Villa Huno

Villa Huno har en beliggenhed, der er så tæt på perfekt som muligt. Hotellets beliggenhed med panoramaudsigt over Møns største sø, Hunosø, har altid fascineret os, og vi har været draget til idéen om at skabe et nyt unikum her; Et sted, hvor vores gæster får naturen helt tæt på, ikke blot ved at bo tæt på naturen, men at bo i naturen. Her ligger bygningen i sin naturlige beklædning nærmest camoufleret ind i landskabet, omkranset af den smukke, gamle bøgeskov. Stedet er en hemmelig, lille perle gemt af vejen for de fleste – selv mange lokale kender ikke stedet og dets kvaliteter.

Oplev også naturen helt tæt på i vores luksuriøse store rummelige telte. Vi har fundet en fantastisk udsigt til jer og fyldt teltet med lette møbler i naturmaterialer og naturfarver. Her sover du i en stor dobbeltseng, dejlige dyner og blødt sengetøj, mens du kan lade blikket vandre ud over det fine landskab, som er mindst lige så smukt som Møns Klint og lade dig vågne op til lyden af fuglesang.

Et ophold på Villa Huno giver jer en unik oplevelse, som især kommer til udtryk i de individuelt indrettede lejligheder, hvor naturen og dansk hygge smelter sammen med moderne, nordisk minimalisme.

Besøg vores hjemmeside https://villahuno.com