Om museet

Besøgssteder

Danmarks Borgcenter
Danmarks Borgcenter i Vordingborg er det nye anmelderroste oplevelses- og forskningscenter for borge, konger og magt beliggende på Vordingborg Borgruin. For mere information klik her. 

 

Vikingeborgen
Følg med i jagten på vikingernes hemmeligheder og arkæologernes udgravning af Vikingeborgen Borgring, der sensationelt blev fundet af museets arkæologer i 2013. For mere information klik her.

 

Møns Museum
Møns Museum i Stege. Det lokalhistorisk museum for Vordingborg Kommune. Et moderne museum, der både fungerer som mødested, kulturhus og udstillingshus. For mere information klik her

 

Køge Museum
Køge Museum fortæller Køges historie og historien om handel og søfart. Museet er topmoderne og nyrenoveret, selvom det ligger i en gammel købmandsgård fra 1619. For mere information klik her. 

 

Næstved Museum
Næstved Kommunes lokalhistoriske museum beliggende i de to gamle middelalderbygninger Boderne og Helligåndshuset. I Boderne vises udstillinger af Kähler og Holmegaard keramik og glas, i Helligåndshuset fortælles Næstveds historie. For mere information klik her. 

 

Museumsgården
Museumsgården i Keldbylille på Møn. Museumsgården er et frivilligt drevet landbrugsmuseum, der fortæller historien om landbrug på landet dengang, da morfar var dreng. For mere informatio klik her.

 

Køng Museum
Køng Museum midt mellem Næstved og Vordingborg. Museet fortæller den fascinerende historie om handelsfyrsten og filantropen Niels Ryberg, der i 1700-tallet opført en af Danmarks tidligste fabriksanlæg til fremstilling af hørtekstiler i Køng. For mere information  klik her.

 

Thorvaldsen Samlingen
På Nysø Gods ved Præstø kan se en samling af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, som boede de sidste seks år af sit liv på herresædet. For mere information klik her. 

Om museet

2017 er godt i gang. Og det samme er en ny guldalder for museerne. Museum Sydøstdanmark har de seneste år gennemgået en fusion, vi har gennemrenoveret de fleste af vores ni huse, som nu er fyldt med toptunede medarbejdere, udstillinger og events, der er med til at give tilværelsen kant og fundament. Så langt så godt. Hvad skal der så ske nu? Og hvad er meningen med at tune Museum Sydøstdanmark til en mere offensiv rolle?

Fundamentet er på plads. Museum Sydøstdanmark er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum, som varetager hele arkæologien og historien i Køge, Næstved og Vordingborg kommune. -Plus arkæologien i Faxe, Stevns, Greve og Solrød kommune.

Museumsloven siger, at vi skal aktualisere viden om kulturarv, gøre den tilgængelig og vedkommende og at det skal ske i samspil med den verden, der omgiver os. Vores vigtigste verden er vores driftskommuner; Køge, Næstved og Vordingborg. Og vi forholder os derfor aktivt til deres strategier og fokuserer på at være værdiskabende. Ikke kun i forhold til bløde værdier. Men også kontant.

Vikingeborgen Borgring og Camønoen er glimrende eksempler på, hvordan vi gør det. De to projekter dyrker og markedsfører begge markant den lokale identitet og agenda. Analyser fra firmaet Meltwater viser, at kommunikationen af projekterne har en markedsføringsværdi på ikke mindre end 23.8 mio. kr.! Dertil kommer forøget omsætning i lokale værdiklynger gennem først og fremmest øget turisme.

Det helt store projekt i 2017 bliver arbejdet med Det Ny Holmegaard, og hermed bidrager museet også markant ved at være både relevant og værdiskabende i Næstved Kommune.

Velkommen til en ny guldalder på Museum Sydøstdanmark. Vi glæder os til at se dig!
Museumsdirektør Keld Møller Hansen

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark er en selvejende institution. Museum Sydøstdanmark er et statsanerkendt kulturhistorisk museum efter museumslovens §15.  Museet arbejder med oldtid, middelalder, renæssance og nyere tid. Endvidere arbejder museet med kunst, der har tilknytning til museets geografiske ansvarsområde og hvor kunsten har betydning for den lokale kulturhistorie.

Vedtægter

Museum Sydøstdanmark arbejder efter museumslovens §15.



Vedtægterne afspejler den lovgivning – museumsloven – som institutionen hviler på. Vedtægterne er den selvejende institutions grundlov, der fastlægger det formelle grundlag for dens virke, og som giver rammerne for dens virksomhed. Bestyrelsen defineres i vedtægterne og er sammensat på baggrund af Kulturministeriets anbefalinger.


Samdriftsaftale


Der er udarbejdet en samdriftsaftale mellem kommunerne Næstved, Køge og Vordingborg og museet om museumsvæsenet, serviceniveau og budgetprocedure.

Mission

Gennem de indbyrdes forbundne opgaver; indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling skal museet i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv:

  • aktualisere viden om kulturarv og gøre den tilgængelig og vedkommende
  • udvikle anvendelse og betydning af kulturarv for borgere og samfund
  • sikre kulturarv for fremtidens anvendelse

og bidrage til Næstved, Køge og Vordingborg Kommunes identitet og udvikling nationalt og internationalt

Ansvarsområde

Museets ansvarsområde omfatter: nyere tids kulturhistorie i Næstved Kommune, Køge Kommune, Solrød Kommune og Vordingborg Kommune samt arkæologi i Næstved Kommune, Køge Kommune, Vordingborg Kommune, Faxe Kommune, Stevns Kommune, Greve Kommune og Solrød Kommune.

Indsamling, registrering, forskning og formidling skal finde sted inden for den geografiske, tids- og emnemæssige afgrænsning af museets godkendte ansvarsområde. Inden for sit ansvarsområde har museet et særligt fokus på middelalderborge med udgangspunkt i Vordingborg; Kähler-keramik, Holmegaard-glas og industrihistorie i Næstved samt industri, handel og søfart i Køge. Museets virksomhed i andre museers geografiske ansvarsområde skal ske i forståelse med disse. Museet kan yde museumsfaglig bistand til ikke-statsanerkendte museer i ansvarsområdet, såfremt de faglige og økonomiske ressourcer gør det muligt.

Vision: I 2022

  • Findes tre ”nye” lokale kulturhistoriske museer i henholdsvis Næstved, Køge og Vordingborg Kommune.
  • Indtager Danmarks Borgcenter en førende rolle inden for borgforskning og er et stærkt internationalt turistmål.
  • Er det nye Holmegaard etableret og nationalt kompetencecenter for kunsthåndværk og et stærkt internationalt turistmål.
  • Er der etableret en international attraktion med udgangspunkt i vikingeborgen Borgring
  • Museum Sydøstdanmark være et internationalt orienteret museum med løbende forsknings- og formidlingsmæssigt samarbejde med udenlandske museer og universiteter og med løbende international publicering. 
  • Bidrager Museum Sydøstdanmark væsentligt til Næstved, Køge og Vordingborgs roller nationalt og
internationalt.