DET OKKULTE ALLEHELGENS MARKED // 31.10.26

DET OKKULTE ALLEHELGENS MARKED // 31.10.26

I samarbejde med Copenhagen Occult Club åbner vi endnu engang dørene til Det Okkulte Allehelgens Marked – en begivenhed, hvor mystik, magi og historiens skjulte fortællinger vækkes til live.

Gå på opdagelse blandt spændende boder fyldt med unikke genstande, lyt til skæbnesvangre fortællinger om Køge Huskors, tag på byvandring og mød passionerede eksperter inden for det okkulte, og lad dig fortrylle af atmosfæren, hvor fortidens hemmeligheder og nutidens magiske praksisser smelter sammen.

  • Date: 31. October 2026
  • Time: 10.00 - 16.00
  • Price: Gratis entré

DET OKKULTE ALLEHELGENS MARKED x COPENHAGEN OCCULT CLUB

Oplev Køge Museum, som du aldrig har oplevet det før! I samarbejde med Copenhagen Occult Club åbner vi dørene til Det Okkulte Marked – en begivenhed, hvor mystik, magi og historiens skjulte fortællinger vækkes til live. Gå på opdagelse blandt spændende boder fyldt med unikke genstande, lyt til skæbnesvangre fortællinger om Køge Huskors, tag på byvandring mød passionerede eksperter inden for det okkulte, og lad dig fortrylle af atmosfæren, hvor fortidens hemmeligheder og nutidens magiske praksisser smelter sammen. Dette er en dag for alle, der fascineres af det ukendte – tør du træde ind?

DET OKKULTE ALLEHELGENS MARKED

Træd ind i en verden af mystik og magi, når Det Okkulte Marked slår dørene op med unikke boder, der vækker nysgerrighed og fascination. Her kan du gå på opdagelse blandt sjældne tarotkort, håndlavede amuletter, fortryllende krystaller og gamle okkulte manuskripter. Mød passionerede hekse, spirituelle vejledere og alkymister, der deler deres viden og tilbyder alt fra auraaflæsninger til magiske ritualer. Hver bod gemmer på sin egen hemmelighed – tør du udforske dem alle?

Praktisk info
Adresse:
Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt: 10:00-16:00
Pris: Gratis

FORTÆLLINGER OM DE BESATTE BØRN

I hekseprocesserne i Salem i slutningen af 1600-tallet spillede besatte børn en væsentlig rolle i massehysteriet. Men også i hekseprocesserne i Køge, kaldet Køge Huskors, spillede børn en central rolle flere generationer før - måske var det ligefrem dem, som satte hele byen i brand og førte til 13 kvinders død på bålet?

Praktisk info
Adresse:
 Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Sted: Besat udstillingen, 2. sal
Tidspunkt: 11:15-11:35, 12:15-12:35 og 13:15-13:35
Pris: Gratis

Ikke tilgængelig for kørestolsbrugere og barnevogne

OPLEV KØGES MØRKE HISTORIE - FANGEKÆLDEREN UNDER RÅDHUSET

Træd ind i Køges gamle fangekælder under rådhuset, hvor byens kvinder engang blev holdt til fange under Køge Huskors. Her blev mistænkte hekse tortureret, indtil de tilstod – en tid med frygt og mørke hemmeligheder.

På denne dag vil arkivleder Anette Månsson give jer den unikke mulighed, for at gå i kvindernes fodspor og opleve den stemningsfulde, historiske kælder på nært hold. Vær forberedt på en kuldegysende rejse tilbage i tid – hvis du tør…

Praktisk info
Adresse:
Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Mødested: Foran museet
Tidspunkt: 11.40-12.10 + 12.40-13.10
Pris: 100 kr. pr. person

Hent dine billetter her
BYVANDRING - KØGES HEKSEHISTORIER

At Køge faktisk gemmer på en masse historie kommer måske bag på mange. Men når først vi lukker op for posen med historier, anekdoter og fakta, tegner der sig et helt andet billede af byens storhedstid i 1600-tallet, der blandt andet kan "prale" med Danmarks største hekseforfølgelse.

Dyk ned i Køges mørke fortid og oplev byens historie om hekseprocesserne på en spændende rundvisning. Turen tager dig gennem byens gader og steder, der har spillet en central rolle i de berygtede hekseprocesser – og som en kulmination får du mulighed for at træde ned i den gamle fangekælder under rådhuset, hvor de mistænkte hekse engang blev holdt til fange og tortureret. En historisk og uhyggelig oplevelse, du sent vil glemme.

Praktisk info
Adresse: 
Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Mødested: Foran museet
Tidspunkt: 13:45-15:15
Pris: 150 kr. pr. person

Vandringen gennemføres uanset vind og vejr, medmindre dette vurderes uforsvarligt. Husk derfor at iføre dig tøj og sko til lejligheden. Vandringen er ikke velegnet for dårligt gående.
Rundvisningen er tilgængelig for både kørestolsbrugere og barnevogne, undtagen i kælder + på museet, hvor der er begrænset adgang.

Hent dine billetter her
NOGET VARMT FRA GRYDEN

Varm dig med en skål hjemmelavet græskarsuppe fra Restaurant Holmegaard, som serveres i porten mellem Køge Museum og Køge Arkiverne. Her kan du tage en hyggelig pause og få lidt varmt at spise, inden du går videre på opdagelse i dagens mange spændende boder.

Suppen serveres i porten og må ikke medbringes på museet.

Praktisk info
Adresse:
Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt: 10:00-16:00
Pris: Gratis

GODE HEKSEFUND I MUSEUMSBUTIKKEN

Museumsbutikken er også kommet i den rette stemning og er i dagens anledning spækket med gode heksefund. Her kan du gå på opdagelse blandt bøger, små sager, finurlige fund og ting med et strejf af mystik – nøje udvalgt til dagen.

Måske leder du efter noget til dig selv, måske en særlig gave, eller måske noget, der kan sætte lidt ekstra magi på efterårsmørket derhjemme. Kig forbi og se, hvad der gemmer sig på hylderne.

Praktisk info
Adresse:
Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt: 10:00-16:00
Pris: Gratis