Byvandring: Valdemar Atterdags Vordingborg // 17.08 2025

Tag på en spændende tur i Valdemar Atterdags Vordingborg sammen med museumsformidler Michael Wiberg.

Dato: 17. august 2025

Tid: 11:00 - 12:30

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: 50 kr.

Byvandring: Valdermar Atterdags Vordingborg

Det er ingen hemmelighed, at Valdemarene i den grad har sat deres præg på Vordingborg. Men vidste du, at det ikke kun er den prægtige borg, de har bygget? Særligt Valdemar Atterdag gennemførte i sin regeringstid store anlægsarbejder rundt om i byen, og det er netop disse, du kan se på denne helt særlige byvandring, hvor Wiberg øser ud af sin enorme viden om Vordingborgs historiske skatkammer.

Turen vil blandt andet gå igennem Slotstorvet, Algade, Lilletorv og Københavnsvej med forskellige afstikkere hist og pist. Her vil vi se på nogle af de af de mindesmærker og symboler, der husker os på den historie, der omfavner hele Vordingborg by på smukkeste vis.

Praktisk info

Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Mødested: Foran indgangen til Danmarks Borgcenter
Dato og tid: 17. august kl. 11.00 – 12.30 (kom gerne lidt før)
Pris: 50 kr.

Vandringen gennemføres uanset vind og vejr, så længe det vurderes forsvarligt. Husk derfor sko og tøj til lejligheden. Den er ikke velegnet for dårligt gående.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Prisen inkluderer rundvisning. Adgang til Gåsetårnet og Danmarks Borgcenter skal købes særskilt.

Velkommen til Danmarks Borgcenter

Her kan du blive klogere på middelalderens magtfulde konger og dronninger, tage turen i det 36 meter høje Gåsetårn og opleve borgen under belejring, gå på opdagelse på den historiske slotsruin, se arkæologiske fund, besøge den smukke historiske botaniske have og meget mere.

Historiske arrangementer på museerne

Er du klar til flere historiske oplevelser i museernes hyggelige rammer? Så tag et kig i vores aktuelle kalender.

Café Borgen

Nyd en dejlig kop barista kaffe og et stykke kage hos Café Borgen, eller få stillet den lille sult med en lun panini.
Caféen byder på en hyggelig atmosfære, hvor du kan slappe af og nyde et velfortjent pusterum midt i dagens oplevelser.