FOR GRUPPER & VIRKSOMHEDER
Uanset om I er på busrejse, familietur eller på virksomhedsudflugt, kan vi tilbyde jer en historisk god oplevelse på Møns Museum. Vi tilbyder oplevelser på egen hånd eller guidede rundvisninger for mindre og større grupper.
Besøger I Møns Museum som en gruppe på mere end 10 personer, kan I få rabat på entréen. Se vores aktuelle priser her.
Du kan kontakte booking i forbindelse med gruppebesøg på mail booking@museerne.dk eller ringe på tlf. +45 31 24 26 87. Kontakt os i god tid, så vi får de bedste forudsætninger for at hjælpe jer med jeres besøg.
På Møns Museum har I mulighed for at booke jeres egen omvisning. I oversigten nedenfor kan I se vores aktuelle tilbud.
Booking foregår via mail booking@museerne.dk eller tlf. +45 31 24 26 87
På turen gennem Steges gader hører vi om rige købmænd, håndværkere, onde soldater, fiskere og fattige. På godt og ondt har de alle sat spor og bidraget ikke bare til Steges historie, men også til hele Danmarkshistorien.
Undervejs springer vi rundt i historien, så det er med at have tungen lige i munden. Lige der, hvor vi står, gemmer sig en historie fra middelalderen, og næste stop handler måske om, da industrien kom til byen. Det hele er krydret med sjove finurligheder og anekdoter fra dengang, mormor var dreng.
Har du brug for yderligere information til planlægning af dit besøg, kan du se mere via knappen nedenfor.
Er du i tvivl eller har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os på mail museerne@museerne.dk eller ringe på tlf. +45 7070 1236