Harald blev tvunget

Omkring 100 år efter Harald Blåtand levede, var der en mand, der hed Adam af Bremen. Han var ærkebiskop. Adam var en meget flittig mand, og han kunne godt lide at skrive. Så han skrev en bog, der handlede om de ærkebisper, der havde været før ham. Den handlede også om, hvorvidt det var lykkedes for ærkebisperne at omvende de stædige nordboer til kristendommen.

Harald Blåtand. Kalkmaleri fra Roskilde Domkirke

 

Adam fortæller ligesom Jellingstenen, at Danmark blev kristent, mens Harald Blåtand var konge. Men det skete - ifølge Adam - fordi den tyske konge Otto ville have det. Ikke fordi Harald Blåtand ønskede det.

 

Adam af Bremen fortæller, at kejser Otto og kong Harald Blåtand var i krig med hinanden. Harald tabte krigen til Otto. Otto bestemte nu, at hvis Harald skulle have lov til fortsat at være konge i Danmark, så skulle han blive kristen. Og Harald skulle også love at gøre sit rige til et kristent rige.

 

Kan vi stole på Adam af Bremen?

Adam var ærkebiskop af Bremen. En ærkebiskop var en mand fra kirken, der bestemte i et område. Ærkebispen af Bremen boede i Bremen, men måtte bestemme over kirkelige ting i et meget større område.

 

Ærkebispen af Bremen arbejdede tæt sammen med den tyske konge. Den tyske konge bestemte sig for, at Skandinavien også hørte til det område, ærkebispen af Bremen måtte bestemme over. Hvis den tyske konge var dén, der fik Danmark til at blive kristent, så ville det give mening, at hans præster bestemte i Danmark. Men hvis det ikke var den tyske konges skyld, at danskerne blev kristne, så kunne den danske konge mene, at han selv havde ret til at udnævne de præster, der skulle være i hans rige.

 

Da Adam skrev, at det var Ottos skyld, at danskerne blev kristne, så sagde han også, at det var helt rimeligt, at han selv bestemte over kirkelige ting i Danmark.

 

I øvelsen herunder kan I selv prøve, hvilken betydning det kan have, hvem der lytter, og hvilket udgangspunkt man selv har, når man skal fortælle en historie.

 

Øvelse

En partisk fortælling

 

Tænk tilbage på historien om Poppos Jernbyrd længere oppe.

 

Forestil dig, at du er kristen og skal genfortælle historien helt kort for andre kristne.

  • Skriv nogle linjer, hvor du kort fortæller det vigtigste i historien.

Forestil dig nu, at du er tilhænger af asatroen og skal genfortælle historien til andre fra asatroen.

  • Skriv nogle linjer, hvor du kort fortæller det vigtigste i historien.

 

Sammenlign de 2 genfortællinger, du har lavet.

  • Er der forskel på, hvad du har fortalt fra historien?
  • Eller måden du beskriver begivenhederne på?

 

Nogle gange bliver vi påvirkede af, hvem vi skriver eller taler til, og hvorfor vi gør det.

 

Der er mange måder at fortælle den samme historie på. Nogle gange betyder dét, vi gerne vil opnå selv, noget for, hvordan vi fortæller historier.

 

Måske prøvede Adam af Bremen på at fortælle så præcist som muligt, hvad der var sket 100 år før, han selv levede. Måske prøvede han at argumentere for, at han havde lov til at bestemme over Danmark.

 

Hvad tror du?