PRAKTISK INFO & HJÆLP

Her finder du info, der kan hjælpe dig med at planlægge dit besøg på Køge Museum.

Du er altid velkommen til at kontakte museet forud for dit besøg, hvis du er i tvivl eller har andre spørgsmål. Du kan kontakte os på mail museerne@museerne.dk eller ringe på tlf. +45 7070 1236

Har du brug for hjælp under dit besøg, er du meget velkommen til at henvende dig til personalet.

VÆRD AT VIDE, INDEN DIT BESØG

Skal børn betale entré?

Nej, børn og unge under 18 år har altid fri entré til museet ifølge med en voksen.

Skal jeg betale entré for at besøge museumshaven?

Nej, det kræver ikke entrébillet eller årskort til Køge Museum at besøge museumshaven eller skibslegepladsen.

Hvilke betalingsmuligheder er der?

I museets reception, der dækker billetsalg og butik, kan der betales kontant samt med gængse betalingskort.

Må jeg medbringe min egen mad?

Medbragt mad og drikke må ikke nydes inde på museet, men gerne i vores hyggelige museumshave. Det er muligt at købe både kolde og varme drikke i museets butik. Har du årskort får du altid 10% rabat på drikkevarer såvel som på butiksvarer.

Hvad gør jeg med klap- og barnevogn?

Køge Museum ligger i et mere end 400 år gammelt, fredet hus. Så desværre har vi ikke mulighed for at gøre det særlig tilgængeligt for dig med klap- eller barnevogn. Du har dog mulighed for at stille din klap- eller barnevogn ved tæt ved receptionen, på eget ansvar. Vær opmærksom på, at der er niveauforskelle og trapper i udstillingen samt at huset ikke har elevator.

Kan jeg tage min hund med?

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe kæledyr på Køge Museum. Førerhunde er selvfølgelig undtaget.

TILGÆNGELIGHED

Køge Museum ligger i et mere end 400 år gammelt, fredet hus. Så desværre har vi ikke mulighed for at gøre det særlig handicapvenligt. Vær opmærksom på, at der er niveauforskelle og trapper i udstillingen samt at huset ikke har elevator.

Toilet findes i museets ankomstområde, hvor der også er adgang til pusleplads. Vores toilet er gratis for alle besøgende på museet og legepladsen. Der findes også offentlige toiletter i nabobygningen, Nørregade 2.

Der findes en hjertestarter i Køge Museums reception. Hjertestarteren er tilgængelig i museets åbningstid. I porten til rådhuset ved siden af Køge Museum hænger en hjertestarter, der er tilgængelig hele døgnet.

VÆRD AT VIDE, NÅR DU ER PÅ MUSEET

Hvad gør jeg med overtøj og tasker?

Ved indgangen findes aflåste garderobeskabe. De kan frit benyttes og er uden betaling. Der er dog kun et lille antal skabe til rådighed.

Hvor finder jeg toiletterne?

Toilet findes i museets ankomstområde, hvor der også er adgang til pusleplads. Vores toilet er gratis for alle besøgende på museet og legepladsen.

Må der ryges på museet?

Rygning er ikke tilladt på Køge Museum. Rygning er tilladt udenfor, men da vi har mange børn på vores legeplads, håber vi, at du vil vise hensyn til dem og de andre besøgende.

Må jeg tage billeder på museet?

Du må tage alle de billeder, du vil, til privat brug såvel som til dine sociale medier. Men fotografering, video og lignende til kommercielt brug må kun ske efter forudgående aftale med os.

MERE INFO

Har du brug for yderligere information til planlægning af dit besøg, kan du se mere via knappen nedenfor.

Er du i tvivl eller har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os på mail museerne@museerne.dk eller ringe på tlf. +45 7070 1236

Planlæg dit besøg