Vi, Kristian & Lena og vores 3 børn, har en gård nær Bissinge, der hedder Lykkemosegaard. Ikke langt herfra ligger Bissinge Strand. Vores ønske er at give så mange forbipasserende som muligt inspiration til at leve et naturligt, selvforsynende liv. Det er måske nok lidt som at komme "tilbage" i tiden hos os... hvilket vi mener er fremtiden.
Naturen er i denne forbindelse hel essentiel, for det er den, vi samarbejder med. Lena laver økologisk urtemedicin og hudplejeprodukter, og Kristian ved en masse om at forsyne os med vand og energi - og så bygger han af ler fra haven. Derudover har vi egen grøntsagshave, frugttræer, spiselige blomster, bærbuske og høns.
Vi elsker at lave økologisk mad fra egen produktion, og laver gerne måltider til jer, der kommer forbi.
På Lykkemosegaard kan du/I overnatte i eet eller flere af 4 madras-opredte shelters med hver deres bålplads til. Medbring selv sovepose. Du er også velkommen i autocamper/van/telt eller til at sove i vores jurt, der er virkelig fin. Når du er gæst hos os, kan du benytte dig frit af et muldtoilet, bålgrej, adgang til strøm og vand og et interimistisk udekøkken. Ligesom at kaffe/te og hønse-og kattekælning naturligvis også er inkluderet.
Brænde, måltider, madpakker og vores økologisk urtemedicin og hudplejeprodukter kan tilkøbes.
Jer, der kommer på Lykkemosegaard, er velkomne til at være med til at slagte en hane, plukke af frugttræerne, få en rundvisning på grunden... eller kort sagt; bruge vores sted som jeres hjem for en stund.