper. Der er ingen høje dørtrin eller niveauforskelle, som forhindrer færdsel med kørestol, rollator eller barnevogn.
Toiletter og handicaptoiletter findes i museets ankomstområde, hvor der også er adgang til pusleplads.
Det er muligt at besøge selve Borgring via en grussti, som starter ved museets udendørsområde. Stien er cirka 1,5 km lang. Vær opmærksom på, at turen tilbage til museet går op ad bakke, hvilket kan kræve ekstra assistance for gangbesværede.
Kæledyr må ikke medbringes på museets område, heller ikke på selve Borgring. Kun servicehunde må medbringes på Vikingeborgen Borgring, husk at samle efterladenskaber op.
Rygning er ikke tilladt på Vikingeborgen Borgrings indendørs arealer. Rygning er tilladt udenfor, men vær venlig at vise hensyn til de andre besøgende – og husk selvfølgelig, at affald skal i de opstillede skraldespande.
Her får du overblik over Museum Sydøstdanmarks bestyrelse, direktion og afdelinger, samt navn og mailadresse på relevante kontaktpersoner. Læs mere
Museet Vikingeborgen Borgring er budgetteret til 52.6 mio. kr. og støttes af:
AP Møller Fonden, Køge Kommune, Knud Højgaards Fond, Brand af 1848 Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
Vikingeborgen Borgring er et centrum for vikingeforskning. Center for Vikingetidsstudier (CVS) holder til på museet og beskæftiger sig med vikingetiden og dens tilgrænsende perioder med udgangspunkt i arkæologi støttet af bl.a. historie, religionsvidenskab, stednavneforskning og relevante naturvidenskabelige fagområder.
Shipping is calculated based on your location and the items in your order. You will always know the shipping price before you purchase.
Husk, at du altid kan kontakte os på mail museerne@museerne.dk eller ringe på tlf. +45 7070 1236 (i museets åbningstid)