Kilder til Absalons personlighed

 

Hør kilden læst op her.

 

Knytlingasaga

Knytlingasaga er en islandsk saga nedskrevet midt i 1200-tallet eller lidt før. Stoffet fra Valdemar den Stores tid bygger primært på Saxo uden at være ren afskrift.

Beskrivelser af Absalon forekommer spredt i sagaen.

Hør kilden læst op her.

 

Abbed Vilhelms levned

Vilhelm, abbed af Æbelholt kloster i Nordsjælland, lærte Absalon at kende under Absalons Parisophold. Mange år senere kaldte Absalon Vilhelm til Danmark og gjorde ham til abbed. Levnedsbeskrivelsen er skrevet få år efter Vilhelms død i 1203. Man antager, at den er skrevet af en fransk munk med indgående kendskab til danske forhold. Ved beskrivelsen af Vilhelms ankomst til Danmark omtales Absalon.

Hør kilden læst op her.

 

Sorø kloster

Absalon genstiftede 1161 Sorø Kloster og begavede sidenhen klostret med store godsgaver. Klostret modtog desuden donationer fra mange andre medlemmer af Hvideslægten. Kilderne fra klostret afspejler dyb taknemmelighed fra munkenes side. I klostrets gavebog fra omkring 1210 står blandt andet:

Hør kilden læst op her.

 

På en blyplade nedlagt i Absalons grav i klosterkirken kan man rekonstruere følgende:

Hør kilden læst op her.

 

Saxos Danmarkshistorie

Saxo skrev angiveligt sin danmarkshistorie på opfordring fra Absalon. Den blev påbegyndt, mens Absalon levede, men først afsluttet et til to årtier efter Absalons død. Det er tydeligt, at Saxo og Absalon står hinanden nær, og Saxo har fået meget af sit stof fra Absalon selv.

Allerede i forordet står der, at Absalon altid brændte af iver efter at forherlige sit fædreland.

Det er meget lidt plads, Saxo bruger på at beskrive Absalons rolle i troens og kirkens tjeneste. Om Absalons tidligste år som Roskildebiskop skriver han:

Hør kilden læst op her.

 

Og i forbindelse med krigstogterne mod venderne skriver Absalon:

Hør kilden læst op her.

 

I forbindelse med det skånske oprør i 1180, der var rettet mod Absalons person, bliver Saxo oprigtigt indigneret over skåningernes opførsel og taler direkte til dem.

 

Hør kilden læst op her.

 

Absalon og Valdemar den Store

Knytlingasaga

Under omtalen af blodgildet i Roskilde 1157:

• Absalon var kong Valdemars mand og den, der var ham kærest og den raskeste og våbendjærveste af alle.

 

Saxos Danmarkshistorie

Saxo omtaler Valdemar som Absalons ”plejebror”. Deres venskab er et underliggende tema i hele beskrivelsen af Valdemars regeringstid. Der er også beskrivelser af uenigheder og endog skænderi mellem dem, uenigheder der gerne bunder i, at Absalon er kampivrig og dristig, kongen mere tøvende over for udfordringer.

Der er mange flere beskrivelser af forholdet mellem de to hovedpersoner, end der her er gengivet.

Ved blodgildet i Roskilde risikerer Absalon livet, fordi han tror, Valdemar ligger såret i gildesalen, hvor drabsmændene holder til. Da Valdemar kort efter er blevet konge, følges de tæt de første år. Da Valdemar bliver syg, plejer Absalon ham og beder dag og nat for hans liv. Tilsvarende sidder Valdemar søvnløs og venter, når han har sendt Absalon ud på en livsfarlig mission. Valdemar bliver snart uvenner med ærkebiskoppen Eskil. Eskil beder Absalon, der i mellemtiden er blevet Roskilde-biskop, om at hjælpe sig, hvilket Absalon via sit embede er forpligtet til. Men Absalon afviser at gå mod Valdemar, som han var knyttet til med venskabs bånd …

Mange år senere er en (fjern) slægtning af Absalon anklaget for anslag mod kongens liv. Men Valdemar gør klart, at han ved, hvor han har Absalon:

• … dertil er Absalon for loyal mod mig, for hos ham er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at hengivenheden over for mig vejer tungere end kærligheden til sin egen familie.

 

Og så er der den gribende beskrivelse af Valdemars begravelse. Den viser samtidig, i hvor høj grad Saxo anså rigets genrejsning som et parløb mellem de to:

Hør kilden læst op her.

 

Absalon og Knud den 6.

Knytlingasaga

• Men i alle de kampe, de havde med venderne efter kong Valdemars død, var ærkebiskop Absalon anfører og kong Knuds rådgiver, og hvis han ikke havde været med, havde de ikke vundet sådan en sejr.

 

Arnolds Venderkrønike

• Kong Knud fulgte i sin kamp mod venderne ærkebiskop Absalons råd og vandt således over dem ved kløgt snarere end ved magt. 

 

Absalons testamente

Man antager gerne at testamentet omtrent er udfærdiget ved Absalons dødsleje i 1201. Her uddeles løsøre til Absalons nærmeste. Absalons jorder var i forvejen lovet bort til Roskildekirken og Sorø Kloster.

• Til kong Knud skænkedes: et sølvbæger, den guldring, Absalon selv bar hver dag, samt en guldflaske med moskus.

Hør kilderne læst op her.