Spor 6 - uvenner

Der er et mundheld, der går på, at man skal holde sine uvenner tættere på sig selv end sine venner. Det var Valdemar den Store ekspert i. Han vidste altid, hvor han havde dem, og var ikke bange for at bruge sin magt imod dem.

Når det gælder lederskab, er det meget vigtigt, at man ved, hvem ens uvenner er, og at man ikke tøver og viser svaghed.

Spor 6 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

 

Opgave 1

Kan man stole på medierne?

 

Da Valdemar var 15 år, udbrød der borgerkrig om kongemagten i Danmark. Valdemar og hans slægtninge, Knud og Svend, kæmpede med og mod hinanden i årevis. Da borgerkrigen havde varet 10 år, sluttede de tre endelig forlig. De delte landet i tre dele og fik hver sin del. Fjorten dage efter aftalen holdt de sammen et gilde i Roskilde for at fejre freden.

Gildet var lystigt, og man spillede blandt andet brætspil, fortæller krøniken. Det kan faktisk godt være en spillebrik som den, I kan se længere oppe. De er lavet af hvalrostand og stammer netop fra denne tid.

Gildet endte imidlertid blodigt. Knud blev dræbt. Valdemar blev alvorligt såret og undslap kun med nød og næppe med sin gode ven Absalon. Sven slap uskadt. Historikeren Saxo skriver, at det var Svend og hans mænd, der havde planlagt et svigefuldt baghold, det vi nu kalder Blodgildet i Roskilde.

Saxo var ikke selv til stede, men han var ikke i tvivl om, hvad der skete den aften. Saxo var tæt knyttet til Absalon og Valdemar, og han har sikkert sin viden fra Absalon. Saxos beskrivelse var også den, Valdemar selv gav, og det var den, man kendte fx i England eller på Island.

 

Svend selv og hans mænd, Ingvar Kveise, Ditlev og Riber-Ulf, blev udråbt som ansvarlige for mordet på Knud. Alle fire blev dræbt i kamp eller henrettet kun tre måneder efter Blodgildet.

Der har altså knap været nogen tilbage, der kunne fortælle Svens version af, hvad der skete i gildesalen den blodige nat. Vi kender kun sejrherrernes mening om sagen.

Læs teksten med Saxos version af historien:

Hør kilden læst op.

 

I skal nu afgøre, om I tror på, hvad Saxo skrev.

Marker på sand/falsk-barometeret i opgavehæftet.

Hvis I er uenige, kan I sætte mere end en markering.

Vær klar på at kunne argumentere, når I på klassen taler om jeres svar.

 

Opgave 2

Kan magt skifte på én dag?

Ti års borgerkrig mellem Svend, Knud og Valdemar endte i året 1157 med slaget på Grathe Hede i nærheden af Viborg.

 

I begyndelsen af borgerkrigen havde Valdemar været på Svends side. Siden havde han skiftet over til Knuds side og var blevet trolovet med Knuds smukke halvsøster.

I 1157 havde de tre sluttet fred. Men kort efter blev Knud dræbt i Roskilde, og Valdemar flygtede til Jylland. Her opsøgte Svend Valdemar med en stor hær. De mødtes på Grathe Hede.

Slaget på Grathe Hede var et af middelalderens få, afgørende slag. Der kunne kun være én vinder og én taber, det kunne ikke ende uafgjort. Og taberen skulle ikke regne med at komme fra slaget i live. Det var et slag, der skulle afgøre, hvad retning danmarkshistorien nu skulle tage.

Sådan gik det også. Svend led nederlag og blev dræbt med et øksehug under sin flugt fra kamphandlingerne.

Øksen I kan se, har sikkert været brugt ved slaget. Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det var dén, kong Svend blev dræbt med.

 

Næsten alle de ledende mænd i Svends følge blev dræbt eller henrettet bagefter.

På billedet her kan I se et monument på Grathe Hede, der er rejst i nyere tid som minde om slaget.

 

Valdemar stod nu alene tilbage som sejrherre og konge. En ny tid var begyndt.

Kan I huske begivenheder i vores tid, hvor alt på én dag er blevet forandret?

Enten i verden, i Danmark eller i jeres egne omgivelser.

Skriv nogle eksempler ned i opgavehæfte.

 

Opgave 3

Hvordan skal man bruge sin magt?

Valdemar og Buris

Valdemar og Buris var halvfætre og nogenlunde lige gamle. Buris' far havde slået Valdemars far ihjel. Alligevel stod Valdemar og Buris sammen i borgerkrigen mod Svend. Da de havde vundet borgerkrigen, gjorde Valdemar Buris til hertug af Sønderjylland. Buris deltog desuden på kongens side i de mange felttog mod venderne og blev under en kamp hårdt såret.

Alligevel skriver historikeren Saxo, at Valdemar trods Buris' tapperhed aldrig var helt tryg ved Buris. Da Buris en dag nægtede at anerkende Valdemars treårige søn, Knud, som tronfølger, blev det ligefrem til uvenskab. Saxo skriver ordret:

 

Nogle år senere fattede Valdemar og hans venner mistanke om, at Buris havde planer om at tage magten med hjælp fra sine slægtninge i Norge. De havde ikke beviser, men de følte sig sikre i deres sag. Buris blev anholdt her i Vordingborg, nogenlunde hvor I står lige nu.

Hvis mistanken var berettiget, var Buris at regne for landsforræder, og han kunne dømmes uden retssag. Det var altså helt op til Valdemar at bestemme, hvad der skulle ske med Buris nu.

Inden I går videre, skal I lige tage stilling til situationen.

Hvad burde Valdemar gøre? Kryds en eller flere muligheder af i opgavehæftet.

  • benåde ham med en irettesættelse
  • blinde ham
  • fængsle ham i nogle år
  • sende ham i landflygtighed
  • lade sin søster gifte sig med ham
  • halshugge ham
  • kastrere ham
  • tage hertugdømmet fra ham
  • lede efter flere beviser

 

Hvordan gik det så Buris?

Saxo fortæller kun, at Buris blev lagt i lænker.

Folkeviser og sagn, der er skrevet mange hundrede år senere, har en lidt anden historie. De fortæller, at Buris gjorde Valdemars søster Kirsten gravid uden for ægteskab. Valdemar blev rasende. Han blindede Buris og satte ham i fængsel. Sin søster dansede han til døde.

Men det er selvfølgelig kun et sagn ... og endog kun én af de mange udgaver.

Det eneste, vi ved med sikkerhed, står i en gammel krønike. Under året 1167 fortæller den:

Buris blev fængslet, kastreret og fik stukket øjnene ud.

Her ligger Buris begravet ved Vestervig Kirke i Thy sammen med sin Liden Kirsten - ikke ved siden af hende, men i forlængelse af hende.

 

Opgave 4

Hvordan håndterer man en krise?

Denne opgave handler om venskab og fjendskab. Læs først om det skånske oprør i 1180.

Det skånske oprør

Den højeste post i den danske kirke var posten som ærkebiskop. Og da Absalon havde været biskop af Roskilde i 20 år, blev han forfremmet til ærkebiskop. Ligesom biskoppen af Roskilde havde Sjælland som sit område, havde ærkebiskoppen Skåne.

 

I Skåne blev Absalon imidlertid hurtigt upopulær. Faktisk så upopulær, at de skånske bønder et par år efter startede en bevæbnet opstand. Det var blandt mange andre ting især Absalons forsøg på at få indført en særlig skat til sig selv, de var utilfredse med. Skatten kaldtes bispetiende, og det var egentlig en skat, Absalon ifølge paven havde krav på.

Absalon forsøgte at dæmpe oprøret, men snart efter måtte han flygte over til sin borg i København. Kort efter mødtes han med kong Valdemar og fortalte, hvad der var sket.

 

Kongen samlede med det samme en hær og tog til Skåne. Han gik i gang med at forhandle med oprørerne, men da skåningerne fik at vide, at Absalon var med kongen, gik de nærmest amok. Valdemar overtalte så Absalon til igen at forlade Skåne.

Valdemar fik lavet sin aftale. Men i Skåne nægtede de alligevel stadig at betale den famøse bispetiende, og oprøret blussede op igen. Nu vendte Valdemar og Absalon tilbage med en stærkere hær. De mødte skåningerne i slag, og Valdemar foranstaltede en massakre på de skånske bønder.

Selvom oprøret nu var slået ned, besluttede Valdemar alligevel - meget mod Absalons vilje - at udskyde kravet om, at bønderne skulle betale skat til biskoppen.

Skånske oprør. De to venners reaktioner.

I skal nu læse lidt om, hvordan historikeren Saxo, der kendte både Absalon og Valdemar, beskriver de to mænds reaktioner på de kriser, de kom ud for under det skånske oprør.

Hør kilderne læst op.

 

I skal nu vurdere, hvad oprøret viser om de to venners personlige egenskaber.

Hvilke egenskaber lå mest hos den ene, hvilke mest hos den anden?

Mærk af på skemaet i opgavehæftet. Mærker i for eksempel af midt på bjælken, betyder det, at Valdemar og Absalon besad lige meget af en bestemt egenskab.

Husk!

Der er ikke noget rigtigt eller forkert i denne opgave. Det er jeres vurdering på baggrund af, hvad I nu har lært om de to.

Sprog
Dansk