Camønoen har fået sin egen nål. Den kan nemt sættes fast på t-shirten, rygsækken eller i kasketten. Nålen er gylden på bagsiden, og forsiden er prydet med Camønoens logo. Og i midten står der AMBASSADØR. Vi har nemlig lavet en helt speciel AMBASSADØRNÅL til Camønofolket. 

Ambassadørnålen signalerer, at du er Camønovandrer. Og at du vandrer med respekt for de lokale beboere, og ikke efterlader andre spor i naturen end dine fodspor. Med ambassadørnålen støtter du op om, samt bidrager til at Camønoens grundtanke om bæredygtig vandreturisme på Møn, Bogø og Nyord hele tiden får de bedste betingelser for at videreudvikles til gavn for både vandrerne og de lokale øboere.

Salget af hver eneste ambassadørnål går ubeskåret til en nyoprettet Partnerpulje. Alle Camønpartnere - det er dem, der før hed Ildsjæle - kan ansøge om midler til realisere projekter og initiativer, der er med til at skabe mere værdi og være til glæde for Camønoens mange vandrere. Midler fra Partnerpuljen uddeles en gang om året ved en særlig Camønokonference, og vi fortæller jer selvfølgelig hvilke projekter og initiativer I er med til at støtte, ved købet af Camønoens Ambassadørnål.

Bestil Camønoens Ambassadørnål i Camønoshoppen