Rom, runer og rang.
Nu skal det handle om mode. Om mode som statussymbol - og om hvordan Romerriget og de gamle grækere har inspireret os gennem tiden – i stil, mode og levevis.
Men det hele starter med udgravningen af en 1800 år gammel gravplads…
Velkommen i Modens rum!
Rom, runer og rang
Et arkæologisk drømmefund
Ved Skovgårde nær Udby mellem Møn og Vordingborg var man i 1988 godt i gang med en udvidelse af motorvejen, da man gjorde en formidabel opdagelse. En 1.800 år gammel gravplads! Gravemaskinerne blev hurtigt stoppet og arkæologerne tilkaldt. På stedet fandt de 18 grave. Heraf 4 små børn, 6 unge piger, 6 voksne kvinder og 2 mænd samt… en hest! Et helt enestående fund. I gravene lå mange fornemme gravgaver, såsom snoede fingerringe af guld, hårnåle af sølv, forgyldte dragtsmykker, fire klare glasbægre samt perler af sølv, rav og glas. Det var tydeligt, at der var tale om en gravplads for overklassen. Med andre ord; Oldtidens jet-settere!
Med på moden
De mange farvestrålende perler indgik i hele 33 perlekæder, der har været båret på brystet, om halsen eller i håret. Glasbægrene, glasperlerne og sølvmønten i den ene halskæde er fremstillet i Romerriget, der på dette tidspunkt beherskede det meste af Europa. Importen af glas og andre romerske luksusvarer til Skandinavien blev kontrolleret af en mægtig fyrsteslægt, hvis gravplads lå ved Himlingøje på Stevns. Så mon ikke de gravlagte i Skovgårde har været underlagt dette dynasti?
De fornemme perler og guldringene fra Skovgårde-graven kunne også være moderne i dag!
De døde fortæller.
Om mode som statussymbol gennem tiderne.
Ligesom vi i dag går op i vores udseende, gjorde oldtids-menneskene det også. De døde fra gravfundet i Skovgårde fortæller os, at de der havde muligheden, gjorde meget for at fremstå godt. At omgive sig med luksusvarer fra fjerne egne signalerede rigdom og var statussymboler, der var med til at vise andre, hvem man var. Lidt ligesom dyre Rolex-ure og Prada-tasker i vore dage. Smykker var – dengang som nu - særligt velegnede til dette formål. Men de har været i høj kurs. Det er derfor langt fra sikkert, at alle jernaldermennesker havde samme muligheder for at pynte sig. De fattige arbejdede hårdt, og for dem var det måske ikke lige så vigtigt at fremstå præsentable.
Hvad mon fremtidens arkæologer finder i vores grave om 1000 år?
1800 år – og stadig med på noderne. En moderigtig jet-setter fra Jernalderen!
Med hilsen fra fortiden
Arkæologerne gjorde store øjne, da de i en af de rigeste grave fandt et dragtspænde, en såkaldt fibula (en form for broche), med en af Nordens ældste runeindskrifter. TALGIDA LAMO står der på fiblen, hvilket betyder ’Lamo skar’. Navnet Lamo betyder ’den lamme’, og i en af de andre grave fandt de faktisk en kvinde med et forkortet venstreben, der har ført til en haltende gang - måske var det hende der ristede runerne?
Den forunderlige fibel med en hilsen fra fortiden
Lær selv runealfabetet! Se nedenfor...
Hvornår var det jernalder?
Jernalderen her i Danmark varede i hele 1300 år. Fra ca. 500 år før vor tidsregning og til ca. 800 år efter. Før jernalderen var det bronzealder, og efter jernalderen kom vikingetiden. I jernalderen lærte vi at bruge jern til at fremstille knive, økser, sværd, pile- og spydspidser. Jernalderen inddeles i mange forskellige underperioder og romersk jernalder er en betegnelse for perioden mellem år 1 og 400 e.v.t. da det er i denne periode, at Romerrigets indflydelse i Danmark er størst.
|
Jernalder i Danmark Jernalder i Danmark |
|
|
Før-romersk / Keltisk jernalder |
|
|
Romersk jernalder |
|
|
Germansk jernalder |
|
|
|
Antikken
Antikken er et udtryk, der bruges om den klassiske oldtid - som tidsperiode, men også som benævnelse for græsk-romersk kultur i alle dens aspekter, og er idag en vigtig del af verdenens kulturarv.
Møn – med på noderne
Særligt i begyndelsen af af 1800-tallet blev antikken det helt store hit – en modetrend, der gennemsyrede alt inden for videnskab, filosofi, kunst og kultur og fortsatte mange år frem. Man var fascineret af de romerske og græske forbilleder og ønskede på alle mulige måder at efterligne dem.
Rom – oldtidens supermagt
Imperium Romanum – eller på godt dansk, Romerriget, opstod i Rom og udviklede sig i oldtiden et sandt verdensrige. En supermagt, som kontrollerede hele området fra Persien til Rhinen – kun 300 km. fra Danmark! Det åbnede op for politiske alliancer og samhandel mellem nabofyrster, og på den måde blev også kendskabet til romerske forhold, fx. religion og kunst, udbredt til folk i de rigeste familier.
Også i Danmark nåede de romerske import- og luksusvarer som glas og smykker frem til de rigeste dynastier, der boede omkring Gudme på Fyn og Udby og Himlingøje på Stevns. Romerne var til gengæld ret vilde med den specielt vandskyende uld fra vores får, og som blev brugt til de frysende romerske soldater, der var udstationeret ved Rhinen. Udveksling af varer, mennesker og idéer mellem folkeslag er dermed ikke blot et moderne fænomen, men noget, der er foregået gennem hele historien. At romerne selv hentede inspiration fra etruskerne og de gamle grækere er lidt sjovt.
Selv de største har idoler!
Oldtid på mode?
Måske som følge af 1700-tallets spirende nationale interesse for vores egen fortid, blev oldtiden en modedille hos mange velhavere, så dem, der havde tid og råd, gav den fuld gas som amatørarkæologer.
Her på Møn blev det Amtsmand Antoine de la Calmette, der førte an med en stor udgravning af tvillingejættestuen Klekkendehøj mellem Røddinge og Tostenæs. Calmette blev så begejstret over denne jættestue, at han opførte en kopi i parken ved sin egen herregård, det nuværende Marienborg, af sten fra omkringliggende gravhøje. Oldsagerne, som han indsamlede, blev indsendt til det ’Det Kgl. Kunstkammer’ – det nuværende Nationalmuseum. Af andre lokale oldsagsinteresserede var også konsul G. Hage, der udgravede en del gravhøje omkring 1840. Hans undersøgelser blev omhyggeligt registreret af overtelegrafist Petersen i Stege. Også danske prins Frederik (senere kong Frederik 7.) var vild med oldtiden og lod i 1825 en kæmpehøj i Elmelunde sogn udgrave.
Camøno-tip!
En tro kopi! Selvom langdyssen i Marienborgskoven kun er lidt over 200 år, oser den stadigvæk af oldtids-mystik. Ikke så sært, for de store sten er nemlig hentet fra rigtige gravhøje i nærheden. Det siges, at 16 heste trak den store sten fra en gravhøj i Askeby.
Idag er dyssen et ret fint sted at hvile et par trætte Camøno-fødder.
Rom flytter til Liselund
Også her på egnen var vi med på noderne. Amtmand på Møn, Antoine de Bosc de la Calmette og hans kone Lisa Iselin, har nok været ’first movers’ på den antikke trend, da de indrettede Liselund. Forinden havde de netop været på inspirationsrejse rundt om i Europa for at se, hvilke tendenser der rørte sig på den arkitektoniske og kulturelle front. Da Liselund stod klar i 1792, var det da også tidens mest moderne stilarter, der prægede indretningen. En særlig forkærlighed må parret have haft for den pompejanske stil, inspireret af vægmalerierne i den antikke romerske ruinby Pompeji, for flere værelser på Liselund blev indrettet i denne stemningsfulde, historiske stil.
Abeværelset på Liselund – finurligt og gennemført dekoreret i pompejiansk stil. Selv brændeovnene er udformet som romerske vaser!
Også gæsteværelserne i schweizerhytten og i det norske hus var smukt indrettet i denne stil.
Græske guder i Stege
Athenevej, Græskevej, Apollovej og Hellasvej… Der er noget storladent over vejnavnene i villa-området ved udfaldsvejen fra Stege mod Ulvshale og Stege Bugt. Opkaldt efter græske guder ligger inspirationen fra antikken lige for. De første statelige villaer blev bygget her i 1908-10, da Stege i slutningen af 1890’erne var ved at være totalt udbygget indenfor byens volde. Den første fik navnet Alfa (det første bogstav i det græske alfabet), siden fulgte Beta, Delta osv. Kun i to tilfælde, med husene Dana og Gratia, lykkedes det at snige sig uden om alfabetnavnet.
På et tidspunkt gik der dog ged i navnene, for Villa Beta blev faktisk først døbt ’Villa Bona’. Både Alfa og Bona var på det tidspunkt kendte margarinemærker, så da folk på egnen begyndte at kalde det nye fancy boligkvarter for Margarinekvarteret fik bygherrerne travlt med at overtale ejeren af Villa Bona til at ændre husets navn til Beta. Det lykkedes øjensynligt – og sådan kom man tilbage på sporet.
Margarine eller ej... Her i byen er vi stolte af vores Græske Kvarter, der stadig står som et smukt eksempel på provinsbyens udvikling fra ca. 1880 og frem.
Græskevej anno 1921. I det nye boligkvarter udenfor voldene fik Stegeborgerne villa, høstak og vovse.
Læg også mærke til el-masterne. Skøn nostalgi.
Nybyggere. Alfa og Beta var de første pragtvillaer, der blev opført i Det Græske Kvarter i Stege.
Og fornemt ser det ud her på postkortet fra 1910.
Antikken fascinerer stadig. Her har en mønsk designer ladet sig inspirere af de lange linjer og soldaternes hovedpryd.
Verdenskunst i Præstø
På herregården Nysø ved Præstø arbejdede billedhuggeren Bertel Thorvaldsen de sidste år af sit liv.
Han regnes som en af de helt store Guldalderkunstnere, og var om nogen inspireret af antikken. Så meget at han tilbragte hele 40 år af sit liv i Italien. Men det er en helt anden historie, som du får i Kunstens Rum.
Lynkursus i runologi
De gådefulde runer
Kantede og kraftfulde virker de gådefulde runer som en sælsom hvisken fra en fjern fortid. Og ordet rune, der kommer af rún, betyder da også noget i retning af ’ hemmelige eller hviskende ord’. Derfor blev runer i gammel tid sat i forbindelse med det religiøse, overtro og mystik. I religionernes verden var det tidligere en udbredt antagelse, at ord og skrift har hellig kraft (’ord skaber, hvad det nævner’) Og der er bestemt også noget dragende og gådefuldt over de sære kantede tegn. Runemagi var også vidt udbredt i folketroen som værn og forbandelse, men også som magisk fortryllelsesmiddel i kærlighed, hvor runerne blev ’kastet’ mod den, man ønskede at fortrylle og binde.
Rist en besked!
Men runerne blev også brugt som meddelelsesmiddel. Som indskriften på den flotte runefibel, vi fandt i Skovgårde, fortæller mange runetekster, hvem der har lavet indskriften eller værket. En slags kunstner- signatur, som vi jo også kender det fra vore dages kunstværker. Runesten er ofte mindesten for døde. Her står som regel, hvem stenen er rejst for og af hvem. Lidt som en fortidig pendant til nutidens gravsten. Budskaber, mejslet til evig tid. Det er der format over! Runernes kantede form skyldes sandsynligvis, at de blev indridset ("ristet") i bl.a. træ og sten. Runealfabetet kaldes futhark efter de første seks tegn, idet th er ét tegn (thorn-lyden). Der var oprindelig på 24 tegn, senere 16. Vi kender runer fra de første århundreder e.Kr., og i Norden var de i brug til langt ind i middelalderen. I Danmark er der fundet 850 indskrifter.
Runemode: Meget tyder på at de kraftfulde skrifttegn er ved at blive ’in’ igen. Bl.a. er tattooveringer med runer som motiv meget populære.
© Den Store Danske og John Fowlie.
Her har du runealfabetet til forskellige tider. Værs’go – så er det bare at gå i gang med stavningen!
Rist dine egne runer på et stykke træ eller som en hemmelig besked på papir!
Om der er runesten i Stege? Tjek byens nye mesterværk foran Hages Gaard.
