Djævleforskrivelse

Djævleforskrivelser er meget sjældne, da de ofte er blevet brændt. Der findes dog nogle enkelte danske eksempler. Var der noget, man ønskede sig rigtig meget, kunne man love sin sjæl til djævlen på en sådan forskrivelse og så håbe på, at det gik i opfyldelse. Da det var en alvorlig sag at love sin sjæl til djævlen, blev mange brændt for at udøve mørk magi. I dag ved man dog bedre, så man skal ikke være bange - måske det i stedet er en julemand, en påskehare eller end forældre, der hører ens inderste ønsker ...

En djævlebeskrivelse skrevet af en skomager fra Fyn i 1634.
Foto: Rigsarkivet

 

Eleverne skal nu lave en djævleforskrivelse ved at tegne med 'blod' (ketchup eller rød maling). Bagefter skal de sammen gemme tegningerne et hemmeligt sted. Så er der håb for, at de går i opfyldelse.

Husk, at eleverne kun må ønske gode ting!

 

Lav en djævlefortegnelse hver (en tekst eller en tegning af noget de virkelig ønsker) med "blodet".

Man kunne måske endda lave et lille show, hvor man tapper blodet fra en "finger" eller en "arm", hvis ikke der er alt for sarte sjæle blandt børnene.

Læg forskrivelserne et hemmeligt sted eller i en kiste/kasse og gem dem væk.

Husk, at børnene ikke må fortælle hinanden, hvad de ønskede. Ellers går det jo ikke i opfyldelse.