Profession: Drab

Bøddel, skarpretter, mestermand …

Kært barn har mange navne.

Et egentligt bøddelerhverv opstod i middelalderen. Sammen med sine bøddelknægte, de såkaldte natmænd, havde bøddelen til opgave at henrette lovbrydere. De skulle også udføre den tortur, som måtte være nødvendig for at få tilståelser frem. Bøddelen udviklede gerne selv de torturinstrumenter, der blev brugt under visse former for afhøring. Det var dog også hans opgave at pleje og helbrede folk, der var blevet tortureret, men siden frikendt.

Der var tradition for, at bødlen bar en sort maske eller hætte, ligesom den på billedet ovenfor. Alligevel vidste alle, hvem bødlen var.

Diskuter, hvad grunden kunne være til, at bødlen alligevel havde denne sorte maske på.

Der kan være flere forklaringer:

• Bøddelen ville ikke have, at folk kunne genkende ham.
• Mange mente, at bøddelen ligefrem nød sit arbejde. Derfor var det vigtigt, at man ikke kunne se hans ansigt, hvis han nu kom til at smile eller ligefrem grine, mens han udførte sit alvorlige arbejde.
• Bøddelen var ikke et 'menneske', han var bare 'lovens forlængede arm'. Masken skulle derfor skjule hans identitet og gøre ham anonym.
• Hvad er jeres bud?

Efter henrettelsen blev Balle-Lars’ krop og det afskårne hoved begravet i uindviet jord blandt de andre syndere på selve retterstedet. Forbrydere havde intet ærinde på kirkegården - i Guds jord!

Det var også bøddelens opgave.

Halshuggede forbrydere blev ofte begravet, så det var åbenlyst, at hovedet var skilt fra kroppen.

Et udkantet folkefærd

Bødler var omgærdet af mystik, og alt, hvad der vedrørte bøddelen, var tabu. I en tid, hvor folk var styret af religion og overtro, var bøddelen bestemt ikke et bekendtskab, hr. og fru Middelalder-Danmark havde lyst til at dyrke.

Folk tog afstand til bøddelfamilierne, der holdt sig for sig selv og som regel boede afsides uden for byen. I kirken kunne bøddelfamilien have sin egen bænk, og på gæstgiveriet eget bord og krus. En bøddel-søn kunne kun blive bøddel selv, og bøddel-døtre kunne kun blive gift med sønner af andre bødler. Sådan opstod der hele bøddelslægter.

Heller ikke skole var en mulighed, fordi de andre forældre aldrig ville tillade, at deres barn sad ved siden af en bøddelsøn. I vore dage kunne man måske forestille sig, at mange forældre ville vælge en anden skole, hvis det viste sig, at deres søn eller datter gik i klasse med et barn af en morder.

Senere, da folk i slutningen af 1700-tallet blev mere oplyste, og overtroen blev trængt i baggrunden, blev bøddel-erhvervet dog mere accepteret.