Praktisk info - Holmegaard Værk

Besøg os
Holmegaard Værk er beliggende i det gamle Holmegaard Glasværk, kun tre kvarters kørsel fra Storebæltsbroen og en time fra København. Vi ligger midt i den smukke sydsjællandske natur og er nærmest nabo til Camp Adventure med det meget roste Skovtårn. Hvis du alligevel er på de kanter, så indstil GPS’en til Glasværksvej og kom forbi Holmegaard Værk til en glas- og kulturhistorisk oplevelse af de helt store.

Adresse
Holmegaard Værk
Glasværksvej 55, Fensmark
4684 Holmegaard
Tlf.: +4570701236

Entrépriser
Voksen: 159 kr.
Voksen v/ køb online: 139 kr.
Børn (under 18 år): Gratis*
Årskortholder: Gratis
Studerende: 125 kr.
Ældresagen: 125 kr. **
Saxo Premium: 125 kr.**
Dansk Camping Union: 125 kr.**
Politiken Plus: 125 kr.***
Handicapledsager: Gratis
Medlemmer af Næstved Museumsforening: 125 kr.
Grupper 20+ pers.: 125 kr.

*Gælder kun i følge med voksen
** Entréprisen er kun gældende til kortindehaveren af Ældre Sagen/Saxo Premium/Dansk Camping Union
*** Entréprisen er kun gældende til husstanden

Tillæg for 1 times guidet omvisning: 950 kr. (maks. 30 pers.). Kontakt os på booking@museerne.dk for at bestille en guide - gerne senest en uge forud for jeres besøg.

Åbningstider

02.01-14.01 Alle dage Lukket  
       
15.01-31.05 Mandag Lukket  
  Tirsdag - Søndag Kl. 10-17  
       
01.06-31.08 Alle dage Kl. 10-17  
       
01.09-30.12 Mandag Lukket  
  Tirsdag - Søndag Kl. 10-17  

 

Vinterferie (uge 7 og 8)
Åbent alle dage 10.00-17.00.

Påskeferie (uge 13)
Åbent alle dage 10.00-17.00.

Efterårsferie (uge 42)
Åbent alle dage 10.00-17.00.

Helligdage
Åbent på alle helligdage, undtagen 25/12, 26/12 og 1/1.

Lukkedage
24/12 og 31/12.

 

Adgang til Glasværkstedet
Hver dag er der mulighed for at opleve vores dygtige glaskunstnere arbejde med glasproduktion ved de varme glasovne. De puster glas alle åbningdage i tidsrummet kl. 10-12 og kl. 13.00-16.00.

Glas- og Keramikatelieret 
I Glasatelieret og Keramikatelieret bliver du præsenteret for teknikkerne for henholdsvis glasdekoration og keramikarbejde. Her betaler du hos vores værter i værkstedet, og prisen afhænger af hvad du skal lave. I Glasatelieret og Keramikatelieret arbejder vi med materialer, som du kan få med hjem samme dag.

Åbent alle weekender året rundt, samt alle hverdage i skoleferier og på helligdage kl. 11-15.30.

Adgang med offentlig transport
Fra Næstved Station (Farimagsvej) kan du tage bus 602 til Fensmark. Hvis du står af ved stoppestedet Vibevej Fensmark (Glasværksvej) er der under 500 meters frisk luft til Holmegaard Værk.

Parkering
Kommer du i bil, kan du parkere tæt ved museet. Skiltene viser vej. Der er fire pladser reserveret til handicapparkering direkte ved hovedindgangen. Du kan købe en P-billet i receptionen (husk reg.nr.) eller via EasyPark-appen. En P-billet koster 40 kr. og gælder i fem timer. 

Elbil
Vi har naturligvis tænkt på vores gæster, som ankommer til museet i elbil. Derfor har vi i samarbejde med Clever etableret fire ladestandere, så du kan lade bilen op, mens du besøger museet, går en tur i mosen eller nyder en frokost på Restaurant Holmegaard. Der gælder alm. regler og vilkår for P-pladser med ladestander.

Tilgængelighed
Gangbesværede eller handicappede gæster kan køre ind gennem porten og parkere lige foran hovedindgangen på vores handicapparkeringspladser. Herfra er der direkte adgang til museet – uden trapper eller andre uhensigtsmæssige niveauforskelle.

Indenfor har vi selvfølgelig også tænkt i at gøre det nemt for kørestolsbrugere, gangbesværede og gæster med barnevogne at komme rundt i alle udstillinger. Derfor er der ingen høje dørtrin eller trapper, som skal forceres for at få en god oplevelse. De fleste af vores udstillinger er i samme niveau – bortset fra vores store Prøvesamling med 40.000 glas og vores stenalderudstilling, som kræver en kort tur med en lift.

I ankomsthallen findes handicaptoiletter samt adgang til café og museumsbutik – heller ikke her har vi lagt forhindringer for firehjulede.

Tilgængelighed med småbørn
Alle vores udstillinger er tilgængelige med barnevogn og klapvogn. Pusleplads findes på handicaptoilettet i foyeren.

Formidling
Historierne på Holmegaard Værk fortælles som små lydfortællinger af dem, som var på værket, da det stadig producerede, samt af vores dygtige fagpersonale. Når du køber en billet, får du udleveret en podcastguide, som fortæller dig hvilke podcasts, du kan høre i den pågældende udstilling. Der er 17 podcasts af 5-15 minutters varighed. Hvis du ikke når at høre dem alle på stedet – eller får lyst til at høre dem igen – kan du tage podcastguiden med hjem og fortsætte oplevelsen.

Du kan bruge din egen telefon og hovedtelefoner eller købe et sæt høretelefoner til 10 kr. Vi har et antal lånetelefoner, som du kan få med rundt i udstillingen. Hvis du skal låne en telefon, så husk pas eller kørekort som legitimation. Dit pas eller kørekort bliver opbevaret af Holmegaard Værk som pant, mens du har lånetelefonen med rundt i udstillingen.

Holmegaard Værk tilbyder et trådløst netværk, til når du skal hente podcastene. Du kan vælge at høre dem på dansk eller engelsk.

Butik
I vores store museumsbutik kan du virkelig få stillet trangen til brugskeramik, kunstglas og merchandise. Køb en souvenir til dig selv eller gaver til hele familien. Vi sælger glas fra Holmegaard, keramik fra Kähler og udvalgte boligartikler fra Rosendahl Design Group. Du har også mulighed for at erhverve dig et unikt stykke glaskunst fra vores residerende kunstnere, som får produceret deres ting på Holmegaard Værk. Derudover kan du også købe bøger og plakater.

Museumsbutikkens åbningstider følger dem for Holmegaard Værk.

Mad og drikke
En god museumsoplevelse skal sætte alle sanserne i spil. Derfor har vi sørget for mad og drikke til enhver smag. I vores café kan du købe friskbrygget kaffe, nysmurte sandwich og himmelske desserter. Må oplevelsen gerne vare lidt længere, kan du booke bord i vores restaurant med smukt anrettet smørrebrød.

Medbragt mad og drikke må ikke nydes indenfor på museet, men kan nydes på museets udendørsområde med borde/bænke sæt.

Hunde
Kun fører- og servicehunde må medbringes på Holmegaard Værk. Husk at samle efterladenskaber op.

Glemmekassen
Hvis du mener, du har glemt noget på museet, så ring på vores hovednummer +45 70701236 og hør, om det er dukket op hos os.

Fotografering
Du må tage alle de billeder, du vil til privat brug og dine sociale medier. Men fotografering, video og lignende til kommercielt brug må kun ske efter forudgående aftale med os. Kontakt sker til Kristoffer Rosner Rydahl krj@museerne.dk

Rygning
Rygning er ikke tilladt på Holmegaard Værks indendørs arealer. Rygning er tilladt udenfor, men vær venlig at vise hensyn til de andre besøgende – og husk selvfølgelig, at affald skal i de opstillede skraldespande.