Fauergaard

Fauergaard er placeret i det smukke Hegnede mellem Stege og Ulvshale. Vi er en del af UNESCO Biosfæreområde Møn og Camønoen. Herskabelig stil i landlige omgivelser med udsigt ud over Stege bugt og den smukkeste solnedgang. Der er 3 store værelser pænt indrettet med dobbelt senge. Fælles badeværelse og adgang til spisestue.

Morgenmad og middag med dessert kan bestilles.
Vi er en hesteejendom som for øjeblikket har 3 heste, 2 katte og 1 hund. Huset har en tilhørende stor have med mange blomster og træer og hvor man er velkommen til at sætte sig på en af bænkene, nyde stilheden og udsigten.

Fauergaard ligger Ulvshalevej 70, 4780 Stege.

Det er også muligt at booke overnatning gennem Airbnb.