Hvem er vi i dag? Hvem var vi i går? Og hvorfor er vi blevet dem, vi er?
Det er nogle af livets helt store spørgsmål, som vi tager fat i og forsøger at besvare i Gaver fra fortiden. Her ser vi på de gaver, som vi har fået skænket af vores forfædre. Om det er vores måde at klæde os på, vores måde at bo på eller den måde vores hjerne tænker på.
Udstillingen spænder fra jægerstenalderens gravritualer, til den brudekjole din oldemor bar til sit bryllup. Tre af vores bedste forskere har fået hver deres rum i udstillingen. Her kan du se, hvordan de forsker inden for netop deres område.
Mød dem herunder og lær lidt om deres spændende forskning.
Det er ikke lige meget, hvad for noget tøj du vælger at tage på, når du bliver gift. Det er det ikke i dag, og det var det heller ikke dengang din tip-oldemor levede.
Det tøj vi fremstiller til livets store begivenheder, siger en hel del om den tid og det samfund, vi lever i. Og det har det altid gjort. Derfor forsker jeg i det tøj, vi har båret til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse gennem tiden. Ud over at se på selve tøjet og hvordan det er blevet fremstillet, undersøger jeg også, hvordan samfundets udvikling inden for lovgivning, teknik, mode, handel, økonomi, medicin, sociale forhold og lokale skikke har en indflydelse på det tøj, vi går i.
I min forskning får jeg lov til at dykke ned i museets store magasiner, men du kan også hjælpe mig. For jeg er meget interesseret i at se, hvordan du selv var klædt til dit bryllup eller din tip-oldemor til sit.
For 7.000 år siden blev 8 mennesker begravet, ved det der i dag er Strøby Egede. I graven lå fire kvinder og fire mænd i alderen 0-50 år. Graven blev forsigtigt taget op i helt tilbage i 1986. Siden da har den lidt makabre grav ligget fredeligt i sin montre på Køge museum, og har ikke fortalt særlig meget om sin spændende historie. Indtil nu. For i min del af Gaver fra fortiden-udstillingen skal jeg forsøge at få så meget viden ud af Strøby Egede graven som muligt.
I dag er det nemlig muligt at besvare betydeligt flere spørgsmål, end man kunne i 1986. Ligesom i resten af vores samfund har udviklingen indenfor de naturvidenskabelige fag været enorm.
Hvor gammel er graven? Er de gravlagte vokset op et andet sted end ved Strøby Egede? Hvor er de begravet i forhold til deres boplads? Hvordan er de gravlagte relateret til hinanden? Er det en familie, der forsigtigt blev stedt til hvile? Hvad døde de af? Det er blot nogle af de spørgsmål, mine samarbejdspartnere og jeg vil forsøge at besvare og publicere i videnskabelige tidsskrifter i de kommende år. Og du er inviteret med i arbejdet.
Vores hjem er ikke kun bygget af mursten og mørtel, men også af drømmen om det gode og meningsfulde liv. Den drøm ændrer sig hele tiden, og det har den gjort siden menneskets allerførste boliger.
Når vi nu af gode grunde ikke selv kan spørge fortidens mennesker om deres drømme, bliver husene de byggede en vigtig kilde til at forstå, hvad de tænkte og drømte om. I mit forskningsprojekt kortlægger jeg vikingetidens huse og bopladser for at se, hvordan deres arkitektur har udviklet sig.
Mine studier af vikingernes hjem vil forhåbentlig vise os nye måder at se på vikingetiden og ikke mindst dens mennesker. Samtidig kan vi også blive klogere på den måde, vi bygger og bor på i dag ved at sammenligne vores arkitektur med vikingetidens.
Derfor kan du blandet andet i min del af udstillingen, komme med mig på besøg hos modeekspert og forfatter Jim Lyngvild, der har bygget sin egen moderne version af et vikingelanghus.
På din iPad guide vil du løbende kunne se, hvad de tre forskere finder ud af. Du kan også blande dig i forskningen: Du kan kommentere på deres resultater eller sende dem en mail med spørgsmål eller forslag til, hvad de skal tage fat i.
Derudover slår vi også ned udvalgte steder i menneskets historie og fortæller, hvorfor den var skelsættende for os. Alle genstande i udstillingen er fra området omkring Køge, og det er derfor på samme tid en lokalhistorisk udstilling.