Oplev Bogø
Der er rigtig meget at se og opleve på Bogø. Foruden den smukke, næsten færdigrestaurerede mølle, der ligger lige ved Camønopausestedet, er der den gamle kirke fra 1200-tallet, flere oldtidsminder – bl.a. Jættestuen Hulehøj, to havne – Skåningen og Lindebroen, færgen Ida, Fyret, hvor man kan overnatte, selve byen med navigationsskole og Idrætsefterskole / kostskole, to meget forskellige skove – Østerskoven og Vesterskoven, område for kitesurfing og meget mere. Der er 2 vandreture på Bogø: Spor Bogø og Ø-Riget Natursafari. Find det hele på kortet og på Bogø Portalen her: http://overnat.bogø.eu
Planlægger I besøg på Bogø, så gå ind på Bogø Portalen, hjemmeside www.bogø.eu eller på Bogø Tidende, hjemmeside bogoetidende.dk og se, hvad der foregår og hvilke muligheder, der er, mens I er på øen. I kan fx finde information om de ovennævnte seværdigheder, om Brugsen, om hvordan I laver aftale med smeden for at få adgang til hans samlinger, hvilke spisesteder øen rummer, og hvad disse byder på. Bonusinfo: I kan hente en bog i ’madpakkerummet’, hvis I lige mangler noget at læse i.
Hvis I skal ud og sejle med færgen Ida, så gå ind på www.bogoe-stubbekoebing.dk og se sejlplan.
Velkommen til Bogø.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 4088 2912 og snakke med Lise.